Selvforsørgelseskravet
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. juli 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 04-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2013 om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 5, til en tyrkisk statsborger. Ansøgerens ægtefælle var født og opvokset i Danmark. Ansøgeren og dennes ægtefælle blev gift i maj 2010 i Tyrkiet, og ansøgerens ægtefælle fødte i juli 2012 parrets herboende fællesbarn. Det var til sagen oplyst, at ansøgerens ægtefælle i juni 2012 havde modtaget 18.537 kr. i henhold til § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik ydet til dækning af boligindskud. Udlændingestyrelsen meddelte på denne baggrund ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. Ansøgerens ægtefælle anførte til støtte for klagen, at Udlændingestyrelsen havde oplyst overfor hende, at ydelser efter lov om aktiv social politik § 85, stk. 1, ikke var til hinder for familiesammenføring, samt at kommunen burde have vejledt hende om, at det kunne få betydning for familiesammenføring, hvis hun modtog en sådan ydelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ægtefælle i juni 2012 modtog 18.537 kr. i henhold til § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og at dette beløb – uanset at der var tale om en enkeltstående ydelse, der ikke var direkte relateret til forsørgelse – ikke kunne anses for at være af mindre beløbsmæssig størrelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgerens ægtefælle ikke mente at være blevet vejledt korrekt, idet Udlændingenævnet lagde til grund, at hverken Udlændingestyrelsen eller bopælskommunen på tidspunktet for udbetaling af enkeltydelsen – ud fra det til sagen oplyste – havde haft en konkret anledning til at vejlede ansøgerens ægtefælle om udlændingelovens § 9, stk. 5, da ægtefællen ved anmodningen om enkeltydelsen havde angivet sin civilstand som enlig, og da ansøgeren i juni 2012 ikke havde en verserende ansøgning om opholdstilladelse, idet ansøgeren og ansøgerens ægtefælle først i februar 2013 indgav ansøgning om opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle på afgørelsestidspunktet havde tilbagebetalt de 18.537 kr. til kommunen, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet fandt, at der ikke var oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at ansøgerens ægtefælle og parrets fællesbarn ikke ville kunne henvises til at indrejse og tage ophold i Tyrkiet for dér at udøve familielivet med ansøgeren. FAM/2013/120.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. juli 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 04-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Sri Lanka, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle inden for de seneste tre år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, derfor ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen havde oplyst, at den herboende ægtefælle havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i sammenlagt to år og otte måneder – senest i december 2011 – at ydelserne var udbetalt til underhold, og at der ikke var tale om enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse. Det forhold, at den herboende ægtefælles arbejdsevne var nedsat, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold, at den herboende ægtefælle var i behandling for PTSD, at der var mistanke om, at han led af et lavt intelligensniveau, at han modtog medicin, samt at det ikke kunne udelukkes, at han ville få påtrængende selvmordstanker ved yderligere pres og belastninger, kunne ikke føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 9, stk. 5. FAM/2013/60.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2013 – Ægtefællesammenføring - Selvforsørgelseskravet
Dato: 10-06-2013Udlændingenævnet omgjorde i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5, til en ansøger fra Elfenbenskysten. Den herboende ægtefælle havde indenfor de seneste 3 år forud for afgørelsestidspunktet modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ansøgeren havde under sagens behandling i Udlændingenævnet anført, at parret ikke blev vejledt af kommunen om konsekvenserne for familiesammenføring ved modtagelse af offentlig hjælp til forsørgelse.
Udlændingenævnet fandt, at der i sagen forelå særlige grunde til at fravige selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, da kommunen ikke fandtes at have overholdt sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboendes opholdskommune var bekendt med, at den herboende ægtefælle havde en udenlandsk ægtefælle, da både den herboende og den herboendes ægtefælle var mødt til kontanthjælpssamtale i kommunen. Endvidere lagde Udlændingenævnet vægt på, at kommunen ikke havde vejledt parret om følgerne for familiesammenføring ved modtagelse af offentlig hjælp til forsørgelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at kommunen ikke havde overholdt god forvaltningsskik, herunder den generelle vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, og at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 5. under henvisning til, at den herboende ægtefælle havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 25. FAM/2013/30. -
Udlændingenævnets afgørelse af 19. april 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 19-04-2013Udlændingenævnet stadfæstede i april 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholds-tilladelse på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5 (krav om, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget offentlig hjælp tre år forud for afgørelsen om opholdstilladelse), til en ansøger fra Filippinerne. Den herboende ægtefælle havde indenfor de seneste tre år forud for afgørelsestidspunktet modtaget en enkeltstående ydelse på ca. 4.200 kr. efter lov om aktiv socialpolitik. Parret havde under sagens behandling i Udlændingenævnet anført, at der var tale om en engangsudbetaling til dækning af udgifter til el, at ydelsen var tilbagebetalingspligtig, og at den herboende ægtefælle havde indgået afdragsordning herom.
Udlændingenævnet fandt, at det modtagne beløb lå væsentligt over bagatelgrænsen for modtagelse af offentlige ydelser efter udlændingelovens § 9, stk. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ydelsen var givet med henblik på forsørgelse, og at det modtagne beløb lå væsentligt over det beløb (900 kr.), der i forarbejderne til bestemmelsen er angivet som eksempel på et beløb, der ligger under bagatelgrænsen. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. FAM/2013/10. -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 25-01-2013Udlændingenævnet omgjorde i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællefællesammenføring til en israelsk statsborger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, under henvisning til, at den herboende ægtefælle, der er dansk statsborger, havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv social politik. Borgmesteren i den herboende ægtefælles bopælskommune havde den 6. december 2012 til brug for sagens behandling i Udlændingenævnet afgivet en udtalelse i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 24, vedrørende den herboende ægtefælles kontanthjælpsforløb. Af udtalelsen fremgik det, at kommunen i den konkrete sag vurderede, at den ikke havde iagttaget vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1, og at kommunen således burde have vejledt den herboende ægtefælle om konsekvenserne af at modtage kontanthjælp i relation til familiesammenføring, idet der i sagen havde været en konkret anledning til at yde denne vejledning, da den herboende ægtefælle overfor kommunen havde oplyst, at han havde en udenlandsk ægtefælle, med hvem han netop var hjemvendt til Danmark.
På denne baggrund fandt Udlændingenævnet efter en konkret vurdering grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælles bopælskommune under henvisning til kommunens udtalelse af 6. december 2012 burde havde ydet vejledning i relation til udlændingelovens § 9, stk. 5, i forbindelse med den herboende ægtefælles ansøgning om kontanthjælp, og at der således ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5. FAM/2013/22. -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 22-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Belarus efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. Den herboende ægtefælle modtog kontanthjælp i perioden fra marts 2009 til september 2010. Den herboende ægtefælle havde været visiteret til flexjob siden 2002 og kom i flexjob i oktober 2010. Parret gjorde gældende, at parret i februar 2012 var blevet vejledt forkert af kommunen omkring konsekvenserne af at have modtaget offentlige ydelser. Parret indgik ægteskab i februar 2012, fik et fællesbarn i april 2012, og ansøgeren indgav ansøgning om opholdstilladelse i marts 2012.
Udlændingenævnet fandt, at kravet om selvforsørgelse i udlændingelovens § 9, stk. 5, ikke var opfyldt, idet den herboende ægtefælle modtog kontanthjælp i den angivne periode fra marts 2009 til september 2010, og at det forhold, at parret gjorde gældende, at parret blev vejledt forkert af kommunen, ikke kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælle inden den angivelige vejledning fra kommunen havde modtaget offentlige ydelser, og at modtagelse af offentlige ydelser har været uafhængigt af det senere ønske om familiesammenføring i Danmark, da hjælpen blev ydet siden 2002 og senest i 2010, og ægteskabet blev indgået i 2012. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. FAM/2013/40.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet