Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en statsborger fra Syriens opholdstilladelse og hjemviste samtidig Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til ansøgers ægtefælle. 

 

Sagens faktiske omstændigheder:

 

I maj 2015 indgav ansøgers far på vegne af sin mindreårige datter ansøgning om familiesammenføring i Danmark under henvisning til ham. Det fremgik af ansøgningen, at ansøger var ugift. Ansøger meddeltes herefter i september 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I december 2019 indgav ansøgers ægtefælle en ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark. Det fremgik af ansøgningen, at parret blev gift i november 2014, på et tidspunkt hvor ansøger var 15 år, at parret havde boet sammen i 2014/2015, og at parret er beslægtet med hinanden. Ansøger indgav også selv i december 2019 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. I oktober 2020 nægtede Udlændingestyrelsen at forlænge ansøgers opholdstilladelse under henvisning til, at opholdstilladelsen var meddelt på urigtigt grundlag, idet det fremgik af ansøgers ansøgning om familiesammenføring af maj 2015, at ansøger var ugift, og at det nu fremgik af ansøgningen om ægtefællesammenføring af december 2019, at ansøger var blevet gift i november 2014. Ansøgers ægtefælle meddeltes samtidig afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til, at ansøgeren ikke længere havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. I november 2020 påklagede ansøger Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse og afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring.

 

Udlændingenævnets afgørelse:

 

”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2020 om nægtelse af forlængelse af ansøgers opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2020 traf afgørelse om nægtelse af forlængelse af ansøgers opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at opholdstilladelsen var opnået på urigtigt grundlag.

Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det var en betingelse for, at ansøger blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i september 2015, at ansøger ikke havde stiftet selvstændig familie. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen samtidig til grund, at ansøger havde stiftet selvstændig familie forud for sin indrejse til Danmark, idet ansøgers ægtefælle i august 2019 havde indgivet en ansøgning om familiesammenføring til Udlændingestyrelsen under henvisning til sit ægteskab med ansøger, indgået i november 2014 i Syrien.

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af ansøgers ægtefælles ansøgning om ægtefællesammenføring med ansøger, at han er ansøgers fætter, at de blev gift i november 2014 i Syrien på hvilket tidspunkt, ansøger var 15 år gammel og på grund af ansøgers forældres flugt underlagt ansøgers ægtefælles fars (forældre-)myndighed, og at de sidst har set hinanden i december 2015.

Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det ikke kan udelukkes, at det angivne ægteskab mellem ansøger og ansøgers ægtefælle ikke vil kunne anerkendes efter dansk ret, jf. lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 22 b, stk. 2, idet ansøger ikke var myndig ved ægteskabets indgåelse.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 22 b, stk. 2, at et ægteskab, der er indgået i udlandet, ikke anerkendes, hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller hvis anerkendelsen af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udover, at det kan betvivles, om den formelle vielse mellem ansøger og ansøgers ægtefælle  kan anerkendes som retsgyldig i Danmark, har ansøger og ansøgers ægtefælle aldrig etableret et samliv, idet ansøger i Syrien fortsatte med at bo hos sin forældre efter vielsen, og at der i sagen ikke er oplysninger, som indikerer, at ansøger havde intentioner om at udøve et familieliv med ægtefællen, idet ansøger de facto søgte om familiesammenføring med sin far i Danmark i maj 2015 og siden sin indrejse i Danmark i december 2015 har boet på fælles bopæl med sin far.

Udlændingenævnet finder således ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det ikke kan lægges til grund, at ansøger forud for meddelelse af opholdstilladelse i Danmark i september 2015 havde stiftet selvstændig familie, særligt henset til, at ansøger var mindreårig, da hun indgik ægteskab, at ansøger og ansøgers ægtefælle aldrig har udlevet et familieliv, og at ansøger altid har haft fast bopæl med sin far.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at forlænge ansøgers opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. 

Udlændingenævnet hjemviser samtidig Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2020 vedrørende afslag på familiesammenføring til ansøgers ægtefælle under henvisning til ægteskabet med ansøger.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2020 meddelte ansøgers ægtefælle afslag på ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, idet Udlændingestyrelsen i oktober 2020 havde nægtet at forlænge ansøgers opholdstilladelse, og ansøger derfor ikke var fastboede i Danmark, og idet der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at ansøgers ægtefælle på trods heraf skulle meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingenævnet dags dato har omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2020 vedrørende nægtelse af forlængelse af ansøgers opholdstilladelse.

Udlændingenævnet finder det derfor rettest, at Udlændingestyrelsen i 1. instans vurderer ansøgers ægtefælles sag på ny.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan stilling til, om betingelserne for at meddele ansøgers ægtefælle opholdstilladelse i Danmark er opfyldt, herunder foretager en vurdering af, om ægteskabet mellem ansøger og ansøgers ægtefælle kan anses for retsgyldigt efter dansk ret samt øvrige grundlæggende betingelser for familiesammenføring. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til dette.

Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af klagen.”

 

FAM/2022/104

Til toppen