Udlændingenævnet omgjorde i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en afghansk ansøger på 73 år, der havde ansøgt om opholdstilladelse med henvisning til sin herboende voksne søn. Den herboende søn havde efter det oplyste delt husstand med ansøgeren i ca. 38 år, og ansøgeren havde efter sønnens flugt i november 2011 fra Afghanistan fortsat boet sammen med sønnens ægtefælle og børn.

 

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende søn konsekvent i forbindelse med sin asylsag havde oplyst, at hans hustand og familie består af seks personer udover ham selv, herunder ansøgeren, at ansøgeren efter det oplyste havde boet sammen med den herboende søn og hans familie siden ansøgerens ægtefælles død ca. 38 år forud for Udlændingenævnets afgørelse, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 73 år gammel. Udlændingenævnet lade tillige vægt på, at ansøgeren efter sønnens flugt til Danmark fortsat boede sammen med sønnens ægtefælle og børn, og at sønnen, efter at han i juli 2012 blev meddelt asyl i Danmark, ansøgte om familiesammenføring med både ansøgeren, ægtefællen og børnene i oktober 2012. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der mellem den herboende søn og ansøgeren foreligger en helt særlig tilknytning, der ligger ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. FAM/2014/5.

Senest opdateret: 27-01-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen