Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, jf. § 9, stk. 7, til en ansøger fra Tyrkiet. Den herboende ægtefælle blev i december 2000 som 32-årig meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 2, og blev i november 2009 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Den herboende ægtefælle var i perioden fra november 2007 til april 2012 gift med en dansk statsborger.  Ansøgeren og den herboende ægtefælle mødtes i Tyrkiet i 1989, hvor de under samlivsforhold som ugifte i 1991 og 1995 fik to fælles børn, født i Tyrkiet. Parret havde fået yderligere to fællesbørn, født i Tyrkiet i 2000 og 2010, og disse to børn blev i juni 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark. Parret indgik ægteskab i Tyrkiet i juli 2012.

Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7, og lagde herved vægt på, at ansøgeren og den herboende ægtefælle var født og opvokset i Tyrkiet, hvor de også havde boet hovedparten af deres liv. Udlændingenævnet lagde endvidere betydelig vægt på, at parret forud for den herboende ægtefælles indrejse i Danmark havde etableret et familieliv i Tyrkiet som ugifte samlevende, under hvilket parret blev forældre til to fællesbørn, og at parret blev forældre i 2000 og 2010 til yderligere to fællesbørn, født i Tyrkiet. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at parrets fælles barn født i 2010 således blev født under den herboende ægtefælles ægteskab med sin tidligere ægtefælle. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at parret før og efter ægteskabets indgåelse havde haft telefonisk kontakt, og at den herboende ægtefælle gennem årene adskillige gange havde været på ferie i Tyrkiet. Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle gennem den måde, som han havde udøvet familielivet med ansøgeren på forud for og efter sin indrejse i Danmark, herunder at parret sammen havde fire børn født i Tyrkiet, måtte anses for at have bevaret en meget betydelig tilknytning til Tyrkiet. Det forhold, at fællesbørnene født i 2008 og 2010 i 2013 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark og efterfølgende tog ophold her i landet, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet børnene henset til længden af deres ophold her i landet, ikke kunne antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at parrets samlede tilknytning til Danmark af den grund måtte anses for større end til Tyrkiet. Udlændingenævnet fandt ud fra en samlet vurdering af sagen, at parrets samlede tilknytning til Tyrkiet væsentligt oversteg parrets samlede tilknytning til Danmark. FAM/2013/88.

Senest opdateret: 07-08-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen