Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 10, til en statsborger fra Burma. Den herboende ægtefælle, som er flygtning fra Burma, blev i august 2008 dømt for vold mod en tidligere ægtefælle, og var således inden for en periode på 10 år forud for Udlændingenævnets afgørelse idømt frihedsstraf for personfarlig kriminalitet som omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 10, mod sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i 2011 i Thailand, og i januar 2012 indrejste ansøgeren i Danmark. Ansøgeren var gravid med parrets fællesbarn på ansøgningstidspunktet i maj 2012, og anførte i forbindelse med sin ansøgning, at ansøgeren var bange for at rejse tilbage til Burma, da ansøgeren frygtede, at militærregimet ville sætte ansøgeren i fængsel, og at ansøgeren ville blive nægtet udrejse af landet igen. Det blev gjort gældende, at den herboende ægtefælle aldrig havde udøvet vold mod ansøgeren, og at den herboende ægtefælle ikke længere indtog alkohol. 

Udlændingenævnet fandt, at der ikke var særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 10, og stadfæstede derfor afgørelsen. Oplysningerne om parrets eventuelt manglende mulighed for at tage ophold i Burma kunne ikke føre til en fravigelse af betingelsen. Udlændingenævnet bemærkede, at det forhold, at parterne ikke vil have mulighed for sammen at tage ophold i Burma, ikke i sig selv vil kunne begrunde, at karensperioden ikke skal finde anvendelse. FAM/2013/33.

Senest opdateret: 04-02-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen