Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilla-delse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en israelsk ansøger, der havde søgt om opholdstilladelse i Dan-mark under henvisning til sine herboende voksne døtre. Ansøgeren havde i 1990’erne haft opholdstilladelse i Danmark, men udrejste frivilligt til Israel i 1997. I september 2005 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og denne afgørelse blev stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juni 2006. De herboende døtre havde efter det til sagen oplyste ikke delt husstand med ansøgeren siden hans udrejse i 1997.

Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og de herboende døtre ikke havde delt husstand siden 1997. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og de herboende døtre, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren frivilligt udrejste af Danmark og ikke søgte om dispensation til at udrejse af Danmark i en længere periode, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at de herboende døtre nu var myndige og dermed måtte formodes at kunne klare sig selv. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at der ikke til sagen var fremlagt dokumentation for, at ansøgeren ikke kunne bo i Israel, hvor han var født, opvokset og havde levet det meste af sit liv. FAM/2014/29.

Senest opdateret: 27-01-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen