Praksis

Søg direkte i afgørelserne

Forrige
Side 5 af 135
Næste

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13.12.2023 – Beløbsordningen – betingelse ej opfyldt

    Dato: 13-12-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2023 – Erhverv – Beløbsordningen

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    I november 2022 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, jf. udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 3, som direktør i en virksomhed. Ansøgeren blev meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren måtte betragtes som ejer af virksomheden og derfor som selvstændig erhvervsdrivende og ikke som ansat, idet ansøgeren med en reel ejerandel på 25 % ejede over 20 % af virksomheden. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på ansøgerens ejerskab af virksomheden, ansøgerens stilling som direktør i virksomheden, og at ansættelsen ikke var omfattet af funktionærloven. Endelig lagde SIRI vægt på, at der efter praksis ikke kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til at arbejde i en virksomhed, hvor ansøgeren må betragtes som ejer.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af november 2022 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
    [Ansøgeren] kan således ikke gives opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som direktør i [virksomheden], jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. § 9 a, stk. 26, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5.
    Udlændingenævnet har uddybende til det af SIRI anførte lagt vægt på, at [ansøgeren] som ejer, administrerende direktør og som en del af bestyrelsen i virksomheden har mulighed for at udøve reel indflydelse i den daglige ledelse i virksomheden. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til, at det følger af tegningsreglerne for virksomheden, som Udlændingenævnet har tilgået via virk.dk, at [ansøgeren] som administrerende direktør kan tegne selskabet sammen med bestyrelsesformanden eller 2 øvrige medlemmer af bestyrelsen. Det fremgår derudover også af oplysningerne fra virk.dk, at [ansøgeren] er opført som den ene af 2 reelle ejere.
    Det kan ikke føre til et ændret resultat, at du til støtte for klagen bl.a. har anført, at [ansøgeren] trods sin ejerandel i selskabet ikke har reel indflydelse på sin stilling i selskabet eller i selskabet, idet han kan afskediges med et simpelt flertal i bestyrelsen, at han ved en fratrædelse af sin stilling skal sælge samtlige af sine aktier tilbage, og at det er bestyrelsen, der godkender ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, og ikke [ansøgeren], trods hans stilling som administrerende direktør.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] fortsat er ejer og bestyrelsesmedlem sammen med 4 andre bestyrelsesmedlemmer i virksomheden og derved bl.a. har indflydelse på de beslutninger, der træffes af bestyrelsen og den daglige ledelse i virksomheden. Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af virk.dk, at der er i alt er 5 bestyrelsesmedlemmer inklusiv bestyrelsesformanden, mens det til sagen er oplyst, at der er 6, hvoraf [ansøgeren] er det ene medlem, samt at det fremgår af virk.dk, at [bestyrelsesmedlem] er udtrådt af bestyrelsen i januar 2023.
    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det til trods for de til støtte for klagen indsendte dokumenter fortsat ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] må betragtes som ansat og ikke ejer af virksomheden med en ikke ubetydelig indflydelse i virksomheden på baggrund af hans ejerandel i virksomheden, hans stilling som direktør og som medlem af bestyrelsen.
    Den omstændighed, at [ansøgeren] ved sin ansættelse som direktør tilbydes en månedsløn på 138.150 kr. og derved måtte opfylde den beløbsmæssige betingelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en ændret vurdering af, hvorvidt [ansøgeren] i relation til udlændingelovens bestemmelser om beløbsordningen kan betragtes som ansat i virksomheden
    Endeligt kan det ikke føre til et ændret resultat, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] er underlagt snævre grænser for godkendelse af kredit til kunder og begrænsninger vedrørende bl.a. anlægsinvesteringer samt at han er underlagt begrænsninger i forhold til kunder og markeder, da dette ikke er forhold, der afkræfter formodningen om, at [ansøgeren] i kraft af sin stilling som direktør, bestyrelsesmedlem og ejer, har mulighed for reel indflydelse i virksomheden.
    Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”



  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – frafald af ansøgning – tilbagebetaling af gebyr – vejledning

    Dato: 11-12-2023


    Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – Gebyr – frafald af ansøgning

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på tilbagebetaling af det fulde gebyr, som var indbetalt i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie

    Sagens faktiske omstændigheder
    Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i december 2023 klageren afslag på tilbagebetaling af det gebyr, som klageren havde betalt i forbindelse med sin datters ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at klageren havde frafaldet sin datters ansøgning, og der ved frafald af ansøgning ikke tilbagebetales det indbetalt gebyr.

    Udlændingenævnets afgørelse
    Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [december 2022] af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI. [Ansøger] kan derfor ikke få tilbagebetalt det fulde gebyr, som [ansøger] har indbetalt i forbindelse med sin datters ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie, jf. bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet § 8, stk. 2 og udlændingelovens § 9 h, stk. 7.
    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøger] den [juli 2022] anmodede om, at sagens behandling skulle annulleres, og ansøgningen dermed skulle frafaldes, idet [ansøger] havde søgt om turistvisum på vegne af sin datter.
    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.
    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af SIRI’s udtalelse af [februar 2023], at SIRI, ifølge praksis, valgte af afvise sagen under henvisning til, at der ikke var optaget biometri i sagen, således at der i forbindelse med afvisning af ansøgningen, kunne ske en delvis refundering af det indbetalte gebyr, som blev fratrukket et beløb svarende til 905 kr., jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 7.

    Det forhold, at [ansøger] til støtte for klagen har oplyst, at [datteren] var 1 år og 8 måneder på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen og at [ansøger] af et VISA center i Indien var blevet oplyst om, at [ansøgers] datter ikke behøvede at få optaget biometri i forbindelse med ansøgningen, kan ikke føre til et ændret resultat.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ved frafald af en ansøgning om opholdstilladelse ikke er mulighed for at få tilbagebetalt ansøgningsgebyret, jf. retsregelafsnittet ovenfor, og at SIRI ved at afvise ansøgningen under henvisning til manglende biometrioptag havde mulighed for at tilbagebetale en del af ansøgningsgebyret.
    Det kan ej heller føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, ligesom det fremgår af SIRI’s udtalelse, at [ansøger] flere gange har henvendt sig til SIRI for at frafalde ansøgningen om opholdstilladelse, idet [ansøger] efter det oplyste indgav ansøgningen ved en fejl.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at uanset, at [ansøger] umiddelbart efter indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse på vegne af sin datter søgte om visum på vegne af sin datter, så kan dette ikke medføre, at ansøgningen om opholdstilladelse på vegne af [datteren] annulleres, og at der heraf følger et krav om fuld tilbagebetaling.
    Udlændingenævnet henviser til, at gebyret på 1.615 kr. dækker omkostningerne ved myndighedernes behandling af ansøgningen, og at denne behandling påbegyndes allerede ved indgivelsen af ansøgningen.
    Det kan heller ikke føre til et ændret resultat, at [ansøger] til støtte for klagen har anført, at [ansøger] efter telefonisk kontakt til SIRI er blevet oplyst om, at [ansøger] ville få det fulde gebyr tilbage.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at SIRI i udtalelse af [februar 2023] har bekræftet, at [ansøger] både ved mail og telefonisk henvendelse til SIRI har oplyst, at hun ønskede at frafalde ansøgningen og få det indbetalte gebyr tilbagebetalt. Det fremgår herudover af udtalelsen, at det ikke er noteret, hvorvidt [ansøger] er blevet vejledt om, at hun ville få tilbagebetalt det fulde gebyr, eller hvorvidt der ved tilbagebetaling fratrækkes et administrationsgebyr på DKK 905 før det tilbagebetales.
    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at SIRI i udtalelsen har beklaget den omstændighed, at [ansøger] ikke tydeligt er blevet vejledt omkring frafald og tilbagebetaling af gebyret.
    Udlændingenævnet finder herefter, at den omstændighed, at SIRI har beklaget den manglende fyldestgørende vejledning vedrørende frafald og tilbagebetaling af gebyret sammenholdt med, at det til sagen er oplyst, at [ansøger] har ønsket at frafalde sin datters ansøgning siden [juli 2022], ikke medfører, at det er tilstrækkelig godtgjort, at den manglende vejledning har haft betydning for sagens resultat.
    Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøger] ikke har oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtigelser eller EU-retten kan begrunde, at [ansøger] ikke skal betale gebyr for [datterens] ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøger] og hendes datter har valgt at udøve jeres familieliv adskilt, idet [ansøger] er indrejst og har taget ophold i Danmark med henblik på at arbejde, mens hendes datter er blevet boende i Indien og har besøgt [ansøger] i Danmark på kortere visumophold. Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøger] og hendes datter fortsat vil kunne udøve deres familieliv via besøgsophold i henholdsvis Danmark og Indien.
    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [december 2022] om at fratrække 905 kr. af det indbetalte gebyr ved tilbagebetaling af gebyret.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – Ægtefællesammenføring – Proforma

    Dato: 11-12-2023

    I december 2023 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Referencen, der er statsborger i Eritrea, fik i august 2015 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I november 2021 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Etiopien og i december 2021 søgte ansøgeren opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret blev introduceret for hinanden i 2018 via sociale medier gennem referencens søster, at de betragtede sig for at være kærester i januar 2019, at de besluttede sig for at blive gift i januar 2021, og at de første gang mødte hinanden i september 2021, og at de boede sammen i 10 dage efter ægteskabets indgåelse. Af sagen fremgik videre, at referencen i forbindelse med sin asylsag havde oplyst, at referencen var forlovet med en anden kvinde. Udlændingestyrelsen foretog i forbindelse med sagen et interview af ansøgeren via Den Danske Ambassade i Etiopien, hvor ansøgeren ikke kunne oplyse, hvornår referencen havde fødselsdag, hvor gammel han var, og hvilken by han boede i. I september 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.

    I oktober 2021 påklagede referencen Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet. I forbindelse med klagen indsendte referencen dokumentation for, at referencen havde besøgt ansøgeren i Etiopien fra april til maj 2023. Udlændingenævnet indkaldte referencen til mundtligt nævnsmøde med henblik på, at referencen kunne afgive mundtligt forklaring.

    Under nævnsmødet forklarede referencen bl.a., at ansøgeren og referencen kom fra samme landsby, at ansøgeren gik i skole med referencens søster, at referencens ekskæreste også var fra samme landsby, at referencen i 2018 afsluttede forholdet til ekskæresten, at referencen herefter i november 2018 kontaktede sin søster med henblik på at få kontakt til ansøgeren igen, som han kendte, da ansøgeren jævnligt besøgte referencens familie. Referencen forklarede videre, at ansøgeren aborterede deres fællesbarn.

    Udlændingenævnets afgørelse

    Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022. [Ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle til [referencen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnet vurderer, at der er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan få en opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.

    Udlændingenævnet har herved lagt på, at [ansøgeren] og [referencen] fik kontakt med hinanden i november 2018, at beslutningen om at indgå ægteskab blev truffet kort tid efter, at de kom i kontakt med hinanden, og at de mødtes personligt første gang i september 2021, hvorefter de blev gift i november 2021 efter 29 dages personligt kendskab.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] efter det oplyste alene havde kontakt via sociale medier forud for ægteskabets indgåelse.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at [ansøgeren] og [referencen] har haft en meget begrænset mulighed for at lære hinanden at kende forud for indgåelsen af ægteskabet, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådan sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det indgår som et kriterium i afvejningen af, om der foreligger et proforma-ægteskab, hvorvidt parret har haft et længerevarende og indgående, personligt bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse. Der henvises til retsregelafsnittet ovenfor.

    Det er desuden indgået i Udlændingenævnet vurdering, at der er stor aldersforskel mellem jer, og at du tidligere har været forlovet, og at [referencen] til sin oplysnings- og motivsamtale af [dato] august 2015 har oplyst, at [referencen] mødte sin forlovede, da [referencen] gik på gymnasiet, at de var kæreste i nogle år, før de i oktober 2014 blev officielt forlovet.

    Det er derudover indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ved Den Danske Ambassade i Etiopien, i januar 2022, bl.a. har oplyst, at [referencen] er født den [x] september 1999, at [ansøgeren] ikke vidste, hvornår [referencen] var født, og at [referencens] mor hedder [A].

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [referencen] til sin oplysnings- og motivsamtale af [dato] august 2015 har oplyst, at [referencen] er født den [dato] maj 1990, og at [referencens] mor hedder [et lignende navn].

    Udlændingenævnet har i øvrigt tillagt det særligt vægt, at [referencen] under det mundtlige nævnsmøde dags dato har bekræftet, at kontakten mellem [referencen] og [ansøgeren] blev etableret på [referencens] initiativ via [referencens] søster uden forudgående kommunikation mellem [referencen] og [ansøgeren].

    Udlændingenævnet finder herefter, at der på baggrund af en afvejning af sagens samlede objektive forhold, herunder de forhold, der forelå på tidspunktet for indgåelse af ægteskabet sammenholdt med de forhold, der er indtruffet efter ægteskabets indgåelse, er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [referencen] og [ansøgeren] er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 9, stk.12.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [referencen] har boet sammen med [ansøgeren] efter ægteskabets indgåelse i perioderne fra den [dato] april 2022 til den [dato] maj 2022 og senest fra den [dato] april 2023 til den [dato] maj 2023, samt at [ansøgeren] har været gravid, men efterfølgende har aborteret i 6. måned.

    Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til klagesagen er indsendt online korrespondance
    fra perioden [dato] december 2021 til den [dato] december 2021 samt fra den [dato] august og den [dato] august uden angivelse af årstal, der efter det oplyste er korrespondance mellem [referencen] og [ansøgeren].

    Det er desuden indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [referencen] og [ansøgeren] taler samme sprog.

    Udlændingenævnet har imidlertid tillagt det særligt vægt, at [referencen] under det mundtlige nævnsmøde dags dato har forklaret, at kontakten mellem [referencen] og [ansøgeren] blev etableret på [referencens] initiativ via [referencens] søster uden forudgående kommunikation mellem [referencen] og [ansøgeren], ligesom [referencen] og [ansøgeren], som anført ovenfor, efter nævnets vurdering ikke kan anses at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.

    Udlændingenævnet finder herefter, at der på baggrund af en afvejning af sagens samlede objektive forhold, herunder de forhold, der forelå på tidspunktet for indgåelse af ægteskabet sammenholdt med de forhold, der er indtruffet efter ægteskabets indgåelse, er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [referencen] og [ansøgeren] er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 9, stk.12.

    Af samme grund har Udlændingenævnet vurderet, at [referencen] og [ansøgeren] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2023 – Erhverv – Beløbsordning

    Dato: 06-12-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2023 – Erhverv – Beløbsordning

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af SIRI’s afgørelse om afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.

    Sagens faktiske omstændigheder

    I august 2022 meddelte SIRI afslag til en kinesisk statsborger, der havde indgivet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kok efter beløbsordningen, og i oktober 2022 meddelte SIRI afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, idet ansøgeren ikke havde anført nye oplysninger af en sådan karakter, der kunne føre til, at SIRI genoptog sagens behandling.

    Udlændingenævnet afgørelse

    ”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet vurderer således, [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på anmodning om genoptagelse under henvisning til, at de anførte oplysninger om, at [ansøgeren] er specialiseret kok med mere end 10 års erfaring, at hans løn i forhold til medianlønnen ikke er blevet vurderet ud fra hans relevante erhvervserfaring, samt at direktøren for [virksomheden] udtalelse ikke ændrer ved, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller oplyst individuelle kvalifikationer, der kan begrunde det høje lønniveau, og at oplysningerne således ikke har en sådan karakter, at SIRI burde genoptage sagen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en sag skal genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse, jf. blandt andet Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 921f. og Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave (2018), side 1072 ff.

    Udlændingenævnet vurderer således, at [partsrepræsentanten] i forbindelse med anmodningen om genoptagelse har anført nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at SIRI’s afgørelse af [august 2022] om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kok ville have fået et andet resultat, hvis SIRI havde inddraget dem i sin vurdering, og at der dermed er grundlag for, at SIRI genoptager sagen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vurderingen af medianlønnen skal ske efter relevant erfaring og den tilbudte stillingskategori, at SIRI såvel som [partsrepræsentanten] har anført, at [ansøgeren] har arbejdet som køkkenchef, og at SIRI umiddelbart har vurderet den [ansøgeren] tilbudte løn i forhold til medianlønnen for uuddannede kokke, ekskl. køkkenchefarbejde.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [partsrepræsentanten] til støtte for klagen om afslag på genoptagelse har anført, at [ansøgeren] ikke kan fortsætte arbejdet som køkkenchef ved [virksomheden], og at direktøren for [virksomheden] i sin udtalelse, som var vedlagt anmodningen om genoptagelse af SIRI’s afgørelse, henviser til, at [ansøgeren] har uddannet kokke og sushikokke, at han planlægger arbejdsordningen hver dag, og at han er med til at lave menukortet, hvilket indikerer, at [ansøgeren] skal arbejde som kok med køkkenchefarbejde.

    Udlændingenævnet vurderer herefter, er der en vis sandsynlighed for, at oplysningerne anført til støtte for anmodningen om genoptagelse kunne have ført til et ændret resultat af SIRI’s afgørelse af [august 2022], fordi DA Statistik skelner mellem køkkenchefarbejde og kok ekskl. køkkenchefarbejde, samt at medianlønnen for ufaglærte køkkenchefer med 5-9 års relevant erfaring for 4. kvartal 2020 er 33.397 kr.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den tilbudte løn alene vil være 12,2 % over medianlønnen, hvis [ansøgeren] tilbudte løn på 37.500 kr. vurderes i forhold til medianlønnen for køkkenchefer med 5-9 års relevant erfaring for 4. kvartal 2020.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 26 (lovforslag nr. L92, fremsat den 12. november 2020, s. 8), at formodningen om, at ansættelsesforholdet ikke anses for reelt, som udgangspunkt kan foreligge, såfremt den tilbudte løn eksempelvis er netop over beløbsgrænsen i beløbsordningen og ligger mere end 20% over medianlønnen for den pågældende stillingskategori, medmindre udlændingens individuelle kvalifikationer åbenbart kan begrunde lønniveauet.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til nævnets afgørelse af oktober 2021, hvorved Udlændingenævnet omgjorde SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. Udlændingenævnets årsberetning 2021, s. 344-345. Udlændingenævnets hovedargumenter var, at ansøgeren havde ca. 16 års erhvervserfaring som kok fra både udlandet og Danmark, at ansøgeren tidligere havde haft opholdstilladelse som kok i Danmark efter beløbsordningen, at virksomheden havde økonomi til at aflønne ansøgeren, at den tilbudte løn alene lå 20,17 % over medianlønnen for kokke i Danmark med 15-19 års erhvervserfaring, og at dette alene ikke var tilstrækkeligt til, at der var en formodning for, at ansættelsesforholdet ikke var reelt.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2023 – Ægtefællesammenføring – Proforma

    Dato: 01-12-2023

    I december 2023 omgjorde Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Referencen, der er statsborger i Eritrea, fik i marts 2015 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I juni 2021 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Uganda og i november 2021 søgte ansøgeren opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret havde kendt hinanden siden, de var børn, da de var naboer, at de efter referencens flugt havde kontakt til hinanden 3 gange om ugen via Messenger, at de besluttede sig for at indgå ægteskab i januar 2021. I juni 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.

    I august 2022 påklagede partsrepræsentanten Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet. I forbindelse med klagen indsendte partsrepræsentanten dokumentation for parrets forudgående kontakt over sociale medier, samt dokumentation for at referencen efter ægteskabets indgåelse havde besøgt ansøgeren i Uganda. Udlændingenævnet indkaldte referencen til et mundtligt nævnsmøde med henblik på referencen kunne afgive forklaring.

    Under nævnsmødet forklarede referencen bl.a., at parret var barndomsvenner, at referencen etablerede kontakt til ansøgeren via ansøgerens bror, at deres familier kendte hinanden, at referencen efter sin flugt i 2014 igen fik kontakt til ansøgeren via sociale medier, at parret først i 2018 lærte hinanden rigtig at kende, at referencen i 2020 spurgte ansøgeren om, de skulle være kærester, og at de herefter besluttede sig for at indgå ægteskab i januar 2021, samt at ansøgerens familie i Danmark forud for ægteskabets indgåelse besøgte referencen. Referencen forklarede videre, at parrets familier godkendte deres ægteskab, at parret efter brylluppet tilbragte 1 måned og 2 uger sammen, at parret i 2022 tilbragte én måned sammen i Uganda, og at de i 2023 tilbragte over én måned sammen i Uganda.

    Udlændingenævnets afgørelse

    Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan få en opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] under mundtligt nævnsmøde dags dato har forklaret troværdigt om [referencen] og [ansøgerens] bekendtskab.
    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt skærmbilleder af [ansøgeren] og [referencens] kontakt via Messenger i perioden fra august 2018 til december 2021 og fra december 2022 til november 2023, herunder flere opkald.

    Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at [referencen] efterfølgende har besøgt [ansøgeren] i Uganda, henholdsvis fra september 2022 til oktober 2022 og fra den september 2023 til oktober 2023.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] taler samme sprog, og at der ikke er betydelig stor aldersforskel mellem dem.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at [referencen] har forsørget [ansøgeren] ved at sende [ansøgeren] penge i perioden fra juli 2022 til oktober 2023.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke foreligger et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren].

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. november 2023 – Bortfald – Længerevarende ophold i udlandet

    Dato: 30-11-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om konstatering af bortfald af tidsubegrænset opholdstilladelse og afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen til en statsborger i Pakistan.

    Sagens faktiske omstændigheder

    I september 2022 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af hans tidsubegrænsede opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 17, stk.1 og 2, begrundet i, at klageren opgav sin bopæl, fordi han regelmæssigt opholdt sig i Pakistan hos sin ægtefælle og deres 4 fælles børn.

    Udlændingenævnets afgørelse

    Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022.

    Udlændingenævnet finder, at klagerens opholdstilladelse er bortfaldet, fordi han ved sine egne handlinger og adfærd har demonstreret, at han reelt har opgivet sin bopæl i Danmark ved at have sit hovedophold i Pakistan og ved at stifte familie der, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2006, at klagerens opholdstilladelse ville bortfalde, hvis han opgav sin bopæl i Danmark, eller hvis han havde længevarende ophold uden for Danmark.

    På den baggrund må det have stået klageren klart, at hans jævnlige længerevarende ophold i Pakistan kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark.

    Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af klagerens nationalitetspas og hans egne oplysninger, at han har opholdt sig i Pakistan i ca. 69 måneder og i Danmark ca. 31 måneder i perioden fra august 2011 til maj 2021. Udlændingenævnet finder på ovenstående baggrund, at hans periodiske ophold i Danmark på 1-6 måneder må betragtes som korte besøg.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at det er ubestridt, at klageren har opholdt sig i Pakistan i de pågældende perioder.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at klageren kun er rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig for længe uden for Danmark og for at tjene penge til sit ophold og familiens forsørgelse i Pakistan. Sammenholdt med hans rejsemønster i perioden fra august 2011 til nu, finder Udlændingenævnet derfor, at han må anses for reelt at have opgivet sin bopæl i Danmark.

    Det forhold, at han fortsat er registreret med en bopæl i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at han ikke har opgivet sin bopæl i udlændingelovens forstand. Der henvises den forbindelse også til § 24, stk. 2, i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, hvoraf det fremgår, at korte besøg her i landet ikke betragtes som afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe vedkommende sover flest gange i udlandet.

    Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det har været klagerens eget valg at rejse til Pakistan for at stifte familie og udøve dette familieliv med sin ægtefælle og deres 4 fælles børn dér, og at Pakistan dermed i en lang periode på næsten 12 år har været centrum for hans familieliv.

    Udlændingenævnet har yderligere vurderet, om bortfald af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8, stk. 1, fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

    Udlændingenævnet finder, at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke er et indgreb i udøvelse af hans ret til familieliv i Danmark efter artikel 8, stk. 1, da der ikke foreligger et hensyn til familiens enhed her i landet, der taler for opretholdelse af hans opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at forholdet mellem forældre og voksne børn ikke er omfattet af beskyttelsen i EMRK artikel 8 uden påvisning af ”yderligere afhængighedsforhold mellem dem ud over almindelige følelsesmæssige bånd”, jf. mutatis mutandis, Kwakye-Nti og Dufie mod Nederlandene (dec.), nr. 311519/96, fra den 7. november 2000, og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold mellem klageren og hans herboende far, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem dem, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.

    Udlændingenævnet finder ligeledes, at klageren i hvert fald afbrød sit familieliv med sin far og sin bror i Danmark på det tidspunkt, hvor han valgte at stiftet selvstændig familie i Pakistan, at han har brugt sin ret til at vælge i hvilket land han, hans ægtefælle og deres børn vil udøve deres familieliv, hvor de har valgt Pakistan som centrum for familielivet, og at dermed udgør forholdet til hans far og hans bror i Danmark ikke et familieliv i konventionens forstand.

    Udlændingenævnet henviser herefter til, at klageren forsat kan udøve familielivet i Pakistan, hvor han er statsborger, og hvor han kan rejse til og opholde sig i ubegrænset tid.

    Udlændingenævnet finder, at bortfald af klageren opholdstilladelse ikke er et indgreb i udøvelsen af hans ret til privatliv i Danmark efter artikel 8, stk. 1, idet der er oplysninger i sagen, der understøtter, at klageren ikke havde et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark efter EMRK artikel 8 på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at reglerne i udlændingeloven har til formål at sikre og opretholde en effektiv immigrationskontrol for de danske myndigheder, og at hensynet til en effektiv immigrationskontrol, samt hensynet til den offentlige orden er omfattet af de hensyn, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2.

    På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at reglerne om bortfald af opholdstilladelse har lovhjemmel og varetager et anerkendelsesværdigt formål, der kan begrunde indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

    I vurderingen af, om intensiteten af indgrebet i klagerens privatliv i Danmark er nødvendigt og proportionelt for at opnå det angivne legitime formål, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at klageren er født i 1988 i Pakistan, hvor han har boet de første 12 år og 7 måneder af sit liv, indtil han indrejste i Danmark i maj 2001, at han har gået i skole i Danmark, at han taler dansk, at han blev færdiguddannet social- og sundhedshjælper i juli 2011, og at han indtil august 2011 efter det oplyste uafbrudt opholdt sig i Danmark.

    Udlændingenævnet finder, at klageren ved sine regelmæssige og længerevarende ophold i Pakistan gennem en lang årrække har opgivet sin status som ”settled migrant” i Danmark.

    Udlændingenævnet har tillige lagt vægt på, at klagerens beskæftigelse i Danmark i form af vikarjob som SOSU-hjælper ikke i sig selv kan føre til opretholdelsen af hans opholdstilladelse, idet en tilknytning til Danmark i form af beskæftigelse skal have været en væsentlig del af hans lovlige ophold i landet, og at hans vikarjob ikke kan antages at have en sådan karakter.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke råder over en fast bolig, som står til hans fulde rådighed i de måneder, som han opholdt sig i Danmark.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at uanset at klageren, hans far og hans bror alle er medejere af beboelseslejligheden på adressen A, kan det ikke lægges til grund, at han har sit eget værelse, idet lejligheden er på 81 m2 og består af 3 værelser, men har 4 registrerede beboere. Idet han ikke har fuldt ejerskab over ejendommen, er bortfald af hans opholdstilladelse derfor ikke et indgreb i hans ejendomsret i Danmark. Udlændingenævnet konstaterer, at det følger af fast praksis, at de oplysninger om indretningen af en bolig, herunder antal værelser, der fremgår af OIS lægges uprøvet til grund ved nævnets afgørelse.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at klageren ikke har skabt den personlige, sociale og økonomiske tilknytning til Danmark, som udgør beskyttet privatliv i konventionens forstand.

    Udlændingenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om særlige grunde, såsom klagerens helbredsforhold, der kan begrunde, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.

    Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændighederne finder Udlændingenævnet, at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke vil medføre indgreb i retten til privatliv, og at bortfaldet af opholdstilladelsen er legitim og tjener et anerkendelsesværdigt formål, som kan begrunde indgrebet. Derfor vil det ikke være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, at anse hans opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.

    Det til klagen anførte forhold og indsendte dokumentation er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, men dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen henset til ovennævnte.

    Udlændingenævnet stadfæster efter det anførte Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30.11.2023 – Erhverv – Gæsteforsker

    Dato: 30-11-2023




    Udlændingenævnets afgørelse af 30.11.2023 – Erhverv –Gæsteforsker

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som gæsteforsker, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, til en iransk statsborger.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) gav i december 2022 ansøgeren afslag på opholdstilladelse som gæsteforsker under henvisning til, at der ikke var forskningsmæssige grunde til, at ansøgeren blev tilbudt at være gæsteforsker i virksomheden. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at de opgaver, ansøgeren skulle udføre i Danmark, ikke var forskningsrelaterede, at de ikke var tæt knyttet til ansøgeren som person og at de ikke skulle udføres som led i en forskningskarriere.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2022. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse som gæsteforsker, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5.

    Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet og konkret vurdering, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at hovedformålet med ansøgerens ophold i Danmark er forskning.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at arbejdsgiveren til støtte for klagen har anført, at han har været i dialog med flere arkitekthuse, som gerne vil tale med ansøgeren, når han er i Danmark, og at han kan garantere, at ansøgeren vil være i job, når han er færdig med sit projekt hos ham.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejdsgiveren til støtte for klagen har anført, at der som følge af mangel på arkitekter i hovedstadsområdet er grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med videregående uddannelse) og § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforsker).

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at hovedformålet med ansøgerens ophold i Danmark må anses at være at finde arbejde med henblik på længerevarende ophold her i landet. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at klagen alene er behandlet efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, idet ansøgningen er indgivet på baggrund af denne bestemmelse med henblik på arbejde som gæsteforsker.

    Af den årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgerens rolle vil være at interviewe diverse arbejdsgivere i forskningsøjemed.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at der foreligger særlige forskningsmæssige grunde til, at arbejdet netop skal udføres af ansøgeren.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke gennem de til støtte for ansøgningen fremsendte uddannelsesbeviser og ansøgerens CV er dokumenteret, at ansøgeren besidder de fornødne kvalifikationer til at forske i, hvordan man kan tiltrække arkitekter og eksperter ind på det danske arbejdsmarked.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har 14 års erfaring som arkitekt og et omfattende netværk af arkitekter i byggebranchen verden over, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er fremsendt dokumentation herfor.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren driver sin virksomhed med fokus på at hjælpe højtuddannede, at han har hjulpet mange akademikere med at finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet, og at han fået anerkendelse for sit arbejde, idet disse ikke er forhold, der indgår i vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse som gæsteforsker.

    Af samme årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft, og at der er mangel på arkitekter i hovedstadsområdet.

    Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. november 2023 – afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – hjemvisning – FN’s Børnekomité har udtalt kritik

    Dato: 27-11-2023


    Udlændingenævnets afgørelse af 27. november 2023 – afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – hjemvisning – FN’s Børnekomité har udtalt kritik

    Udlændingenævnet genoptog en sag om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse fra en statsborger fra Nigeria og hjemviste i november 2023 sagen til Udlændingestyrelsen..

    Sagens faktiske omstændigheder
    Ansøgeren havde fået afslag på asyl og blev i maj 2019 af Vestre Landsret dømt til udvisning med indrejseforbud i 6 år. Ansøgeren var også tidligere udvist med indrejseforbud i 6 år. Østre Landsret vurderede i januar 2021, om ansøgerens udvisning skulle ophæves som følge af ansøgerens ændrede personlige forhold, jf. udlændingelovens § 50, men fandt ikke anledning hertil. Ansøgeren indgav i november 2019 en ansøgning om familiesammenføring. Udlændingestyrelsen afviste i december 2019 at behandle ansøgningen, idet ansøgningen var indgivet under ulovligt ophold i Danmark. Ansøgeren klagede i maj 2021 til FN’s Børnekomité på vegne af sine 2 børn og et stedbarn over Udlændingestyrelsens afgørelse, idet ansøgeren påberåbte sig, at en udsendelse til Nigeria vil udgøre en krænkelse af artikel 3,7,9 og 10 i Børnekonventionen. Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse af december 2019 om afvisning af indgivelse af ansøgning om familiesammenføring fra Danmark. FN’s Børnekomité afgav i september 2023 en udtalelse i sagen C.C.O.U., C.C.A.M. og A.C.C. mod Danmark (145/2021). Komitéen fandt, at Udlændingenævnets afgørelse af oktober 2021 var i strid med Børnekonventionens artikel 3 og 9. Komitéen tog ikke stilling til, hvorvidt der også var sket en krænkelse af artikel 7 eller 9. Udlændingenævnet genoptog som følge af fast praksis i november 2023 Udlændingenævnets afgørelse af oktober 2021 og hjemviste sagen til Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnets vurdering:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Komitéen fandt, at Udlændingenævnets afgørelse af […] oktober 2021, hvorved nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsen afgørelse af […] december 2019, vedrørende afvisning af indgivelse af [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring med [ansøgerens] kæreste [reference], fra Danmark, er i strid med Børne-konventionens artikel 3 og 9. Komitéen tog ikke stilling til, hvorvidt der også var sket en krænkelse af artikel 7 eller 10.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der på baggrund af det anførte af Komitéen bør ske en vurdering i 2 instanser af, hvilken indvirkning familieadskillelsen vil kunne have på [referencen] og [ansøgerens] 2 fællesbørn, [barn 1] og [barn 3], samt på [referencens] særbarn, [barn 3], herunder om familielivet kan opretholdes under hensyntagen til børnenes unge alder, [referencens] helbred og [referencens] manglende evne til at rejse til et tredjeland og [ansøgerens] udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, såfremt [ansøgeren] henvises til at indgive sin ansøgning om familiesammenføring med [referencen] fra Nigeria. Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at [ansøgeren] siden […] april 2023 igen har været frihedsberøvet.

    Udlændingenævnet noterer i øvrigt, at det fremgår af CPR-registret, at [ansøgeren] og [referencen] den […] maj 2023 fik endnu et fælles barn.

    Udlændingenævnet har på den baggrund sendt sagen tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen efter reglerne i udlændingeloven, således som denne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019.

    [Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnet giver [ansøgeren] ret til at opholde sig i Danmark under Udlændingestyrelsens sagsbehandling.

    Udlændingenævnet foretager sig herefter ikke videre i anledning af anmodningen om genoptagelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. november 2023 – Visum – Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder

    Dato: 27-11-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en russisk statsborger, hendes ægtefælle og 4 børn, som havde indgivet ansøgning om Schengenvisum til Danmark.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i april 2023 en ansøgning om visum med henblik på at besøge sin mor sammen med sin ægtefælle og 4 børn. Det var oplyst til sagen, at morens ægtefælle for nyligt var afgået ved døden, og ansøgerens mor havde brug for familiens støtte. Ansøgeren og hendes familie havde tidligere fået meddelt Schengenvisum, idet Rusland på daværende tidspunkt var omfattet af hovedgruppe 3.

    I maj 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren og hendes familie afslag på visum under henvisning til, at de ikke var omfattet af den hovedgruppe, der kunne få visum til Danmark, og at der ikke vurderedes at være tale om ekstraordinære omstændigheder.

    Af Udlændingestyrelsens afgørelse til ansøgeren fremgik bl.a. følgende:

    ” […] ”

    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Rusland, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.

    Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.

    Vi har vurderet, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.

    Det forhold, at [referencen] har brug for familie omkring sig, kan ikke begrunde visum, da vi har vurderet, at dette ikke er en sådan ekstraordinær omstændighed, der kan begrunde visum.

    Den omstændighed, at du blev meddelt Schengenvisum af Danmark i 2017, kan heller ikke begrunde, at du på nuværende tidspunkt får visum.

    Vi har i vores vurdering inddraget det forhold, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for alle parter berørt af krigen. Forholdene i dit hjemland må således anses for at have ændret sig væsentligt siden du sidst fik og anvendte visum."

    Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at familien skulle deltage i spredningen af stedfarens aske.

    Udlændingenævnets afgørelse i sagerne vedrørende ansøgeren, hendes ægtefælle og børn:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af maj 2023. Du, din ægtefælle og 4 børn kan således ikke gives Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelses § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om jeres hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at I er statsborgere i Rusland og dermed fra et land, hvis statsborgere vurderes at udgøre en særlig høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, idet Rusland i visumbekendtgørelsens bilag 2 er angivet som tilhørende hovedgruppe 5.

    Det forhold, at I er veletableret i Rusland og tidligere har fået Schengenvisa, kan ikke føre til en anden vurdering, idet Rusland nu tilhører hovedgruppe 5.

    Udlændingenævnet bemærker, at der er sket en væsentlig skærpelse af den danske visumprak-sis, siden du senest fik udstedt visum til Schengenlandene, da Rusland har skiftet hovedgruppe, således at Rusland fra den 10. september 2022 er omfattet af hovedgruppe 5.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at I alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark i medfør af visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.

    Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [stedfaren] er et nærtstående familiemedlem.

    I øvrigt har Udlændingenævnet også lagt vægt på, at det at sprede asken over havet ikke kan siddestilles med en begravelse eller bisættelse, og der derved ikke er tale om en helt ekstraordinær omstændighed.

    Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse."

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. november 2023 – meldepligt – udvist ved dom

    Dato: 24-11-2023

    Udlændingenævnet hjemviste i november 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Iran, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Klageren, som er statsborger i Iran, blev meddelt afslag på opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2001, meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse af Flygtningenævnet i 2002 med udrejsefrist samme år, meddelt afslag på opholdstilladelse af daværende Integrationsministeriet i 2003 med udrejsefrist samme år, udvist ved dom i 2004, og meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2019. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise Hjemrejsestyrelsens afgørelse af medio juni 2023 til fornyet behandling i Hjemrejsestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen ved vurderingen om, hvorvidt sagen om meldepligt burde genoptages ikke i fornødent omfang har inddraget de oplysninger, som klageren fremkom med ved sin anmodning om genoptagelse.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren medio februar 2023 fremlagde lægelig dokumentation vedrørende sine helbredsmæssige forhold i form af lægejournal for perioden ultimo november 2022 til primo januar 2023, herunder for perioden fra primo januar 2023 til primo januar 2023 fra sin psykiater, og at det af lægejournalen fremgår, at klagerens flytning til udrejsecenteret, herunder hans meldepligt, har givet udslag til forværringer i klagerens psykiske og fysiske helbred.
    Klagerens psykiater vurderer, at klageren ikke ved sin nuværende psykofarmakologiske behandling oplever tilstrækkelig gavn, og han angiver, at klageren har tiltagende selvmordstanker, som er sværere for klageren at tage afstand fra. Klagerens psykiater har endvidere udtalt, at klageren er psykisk medtaget af sit ophold på udrejsecenteret, og at klagerens ophold er med til at forårsage sindslig forværring, og at klagerens helbredstilstand er kronisk. Han vurderer samtidigt, at det ud fra et lægeligt perspektiv er nødvendigt, at klageren blandt andet fritages fra sin meldepligt, idet der er en betydelig risiko for sindslig destabilisering.


    Det forhold, at det fremgår af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo oktober 2022, at klageren på daværende tidspunkt havde oplyst, at han har psykiske problemer, og fysiske problemer, og at Hjemrejsestyrelsen medio juni 2023 vurderede, at genoptagelsesanmodningen ikke indeholdt oplysninger, som Hjemrejsestyrelsen ikke var bekendt med på tidspunktet for den oprindelige afgørelse om meldepligt, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til, at Hjemrejsestyrelsen ikke burde have realitetsbehandlet genoptagelsesanmodningen. Det fremgår ikke af sagen, at Hjemrejsestyrelsen forud for afgørelsen af ultimo oktober 2023 har forsøgt at skaffe oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold ved fx at foretage en partshøring i sagen, hvorfor Udlændingenævnet ikke kan lægge til grund, at Hjemrejsestyrelsen på tidspunktet for afslag på genoptagelse var fuldt ud bekendt med sagens samtlige omstændigheder.
    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse, at Hjemrejsestyrelsen, som en offentlig myndighed, i overensstemmelse med officialprincippet er forpligtet til at tilstrækkeligt oplyse en sag, inden der træffes afgørelse i sagen. Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen ikke ses at have handlet i overensstemmelse med officialprincippet.


    Det fremgår af forarbejderne til hjemrejseloven, jf. lovforslag nr. L 203, som fremsat den 26. marts 2021, at det vil kunne undlades at pålægge en udlænding meldepligt i konkrete tilfælde, hvor udlændingen f.eks. er alvorligt syg, har et handicap eller lignende. Udlændingenævnet vurderer, at oplysningerne fra klagerens lægejournal, herunder udtalelse fra klagerens psykiater giver anledning til, at der foretages en fornyet realitetsbehandling af klagerens sag, og at Hjemrejsestyrelsen bør vurdere, hvorvidt oplysningerne om klagerens helbredsmæssige forhold, herunder det oplyste om forværring af hans psykiske forhold, kan anses at være omfattet af betegnelsen alvorligt syg.


    Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage en fornyet vurdering af sagens samlede omstændigheder. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.

    Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.”

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

UDLN.dk bruger cookies til statistik og optimering af indhold. Klik OK eller gå videre på UDLN for at acceptere cookies. læs mere om cookies.