Inddragelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. marts 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Inddragelse - Betingelser ej længere opfyldt
Dato: 21-03-2024Udlændingenævnets afgørelse af 21. marts 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Inddragelse - Betingelser ej længere opfyldt
Udlændingenævnet omgjorde i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse i Danmark, meddelt på baggrund af et tidligere ægteskab. Opholdstilladelsen var betinget af samliv på fælles bopæl med den tidligere ægtefælle, indtil klageren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, der er statsborger i Thailand, fik første gang i november 2013 meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab med sin tidligere ægtefælle og indrejste i Danmark i maj 2014. Da denne opholdstilladelse blev inddraget i november 2015, og afgørelsen blev stadfæstet af Udlændingenævnet i november 2016, udrejste klageren til sit hjemland. Klageren fik i februar 2018 på ny meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskabet med den tidligere ægtefælle. Parret ophævede samlivet og blev efterfølgende skilt i oktober 2021. Udlændingestyrelsen inddrog på baggrund heraf klagerens opholdstilladelse i februar 2023. Klageren indgik i juni 2023 ægteskab med en ny ægtefælle.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at din tidsbegrænsede opholdstilladelse af […] februar 2018 ikke på nuværende tidspunkt bør inddrages under henvisning til, at du ikke længere samlever på fælles bopæl med din tidligere ægtefælle, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en inddragelse af din opholdstilladelse ikke kan antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du senest blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den […] februar 2018, at du herefter indrejste i Danmark den […] marts 2018 i en alder af 37 år, og at du ifølge Udlændingeinformationsportalen tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som familiesammenført til din tidligere ægtefælle i perioden fra den […] november 2013 til den […] november 2015, således at du på nuværende tidspunkt har opholdt dig lovligt i landet i sammenlagt ca. 8 år, heraf lidt over 6 år siden din seneste indrejse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har gennemført grundforløbets 2. del i juni 2020, uddannelsen som social- og sundhedshjælper i oktober 2021, samt uddannelsen som social- og sundhedsassistent i januar 2024, og at du som led i dine uddannelsesforløb også har været tilknyttet det danske arbejdsmarked gennem dine praktikforløb, idet du ifølge de til sagen fremlagte ansættelsesbeviser og oplysningerne fra eIndkomst har arbejdet 160,33 timer om måneden som social- og sundhedshjælperelev hos [A] Kommune i perioden fra den […] august 2020 til den […] oktober 2021 og som social- og sundhedsassistent-elev hos [B] Kommune i perioden fra den […] november 2021 til og med december 2023.
Udlændingenævnet har desuden tillagt det vægt, at du umiddelbart efter afsluttet uddannelse har opnået beskæftigelse inden for social- og sundhedssektoren, og at du ifølge oplysningerne fra eIndkomst sideløbende med din uddannelse var beskæftiget som afløser/tilkaldevikar for social- og sundhedshjælper hos [C] Kommune i perioden fra april 2022 til november 2023.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at du taler, skriver og læser dansk, at du har bestået Prøve i Dansk 3 og dansk på niveau D, at du herudover i juni og december 2019 har bestået fagene samfundsfag, naturvidenskab, dansk som andetsprog og matematik på almen voksenuddannelse ved VUC […], og at du i Danmark også har din ægtefælle, […].
Udlændingenævnet har herefter på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder fundet, at du på nuværende tidspunkt har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan træffe afgørelse om, at din opholdstilladelse af […] februar 2018 ikke er inddraget.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – Inddragelse– Studie – Vejledningspligt
Dato: 05-02-2024Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – Inddragelse – studie – vejledningspligt
Udlændingenævnet omgjorde i februar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en nepalesisk statsborgers opholdstilladelse som studerende i Danmark
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i januar 2017 meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1. På baggrund af en stikprøvekontrol i marts 2023 der viste, at klageren i perioden fra februar 2023 til april 2023 havde modtaget sygedagpenge, inddrog SIRI i november 2023 klagerens opholdstilladelse som studerende i Danmark under henvisning til, at det fremgik af klagerens opholdstilladelse, at klagerens opholdstilladelse var betinget af, at klageren kunne forsørge sig selv under sit ophold i Danmark og at såfremt klageren modtog offentlig hjælp til forsørgelse, ville klagerens opholdstilladelse kunne inddrages. Under sagens behandling i SIRI kom det frem, at klageren af Ydelsesservice i kommunen ikke var blevet vejledt om de opholdsretlige konsekvenser modtagelse af sygedagpenge ville have for ham.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens oplysninger grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af [november 2023].
Udlændingenævnet vurderer således, at [klagerens] opholdstilladelse som studerende ved [et dansk] Universitet ikke bør inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og § 5, stk. 1, under henvisning til, at han har modtaget sygedagpenge i perioden februar 2023 til april 2023, og at betingelserne for hans opholdstilladelse dermed ikke er overholdt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på sagens samlede oplysninger og dokumentation samt det forhold, at der i forbindelse med sagens behandling i SIRI er fremkommet oplysninger om, at [klageren] ikke er blevet vejledt af Ydelsesservice i [kommune] om, at modtagelse af sygedagpenge kunne have opholdsretlige konsekvenser for ham.
Udlændingenævnet finder, at den manglende vejledning har medført, at [klageren] har mistet sin opholdstilladelse, idet [klageren] i [november 2023] fik inddraget sin opholdstilladelse som studerende med den begrundelse, at han har modtaget sygedagpenge i perioden februar 2023 til april 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, og principperne om god forvaltningsskik. Vejledningspligten omfatter ifølge praksis også de tilfælde, hvor en borger henvender sig til en kommunal myndighed vedrørende forhold, der kan have betydning for borgerens opholdstilladelse.
Udlændingenævnet henviser herved til, at formålet med myndighedernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.
Udlændingenævnet har således ved vurderingen lagt vægt på, at en myndighed skal vejlede på eget initiativ, hvis det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren vejledning, og at vejledningsfejl ikke alene omfatter myndigheders forkerte vejledning, men også manglende vejledning i en situation, hvor myndigheden – omstændighederne taget i betragtning - bør vejlede borgeren. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, jf. vedledning nr. 11740 af 4. december 1986, afsnit IV, pkt. 28-31, samt Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik 5, jf. https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper samt af praksis, at vejledningsfejl, herunder myndigheders manglende vejledning, har den virkning, at borgeren stilles, som hvis vejledningen var givet korrekt.
Udlændingenævnet finder herefter, at der er særlige grunde til at fravige betingelsen om selvforsørgelse for så vidt angår perioden fra februar 2023 til april 2023.
Udlændingenævnet omgør på baggrund af ovenfor anførte grunde SIRI’s afgørelse af [november 2023] og tilbagesender sagen til SIRI med henblik på, at SIRI tager fornyet stilling til sagen.
Udlændingenævnet giver hermed [klageren] ret til at opholde sig i Danmark under SIRI’s sagsbehandling.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31.01.2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse - Betingelser ej længere opfyldt
Dato: 31-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse - Betingelser ej længere opfyldt
Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren blev i juni 2015 meddelt opholdstilladelse på baggrund af samvær med sine 2 børn efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Børnene var anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Ansøgerens opholdstilladelse var betinget af blandt andet, at hun fortsat udøvede samvær med børnene i et tilstrækkeligt omfang, indtil ansøgeren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der er somalisk statsborger og diagnosticeret med paranoid skizofreni, indrejste i Danmark i april 2013 ledsaget af sine 2 mindreårige børn født i henholdsvis marts 2010 og november 2011 i Norge, og søgte asyl. I august 2013 blev ansøgeren første gang indlagt på psykiatrisk afdeling i Danmark ved tvang på grund af sine psykiske lider og psykotisk adfærd. Ansøgerens børn blev i august 2013 anbragt i akut familiepleje og har været anbragt siden. Ansøgeren fik endeligt afslag på asyl i Danmark i september 2014, mens børnene i november 2014 fik opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2015 ansøgeren opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på midlertidigt ophold, på baggrund af oplysninger om, at hun havde samvær med børnene en gang om ugen af 2 timers varighed. Samværet med begge børnene blev herefter reduceret til en times samvær hver 14. dag og herudover en times samvær med hvert af børnene en gang om måneden. I december 2016 blev ansøgerens opholdstilladelse forlænget til december 2017. I september 2017 søgte ansøgeren om forlængelse af opholdstilladelsen. I september 2018 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ansøgningen om forlængelse af opholdstilladelsen under henvisning til blandt andet, at ansøgeren siden januar 2018 alene havde haft støttet samvær med børnene hver 4. uge under tilstedeværelse af tolk, og at samværet var fastsat til et minimum af lovgivningsmæssige hensyn. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke udgjorde et indgreb i hendes ret til familieliv, uanset at børnene var tvangsanbragt uden for hjemmet og havde opholdstilladelse her i landet, og at der ikke længere forelå et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnets afgørelse:
Dansk Flygtningehjælp anmodede på vegne af [ansøgeren] ultimo november 2022 om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse fra august 2020, hvorved Udlændingenævnet havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse fra september 2018 om nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til Dansk Flygtningehjælps j.nr. [...].
Efter en fornyet gennemgang af sagen besluttede Udlændingenævnet ultimo december 2022 at genoptage sagen.
Udlændingenævnet har nu behandlet klagen og ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at der ikke længere foreligger ganske særlige grunde for meddelelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] herboende mindreårige børn, [A] og [B], er anbragt uden for hjemmet uden samtykke, at der ikke arbejdes på en hjemgivelse af børnene, at [ansøgeren] på tidspunktet, hvor opholdstilladelsen blev meddelt, havde samvær med børnene én gang om ugen af 2 timers varighed, at samværet herefter blev nedreguleret til én times samvær hver anden uge samt en times samvær med hvert af børnene en gang om måneden og fra den 1. januar 2018 til 1 time hver fjerde uge, og at Børne- og Ungeudvalget senest i februar 2023 har truffet afgørelse om såkaldt ”afbrydelse af samvær” med fortsat kontaktbevarende samvær én gang i kvartalet, svarende til fire gange om året, som er et lovbestemt minimumssamvær.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at anbringelsen er sket på baggrund af [ansøgerens] psykiske lidelser og manglende forælderevne, og at [ansøgeren] er mødt op til de fastsatte samværsaftaler i det omfang, hendes helbredsmæssige tilstand har tilladt det.
Til trods for det aktuelt begrænsede samvær vurderer Udlændingenævnet, at det er bedst overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Konvention om barnets rettigheders (Børnekonventionen) artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familie- og privatliv, at [A] og [B] skal have mulighed for fortsat at have samvær med deres biologiske moder i det omfang, det er muligt.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at der mellem [ansøgeren] og børnene fortsat eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at et barn ”… har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Nether-lands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84), og at familielivet mellem [ansøgeren] og hendes børn primært er svækket som følge af hendes helbredsmæssige udfordringer.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at børnene for tiden ikke har udtrykt ønske om samvær med [ansøgeren], og at [X] Kommune har vurderet, at børnene aktuelt ikke har udbytte af samværet. Udlændingenævnet har imidlertid ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at det af sagen fremgår, at børnene har betydelige problemer, at det følger af barnets lov § 105 (tidligere lov om social service § 71), at børn, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til samvær med forældre og netværk, samt at forbindelsen mellem børn og forældre skal holdes ved lige under hensyntagen til barnets bedste, og at der af hensyn til børnenes tarv er fastsat kontaktbevarende samvær, der har til formål, at børnene skal kende deres biologiske ophav. Det er derfor uden betydning, at der for tiden alene er samvær en gang i kvartalen, og at dette samvær i visse tilfælde ikke gennemføres.
I den forbindelse har Udlændingenævnet videre lagt vægt på, at både [ansøgeren] og børnene er statsborgere i Somalia, at de danske myndigheder har foretaget indgreb i form af anbringelse af børnene uden for hjemmet, og at det som udgangspunkt må anses for urimeligt byrdefuldt at skulle udøve familielivet fra et land, der ligger uden for Europa.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på [ansøgerens] helbredsmæssige tilstand og børnenes aktuelle problemer og manglende ønske om samvær, samt det forhold, at børnene ikke har lært deres modersmål. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ovennævnte forhold tilsammen udgør yderst svære vilkår for opretholdelse af kontakten fra Somalia.
Udlændingenævnet har herudover tillagt det vægt, at Somalia er placeret i landegruppe 5 i forhold til udstedelse af visum, jf. visumbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum) bilag 2, hvorefter en person i landegruppe 5 som udgangspunkt kun kan gives visum i ekstraordinære situationer.
Udlændingenævnet finder derfor efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at der foreligger ganske særlige forhold, der taler for, at [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark skal forlænges, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Au pair
Dato: 13-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en filippinsk statsborgers opholdstilladelse som au pair i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
I november 2021 blev klageren meddelt opholdstilladelse som au pair. Opholdstilladelsen var gyldig til december 2023. Det var en betingelse for opholdstilladelsen, at klageren under hele opholdet skulle fungere som au pair hos sin værtsfamilie, at hun ikke måtte arbejde i Danmark, medmindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde for en organisation eller forening, og at sådant arbejde endvidere alene måtte udføres uden for det tidsrum, hvor hun havde pligter i værtsfamilien. I juni 2022 modtog Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplysninger fra en ukendt person om, at klageren arbejdede i en restaurant. I september 2022 inddrog SIRI klagerens opholdstilladelse som au pair med henvisning til, at hun ikke overholdt betingelserne, der var fastsat for hendes opholdstilladelse, idet hun arbejdede i en restaurant.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at de betingelser, der var fastsat for [klagerens] opholdstilladelse, ikke var overholdt, og at tilladelsen derfor kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 9 j, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] opholdstilladelse som au pair hos [værtsfamilien] var betinget af, at hun ikke måtte arbejde i Danmark, medmindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde for en organisation eller forening, og at sådant arbejde endvidere alene måtte udføres uden for det tidsrum, hvor hun havde pligter i værtsfamilien.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at en vejledning om ulønnet frivilligt arbejde, bl.a. at der ikke må udføres ulønnet frivilligt arbejde i tidsrummet, når au pair-personen skal udføre huslige pligter for værtsfamilien, og at ulønnet frivilligt arbejde kun må udføres for en organisation eller forening, udtrykkeligt fremgik på engelsk i SIRI’s afgørelse af [november 2021] om at meddele opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på baggrund af SIRI’s vejledning, at reglerne for ulønnet frivilligt arbejde derfor burde have stået [klageren] klart.
Udlændingenævnet er enig i SIRI’s vurdering af, at [klagerens] arbejde hos [restauranten] ikke er omfattet af udlændingelovens § 13, stk. 2, om ulønnet frivilligt arbejde.
Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at [partsrepræsentanten] til klagen har anført, at [klageren] ca. 3 gange i februar 2022 hjalp med at besvare telefoniske henvendelser hos [restauranten] i tidsrummer fra kl. 18 til 20, men at det fremgik af au pair-kontrakten, at hun skulle udføre huslige pligter for værtsfamilien i tidsrummet fra kl.16 til 19 i hverdagen og fra kl. 14 til 19 om lørdagen.
Den omstændighed, at [klageren] ikke fik løn hos [restauranten], men kun lidt mad, kan ikke danne grundlag for en anden vurdering af sagen, idet det ikke ændrer ved, at der ikke har været tale om arbejde for en organisation eller forening med et almennyttigt formål, men derimod arbejde for en virksomhed.
De til klagen indsendte oplysninger om, at [klageren] ikke taler dansk, og at SIRI ikke orienterede [værtsfamilien] om sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagens udfald.
Udlændingenævnet skal henvise til, at SIRI’s afgørelse af [november 2021] og partshøringsbreve af [juli 2022] var på engelsk, ligesom at SIRI i sin afgørelse i [september 2022] vejledte [klageren] om, at hun kunne kontakte SIRI for en mundtlig forklaring, og at SIRI således har overholdt vejledningspligten og reglerne om partshøring.
Udlændingenævnet skal yderligere henvise til, at [klageren] er myndig, og at værtsfamilien ikke betragtes som part i sagen vedrørende inddragelse af deres au pairs opholdstilladelse.
Det til støtte for klagen anført om, at [klageren] ikke havde adgang til e-boks, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en vejledning om e-boks og Digital Post udtrykkeligt fremgik på engelsk i SIRI’s afgørelse om at meddele opholdstilladelse i [november 2021]. På den baggrund burde det derfor have stået [klageren] klart, at hun efter indrejsen i Danmark skulle sætte sig ind i en række regler og forhold gældende i landet, herunder bl.a. CPR-registrering, opholdskort, NemID og e-boks.
Udlændingenævnet bemærker dertil, at [klageren] ikke har dokumenteret, at hun er blevet fritaget for den obligatoriske tilslutning til Digital Post.
Udlændingenævnet finder forsat, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. herved udlændingelovens § 19 stk. 1, nr. 3, jf. § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] er født og opvokset på Filippinerne, at hun kom til Danmark i januar 2022 i en alder af 29 år og kun siden da har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, samt at der til sagen ikke er oplyst om helbredsmæssige eller personlige forhold, der bevirker, at hun ikke kan tage ophold på Filippinerne.
Udlændingenævnet finder herefter at det må lægges til grund, at [klageren] har en større tilknytning til sit hjemland end til Danmark, og at hun ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske arbejdsmarked eller det danske samfund i øvrigt, at inddragelsen af hendes opholdstilladelse er særligt belastende for hende eller vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. De foreliggende oplysninger om [klagerens] søster og kæreste, som opholder sig i Danmark, som var anført til støtte for klagen, kan ikke medføre en ændret vurdering heraf, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse –Ej sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
Dato: 29-08-2023Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Serbien og dennes medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i marts 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A. Klagerens opholds- og arbejdstilladelse blev forlænget i september 2019. SIRI traf i juni 2021 afgørelse om inddragelse af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, idet betingelserne for klagerens tilladelse ikke var overholdt, da ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold. SIRI lagde i sin afgørelse vægt på, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelser af juni 2021.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at klageren og hendes ægtefælles opholdstilladelser ikke på nuværende tidspunkt bør inddrages under henvisning til, at betingelserne for klagerens tilladelse efter beløbsordningen ikke er overholdt, og at ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse anførte, at klagerens løn siden juli 2019 afveg fra den ansættelseskontrakt, som lå til grund for opholdstilladelsen, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen på 375.000 kr., og at det ikke var sædvanligt efter danske forhold, at arbejdsgiver kunne reducere medarbejderens løn på ubestemt tid i hele ansættelsesperioden.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens lønsedler, fremsendt til støtte for klagen, umiddelbart var i strid med ansættelseskontrakten, som angav en månedsløn på 35.600 kr. og løn under ferie, og at ændringen til en løn på 31.250 kr. og feriegodtgørelse var en forringelse af løn- og ansættelsesvilkår og som udgangspunkt vil føre til en ny vurdering af, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesforhold for den pågældende stilling.
Udlændingenævnet bemærker, at SIRI anførte, at den kontrolsag, som lå til grund for inddragelsen af klagerens opholdstilladelse, alene vedrører perioden siden seneste forlængelse, som blev meddelt i marts 2019.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens løn siden juli 2019 var blevet reduceret i forhold til ansættelseskontrakten, og at selv om ansøgerens bruttoindkomst i 2019 var på 395.208,63 kr., som opfyldte beløbskravet på mindst 375.000 kr., så var hendes opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen betinget af, at der udbetaltes løn i overensstemmelse med den kontrakt, som lå til grund for ansøgningen.
Udlændingenævnet har i vurderingen lagt vægt på, at klageren første gang blev meddelt opholdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A i marts 2015, gældende til marts 2019, at det fremgik af afgørelsen, at klageren skal opfylde beløbskravet på mindst 375.000 kr., og at hun skal modtage løn i overensstemmelse med ansættelseskontrakten under hele ansættelse.
Det er desuden indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af de fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra meddelelsen af hendes opholdstilladelse i marts 2015 til SIRI’s afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen i marts 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), og at SIRI i marts 2019 forlængede hendes opholdstilladelse, selv om ansøgeren ikke havde modtaget en månedlig løn på 35.600 kr., som var angivet i ansættelseskontrakten.
Udlændingenævnet noterer sig, at den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. I overgangsperioden mellem de gamle og de nye ferieregler, blev der vedtaget der særlige regler, som skulle sikre, at antallet af ferieuger var stabilt. Den ferie, som blev optjent i overgangsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 (25 feriedage), blev ”indefrosset” i en særlig fond, og kan så udbetales med forrentning, når man forlader arbejdsmarkedet, for eksempel når man går på pension. I efteråret 2020 og foråret 2021 var der mulighed for at ansøge om udbetaling indefrosne feriemidler.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgik af klagerens fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra marts 2015 til september 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), fra september 2019 til september 2020 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (til fonden for indefrosset feriepenge), fra september 2020 til maj 2021 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (brutto feriepenge).
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at arbejdsgiveren i februar 2023 bekræftede, at klagerens løn ikke var blevet reduceret fra 35.600 kr. til 31.250 kr., og at der ikke var sket kontraktændringer siden ansættelsen i 2015.
Udlændingenævnet finder således, at klageren på baggrund af SIRI’s afgørelse i marts 2019 om forlængelse af hendes opholdstilladelse efter beløbsordningen fik en berettiget forventning om, at betingelserne for forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af modtaget løn siden 2015 var opfyldt, og at opholdstilladelsen var gældende frem til marts 2023, forudsat at forhold ikke ændrer sig, herunder at klageren er ansat i samme stilling og hos samme arbejdsgiver
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgerens berettiget forventning medførte, at SIRI’s afgørelse af marts 2019 skal blive stående som gyldig.
Udlændingenævnet havde på bagrund af de fremsendte lønsedler, udtalelsen fra arbejdsgiveren sammenholdt med reglerne i den nye ferielov vurderet, at klagerens løn- og ansættelsesvilkår siden marts 2015 havde været uændrede, og at klagerens opholdstilladelse derfor ikke på nuværende tidspunkt kan inddrages under henvisning til, at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt.
Udlændingenævnet tilbagesender derfor sagerne til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for de meddelte opholdstilladelse i Danmark er opfyldt”.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Positivlisten - Ej sædvanlig arbejdstid
Dato: 16-06-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse om inddragelse af en mexicansk statsborgers opholdstilladelse meddelt på baggrund af positivlisten som revisor, da ansøgeren overskred 48-timers grænsen jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren fik i august 2019 meddelt opholds- og arbejdstilladelse som auditor hos et revisionsfirma. Af tilladelsesbrevet fremgik det, at tilladelse var betinget af, at de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår var sædvanlige efter danske forhold, og at disse skal overholdes i hele gyldighedsperioden og klageren ikke måtte skifte stilling eller arbejdssted. I forbindelse med en stikprøvekontrol konstaterede SIRI i marts 2022, at klageren i flere 4 måneders perioder havde arbejdet væsentligt mere end det i ansættelseskontrakten anførte og mere end, hvad der er i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv. SIRI inddrog i maj 2022 klagerens opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt og at ansættelsesvilkårene ikke kunne anses for sædvanlige efter danske forhold, samt at det forhold, at klageren i forbindelse med ændring af sit stillingsindhold ikke længere havde en øvre grænse for sin arbejdstid, ikke kunne medføre at arbejdstidsdirektivet ikke fortsat skulle overholdes.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren overskred 48-timers grænsen i 4 referenceperioder, jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.
Udlændingenævnet skal henvise til, at EU-arbejdsdirektivet giver mulighed for, at en medlemsstat under visse nærmere betingelser kan undlade at gennemføre forbuddet mod, at arbejdstagerens gennemsnitlige arbejdstid i en 4 måneders periode overstiger 48 timer pr. uge, hvis arbejdstageren har samtykket i at udføre arbejde ud over denne grænse, jf. direktivets artikel 22, stk. 1, litra a). Denne mulighed er ikke benyttet i den danske gennemførelseslov, hvilket Højesteret bekræftede i deres dom af 14. november 2017, jf. UfR 2017.35H.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til Vestre Landsrets dom, jf. UfR 2021.2117V.
Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at man på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne gå 4 måneder tilbage i ansættelsesforholdet, og at medarbejderen ikke må havde arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit for den samme arbejdsgiver, samt at perioder med årlig betalt ferie, fri og perioder med sygorlov ikke medtages i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at ansøgeren havde et timeforbrug på 864,40 timer (50,84 timer ugentligt) i perioden fra oktober 2020 til og med januar 2021, på 909,05 timer (53,47 timer ugentligt) i perioden fra november 2020 til og med februar 2021, på 878,55 timer (50,20 timer ugentligt) i perioden fra december 2020 til og med marts 2021, og på 899 timer (52,88 timer ugentligt) i perioden fra januar 2021 til og med april 2021.
Udlændingenævnet finder, at det er ubestridt, at ansøgeren under sin ansættelse havde en gennemsnitlig arbejdstid, der i løbet af en 7-dagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder, i væsentlig grad oversteg 48 timer inklusive overarbejde i 4 referenceperioder.
Det anførte i klagen om, at ansøgerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kun oversteg 48 timer i en begrænset periode, idet arbejdet i revisionssektoren inkluderer meget travle sæsoner om vinteren og foråret, samt at i perioden fra december 2020 til marts 2021 arbejdede ansøgeren med et projekt, som førte til flere arbejdstimer, og at inddragelsen af ansøgerens opholdstilladelse, fordi hun var glad for sit arbejde og lagde mange arbejdstimer, var uforholdsmæssig, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af EU-arbejdsdirektivet, at bestemmelsen om en maksimal ugentlig arbejdstid har til formål at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, selv om ansøgeren efter det oplyste udførte overarbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har, at hun var uvidende om 48-timers reglen, og at ansvaret for overholdelse af de 48-timers reglen primært hviler på arbejdsgiveren og ikke medarbejderen. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af ansøgerens tilladelse på engelsk, at ansøgeren skal overholde de betingelser, der er fastsat for opholds- og arbejdstilladelsen, herunder at ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold og skal være opfyldt under hele ansættelsen, og at hun ellers kan miste retten til at opholde sig i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet henviser yderligere til, at det er en udlændings eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser, der er knyttet til tilladelsen, ligesom at arbejdsgiveren, såvel som medarbejderen, skal være opmærksom på en lang række punkter under ansættelsen, bl.a. arbejdstid, ferie, løn osv., jf. ansættelsesretten.
På den baggrund finder Udlændingenævnet, at SIRI udtrykkeligt tilkendegav betingelserne, vejledningen og konsekvenserne i ansøgerens tilladelse, at inddragelse af ansøgerens tilladelse skete under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, og at styrelsen derfor har overholdt bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at SIRI ikke overholdt vejledningspligten, idet styrelsen kun oplyser om 48-timers reglen på deres hjemmeside og ikke tydeligt oplyste i ansøgerens tilladelse, at overholdelsen af 48-timers reglen anses for de væsentligste ansættelsesvilkår, og at bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, på den baggrund ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Folketingets Ombudsmand har oplyst, at det fremgår af offentlighedslovens § 17, at styrelser på deres hjemmeside skal give borgere information om deres virksomhed, og at det desuden følger af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang bør informere borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via myndighedens hjemmeside.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at SIRI har overholdt vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, idet styrelsen i afgørelsen vejledte ansøgeren om, at hun kunne finde flere oplysninger om arbejdsvilkår i Danmark og den danske model via link newtodenmark.dk/Danishmodel, hvor oplysningen om EU’s arbejdsdirektiv, herunder 48-timers grænsen, er fremgået siden den 17. december 2017. Ligesom styrelsen i sit brev vejledte arbejdsgiveren om, at de er forpligtede til at oplyse styrelsen om evt. ændringer i ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår, således at styrelsen kan vurdere, om betingelserne for tilladelsen forsat er til stede.
Udlændingenævnet har noteret, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at hendes forfremmelse til manager ikke medførte væsentlige ændringer, og at hun derfor ikke ansøgte om en ny opholds- og arbejdstilladelse.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til SIRI’s afgørelse, hvoraf fremgår, at styrelsen skal orienteres, hvis ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår forringes, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2.
Udlændingenævnet vurderer, at ændringen i ansøgerens ansættelseskontrakt, hvor hun ikke længere har en øvre grænse for sin arbejdstid, er forringelse af løn- og ansættelsesvilkårene, og derfor skal betragtes som væsentlige ændringer i ansættelsen, som styrelsen burde have været orienteret om.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren er en værdsat medarbejder, og at hun fik meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten på grund af mangel af kvalificerede revisorer i Danmark.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til, at SIRI’s vurdering skal ændres, idet der ikke foreligger oplysninger omkring ansøgerens sådanne personlige forhold, der kan bevirke, at hendes opholdstilladelse ikke skal inddrages under henvisning hertil.
Udlændingenævnet fastholder derfor SIRI’s vurdering af, at ansøgeren ikke har opnået en sådan tilknytning til Danmark, og at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen af hendes opholdstilladelse er særligt belastende for hende eller vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 19 stk. 1, nr. 3, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2023 – Inddragelse og nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Samlivsophævelse
Dato: 13-02-2023Udlændingenævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en klagers opholdstilladelse, da klageren havde ophævet samlivet med referencen, da Udlændingenævnet vurderede at det var godtgjort, at samlivsophævelsen var sket som følge af vold.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i oktober 2019 på baggrund af sit ægteskab til en herboende reference, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I december 2019 ophævede klageren sit samliv med referencen og i februar 2021 anmodede Udlændingestyrelsen om klagerens bemærkninger til samlivsophøret. Klageren oplyste i den forbindelse bl.a., at referencen havde udsat klageren for fysisk og psykisk vold, hvorfor klageren var flyttet fra den fælles bopæl. I september 2021 inddrog Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse, da grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke var til stede som følge af samlivsophævelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen vurderede, at klageren ikke havde godtgjort, at samlivsophævelsen skete som følge af vold, og vurderede i den forbindelse, at volden ikke var tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at [klagerens] opholdstilladelse i Danmark ikke kan inddrages, jf. § 19 a, stk. 2, jf. § 26 og § 19, stk. 7, idet samlivet med [referencen] er ophørt som følge af, at [klageren] har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved afgørelse af september 2021 vurderede, at [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kunne inddrages, fordi grundlaget for [klagerens] opholdstilladelse ikke længere var til stede, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og [klageren] ikke var fremkommet med oplysninger, der kunne føre til, at det var særligt belastende for [klageren], at [klagerens] opholdstilladelse ikke blev inddraget. Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at [klageren] ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at [klageren] har været udsat for vold, og at volden var årsagen til samlivsophævelsen.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en udtalelse af juni 2021 fra [Kommune A], hvoraf fremgår, at [klageren] har været indskrevet på [Krisecenter A, jf. SEL § 109], idet [klageren] har været udsat for psykisk og fysisk vold af [referencen], at der til sagen er indsendt bekræftelse på ophold af juni 2021 fra [Krisecenter B], hvoraf fremgår, at [klageren] har haft ophold på [Krisecenter B] [i oktober 2020] og igen [i maj 2021], og at der til sagen er indsendt en udtalelse fra [en psykolog], hvoraf fremgår, at [klageren] er påbegyndt samtaleforløb med henblik på behandling af psykiske følgevirkninger af den psykiske og fysiske vold, hun har været udsat for i sit tidligere ægteskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen er indsendt diverse sagsudskrifter fra [en politikreds], hvoraf fremgår bl.a., at [klageren] [i] september 2020 er blevet slået af sin tidligere ægtefælle, og at hun efterfølgende blev kørt på krisecenter, og at der til klagesagen er indsendt et anklageskrift af december 2021, hvoraf fremgår bl.a., at [referencen] er tiltalt for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved oktober 2021 bl.a. at have taget halsgreb på [klageren] med begge hænder, således at hun ikke kunne trække vejret, tildelt hende flere lussinger i ansigtet og løftet hende fra jorden for herefter at kaste hende ned på jorden.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [klageren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark i over 3 år, at [klageren] har deltaget i danskundervisning på [et sprogcenter], og at [klageren] ifølge oplysninger i eIndkomstregistret (bruges til at finde oplysninger om indkomstforhold, timetal, navn på arbejdsgiver m.v.) i perioden fra august 2020 til september 2021 har arbejdet ved [Virksomhed A], og siden februar 2022 har arbejdet ved [Virksomhed B]. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2023 – Inddragelse og nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse – samlivsophør
Dato: 11-01-2023Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse, da ansøgeren havde ophævet samlivet med sin herboende ægtefælle, idet det ikke fandtes godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i februar 2018 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit ægteskab til en herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I februar 2019 blev ansøgeren og referencen skilt, hvilket referencen i april 2019 meddelte til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen anmodede i maj 2020 om ansøgerens bemærkninger til samlivsophøret, hvortil ansøgeren bl.a. oplyste, at referencen havde smidt ansøgeren ud af deres fælles bolig, at han havde fundet en anden kvinde, samt havde udsat hende for vold og trusler. Ansøgeren oplyste også, at hun havde været udsat for voldtægt begået af en anden mand end referencen, og at hun som følge af voldtægten var blevet gravid. Ansøgeren indgav i august 2020 en ansøgning om forlængelse af sin tidligere opholdstilladelse. I oktober 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse ansøgerens opholdstilladelse, da ansøgeren havde ophævet sit samliv med referencen, og da der således var grundlag for at inddrage hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold, og lagde herved vægt på, at der ikke var indsendt dokumentation for den begåede vold, samt at det til sagen var oplyst, at årsagen til samlivsophævelsen var et manglende ønske fra den herboende reference om at forsætte samlivet med ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [ultimo] oktober 2020. [Ansøgerens] opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
[Ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med din tidligere ægtefælle, [referencen], jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Betingelsen om samliv på fælles bopæl er en løbende betingelse, der skal være opfyldt indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at [ansøgeren] samlevede med [referencen] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [af ultimo] oktober 2020.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] i april 2019 har meddelt til Udlændingestyrelsen, at [referencen] var blevet skilt fra [ansøgeren], og at [ansøgeren] i skemaet vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2019, har oplyst, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle smed [ansøgeren] ud af [deres] fælles bolig i november 2018, at [ansøgeren] herefter flyttede ind hos [sin] mor, og at [ansøgeren] og [referencen] er blevet skilt. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Statsforvaltningen i februar 2019 udfærdigede bevilling til skilsmisse til [ansøgeren] og [referencen], ligesom det fremgår af CPR, at [de] blev skilt med virkning fra februar 2019.
Som følge af samlivsophævelsen er betingelsen for [ansøgerens] opholdstilladelse ikke længere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk.1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen vurderet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for [ansøgeren], jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv med [referencen] i oktober 2018, i en alder af 24 år, at opholdstilladelsen var gyldig fra medio februar 2018, og at [ansøgeren] således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo oktober 2020 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 2 år og 8 måneder og på nuværende tidspunkt i knap 4 år og 11 måneder.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] ifølge egne oplysninger har været udrejst til [sit hjemland] i perioden fra den primo august 2019 til ultimo januar 2020, hvorfor [ansøgeren] højst kan have opholdt [sig] med en opholdstilladelse i Danmark i ca. 4 år og 6 måneder.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste har bestået Prøve i Dansk 1, at [ansøgeren] er i gang med at forbedre [sine] danskkundskaber, at [ansøgeren] har arbejdet som massør hos [Massageklinik A] [...], fra [primo] januar 2019 til […] [ultimo] juni 2019 og hos [Massageklinik B] siden [primo] maj 2020, og at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at [ansøgeren] kan forsørge [sig] selv. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke har modtaget dokumentation for, at [ansøgeren] har bestået Prøve i Dansk 1. [Ansøgeren] har imidlertid dokumenteret, at [have] bestået danskprøven på A1-niveau og modul 3 på Danskuddannelse 1, som normalt afsluttes med eksamen i Prøve i Dansk 1, i september 2022.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af eIndkomst fremgår, at [ansøgeren] har arbejdet fuldtid hos [Massageklinik B] i perioden fra maj 2020 til og med februar 2022, svarende til 22 måneder, og deltid hos samme arbejdsgiver siden marts 2022, svarende til 9 måneder, samt at der alene ses indberettet lønindkomst for 20-30 timer om måneden hos [Massageklinik A] i perioden fra marts 2019 til og med juli 2019.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har taget en uddannelse i Danmark, at [ansøgeren] i fritiden laver mad i en madklub […] og dyrker løb i et løbefællesskab med andre kvinder […], at [ansøgeren] i Danmark har [sin] mor, som har støttet [ansøgeren], og som [ansøgeren] er tæt knyttet til, og at [ansøgeren] i øvrigt har en kæreste og et socialt netværk her i landet […]
Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at [ansøgeren] ikke gennem [sit] relativt korte ophold i Danmark, [ansøgerens] begrænsede sproglige kundskaber, [ansøgerens] tilknytning til det danske arbejdsmarked og fritidsaktiviteter, herunder deltagelse i madlavning og fritidsløb […], kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til det danske samfund, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende for [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har i relation hertil vurderet, at [ansøgerens] tilknytning til sit hjemland, hvor [ansøgeren] er statsborger, født og opvokset, hvor [ansøgeren] har levet det meste af [sit] liv, hvor [ansøgerens] mindreårige barn, […] bror og […] tante er bosiddende, hvor [ansøgeren] også har taget et længerevarende ophold, mens [ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark, og hvor [ansøgeren] taler sproget, fortsat må anses for at være væsentligt stærkere end [ansøgerens] tilknytning til Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ingen tilknytning har til [sit hjemland], ikke noget hjem og ingen, [ansøgeren] kan bo ved eller være sammen med, idet [ansøgerens] mor er udrejst til Danmark og [ansøgerens] mormor er død i 2018, idet [ansøgeren] ikke ser [sit] barn, fordi barnets far ikke vil have, at der skal udøves samvær, idet [ansøgerens] tante har sit eget liv og [ansøgeren] ikke har ikke haft nogen fast tilknytning til hende siden [ansøgeren] var lille, og idet [ansøgerens] bror, som lider af skizofreni, er udadreagerende, stofmisbruger og kriminel, og derfor udstødt i lokalsamfundet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at manglende netværk og generelle økonomiske og sociale forhold i en ansøgers hjemland eller opholdsland ikke i sig selv kan bevirke, at en opholdstilladelse som familiesammenført skal bevares og forlænges, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at det til klagen anførte om [ansøgerens] kontakt med [sin] biologiske familie i [hjemlandet] divergerer fra det, [ansøgeren] har oplyst til udlændingemyndighederne ved tidligere lejligheder. [Ansøgeren] har således i skemaet vedrørende [sine] personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2020 […], oplyst, at det er aftalt, at [ansøgeren] kan have samvær med [sit] barn efter aftale, når [ansøgeren] er på besøg i [sit hjemland], og at [ansøgeren] har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror en gang hver 2.-3. måned for at høre, hvordan det går, og om de har hørt noget til [ansøgerens] datter. I skemaet, modtaget i august 2020 som bilag til [ansøgerens] ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, har [ansøgeren] oplyst, at [ansøgeren] ikke har samvær med [sin] datter, at [ansøgeren] måske har set hende et par timer en gang om året og senest én gang for et år siden, da [ansøgeren] var i [sit hjemland], at [ansøgeren] har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror måske 2-3 gange om måneden, og at [ansøgeren] søgte skjul og boede hos [sin] tante og bror i perioden fra [primo] august 2019 til [ultimo] januar 2020 i forbindelse med [ansøgerens] flugt fra trusler modtaget fra [ansøgerens] tidligere ægtefælle.
Det til sagen oplyste om, at [ansøgeren] er meget tæt knyttet til [sin] mor, at [ansøgeren] ikke har det godt uden hende, og at [ansøgeren] har brug for at være i nærheden af hende, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har været en del af [sin] mors husstand siden 2012, og at der til sagen ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger om, at der skulle bestå et helt særligt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og [ansøgerens] mor, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle udsatte [ansøgeren] for fysisk vold, grov adfærd og trusler i et forsøg på at få [ansøgeren] til at rejse tilbage til [sit hjemland], at [ansøgeren] ikke har dokumentation herfor, da [ansøgerens] tidligere ægtefælle har brændt alt bortset fra [ansøgerens] pas, men at [ansøgerens] mor kan bekræfte oplysningerne, og at [ansøgeren] ikke turde gå til politiet, fordi [ansøgerens] ægtefælle havde truet [ansøgeren] med værre ting.
Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at disse oplysninger kan ikke føre til et andet udfald i sagen.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller godtgjort, at der har været tale om voldsudøvelse i forholdet, og at denne voldsudøvelse har medført, at [ansøgeren] ikke længere samlever på fælles bopæl med [referencen], jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i skemaerne vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen henholdsvis i maj 2020 og i 14. august 2020, har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [referencen] havde fundet sig en anden pige […] og ønskede skilsmisse, og at det således er [referencen], der har foranlediget samlivsophævelsen.
Det anførte om, at [ansøgeren] i foråret 2019 i forbindelse med en bytur blev udsat for voldtægt af en anden mand, der ikke var [referencen], at [ansøgeren] herved blev gravid, men mistede fosteret under [sit] ophold i [hjemlandet], og at [ansøgeren] ikke anmeldte hændelsen, fordi [ansøgeren] var flov over, at det var sket […], er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en forudsætning for, at en opholdstilladelse kan bevares i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 7, at opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet, og at det er udlændingens tidligere ægtefælle eller samlever, der er ansvarlig for handlingen.
Den omstændighed, at [ansøgeren] efter det oplyste har været udsat for en voldtægt af en ukendt gerningsmand, kan ikke i sig selv føre til, at [ansøgerens] opholdstilladelse kan bevares og forlænges, selvom grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
Udlændingenævnet har vurderet, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste er sund og rask, og at [ansøgeren] ikke modtager medicinsk eller anden lægelig behandling.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at nægte at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse af ultimo oktober 2018, jf. 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 9. januar 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse
Dato: 09-01-2023Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en indisk statsborgers opholdstilladelse efter Start-up Denmark-ordningen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i juli 2017 meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af Start-up Denmark-ordningen som selvstændigt erhvervsdrivende med henblik på at drive virksomheden A. Klagerens opholds- og arbejdstilladelse blev forlænget i september 2019. SIRI traf i februar 2021 afgørelse om inddragelse af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, idet klageren var holdt op med at drive virksomheden A. SIRI lagde i sin afgørelse vægt på, at virksomheden A ifølge CVR-registret var ophørt ultimo december 2019.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Klageren har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af Start-up Denmark-ordningen som selvstændig erhvervsdrivende, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 (nu § 9 a, stk. 2, nr. 11), med henblik på at drive virksomheden A.
Udlændingenævnet finder, at grundlaget for klagerens opholds- og arbejdstilladelse ikke længere er til stede, og at tilladelsen kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 10 (nu § 9 a, stk. 2, nr. 11).
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke længere driver virksomheden A, idet det fremgår af CVR-registret, at virksomheden A ophørte ultimo december 2019.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af klagerens opholds- og arbejdstilladelse af medio september 2019, at tilladelsen alene giver klageren ret til at drive virksomheden A, og at tilladelsen bl.a. er betinget af, at klageren deltager aktivt i driften af virksomheden, og at klageren driver virksomheden i overensstemmelse med forretningsplanen vurderet af ekspertpanelet. Det fremgår desuden af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, at tilladelsen kan inddrages, såfremt betingelserne ikke længere er opfyldte.
Udlændingenævnet finder dermed, at klageren er blevet orienteret om, at hans opholdstilladelse kunne inddrages, såfremt han ikke opfyldte betingelserne for din opholds- og arbejdstilladelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at klageren til sagen har oplyst, at han midlertidigt har lukket sin virksomhed på grund af COVID-19 situationen, at han har talt med de danske skattemyndigheder om at genaktivere virksomhedens CVR-nr., og at han starter sin virksomhed igen i sommeren 2021.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at virksomhed A ikke kan anses for at være midlertidigt lukket, når det fremgår af CVR-registret, at virksomheden er ophørt ultimo december 2019.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af CVR-registret, at virksomhed A startede primo maj 2021 og ophørte igen primo juni 2021, og at virksomheden dermed fortsat ses at være registret som ophørt i CVR-registret.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at tilfælde af COVID-19 ikke var registreret i Danmark i december 2019, hvor virksomhed A ophørte, at store dele af det danske samfund først blev lukket ned på grund af COVID-19 situationen i marts 2020, og at COVID-19 situationen dermed ikke kan antages at have medført nedlukningen af virksomhed A i december 2019.
Udlændingenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Det forhold, at klageren til støtte for klagen har anført, at han har arbejdet for sin virksomhed i 3 år, og at han har investeret en masse tid på virksomheden, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Indien, at han var 27 år, da han indrejste i Danmark ultimo august 2017, at han alene har haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på midlertidigt ophold i ca. 3 år og 5 måneder, og at han således ikke kan antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for ham.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at klagerens opholdstilladelse ikke skal inddrages under henvisning hertil.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig
Dato: 20-12-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig
Udlændingenævnet hjemviste i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I december 2016 fik ansøgeren første gang opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som kok. Til brug for sine ansøgninger i SIRI vedlagde ansøgeren kopi af sit kokkebevis fra Kina – et såkaldt Occupational Qualification Certificate. På baggrund af en stikprøvekontrol foretog styrelsen en søgning af kokkebeviset i den kinesiske nationale database, hvor det viste sig ikke at være at finde. I december 2019 oplyste den danske repræsentation i Guangzhou til SIRI, at kokkebeviset ikke kunne findes i den nationale database, og at det derfor ikke kunne verificeres. På den bagrund inddrog SIRI ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse i juni 2020.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen fra juni 2020 har anført, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA). SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen og dermed opnåede sin opholdstilladelse ved svig.
Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er begrundet i det forhold, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA).
Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at der i tillæg til søgningen i den nationale database tillige foretages en ægthedsvurdering af ansøgerens kokkebevis.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter beløbsordningen.”
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet