Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en britisk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren, der var statsborger i Storbritannien og gift med en dansk statsborger, indgav i april 2023 ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger. Ansøgeren og den danske statsborger oplyste at have opholdt sig sammen i Storbritannien fra april 2014 til juli 2018, hvor den danske statsborger vendte tilbage til Danmark. Ansøgeren indrejste ikke i Danmark sammen med den danske statsborger i juli 2018 og begrundede dette med, at ansøgeren havde sine myndige børn og forældre i Storbritannien, at ansøgerens søn var hjemmeboende, at ansøgeren fik lagtidsgener efter at have haft Covid-19 og skulle afvikle sin virksomhed og sælge fast ejendom. Det var endvidere oplyst, og at ansøgeren og den danske statsborger i den mellemliggende periode fra juli 2018 til indgivelsen af ansøgningen i april 2023 havde besøgt hinanden i både Danmark og Storbritannien, havde været på flere rejser sammen og holdt kontakten ved telefonopkald og beskeder. De havde endvidere købt fælles ejendom og lavet testamenter, hvori de hver især tilgodeså hinanden.

I april 2024 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers etablerede familieliv var afbrudt.

Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

”På baggrund af Udlændingenævnets omgørelse af den […] marts 2024, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration lagt til grund, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien, og dér opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i perioden frem til den […] juli 2018.

Det er videre lagt til grund at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil din ægtefælles tilbagevenden til Danmark.

Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle efter EU-reglerne.

Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 4 år og 9 måneder fra, at din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indgav ansøgning om familiesammenføring i Danmark.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du har oplyst, at årsagen til, at du ikke flyttede til Danmark i naturlig forlængelse af din ægtefælles tilbagevenden var, at din søn boede hjemme ved dig, mens han studerede.

Det skal hertil bemærkes, at det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde eller en uddannelse, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark.

Vi finder dog, at det ikke har været tilfældet i denne sag. Vi vurderer således, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien. Vi har i den anledning tillagt det betydning, at din søn på daværende tidspunkt var voksen, og der derved er en formodning for, at han ikke har været afhængig af din tilstedeværelse i Storbritannien.

Vi har ligeledes tillagt det betydning, at din søn i øvrigt færdiggjorde sit studie i 2019 og fik egen bolig i 2022, og at du på trods heraf, ventede yderligere næsten et år med at indgive ansøgning om familiesammenføring.
Vi vurderer derfor, at du frivilligt forlængede dit ophold, efter din søn færdiggjorde sit studie og flyttede hjemmefra. Efter vores opfattelse taler den omstændighed meget imod, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hans indrejse i Danmark.

Dine oplysninger om, at du gerne ville deltage i planlægningen af din datters bryllup, at du er meget tæt med din familie i Storbritannien samt at Covid-19 påvirkede dine planer om at flytte til Danmark, kan heller ikke føre til anden vurdering. Det er herved vores vurdering, at der ikke er tale om årsager, der kan begrunde varigheden af den tidsmæssige forskel mellem din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning.

Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden i et ikke ubetydeligt omgang, at I også har deltaget sammen i forskellige familiearrangementer, og at I har haft en del fælles rejser, bl.a. til jeres fælles sommerbolig i Frankrig. Det samme gælder oplysningerne om de perioder, hvor I har opholdt jer sammen i længere perioder i Storbritannien bl.a. på grund din ægtefælles ulykke i 2019, nedlukningen under Covid-19 samt din skulderoperation i 2022.
Det skyldes igen, at når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med varigheden af den tidsmæssige forskel din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning, sammenholdt med årsagen til, at du ventede med at indgive ansøgning, ikke understøtter, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hans tilbagevenden i Danmark.

Da det familieliv, du og din ægtefælle udøvede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.

Vi kan derfor ikke meddele dig opholdsret efter EU-reglerne.”

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2024 af de grunde, som SIRI har anført.

Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under hans ophold dér, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.EU_

Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra juli 2018 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] ansøgning om opholdsret i Danmark den […] april 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.

Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."

Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten.

EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.

Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgerens] ansøgning om afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 4 år og 9 måneder, der forløb mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] ansøgning.

Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i henholdsvis Storbritannien og Danmark i perioden efter [den danske statsborgers] indrejse i juli 2018, samt ved fælles ferier i Frankrig, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for juli 2018.

Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at [ansøgerens] børn og forældre var bosiddende i Storbritannien, at [ansøgerens] søn var hjemmeboende indtil 2022, at [ansøgeren] fik Corona-virus i oktober 2022, at [ansøgeren] i december 2022 blev diagnosticeret med langtidsgener, som [ansøgeren] modtog behandling for indtil april 2023, og at [ansøgeren] endvidere brugte 6 måneder på at afvikle [sin] virksomhed.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om, at [ansøgeren] påbegyndte afvikling af [sin virksomhed efter april 2022 og at [ansøgerens] ejendom blev sat til salg i april 2024, hvilket var mere end henholdsvis 3 år og 9 måneder og 4 år og 9 måneder efter [den danske statsborgers] udrejse, og at der således ikke er oplysninger, der understøtter en antagelse om, at [ansøgeren] havde til hensigt at slutte [sig] til ham i Danmark i umiddelbar forlængelse af hans indrejse.

Det ændrer endvidere ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at det alene er perioden efter den 31. januar 2020, hvor Brexit trådte i kraft, som skal indgå i vurderingen, fordi [ansøgeren] forud herfor kunne indrejse i Danmark uden begrænsninger.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet ved nærværende afgørelse har foretaget en vurdering af, om [ansøgeren] har en afledt ret til ophold som følge af [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien frem til juli 2018, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, herunder om det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] førte i Storbritannien kan anses for afbrudt som følge af, at [ansøgeren] ikke indrejste i naturlig forlængelse. Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU og de heraf følgende eventuelle indrejse- og opholdsbegrænsninger for britiske statsborgere indgår derfor ikke indgår i vurderingen.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”


EU/2024/97

Senest opdateret: 17-10-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen