Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en egyptisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende voksne datter. 

Sagens faktiske omstændigheder

Referencen, der tidligere var statsløs palæstinenser, indrejste i Danmark i 1994 i en alder af 20 år med henblik på familiesammenføring med sin herboende ægtefælle og fik i 2002 dansk indfødsret. Ansøgeren, der er født i september 1953 og statsborger i Egypten, indrejste i oktober 2019 i Danmark fra Libanon, hvor hun havde boet med sin nu afdøde ægtefælle og parrets 4 fællesbørn siden 1980, og indgav i november 2019 ansøgning om familiesammenføring med referencen. Det fremgik af ansøgningsskemaet, at ansøgeren forinden havde besøgt referencen i Danmark mere end 16 gange, at referencen havde forsørget ansøgeren med kost og logi under besøgsopholdene, at ansøgeren ikke længere kunne få forlænget sin opholdstilladelse i Libanon, og at hun ved en tilbagevenden til Egypten frygtede for sit liv. I august 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. 

Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at give dig opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Vi bemærker, at artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) omhandler retten for enhver til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance.

Begrebet familieliv omfatter ifølge teori og praksis ægtefæller og deres mindreårige børn. En konventionsstat vil derfor kun i helt særlige tilfælde, hvor der mellem personer udenfor kernefamiliebegrebet eksisterer en helt særlig tilknytning, der ligger udover selve slægtskabet, være forpligtet til at tillade familiesammenføring.

Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du ikke hidtil har været en del af [referencens] husstand.

Vi har i den forbindelse tillagt det vægt, at [referencen] har boet i Danmark siden 1994, og at [referencen] har oplyst, at du aldrig har boet hos hende, bortset fra når du har været på besøg i Danmark.

Vi kan herefter ikke lægge til grund, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem dig og [referencen], der ligger ud over, hvad der følger af selve slægtskabet.

Det forhold, at du har besøgt [referencen] adskillige gange i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering.

Vi bemærker, at I må henvises til muligheden for at udøve personlig kontakt gennem besøgsophold som hidtil.

Det forhold, at du ikke har familie i Libanon, og at du ikke har kontakt til din familie i Egypten, bortset fra din søster, som du har mødtes med i skjul få gange, kan ikke føre til en ændret vurdering, da det manglende familienetværk ikke i selv kan begrunde en opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at du efter det oplyste ikke kan få forlænget din opholdstilladelse i Libanon, og at du frygter for dit liv ved en tilbagevenden til dit hjemland, Egypten, da din familie har forsøgt at forfølge dig og truet med at slå dig ihjel, siden du valgte at blive gift med din nu afdøde ægtefælle og flygte til Libanon.

Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold af asylretlig karakter, som ikke kan føre til, at du meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Vi bemærker, at vi må henvise dig til at søge beskyttelse hos dit hjemlands myndigheder, såfremt du føler dig truet af din familie.”

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2020 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.

[Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at Udlændingestyrelsens fortolkning af begrebet familieliv i EMRK artikel 8 er ukorrekt, og at styrelsens vurdering af, at [ansøgeren] ikke er beskyttet af bestemmelsen, fordi hun ikke har boet sammen med sine herboende børn, som følge heraf også er ukorrekt, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet vurderer, at relationen mellem [ansøgeren] og [referencen] ikke er et beskyttelsesværdigt familieliv, som er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Afslaget på opholdstilladelse til [ansøgeren] er derfor ikke i strid med hensynet til familiens enhed, og Danmark er ikke forpligtet til at tillade familiesammenføring. 
 
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, og at det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 primært vedrører den traditionelle europæiske kernefamilie – det vil sige far, mor og mindreårige børn. Kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forældre, vil et land være forpligtet til at tillade familiesammenføring.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at landene i Mellemøsten og Nordafrika ikke er såkaldte ”velfærdsstater”, og at det i disse lande er almindeligt, at opgaven med at drage omsorg for og tage sig af ældre medborgere tilfalder deres børn. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at generelle sociale og økonomiske forhold i ansøgerens hjemland eller opholdsland ikke kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ligesom disse forhold i sig selv ikke kan bevirke, at relationen mellem en forælder og dennes voksne barn må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, som er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.

Heller ikke det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] ikke har mulighed for at tage tilbage til sit hjemland, Egypten, at hun ved en tilbagevenden frygter for sit liv, og at sagens asylretlige karakter bør inddrages i helhedsvurderingen, finder Udlændingenævnet kan føre til et andet resultat.
 
Udlændingenævnet henviser herved til, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring. Udlændingenævnet henviser i tillæg hertil til, at ansøgerens ansøgning om asyl i Danmark ses at være under behandling i Udlændingestyrelsen.
  
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

FAM/2022/135

Til toppen