Udlændingenævnets afgørelse af 16. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret at have været i fleksjob siden december 2013, og at det følger af Udlændingenævnets praksis, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i december 2010 havde været i deltidsbeskæftigelse, hvortil Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren i ansøgningen havde angivet, at hun i perioden fra maj 2010 til marts 2011 havde arbejdet 37 timer pr. uge, men at det alene fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet mere end 60 timer pr. måned i december 2010. Udlændingenævnet fandt, da ansøgeren ikke på anden måde havde dokumenteret sin beskæftigelse i den angivne periode, at alene december 2010 kunne medregnes. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 15 måneder og i deltidsbeskæftigelse i én måned svarende til ca. 0,6 måneders fuldtidsbeskæftigelse, i alt 15,6 måneders ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun i 2011 opfyldte betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det kun er beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende femårig periode. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun primo 2011 var uheldig at få konstateret slidgigt i skulder og knæ, og at dette var årsagen til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde en lidelse, som udelukkede hende fra at opfylde beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var i en fleksjobordning, hvor hun arbejdede 12,5 timer pr. uge, og at det således ikke på afgørelsestidspunktet kunne anses for udelukket, at hun på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8., idet det blev bemærket, at beskæftigelse i fleksjob sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/28.
Senest opdateret: 16-03-2015
Udgiver: Udlændingenævnet