Udlændingenævnets afgørelse af 26. august 2014 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Krav om at herboende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark til en albansk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at den herboende ægtefælle ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidst tre år på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse, og at der ikke forelå ganske særlige grunde. Den herboende ægtefælle blev i oktober 2013 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I april 2014 indgav ansøgeren ansøgning om familiesammenføring.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse i juni 2014, hvorfor ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det forhold, at den herboende ægtefælles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, var meddelt på baggrund af hendes moders helbredsmæssige forhold, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælle havde stiftet selvstændig familie, og at ansøgerens svigermoders forhold ikke kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse her i landet. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der i sagen ikke forelå oplysninger om den herboende ægtefælles personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at henvise den herboende ægtefælle og parrets fællesbarn til at indrejse og tage ophold i Albanien, hvor parret havde mødtes og begge var statsborgere, for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet fandt derudover, at det forhold, at den herboende ægtefælles moder efter det oplyste var fuldstændig afhængig af den herboende ægtefælles hjælp hver dag, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en opgave for de sociale myndigheder i Danmark at varetage plejeopgaver. Det forhold, at parret havde et fællesbarn, født i juni 2013 i Danmark, og som var albansk statsborger, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da barnet grundet sin unge alder ikke kunne anses for at have en sådan selvstændig tilknytning her til landet, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse under henvisning til barnet. Udlændingenævnet bemærkede, at børn normalt først anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv års ophold her i landet. FAM/2014/187.
Senest opdateret: 26-08-2014
Udgiver: Udlændingenævnet