Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2014 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold
Udlændingenævnet fandt, at det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, idet parret efter det oplyste blev gift i Somalia i februar 2010, og idet de danske udlændingemyndigheder ikke tillægger somaliske dokumenter, herunder vielsesattester, sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia, hvor der ikke eksisterer en central myndighed med en dermed manglende legitimitet til udøvelse af myndighed. Udlændingenævnet fandt endvidere, at parret ikke havde dokumenteret at have etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, eftersom de kun kunne have boet sammen i højst tre måneder, hvorfor parret ikke havde etableret et samlivsforhold af en sådan fast og varig karakter, at det kunne anses for beskyttelsesværdigt i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det forhold, at det til støtte for klagen var anført, at det ikke havde været muligt for ansøgeren og referencen at etablere et samlivsforhold af længere varighed, idet referencen måtte flygte fra Somalia for at beskytte sit og ansøgerens liv, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet asylretlige forhold ikke kan begrunde opholdstilladelse i Danmark efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i øvrigt forelå oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at hun kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/220.
Senest opdateret: 01-12-2014
Udgiver: Udlændingenævnet