Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en 17-årig amerikansk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren, der var barn af den danske statsborgers samlever, søgte som 16-årig i maj 2023 om EU-opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger, som i april 2023 var vendt tilbage til Danmark efter at have udnyttet sin ret til fri bevægelighed i Sverige. Den danske statsborger og ansøgerens mor havde været bosat i Sverige i 13 måneder, og ansøgeren havde i denne periode opholdt sig sammen med dem i Sverige i henholdsvis 5 dage i marts 2022 og 48 dage fra juni 2022 til august 2022. Inden den danske statsborgers udrejse til Sverige, havde han og ansøgerens mor boet sammen i Danmark i omtrent et halvt år, hvor ansøgeren i størstedelen af perioden havde boet i USA. Ansøgeren havde sin faste bopæl hos sin far i USA, hvor hun gik i skole. 

Det var oplyst, at ansøgeren var taget med den danske statsborger til Sverige, men at hun efterfølgende udrejste til USA på grund af manglende egnede uddannelsesmuligheder i Sverige og Danmark, og at ansøgeren efterfølgende dagligt havde været i kontakt med sin mor og den danske statsborger gennem videoopkald. 

I juli 2023 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger, fordi ansøgeren og den danske statsborger ikke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juli 2023. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [den danske statsborger] har etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige og dér har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som selvforsørgende, samt at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, som barn af [den danske statsborgers samlever].

Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [den danske statsborger] udnyttede sin ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at [ansøgerens] ophold i Sverige har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har kunnet opbygge eller konsolidere et fælles familieliv dér, og således fortsætte det pågældende familieliv efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i løbet af den periode på 13 måneder, hvor [den danske statsborger] var bosat i Sverige, hovedsageligt opholdt sig i USA, idet hun alene opholdt sig i Sverige i 53 dage fordelt over 2 ophold, henholdsvis i 5 dage fra den […] marts 2022 til den […] marts 2022, hvorefter hun rejste tilbage til USA, og i 48 dage fra den […] juni 2022 til den […] august 2022, hvor hun opholdt sig i Sverige i forbindelse med sin skoleferie.

Udlændingenævnet finder herefter, at varigheden og omfanget af [ansøgerens] ophold i Sverige har haft karakter af ferie- og besøgsophold, hvilket taler imod, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Sverige har haft et familieliv af en sådan varighed og intensitet, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem dem.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.

Ved vurderingen af karakteren af familielivet i Sverige, har Udlændingenævnet inddraget det anførte om [ansøgeren] og [den danske statsborgers] familieliv forud for indrejsen i Sverige. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] den […] oktober 2021, allerede 2 måneder efter sin indrejse i Danmark, afbrød uddannelsesforløbet på [skole] og rejste til USA for at påbegynde et uddannelsesforløb på [High School] og bo hos sin far, og at hun – på trods af at hun den […] november 2021 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – efterfølgende alene opholdt sig 7 dage i Danmark, fra den […] november 2021 til og med den […] november 2021, indtil hun den […] marts 2022 igen indrejste i Danmark umiddelbart før [den danske statsborger] udrejste til og tog ophold i Sverige.

[Ansøgeren] har således i størstedelen af perioden frem til indrejsen i Sverige boet i USA, idet hun, ud over en periode på 2 måneder fra den […] august 2021 til og med den […] oktober 2021, alene opholdt sig sammen med [den danske statsborger] i forbindelse med kortere besøgsophold i Danmark og USA.

Udlændingenævnet finder således, at relationen mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] ikke havde en sådan karakter, at de ved indrejsen i Sverige skulle videreføre et allerede etableret fast familieliv.

Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren], [den danske statsborgers samlever] og [den danske statsborger]  indrejste i Sverige sammen, og at det kan udledes af den fremlagte dokumentation, at de havde til hensigt at etablere eller konsolidere deres familieliv dér, at [ansøgeren] fik udstedt et opholdskort i Sverige og ansøgte om optagelse på flere internationale uddannelsesinstitutioner i Sverige, at [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] var i kontakt med flere uddannelsesinstitutioner i Sverige omkring [ansøgerens] uddannelsesmuligheder, og at [ansøgeren] dagligt var i kontakt med [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] gennem videoopkald.

Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at det forhold, at [ansøgeren] udrejste til USA allerede 5 dage efter indrejsen i Sverige, og at [ansøgerens] øvrige ophold i Sverige ligeledes havde karakter af et korte besøgs- og ferieophold sammenholdt med, at [ansøgeren] under [den danske statsborgers] og [den danske statsborgers samlevers] ophold i Sverige havde sin faste bopæl hos sin far i USA, og at [ansøgeren] således primært havde sine livsforhold, herunder sin skolegang, i USA, taler imod, at [ansøgeren] kan antages at indgå i den familieenhed, som [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] har konsolideret under opholdet i Sverige.

Alene det forhold, at det var hensigten, at [ansøgeren] skulle bo hos [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] i Danmark og i Sverige, at [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] både i Danmark og i Sverige havde indrettet deres liv herefter, og at [ansøgeren] udrejste til USA på grund af manglende egnede uddannelsesmuligheder i Danmark og i Sverige, kan ikke medføre, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger].

Dertil kan det anførte om, at [ansøgerens] ophold i USA alene har været af midlertidig karakter, ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet derimod finder, at sagens oplysninger samlet set taler for, at der er tale om en længerevarende ordning, hvor [ansøgeren] siden den […] oktober 2021 har boet fast hos sin far i USA. [Ansøgeren] har i den forbindelse regelmæssigt haft besøg af [den danske statsborgers samlever], som rejste til USA hver 6. uge, mens [ansøgeren] både umiddelbart op til og under [den danske statsborgers] ophold i Sverige og i de efterfølgende perioder alene har opholdt sig sammen med [den danske statsborger] i forbindelse med kortere besøgsophold 3-4 gange om året.

Det anførte om, at den mest nærliggende tolkning af EU-Domstolens praksis må indebære, at et ophold uden for familiens bopæl i forbindelse med uddannelse ikke udelukker, at et familieliv er blevet opbygget eller konsolideret i en værtsmedlemsstat under henvisning til Altiner-dommen (C-230/17), kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Altiner-dommen vedrører vurderingen af, om et i værtsmedlemsstaten allerede etableret eller konsolideret familieliv kan anses for afbrudt under henvisning til, at familiemedlemmet indrejser eller indgiver ansøgning senere end unionsborgerens tilbagevenden til sin egen medlemsstat, og at familiemedlemmets eventuelle færdiggørelse af uddannelse kan indgå i vurderingen heraf. Idet Udlændingenævnet finder, at der i denne sag ikke er etableret eller konsolideret et familieliv i Sverige, finder disse principper i Altiner-dommen ikke anvendelse.

Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det er oplyst, at det hele tiden har været hensigten, at [ansøgeren] skulle flytte tilbage til [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever], når [ansøgerens] uddannelsesophold i USA var afsluttet, og at [den danske statsborger] utvivlsomt ville have tilrettelagt sit arbejdsliv anderledes, hvis [den danske statsborger] havde været af den opfattelse, at [den danske statsborger] ikke kunne medbringe både [den danske statsborgers samlever] og [ansøgeren] til Danmark.

Udlændingenævnet henviser herved til, at det alene er fortsættelsen af et familieliv, der opbygges eller konsolideres under den danske statsborgers udøvelse af rettigheder i værtsmedlemsstaten, der er omfattet af den sekundære ret til fri bevægelighed.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse også, at det forhold, at [ansøgeren] først påtænker at flytte til Danmark, når [ansøgerens] uddannelsesophold i USA er afsluttet, og at [ansøgeren] således fortsat ikke har taget ophold i Danmark efter indgivelsen af ansøgningen i maj 2023, ikke taler for, at ansøgningen om EU-opholdsret reelt er udtryk for et ønske om at fortsætte et allerede etableret eller konsolideret familieliv.

Endeligt kan det anførte om, at en retspraksis, hvor mindreårige børn, der er tredjelandstatsborgere, som følge af f.eks. et uddannelses- eller kostskoleophold i udlandet ikke kan følge deres familie, når denne udøver sekundær bevægelighed, må anses for at udgøre en uforholdsmæssig begrænsning, der kan afskrække unionsborgere fra at udøve deres ret til fri bevægelighed, ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet henviser herved til, at formålet med at indrømme en afledt opholdsret til et familiemedlem, der er tredjelandsborger, er at gøre det muligt for unionsborgeren at fortsætte det familieliv, som den pågældende har opbygget eller konsolideret i en anden medlemsstat. Det indebærer, at der først vil kunne tales om uforholdsmæssig begrænsning, såfremt der mellem familiemedlemmet og unionsborgeren reelt er opbygget eller konsolideret et familieliv i værts-medlemsstaten.

For så vidt angår retten til familieliv, herunder EMRK artikel 8 og EU-Chartrets artikel 7, henviser Udlændingenævnet til, at et eventuelt beskyttelsesværdigt familieliv i EMRK artikel 8’s forstand mellem en dansk statsborger og en tredjelandsstatsborger ikke i sig selv kan føre til, at en tredjelandsstatsborger kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvis de øvrige betingelser ikke er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, hvorvidt en ansøger kan meddeles opholdstilladelse under henvisning til EMRK art. 8, ligger under Udlændingestyrelsens kompetence og bør foretages med hjemmel i national lovgivning – i dette tilfælde udlændingelovens regler om familiesammenføring.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

EU/2024/95

Senest opdateret: 22-07-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen