Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytningskravet) til en irakisk statsborger. Ansøgerens ægtefælle indrejste i Danmark i 1984 i en alder af 28 år, og han blev meddelt dansk statsborgerskab i 1992. Ansøgeren og den herboende ægtefælle blev gift i 1994 i Irak, og ansøgeren blev i 1996 meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført med ægtefællen. Parret har fire fællesbørn, der er født i Danmark i henholdsvis 1997, 1999, 2000 og 2005. I 2006 og 2007 var familien udrejst til Irak i en periode på mere end 12 på hinanden følgende måneder, hvorefter Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen. I en periode fra 2010 til 2012 udrejste familien på ny til Irak.

Udlændingenævnets flertal fandt, at ansøgeren og ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte tilknytningskravet. Udlændingenævnets flertal lagde vægt på, at ægtefællerne begge er født og opvokset i Irak, hvor parret også blev gift, samt at parret og parrets fire fællesbørn i to længere perioder har været udrejst af Danmark til Irak, og at familien begge gange efter det oplyste udrejste med henblik på varigt ophold dér. Udlændingenævnets flertal lagde endvidere vægt på, at hverken den herboende ægtefælle eller ansøgeren havde opnået en sådan væsentlig tilknytning til Danmark via uddannelse, beskæftigelse eller sprogkurser, at ægtefællernes tilknytning til Danmark kunne anses for større end deres tilknytning til Irak. Udlændingenævnets flertal lagde derudover vægt på, at parrets fire fællesbørn ikke kunne anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, idet børnenes ophold i Danmark var blevet afbrudt af to længerevarende ophold i Irak. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af bestemmelsen. Det forhold, at familien havde haft flere dårlige oplevelser i Irak, at parrets ældste fællesbarn lider af epilepsi, og at ansøgeren siden 2007 har været nyrepatient, fandt Udlændingenævnets flertal ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet familien siden 2007 havde opholdt sig i længere perioder i Irak med henblik på at etablere et familieliv dér. FAM/2013/46.

Senest opdateret: 15-08-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen