Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Kina, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9, jf. § 9, stk.1, nr. 1. Ansøgeren og den herboende ægtefælle stiftede bekendtskab gennem en datingside i august 2014, hvorefter parret mødte hinanden personligt i november 2014 og besluttede at indgå ægteskab i december 2014. I december 2014 indgik parret ægteskab i Kina. Det var oplyst til sagen, at ansøgeren og ansøgerens særbarn havde været i Danmark på visumophold fra december 2014, at den herboende ægtefælle havde et mindreårigt særbarn, med hvem den herboende ægtefælle havde samvær, og at den herboende ægtefælle havde sukkersyge. Det fremgik desuden, at den herboende ægtefælle frem til august 2014 havde været gift med en anden kinesisk statsborger, der blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i juli 2014.

Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9. Ansøgeren kunne derfor ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var 20 års aldersforskel mellem parret, og at parret alene havde kendt hinanden ca. fire måneder og mødt hinanden personligt ca. 1,5 måned inden ægteskabets indgåelse. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at parret indgik ægteskab efter et meget kort personligt bekendtskab. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse yderligere vægt på, at den herboende ægtefælle i august 2014 blev skilt fra sin tidligere kinesiske ægtefælle – kun seks dage før han etablerede kontakt til ansøgeren. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at parret på tidspunktet for klagen havde boet sammen i ca. fem måneder, at parret og ansøgerens søn kommunikerede sammen på dansk, at parret havde kendt hinanden i længere tid inden indgåelsen af ægteskabet, end det var tilfældet for ansøgeren og dennes tidligere ægtefælle, og at parret ventede så længe på at blive gift for netop at være sikre på valget, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at parret ikke kunne antages at have et så indgående personligt kendskab til hinanden, som normalt ville kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at den herboende ægtefælle havde anført, at parret var modne mennesker, at den store aldersforskel var helt almindelig i Asien, at det var en overraskelse, at hans tidligere ægtefælle valgte at forlade ham, at det forhold, at hans tidligere ægtefælle lige havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke havde nogen betydning for skilsmissen, og at han og hans tidligere ægtefælle var vokset fra hinanden, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at aldersforskellen imellem parret ikke i sig selv var udslagsgivende, men alene indgik som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet måtte anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 9, at udlændingemyndighederne blandt andet kan inddrage momenter såsom tidligere giftermål. Udlændingenævnet fandt herudover, at det anførte om, at et afslag ville betyde, at parret blev udvist af Danmark, at den herboende ægtefælles særbarn og steddatter i Danmark ville miste deres fader, at ansøgerens særbarn var stærkt integreret i Danmark allerede, at ansøgerens søn så sin fader dø af sygdom, og at det ville være i strid med barnets tarv ikke at meddele ansøgeren og ansøgerens søn opholdstilladelse i Danmark, ikke kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet bemærkede, at der efter praksis kan gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkert grundlag for at antage, at ansøgeren har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne meddeles afslag efter udlændingelovens § 9, stk. 9, uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at den herboende har et tilsvarende motiv til ægteskabet. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at den herboende ægtefælles datter havde oplyst, at den herboende ægtefælle led af sukkersyge, og at han skulle til kontrol hos sin læge hver 3. måned, ikke kunne føre til en anden vurdering, da det var Udlændingenævnets vurdering, at der ikke forelå et beskyttelsesværdigt familieliv mellem parret, idet Udlændingenævnet lagde til grund, at der var tale om et proformaægteskab. FAM/2015/95.

Senest opdateret: 18-08-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen