Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en polsk statsborger, som i april 2013 søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende søn. Ansøgeren blev i januar 2011 meddelt opholdsret i Danmark i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgerens herboende søn var dansk statsborger og blev født i Danmark i februar 2012. Ansøgeren oplyste i forbindelse med ansøgningen, at ansøgeren havde brug for opholdstilladelse i Danmark for at drage omsorg for sin søn, hvis fader var dansk statsborger. I juli 2013 modtog Udlændingestyrelsen oplysninger fra ansøgeren, hvoraf det fremgik, at ansøgerens barns fader havde samvær med barnet to timer om ugen. I oktober 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. I december 2013 oplyste ansøgeren i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet, at ansøgeren var alene om at opdrage sit barn, at ansøgerens barn ikke kunne forlade Danmark uden barnets faders tilladelse, og at faderen ikke ville give tilladelse til, at barnet kunne tage til Polen i længere perioder. Ansøgeren oplyste endvidere, at ansøgeren delte forældremyndigheden over sit barn med barnets fader, at faderen ikke var interesseret i barnet, og at faderen kun havde set barnet få gange siden fødslen.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ikke udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse, idet der ikke var oplyst om forhold, som forhindrede ansøgeren og dennes barn i at udøve familielivet i Polen. Udlændingenævnet fandt, at der ikke var oplyst om sådanne ganske særlige forhold, hvorefter ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse, selv om Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgerens barn ikke kunne forlade Danmark uden barnets faders tilladelse. Udlændingenævnet lagde vægt på det af ansøgeren oplyste om barnets samvær med faderen, samt at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at ansøgeren ikke ville kunne udrejse og tage ophold i Polen sammen med sit barn. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke behøvede en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., for at kunne tage sig af sit barn, eller at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse, fordi dette ville forbedre ansøgerens situation. Ansøgeren var aktuelt meddelt opholdsret i medfør af § 6, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen og kunne således lovligt opholde sig i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke, at det var uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse. FAM/2014/135.

Senest opdateret: 03-03-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen