Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2024 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark
Dato: 28-05-2024Udlændingenævnet omgjorde i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra bortfald til en statsborger fra Marokko.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren udrejste i primo marts 2019 af Danmark og opgav sin bopæl for at flytte til Frankrig med sin familie, som bestod af en ægtefælle og 2 mindreårige børn, der alle 3 var danske statsborgere. Familien flyttede tilbage til Danmark og klageren indgav en ansøgning om, at hendes opholdstilladelse i Danmark ikke skulle anses for bortfaldet i ultimo marts 2020. I november 2020 meddelte Udlændingestyrelsen klageren, at hendes opholdstilladelse var bortfaldet samt afslag på dispensation fra bortfald, som klageren påklagede til Udlændingenævnet i december 2020. I november 2022 hjemviste Udlændingenævnet klagerens sag til Udlændingestyrelsen med henblik på fornyet vurdering, og i april 2023 meddelte Udlændingestyrelsen igen klageren afslag på dispensation fra bortfald af hendes opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet konstaterer, at Udlændingestyrelsen ikke i afgørelsen har taget fornyet stilling til sagen i overensstemmelse med Udlændingenævnets hjemvisning af november 2022, hvorved Udlændingenævnet tilbagesendte sagen, så Udlændingestyrelsen kunne vurdere den igen i lyset af det retlige grundlag, som fremgår af EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.
Udlændingenævnet vurderer, at [klagerens] opholdstilladelse ikke bør anses for bortfaldet, fordi hun opgav sin bopæl og sin tilknytning til Danmark, og fordi hun ikke har dokumenteret eller anført omstændigheder, der kan føre til en dispensation fra bortfald, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1-2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023 med senere ændringer.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] og hendes ægtefælle [..] har 2 fælles mindreårige børn, [..] (10 år) og [..] (6 år), der begge er danske statsborgere.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at vurderingen om dispensation fra bortfald efter udlændingelovens § 17, stk. 2, beror på et samlet skøn, hvor udlændingens samlede ophold her i landet og i hjemlandet, samt udlændingens familiemæssige og anden tilknytning her i landet indgår.
Udlændingenævnet finder, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og relevante EU-retlige forhold skal inddrages i afvejningen af, om en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet, herunder om der skal ske dispensation fra bortfald efter udlændingelovens § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til, at Østre Landsret opretholdt Udlændingenævnets afgørelse om bortfald, hvor nævnet inddrog Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 i den samlede skønsvurdering, jf. Østre Landsrets dom af 14. december 2014, der er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsnet som U.2015.1069Ø.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [klageren] sammen med [klagerens] ægtefælle og parrets 2 fælles mindreårige børn tog til Frankrig, hvor familien, ligesom de gør nu i Danmark, har boet sammen, at der er tale om et reelt og stabilt familieliv og at der derfor er formodning for, at begge forældre er fælles om at tage vare på børnene.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at nævnet i februar 2024 anmodede om oplysninger vedrørende den primære varetagelse af børnene og at det fremgik af det udfyldte skema, at begge forældre er fælles om varetage børnenes retligt, følelsesmæssigt og økonomisk interesser.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at der foreligger et sådant afhængighedsforhold mellem [klageren] og hendes 2 børn, som ikke er afkræftet, at det kan danne grundlag for en afledet opholdsret til [klageren] efter TEUF artikel 20, jf. EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, præmis 69.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at [klagerens] 2 børn vil blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere, jf. EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, præmis 45-46, hvis [klageren] ikke kan opholde sig lovligt i Danmark.
Udlændingenævnet finder på ovenstående baggrund, at når der er grundlag for en afledet opholdsret efter TEUF artikel 20, skal en opholdstilladelse bevares frem for, at udlændingen skal indgive en ny ansøgning til Udlændingestyrelsen, selvom der kan være tale om et nyt opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet finder det derfor stærkt beklageligt, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [..] april 2023 alene har vejledt [klageren] om, at hun kan søge om afledt opholdsret.
[Klagerens] opholdstilladelse er således ikke bortfaldet.
Udlændingenævnet har sendt afgørelsen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at [klageren] kan få udstedt et nyt opholdskort.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. maj 2024 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien
Dato: 24-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i juni 2021 en filippinsk statsborger opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder, at I har misbrugt au pair-ordningen ved ikke at have udbetalt lommepengebeløb på minimum 4.550 kr., på en dansk konto i [au pairens] navn senest den sidste bankdag i hver måned siden opholdstilladelsen som au pair trådte i kraft.
Vi har ved denne afgørelse lagt vægt på, at [au pairen] i månederne februar, april, juni, august og december 2022 samt februar og marts 2023 kun har modtaget 4.450 kr. i lommepenge.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, at [værtsfamilien] den 14. april 2023 overførte 14 * 150 kr., da [værtsfamilien] den 21. december 2021 på tro og love har underskrevet, at [værtsfamilien] er bekendt med, at værtsfamilien har pligt til at udbetale lommepenge til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden og at en værtsfamilie kan blive omfattet af en karensperiode på 2 år, såfremt betingelserne for værtsfamiliens au pairs opholdstilladelse ikke overholdes.
Vi skal hertil bemærke, at det fremgår af orienteringsbrevet, at værtsfamilien og au pair-personen ved gensidig aftale gerne må ændre lommepengebeløbet, dog ikke til et beløb der er lavere end minimumsbeløbet på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair.
Styrelsen finder således ikke, at der er hjemmel til at lave fradrag i lommepengene før de er udbetalt til au pair-personen. Dette gælder også beløb til Skat.
Vi har derfor truffet beslutning om, at der i en periode på 2 år fra denne afgørelse ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos jer som værtsfamilie.
Vores afgørelse er truffet i medfør af udlændingelovens § 21 a.”
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2023 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI. Værtsfamilien er således med rette registreret i au pair-karensregistret i 2 år i medfør af udlændingelovens § 21 a, nr. 2, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet finder forsat, at værtsfamilien har misbrugt au pair-ordningen ved ikke at have udbetalt det månedlige minimumslommepengebeløb på 4.550 kr. til [au pairen] i perioden fra februar 2022 til og med marts 2023, hvor hun var meddelt opholdstilladelse som au pair hos [værtsfamilien].
Udlændingenævnets har hertil lagt vægt på, at [værtsfamilien]. i ansøgningen på tro og love havde skrevet under på, at [værtsfamilien] var bekendt med muligheden for karensregistrering, og at det udtrykkeligt fremgik af SIRI’s vejledning af […] februar 2022, at hvis værtsfamilien ikke betaler au pairen det minimumsbeløb, der var fastsat på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair, vil værtsfamilien blive omfattet af en 2-årig karensperiode. Det fremgik ligeledes af vejledningen, at lommepengene skal indbetales til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden.
Udlændingenævnet skal bemærke, at det fremgik af au pair-kontrakten fra december 2021, at [au pairens] lommepenge var aftalt til 4.600 kr. per måned foruden kost og logi.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [au pairen] i perioden fra februar 2022 til og med marts 2023 (dog undtaget marts 2022, maj 2022 og juli 2022) ikke fik udbetalt minimumslommepengebeløbet på 4.550 kr. pr. måned, heller ikke det i au pair-kontrakten aftalte lommepengebeløb på 4.600 kr. pr. måned, og at lommepengene i februar 2022, april 2022, juni 2022, august 2022 og januar 2023 ikke blev indbetalt på [au pairens] danske bankkonto, idet det til sagen indsendte brev fra [au pairen] med bekræftelsen på modtagelsen af lommepenge ikke i sig selv kan betragtes som bevis for udbetaling af det retmæssige lommepengebeløb til [au pairen]. Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at lommepengene for oktober 2022, januar 2023 og februar 2023 ikke blev indbetalt senest den sidste bankdag i måneden, men den første bankdag i den efterfølgende måned.
Udlændingenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, at [au pairen] i de nævnte måneder ikke modtog et minimumslommepengebeløb på 4.550 kr. foruden kost og logi, og at lommepengene i nogle måneder ikke blev indbetalt på en dansk bankkonto i [au pairens] navn senest den sidste bankdag i hver måned.
Udlændingenævnets skal i den forbindelse henvise til, at fastsættelsen af et minimumslommepengebeløb til en au pair, som hver måned skal udbetales af værtsfamilien til au pairen, har et beskyttelsesmæssigt sigte i forhold til au pairen.
Udlændingenævnet skal i øvrigt bemærke, at bestemmelsen om indbetaling af lommepenge til en dansk bankkonto i au pair-personens navn senest den sidste bankdag i hver måned, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1, sikrer en dokumenteret og sporbar udbetaling af lommepenge til au pair-personen, og skaber sikkerhed for, at udbetaling af lommepenge er i overensstemmelse med reglerne og au pair-kontrakten.
De til klagen anførte forklaringer og den indsendte dokumentation for yderligere indbetalinger og gaver til [au pairen] er indgået i Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, da minimumslommepengebeløbet udgjorde 4.550 kr., og at [au pairen] først i april 2023 modtog restbeløbet for den periode, som hun havde opholdt sig i Danmark som au pair hos værtsfamilien.
Udlændingenævnet bemærker, at hvis værtfamilien yder et lån til au pairen, må beløbet til tilbagebetaling af det aftalte lån ikke tilbageholdes af au pairens lommepenge, og at tilbagebetalingen må ske efter, at au pairen har fået udbetalt det fulde lommepengebeløb på sin danske bankkonto, ligesom ”gaver” fra værtsfamilien i form af kontanter, tøj, varer osv. ikke må fratrækkes eller medregnes i beregningen af au pairens lommepenge.
Udlændingenævnet finder således, at au pair-ordningen må anses for misbrugt, idet [værtsfamilien] udtrykkeligt er blevet vejledt om reglerne, og at [værtsfamilien] på trods heraf ikke fulgte reglerne om udbetalinger af lommepengebeløb til [au pairen].
Udlændingenævnet finder afslutningsvis, at registreringen af [værtsfamilien] i Au pair-karensregistret ikke kan anses for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig FN’s Handicapkonvention, under henvisning til, at [værtsfamilien] har et barn med en dobbelt-diagnose, idet [værtsfamilien] ikke vil være afskåret fra muligheden for på anden vis at sikre varetagelsen af deres barns særlige behov, f.eks. ved at ansætte en dansk eller EU/EØS-borger.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse. [Værtsfamilien] er fortsat registreret i Au pair-karensregistret frem til april 2025, og kan indtil denne dato ikke være værtsfamilie for en au pair efter udlændingelovens bestemmelser.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 21. maj 2024 – Forvaltningsretlige problemstillinger - Begrundelse
Dato: 21-05-2024Udlændingenævnet hjemviste i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en meddelt opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsens afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Udlændingestyrelse modtog i maj 2023 en ansøgning om familiesammenføring for en ansøger, der er født i april 2023, og som er statsborger i Den Demokratiske Republik Congo. Udlændingestyrelsen meddelte ved afgørelse fra juli 2023 ansøgeren midlertidig opholdstilladelse som familiesammenført til ansøgerens mor med gyldighed til marts 2024. Ansøgerens mor var flygtning med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, med gyldighed til marts 2024. Ansøgerens far, der oprindelig havde fået opholdstilladelse som familiesammenført, havde tidsubegrænset opholdstilladelse. Det var ansøgerens far, der havde indgivet ansøgningen. Udlændingestyrelsen havde ikke begrundet, hvorfor tilladelsen alene havde gyldighed til marts 2024. En partsrepræsentant klagede i juli 2023 over afgørelsen, og det blev i klagen anført, at ansøgeren burde have fået opholdstilladelse til det 18. år henset til, at hendes far havde permanent opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved afgørelsen af […] juli 2023 alene har oplyst, at opholdstilladelse er givet som en midlertidig opholdstilladelse med gyldighed til den […] marts 2024, dog uden at begrunde afkortningen af tilladelsens gyldighed.
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det følger af forvaltningslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, at en myndighed skal begrunde sine skriftlige afgørelser, medmindre borgeren får fuldt ud medhold, og at det følger af forvaltningslovens § 24, at når en afgørelse skal begrundes, skal afgørelsen indeholde en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, og en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Når en myndighed imødekommer en ansøgning, men knytter vilkår til tilladelsen, må det vurderes konkret, om afgørelsen giver borgeren fuldt ud medhold. Hvis vilkårene begrænser tilladelsen i forhold til det, der er ansøgt om, er der ikke givet fuldt ud medhold, og der skal derfor gives en begrundelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selv om [ansøgerens] mor er flygtning, jf. udlændingelovens § 8, stk. 2, med midlertidig opholdstilladelse, der på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse udløb den […] marts 2024, har [ansøgerens] far, […], oprindelig fået opholdstilladelse som familiesammenført, og han har nu tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at [ansøgerens] mor og far har fælles forældremyndighed, at det er [ansøgerens] far, der har indsendt ansøgningen om familiesammenføring, at Udlændingestyrelsen har sendt kvitteringsbrevet i sagen til [ansøgerens] far, men at Udlændingestyrelsen har sendt afgørelsen om opholdstilladelse til [ansøgerens] mor, og at Udlændingestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor [ansøgerens] opholdstilladelse som familiesammenført er meddelt under henvisning til hendes mor og ikke hendes far.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at Udlændingestyrelsens afgørelse ikke giver ansøgeren fuldt ud medhold, og nævnet finder derfor også, at Udlændingestyrelsen ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22 og 24.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet og begrundet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
[…] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2024 – Visum – EU-regler
Dato: 15-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i marts 2024 en ansøgning om visum med henblik på at rejse til Danmark sammen med sin bror, der er statsborger i Italien og i Storbritannien, og som opholdte sig i Storbritannien. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at han blev forsørget af sin bror økonomisk, og at han bor i Pakistan med sin ægtefælle, sine to børn og sine forældre.
I april 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum efter EU-reglerne under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at der var et sådant reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hans bror, at det vil kunne føre til udstedelse af visum, som familiemedlem til en EU-borger, der vil benytte sin ret til frivægelighed.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har lagt vægt på, at du den […] marts 2024 har oplyst til ambassaden, at du arbejder med ”property business” og at du har en månedlig indkomst på hvad svarer nogenlunde til 1.243 DKK.
Vi har videre lagt vægt på, at du har oplyst, at dine andre brødre sender penge til dine forældre, som du deler hustand med.
Vi kan således ikke lægge til grund, at du til fulde forsørges af [ansøgerens bror] i dit hjemland.
På baggrund af de ovenstående oplysninger er du ikke omfattet af den gruppe, der kan få deres visumansøgninger behandlet efter EU-reglerne.
Vi har derfor vurderet din ansøgning efter de almindelige visumregler og national praksis.
[…]
Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Pakistan, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
Vi vurderer, at der ikke er nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] april 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet nævnet finder, at [ansøgeren] hverken kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund at de nationale visumregler for at besøge og tage ophold i Danmark sammen med [ansøgerens] bror, […], der er statsborger i Italien.
Udlændingenævnet finder således ligesom Udlændingestyrelsen, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer, der har en lettere adgang til indrejse i Danmark efter EU-reglerne, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller godtgjort, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [sin] bror, at [ansøgeren] er optaget i [sin] brors hustand, eller at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ansøgerens bror] personligt plejer [ansøgeren].
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [ansøgeren] falder uden for den gruppe af personer fra Pakistan, der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum til Danmark. Udlændingenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ikke kan meddeles visum til ansøgere fra Pakistan, når ansøgeren ikke er inviteret til Danmark af en vært, der har fast bopæl og lovligt ophold her i landet.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2024 – Afvisning ved grænsen – Krav om arbejdstilladelse
Dato: 13-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Kina ved indrejsen i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i januar 2024 afvist på grænsen i forbindelse med, at han indrejste fra London. Klageren var i besiddelse af et Schengenvisum, men blev afvist, idet klageren over for politiet havde oplyst, han skulle arbejde som model i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, men uden at være i besiddelse af den fornødne arbejdstilladelse. Klageren var forud for indrejsen blevet vejledt om at anskaffe sig arbejdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har vurderet, at [politiet] med rette afviste [klageren] ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 3, idet der efter det oplyste om [klagerens] forhold var grund til at antage, at [han] ville tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] til politiet har oplyst, at [han] i Danmark skulle arbejde som model i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at udlændingebekendtgørelsens § 24 indeholder en udtømmende opregning af de typer af beskæftigelse, som ikke kræver arbejdstilladelse, herunder bl.a. en række kategorier inden for tjenesteydelsesområdet.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at [klageren] ikke er fritaget for kravet om arbejdstilladelse, idet arbejdet som model ikke hører under de erhverv, der er fritaget herfor, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24.
Det forhold, at [klageren] efterfølgende har oplyst, at [han] alligevel ikke skulle arbejde som model, men at [han] blot ønskede at se modeopvisningen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved vurderet, at der ud fra sagens samlede oplysninger er grund til at antage, at [klageren] ville arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2024 – Fremmedpas – Afslag – Asylretlige forhold
Dato: 06-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om fremmedpas til en statsborger fra Rusland.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i januar 2006 som medfølgende ægtefælle til en unionsborger. I forbindelse med ansøgerens ansøgning om fremmedpas i november 2023 havde ansøgeren oplyst, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade havde opdigtet et gældsforhold for at lokke hende til at rejse hjem. Ansøgeren oplyste, at hun derfor ikke turde rejse til Rusland af frygt for at blive fængslet og retsforfulgt, idet hun havde støttet Ukraine i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på fremmedpas under henvisning til, at ansøgeren ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i sit hjemland.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Det forhold, at du ikke kan få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade har opdigtet et gældsforhold i dit hjemland, kan ikke føre til en ændret vurdering, fordi det er op til det enkelte land at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af nationalitetspas, herunder betaling af evt. gæld i hjemlandet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyser, at du frygter for din sikkerhed, hvis du skal tage kontakt til dit hjemlands myndigheder, fordi du støtter krigen i Ukraine både moralsk og økonomisk.
Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om oplysninger af asylretlig karakter, som i sig selv ikke kan føre til, at der udstedes fremmedpas til dig, når du ikke har opholdstilladelse på baggrund af asyl.
Det er derfor vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et fremmedpas jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.
Du opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
På den baggrund skal vi henvise dig til at søge om et nationalitetspas hos myndighederne i Rusland, herunder en evt. pasudstedende ambassade.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at [ansøgeren] ikke kan få udstedt et fremmedpas.
Udlændingenævnet henviser til, at det ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at skaffe [sig] nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsen § 7, stk. 3.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine har rejst til Ukraine for at hjælpe krigsramte personer, og at de russiske myndigheder ikke vil acceptere dette, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om asylretlige forhold, og at sådanne forhold ikke kan lægges til grund i forbindelse med vurderingen af, om der kan udstedes fremmedpas, når [ansøgeren] har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end asyl.
Der foreligger således ikke oplysninger eller dokumentation, der indikerer, at [ansøgeren] ikke kan indrejse i Rusland, eller at [ansøgeren] er særligt udsat, såfremt hun indrejser i Rusland.
[…]
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke ses at have undersøgt eller dokumenteret, at [hun] ikke kan få udstedt et nationalitetspas ved anden pasudstedende myndighed.
[Ansøgeren] ses således ikke at have udtømt [sine] muligheder i forbindelse med at få udstedt et nationalitetspas.
Det er desuden Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er tale om sådanne særlige grunde, herunder alvorlig psykisk sygdom eller sygdom, der kræver behandling i udlandet, eller øvrige grunde som nævnt i retsafsnittet, at der kan udstedes fremmedpas på baggrund heraf efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. april 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud - Mindreårig
Dato: 30-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i december 2022, og blev i forbindelse med sin udrejse i marts 2023 antruffet af politiet i lufthavnen. Det fremgik af stemplerne i klagerens pas, at klageren ikke siden sin indrejse i Danmark i december 2022 var udrejst. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for ulovligt ophold. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed.
I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at han på tidspunktet for politiets anholdelse var 17 år, og at han havde familie i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Storbritannien, og at du senest indrejste i Danmark […] december 2022.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] marts 2023 antraf dig i udrejsekontrollen i [lufthavnen], mens du var under udrejse.
Vi har endeligt lagt vægt på, at du erkender at have opholdt dig ulovligt i Danmark, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 1.500 kr. herfor.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dag.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet).
Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS).
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 direkte fremgår, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b, vedrørende ulovligt ophold, ligesom at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b, og meddelt et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.
Vedrørende udvisningen af Danmark
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke har haft en intention om at opholde [sig] ulovligt i Danmark, at [klagerens] ulovlige ophold beror på en fejltagelse, og at [han] på anholdelsestidspunktet var 17 år og ikke vidste bedre, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke regler der gælder for indrejse og visumfrit ophold i Danmark, herunder at sikre sig, at det tilladte ophold ikke overskrides.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at [han] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har oplyst, at [han] har familie i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere samt forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksens barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] […] april 2024 til Udlændingenævnet har oplyst, at [hans] familiemedlemmer i Danmark består af onkler samt en tante, og at relationen til disse familiemedlemmer således ikke er omfattet af EMRK artikel 8.
Det forhold, at [klageren] på udvisningstidspunktet var mindreårige, kan heller ikke føre til den anden vurdering. Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at [klageren] på udvisningstidspunktet var ca. 17 år og 9 måneder og dermed næsten myndig, ligesom Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] var i stand til at rejse alene til Danmark og dermed kan tillægges en vis modenhed.
Vedrørende indrejseforbuddet
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet fastsættes for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det til støtte for klagen anførte om Børnekonventionens artikel 9 og barnets ret til at opretholde personlige relationer og direkte kontakt til familie og bekendte, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Børnekonventionens artikel 9 foreskriver, at medlemsstater sikrer, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje.
Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] forældre opholder sig i Danmark, og at der således ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at Børnekonventionens artikel 9 kan påberåbes, uanset at [klageren] på anholdelsestidspunktet var 17 år og dermed mindreårig i konventionens forstand.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] har familie i Sverige og Tyskland. Der henvises til vurderingen ovenfor vedrørende beskyttelsens af familieliv efter EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår ulovligt ophold.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2024 – EU – primær bevægelighed –familiemedlemmer
Dato: 23-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Cuba, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familie til sin datters faste samlever.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er cubansk statsborger, indrejste i Danmark i februar 2022 og søgte i marts 2022 om EU-opholdsret som medfølgende familie til sin datters tyske samlever (hovedpersonen), som havde haft bopæl i Danmark siden 1985 og tidsubegrænset opholdsret i Danmark siden 1989.
Ansøgeren oplyste til sagen, at hun forud for sin indrejse i Danmark var blevet forsørget af sine 3 børn – herunder hovedpersonens samlever – igennem mange år, at hun fra juni 2021 til sin indrejse i Danmark havde haft fælles bopæl med sin datter og hovedpersonen i Spanien, og at der i øvrigt var særlige helbredsmæssige forhold, som gjorde, at hun skulle plejes af hovedpersonen.
I oktober 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret til ansøgeren, idet SIRI fandt, at ansøgeren ikke havde fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at hun var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023.
Det betyder, at Udlændingenævnet på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Vurdering efter § 3, stk. 1, nr. 4
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder under bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [ansøgerens barn X] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgerens eksmand], samt at [ansøgerens datter] den [..] maj 2021 foretog en pengeoverførsel på 100 EUR til [ansøgeren]. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på den baggrund kan anses for godtgjort, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at pengeoverførslerne af [..] april 2021 og [..] maj 2021 ikke kan henføres til hverken [ansøgerens datter] eller [ansøgeren], idet hverken deres navne eller øvrige identitetsoplysninger fremgår heraf.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgerens] døtre har været nødt til at overføre pengene til [ansøgerens eksmand], idet [ansøgeren] ikke selv havde mulighed for at hæve pengene i en bank, idet beløbene ikke kan henføres til [ansøgeren]. Det kan derfor ikke lægges til grund, at overførslerne er sket med henblik på forsørgelse af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder endvidere, at uanset om det måtte anses for tilstrækkelig godtgjort, at [ansøgerens datter] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 sammen med [ansøgerens barn X] foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgeren], ville dette ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat ville være tale om enkeltstående overførsler foretaget over en kortere periode, hvorfor dette ikke i sig selv ville kunne anses for dokumentation for, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode regelmæssigt havde modtaget en sum penge fra [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] i et reelt forsørgelsesforhold.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [ansøgerens barn Y], [ansøgerens barn X] og [ansøgerens datter] i årene efter, at [ansøgerens] ægtefælle afgik ved døden i 2021, og at [ansøgeren] således foruden sin pension på 1.600 CUP er blevet forsørget af sine 3 børn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] eventuelle økonomiske afhængighed af sine børn, [ansøgerens barn Y] og [ansøgerens barn X], ikke kan indgå i vurderingen af, om [ansøgeren] har været forsøget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter]. Et generelt forsørgelsesbehov kan således ikke i sig selv føre til, at [ansøgeren] kan aflede ret til ophold efter EU-retten, idet det er en betingelse, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] forud for sin indrejse i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.
Det kan endelig ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt et billede af [ansøgerens] cubanske hævekort, et billede af [ansøgerens] kontoudtog og skærmbilleder af cubanske priser på diverse varer, idet der ikke herved er indsendt yderligere oplysninger eller dokumentation for, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] har boet med [ansøgeren], og at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand, forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er indsendt et udskrift af [..] januar 2022 fra folkeregisteret i Alicante, hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har været registreret på samme bopæl i Spanien.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremsendte udskrift, hvornår henholdsvis [hovedpersonen] og [ansøgeren] er blevet registreret på adressen, og at der alene er tale om en bopælsregistrering, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af EU-domstolens dom i sagen C-22/21, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at være omfattet af begrebet ”hustand”, at man har været registreret på samme adresse, men at det endvidere skal dokumenteres, at der foreligger et reelt afhængighedsforhold mellem familiemedlemmet og unionsborgeren, før betingelsen i opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a (EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5), kan anses for at være opfyldt.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke i Cuba kan få sin medicin, herunder medicin vedrørende forhøjet blodtryk, kolesterol og kræft.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er tale om forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren], men derimod oplysninger om [ansøgerens] behov for medicin.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, kan finde anvendelse, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] den [..] oktober 2023 havde en planlagt sundhedsundersøgelse ved [en læge], idet der ikke herved er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige grunde, at [ansøgeren] kan anses for omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke til sagen er fremkommet oplysninger, der kan sandsynliggøre, at [ansøgeren] har alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. april 2024 – Visum – Karens pga. udvisning
Dato: 19-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Vietnam.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin kæreste, der var gravid med ansøgerens barn.
Ansøgeren blev i maj 2023 meddelt et 90 dages visum med henblik på besøg hos sin kæreste. I januar 2024 blev han administrativ udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år, da han havde haft et overstay på 11 dage. Han blev pålagt en bøde på 1.500 DKK, som han betalte ved udrejsen.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at han i januar 2024 var blevet administrativt udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år som følge af sit overstay. Udlændingestyrelsen pålagde ham derfor en 5-årig karensperiode, således at han tidligst i august 2028 kunne meddeles visum til Danmark på ny.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning […].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ikke vidste, at det kun er tilladt at opholde sig i 90 dage på et visum. Vi bemærker, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder hvis du bliver udvist i forbindelse med overtrædelse af betingelser for ens visumophold.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har betalt en bøde på 1.500 DKK i forbindelse med din udrejse af Danmark. Vi bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at forlænge sit visum eller sin ret til ophold i Danmark, ved at betale en bøde i lufthavnen.
Da du er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning, kan du ikke få visum i 5 år, regnet fra datoen, hvor du udrejste af Danmark (karens).
Du vil derfor […] august 2028 kunne få visum til Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde."
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] har opholdt sig i Schengenlandene i 11 dage ud over [sit] visums gyldighed under [sit] visumophold i 2023, og at Udlændingestyrelsen som følge heraf […] januar 2024 udviste [ansøgeren] af Danmark efter udlændingelovens § 25 b.
[…]
Det forhold, at [ansøgerens] forlovede er gravid og venter [deres] fællesbarn, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] forlovedes graviditet ikke anses for at udgøre en sådan ganske særlig grund, at der på den baggrund alligevel kan meddeles visum til Danmark.
Udlændingenævnet skal henvise til, at ganske særlige grunde fx vil kunne foreligge, hvis den herboende vært, er livstruende syg eller i tilfælde af dødsfald, begravelse eller lignende hos ansøgerens herboende nærtstående familie.
Heller ikke det forhold, at [ansøgeren] har anført, at man ikke må tvinge en unionsborger ud landet, finder Udlændingenævnet kan føre til et andet resultat. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] forlovede ikke tvinges ud Danmark grundet [ansøgerens] afslag på visum. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] og [hans] forlovede ikke har godtgjort, at der foreligger et fast og længerevarende samliv, og at [de] ikke i øvrigt kan anses for at have forpligtet [sig] over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at EMRK artikel 8 alene pålægger medlemsstaterne et ansvar for at beskytte et eksisterende familieliv.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan godtgøre, at overskridelsen af visummets gyldighed beror på en undskyldelig misforståelse, der konkret kan begrunde en fravigelse af karensreglerne. Udlændingenævnet skal henvise til, at [ansøgeren] selv har oplyst til ambassaden, at [hans] overstay skyldtes, at [han] ikke vidste, at det kun er tilladt at opholde sig i 90 dage i Schengenområdet.
[Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst […] august 2028 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt [han] i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 15.04.2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – ophør
Dato: 15-04-2024
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 10, stk. 1 er derfor ophørt den [..] november 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den [..] oktober 2021 blev meddelt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] den [..] november 2022 blev skilt fra [klagerens] tidligere ægtefælle, [hovedpersonen].
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, at en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 10, kan bevare retten til ophold i tilfælde af skilsmisse, hvis ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse havde varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet.
Udlændingenævnet finder, at [klageren] opfylder betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] ægteskab med [hovedpersonen] blev indgået den [..] november 2016, at [klageren] blev registreret indrejst i Danmark den [..] oktober 2021, og at [klageren] og [hovedpersonen] blev skilt den [..] november 2022.
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at en opholdsret, der bevares efter § 17, stk. 2, efter skilsmissen er betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav.
Udlændingenævnet finder på det foreliggende grundlag, at [klageren] ikke kan anses for at opfylde EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, for at kunne bevare [sin] ret til ophold efter § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [klageren] har været i beskæftigelse i Danmark i perioden fra [..] november 2021 til og med den [..] oktober 2022, og at [klageren] ikke har fremsendt dokumentation for, at [klageren] siden december 2022 har haft anden beskæftigelse eller modtaget anden lønindkomst her i landet.
Udlændingenævnet henviser til, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [klageren] ikke har besvaret SIRI’s anmodning af [..] marts 2023, hvor SIRI har anmodet [klageren] om yderligere oplysninger i form af f.eks. dokumentation for [klagerens] arbejde, [klagerens] ret til dagpenge, [klagerens] forsørgers midler, [klagerens] egne midler eller [klagerens] selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] i klagen har oplyst, at [klageren] arbejder i Danmark, idet [klageren] ikke har fremsendt dokumentation herfor.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ifølge CPR indrejste i Danmark den [..] oktober 2021 i en alder af 37 år, at [klageren] således på tidspunktet for SIRI afgørelse havde opholdt [sig] i Danmark i en periode på omtrent 2 år, og at [klageren] i perioden alene ses at have været i beskæftigelse i et år, hvorfor [klageren] ikke kan antages at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
Det anførte om, at [klageren] har en mindreårig søn, som bor og går i skole i Danmark, og at [klageren] ikke vil have mulighed for at se [sin] søn, såfremt [klageren] mister [sin] opholdsret i Danmark, ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [hovedpersonen] har forældremyndigheden over [fælles barn], at [fælles barn] i perioden fra den [..] november 2022 til og med den [..] januar 2024 har boet med [hovedpersonen], hvorefter han er registreret udrejst af Danmark til Tyskland, samt at [klageren] siden den [..] juli 2023 har været registreret forsvundet, ligesom der i øvrigt ikke foreligger oplysninger til sagen om, at [klageren] har ret til samvær med [fælles barn].
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at SIRI den [..] marts 2023 anmodede [klageren] om at udfylde et vedlagt skema vedrørende [klagerens] personlige oplysninger og [klagerens] tilknytning til Danmark, herunder oplysninger om samvær med mindreårige børn, og at [klageren] ikke ses at have besvaret anmodningen.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til SIRI’s begrundelse herom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste ikke lider af helbredsmæssige problemer, der kan føre til, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionelt eller stridende imod Danmark internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse [klagerens] opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse [..] september 2023.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet