Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, til et par fra Somalia under henvisning til, at det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret og da der ikke forelå særlige grunde til at meddele opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet omgjorde dog samtidig Udlændingestyrelsens afgørelse under henvisning til parrets samliv, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Parret oplyste, at de havde indgået ægteskab i 2004 i Somalia og samlevet indtil 2008, hvor ansøgeren flygtede ud af Somalia. I perioden fra 2004 til 2008 fik parret fire børn. Ansøgeren blev i 2009 meddelt asyl i Italien. Den herboende ægtefælle og de fire børn blev i 2013 meddelt asyl i Danmark, og ansøgeren søgte kort tid herefter ægtefællesammenføring med den herboende ægtefælle.

Udlændingenævnet fandt, at det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, idet Udlændingenævnet lagde til grund, at parret ikke havde fremsendt en vielsesattest. Udlændingenævnet bemærkede i øvrigt i den forbindelse, at officielle somaliske dokumenter, herunder vielsesattester, for tiden ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia. Udlændingenævnet fandt samtidig, at parret opfyldte samlivskravet, selvom parrets samliv havde været afbrudt siden 2008. Udlændingenævnet lagde vægt på, at parret efter egne oplysninger indgik ægteskab i 2004 og etablerede et samliv på fælles bopæl, at samlivet blev afbrudt i 2008, da ansøgeren grundet asylrelevant forfølgelse måtte flygte fra Somalia, at ansøgeren herefter blev meddelt asyl i Italien i 2009, og at samlivsafbrydelsen således ikke var frivillig. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at parret kort tid efter den herboende ægtefælles indrejse i Danmark søgte at genetablere familielivet. FAM/2014/10.

Senest opdateret: 26-02-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen