Udlændingenævnets flertal stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om betingelserne tilknyttet en forlængelse af opholdstilladelse til en ansøger fra Bosnien-Hercegovina. Ansøgerens herboende ægtefælle blev i 1993 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter den særlige Jugoslaver-nødlov og blev efterfølgende i 1995 meddelt asyl i Danmark. Ansøgeren fik i september 2004 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren blev på daværende tidspunkt oplyst af Udlændingestyrelsen om, at forsørgelses- og boligkravet i den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 3, og § 9, stk. 6, blev fraveget under henvisning til, at ansøgerens herboende ægtefælle på grund af sin flygtningestatus ikke kunne henvises til at tage ophold i sit hjemland. Ansøgeren blev endvidere oplyst om, at så længe dennes opholdstilladelse var tidsbegrænset, ville forsørgelses- og boligkravet kunne genoplives, såfremt fravigelsesgrunden ikke længere var til stede. I august 2011 indgav ansøgeren ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der – efter at ansøgerens herboende ægtefælle blev meddelt asyl i Danmark – var indtrådt fundamentale, varige og effektive ændringer i den herboende ægtefælles hjemland, hvorfor ophørsgrundene i flygtningekonventionens artikel 1 c (5) var indtrådt, hvilket betød, at ansøgerens opholdstilladelse kunne betinges af de almindelige krav til ægtefællesammenføring. Ansøgerens opholdstilladelse i Danmark blev således i juli 2013 forlænget, og kravene til forsørgelse blev genoplivet, således at ansøgerens opholdstilladelse nu var betinget af, at parret ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren fik tidsubegrænset opholdstilladelse, og at parret rådede over egen bolig af rimelig størrelse.

Udlændingenævnets flertal fandt ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2013. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at ansøgeren ved meddelelse af opholdstilladelse i 2004 blev vejledt af Udlændingestyrelsen om, at kravene ville kunne genoplives, hvis fravigelsesgrunden ikke længere var til stede, så længe hans opholdstilladelse var tidsbegrænset, at der i tiden efter, at ansøgerens herboende ægtefælle fik asyl i Danmark var indtrådt fundamentale, varige og effektive ændringer i hjemlandet, at de asylbegrundende omstændigheder således var ophørt for ansøgerens herboende ægtefælle, og at ansøgerens ægtefælle ikke længere ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere asylrelevant forfølgelse. Flertallet fandt således, at der fortsat var grundlag for at genoplive betingelserne for ansøgerens opholdstilladelse om, at opholdstilladelsen nu også var betinget af, at parret rådede over egen bolig af rimelig størrelse. FAM/2014/79.

Senest opdateret: 02-04-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen