Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab til en statsborger fra Somalia efter udlændingelovens § 9, stk. 7. Ansøgerens ægtefælle var født i januar 1983 i Somalia. Ansøgerens ægtefælle blev meddelt opholdstilladelse i Danmark første gang i april 1996, jf. den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 3, og blev i juni 2004 tildelt dansk statsborgerskab. Ansøgeren var født i Somalia, men havde opholdt sig i Kuwait siden 1990, hvor han var beskæftiget i en bank. Hans forældre og søskende var bosiddende i Somalia. Ansøgeren og dennes herboende ægtefælle traf hinanden som børn i Somalia, hvor de var naboer. Parret havde ikke boet sammen forinden indgåelsen af ægteskabet i november 2006 i Kuwait. Parret havde efterfølgende boet sammen i Kuwait i perioden fra 2006 til 2008 og i øvrigt kommunikeret via telefon og e-mail, ligesom den herboende ægtefælle havde besøgt ansøgeren i Kuwait hvert år siden ægteskabets indgåelse.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet parrets samlede tilknytning til henholdsvis Kuwait og Somalia var større end parrets samlede tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens ægtefælle havde opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at hun havde boet i Danmark siden juli 1996, at hun blev tildelt dansk statsborgerskab i juni 2004, og at hun siden oktober 2011 havde været ansat som uddannet SOSU hjælper. Udlændingenævnet fandt derimod, at ansøgeren ikke havde opnået tilknytning til Danmark, idet ansøgeren efter det oplyste aldrig havde været på besøg i Danmark. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at tilknytningskravet som altovervejende udgangspunkt ikke ville kunne anses for opfyldt, hvis ansøgeren aldrig havde været i Danmark. Udlændingenævnet lagde herudover betydelig vægt på, at parret indgik ægteskab i november 2006 i Kuwait, men at de først i februar 2013 – knapt syv år efter – ansøgte om at blive familiesammenført, at parret efter ægteskabets indgåelse boede sammen i Kuwait i perioden fra 2006 til i hvert fald 2008, at ansøgerens ægtefælle havde haft opholdstilladelse i Kuwait, og at hun i øvrigt havde været indrejst i Kuwait på årlig basis, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren og dennes herboende ægtefælle måtte anses for at have indrettet familielivet således, at de skulle bo adskilt i henholdsvis Danmark og Kuwait. Udlændingenævnet fandt desuden, at et afslag på opholdstilladelse ikke udgjorde et brud på Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, idet Udlændingenævnet lagde til grund, at Danmark – henset  til den måde hvorpå ansøgeren og dennes herboende ægtefælle havde indrettet og udøvet familielivet – ikke kunne anses for nærmest til at beskytte dette familieliv. FAM/2013/119.

Senest opdateret: 15-08-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen