Beskæftigelseskravet
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. april 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom
Dato: 07-04-2016Udlændingenævnet omgjorde i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bangladesh.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at der forelå sådanne særlige forhold, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i januar 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende, at han i september 2008 var udsat for et alvorligt færdselsuheld, hvorefter han fik svære kognitive gener, at han var diagnosticeret med paranoid psykose og PTSD, at han led af selvmordstanker, at ansøgeren ifølge sin overlæge led af en varig arbejds- og funktionsnedsættelse, at det på grund af ansøgerens dårlige prognostiske faktorer ansås for usandsynligt, at han kunne starte på uddannelse eller job, og at ansøgerens psykiatriske sygdom vurderedes behandlingsresistent. Udlændingenævnet fandt på baggrund af sagens samlede omstændigheder det for bedst stemmende overens med Danmarks internationale forpligtelser, at ansøgeren ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, han ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/49.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. april 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Fleksjob
Dato: 06-04-2016Udlændingenævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en bosnisk statsborger, som havde haft opholdstilladelse i Danmark siden juli 2004. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde bestået Prøve i Dansk 1, at ansøgeren led af svær PTSD, hvor ansøgeren havde symptomer med angst, flash-backs, hørehallucinationer, depression og periodiske selvmordstanker, at ansøgeren blev medicineret herfor med antipsykotisk medicin, at ansøgerens PTSD var kronisk, og at ansøgeren havde været ansat i et fleksjob seks timer ugentligt fra april 2015. Ansøgeren havde selv anført, at hun i perioden fra 2008 til 2013 havde modtaget danskundervisning, at hun i 2013 havde været i fem måneders praktik på et plejehjem, at hun i 2014 havde været i fem måneders praktik i en børnehave og en måned i praktik i en kantineskole, og at hun siden april 2015 havde været ansat i fleksjob, hvor hun arbejdede seks timer ugentligt. Det blev til sagen endvidere oplyst, at ansøgeren i september 2013 som følge af sin PTSD lidelse havde svært ved at koncentrere sig, og at ansøgeren derfor havde det svært i forhold til uddannelse og arbejde, at et jobcenter havde foretaget en udredning af ansøgerens arbejdsevne, og at et rehabiliteringscenter i september 2014 havde besluttet, at ansøgeren var berettiget til at afprøve fleksjob.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun er beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende femårig periode. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren siden april 2015 havde arbejdet mellem tre og 27 timer om måneden i et fleksjob, og at beskæftigelse i fleksjob kan sidestilles med ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på baggrund af sit fleksjob siden april 2015 samlet set højst havde været i ordinær beskæftigelse i elleve måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, hvis det samtidig kunne lægges til grund, at ansøgeren havde arbejdet fuldt ud inden for flekstiden. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgik af ansøgerens ansættelseskontrakt, at hun var tildelt seks arbejdstimer om ugen, og at hun kunne arbejde op til ni timer ugentligt. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste i 2013 havde været i fem måneders praktik på et plejehjem, og at hun i 2014 havde været i fem måneders praktik i en børnehave og en måned i praktik i en kantineskole, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at der ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold eller under fleksjobordningen, men ikke ulønnet praktik, hvorfor de måneder, hvor ansøgeren havde været i praktik, ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt hun kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da det ikke var oplyst, at ansøgerens praktikforløb var som led i et fleksjob. Uanset at disse perioder ville kunne medregnes, ville ansøgeren ikke opfylde kravet om tre års beskæftigelse inden for de seneste fem år. Det forhold, at ansøgeren i perioden fra 2008 til 2013 havde deltaget i danskundervisning, og at hun havde bestået Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret beregning. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at enkeltfag og kurser, herunder danskundervisning, ikke kan medregnes som uddannelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6, og at det alene er uddannelsesforløb, hvor en ansøger har færdiggjort en gymnasial- eller erhvervsuddannelse eller er i gang med en længerevarende uddannelse, som indgår ved beregningen af, om beskæftigelseskravet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne anses for uproportionalt eller som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da ansøgeren uanset sine helbredsmæssige forhold havde mulighed for gennem sit fleksjob at opfylde betingelsen. FAM/2016/48.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse
Dato: 09-03-2016Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren havde siden sin fødsel i januar 1993 haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at hun fra august 2009 til juni 2011 havde studeret HG på en erhvervsskole, at hun fra august 2011 til februar 2014 havde studeret på tandklinikassistentuddannelsen ved den samme erhvervsskole, og at hun herefter havde fortsat uddannelsen frem til april 2015 på et erhvervsuddannelsescenter, at hun fra august 2013 til februar 2014 havde arbejdet på en tandlæge- og implantatklinik, og at hun fra marts 2014 til april 2015 havde arbejdet hos en anden tandlæge. Ansøgeren anførte, at hun havde haft en elevplads hos en tandprotektiker siden august 2015, at hun ønskede at læse videre til tandtekniker, og at det var diskriminerende, at det forudsætter en videregående uddannelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var under uddannelse som klinisk tandteknikerassistent på en teknisk skole, at ansøgeren under uddannelsen var i praktik hos en tandprotektiker, og at ansøgerens grundforløb forventedes afsluttet i juni 2017. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet uddannelsen som klinisk tandteknikerassistent er en erhvervsuddannelse og ikke en videregående uddannelse, hvorfor betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke var opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, da det alene er videregående uddannelser, der kan opfylde kravet om aktuel uddannelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at arbejde eller praktik, som er en del af en erhvervsuddannelse, ikke opfylder kravet om aktuel beskæftigelse, da der ikke er tale om ordinært arbejde. Det af ansøgeren anførte om, at hun var født og opvokset i Danmark, at hun var under uddannelse, og at det var diskriminerende, at det forudsætter en videregående uddannelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at dette forhold ikke kunne danne grundlag for at dispensere fra kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse henset til, at det alene er aktuel beskæftigelse eller videregående uddannelse, der er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, og da længerevarende ophold ikke i sig selv kan føre til tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/27.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom
Dato: 03-03-2016Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en afghansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde siden maj 2010 modtaget kontanthjælp. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at han ikke havde haft arbejde eller været under uddannelse, og at han led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, da han led af PTSD. Ansøgeren havde til brug for sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse vedlagt en journal fra februar 2013 fra en klinik for traumatiserede flygtninge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren led af PTSD og depressive episoder af moderat grad, at han havde modtaget anti-depressiv behandling, som havde haft den ønskede virkning på depressionen, og at der også var sket en vis bedring i hans angtsniveau og nattesøvn. Endvidere fremgik det, at behandlingsmulighederne var vurderet udtømte, og at ansøgerens tilstand var varig. I forbindelse med klagen fremlagde ansøgeren en lægeerklæring fra maj 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgerens PTSD var så svær, at hans tilstand nærmest var behandlingsresistent, og at han aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, selv under beskyttede former.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke havde været i beskæftigelse samt bopælskommunens oplysninger til Udlændingenævnet om, at ansøgeren var tilmeldt et ressourcecenter med henblik på at få afklaret sin arbejdsevne, og at han to gange var meddelt afslag på pension. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren led af PTSD og depression, at hans praktiserende læge havde vurderet, at ansøgeren aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, selv under beskyttede former, at han ifølge de konkluderende bemærkninger i en af bopælskommunen foretaget test havde store psykiske vanskeligheder, der forhindrede ham i at have en normal hverdag, at han var selvmordstruet, og at han ikke kunne opholde sig et nyt sted, da det gav ham angstanfald. Udlændingenævnet fandt dog, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da det ikke på baggrund af de til sagen oplyste helbredsmæssige forhold kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et tidspunkt ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i et job, der var tilpasset hans behov, hvorfor han ikke kunne anses for afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren to gange var meddelt afslag på førtidspension, som Ankestyrelsen havde stadfæstet, og at han således ikke af de relevante myndigheder var vurderet til at være afskåret fra arbejdsmarkedet, selvom han havde det vanskeligt. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte antages, at bopælskommunen fortsat forsøgte at udvikle ansøgerens arbejdsevne, således at han på sigt kunne tilbydes en skånsom beskæftigelse, og at det derfor ikke var dokumenteret eller godtgjort, at han ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om end det eventuelt ikke kunne lade sig gøre med en ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, ville således kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2016/26.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Privat børnepasser
Dato: 03-03-2016Udlændingenævnet omgjorde i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der i marts 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende ægtefælle til en person med greencard, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingestyrelsen havde i oktober 2015 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om tre års beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en retshjælp havde indsendt dokumentation for, at ansøgeren havde været i fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig privat børnepasser i en kommune i perioden fra marts 2012 til juli 2012 og fra oktober 2012 til marts 2013, hvor hun havde passet et barn som privat børnepasser i 30 timer ugentligt, samt sagens øvrige oplysninger, herunder et brev fra Udbetaling Danmark fra oktober 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været sygemeldt i forbindelse med sin graviditet i perioden fra marts 2013 til juni 2013, hvor hun gik på barsel i perioden fra juni 2013 til februar 2014, ligesom det var oplyst til sagen, at hun siden marts 2014 havde været ansat som dagplejer i en kommune. Udlændingenævnet lagde samtidig vægt på, at privat børnepasning i 2012 og 2013 måtte anses for at være ansøgerens hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse. Udlændingenævnet bemærkede herved, at hun ikke sås at have modtaget andre former for ydelser i de pågældende perioder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren måtte anses for at have været i beskæftigelse i mindst 30 timer ugentligt i 10 måneder som privat børnepasser, at hun derudover havde været sygemeldt på grund af graviditet i tre måneder, at hun derefter havde været på barsel i syv måneder, og at hun uafbrudt siden marts 2014 havde været ansat i en kommune som dagplejer – en stilling som hun fortsat var beskæftiget i – og Udlændingenævnet fandt endelig på den baggrund, at hun opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2016/34.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. februar 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Erhvervsuddannelse cfr. ”Andre uddannelser”
Dato: 22-02-2016Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en pakistansk statsborger. Ansøgeren havde i 18 måneder været under uddannelse som kosmetolog på en SU-godkendt uddannelse. Under Udlændingenævnets behandling af klagesagen havde Udlændingestyrelsen udtalt, at uddannelsen som kosmetolog ved CIDESCO på Undervisningsministeriets hjemmeside www.ug.dk er anført som ”anden uddannelse”, og at der således ikke er tale om en erhvervsrettet, gymnasial eller videregående uddannelse i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 6, hvorfor uddannelsen ikke kunne indgå ved beregningen af, om beskæftigelseskravet var opfyldt. Udlændingestyrelsen havde endvidere udtalt, at det af udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1, fremgår, at uddannelsesforløb, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, medregnes i beregningen af beskæftigelseskravet, at det fremgår af uddannelsesguiden fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (www.ug.dk) under kategorien ”Erhvervsuddannelser”, at ”en erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse”, der retter sig mod et erhverv, at uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik, og den normalt består af et grundforløb og et hovedforløb. Udlændingestyrelsen havde bemærket, at såfremt en uddannelse er anført som ”Erhvervsuddannelse” i uddannelsesguiden, anses uddannelsen for at være en erhvervsuddannelse og vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde endvidere bemærket, at såfremt en uddannelse er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, anses uddannelsen ikke for at være en erhvervsuddannelse og vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i den forbindelse henvist til, at kosmetologuddannelsen er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, hvorimod uddannelsen til kosmetiker er anført som ”Erhvervsuddannelse” i uddannelsesguiden.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med et timetal på mindst 30 timer ugentligt i to år og to måneder og i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 2,4 måneder. Udlændingenævnet henviste herved til, at beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt indgår med 3/5 i beregningen af, om en ansøger har været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren samlet set havde været i ordinær beskæftigelse i to år og 4,2 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det var endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde været under uddannelse som kosmetolog fra marts 2013 til august 2014, ligesom det til sagen var oplyst, at uddannelsen var godkendt til SU. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering, da det forhold, at en uddannelse var godkendt til SU, ikke var sammenfaldende med, at uddannelsen var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 6. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at uddannelser, der er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, ikke anses for at være en erhvervsuddannelse, og derfor ikke vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1, og at kosmetologuddannelsen var anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens uddannelsesforløb som kosmetolog inden for de sidste fem år ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/8.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Udenlandsk uddannelse
Dato: 07-01-2016Udlændingenævnet omgjorde i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en nepalesisk statsborger. Ansøgeren indgav i maj 2014 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde i ansøgningsskemaet under beskæftigelse og uddannelse anført tre uddannelser. Den seneste uddannelse var en masteruddannelse udbudt af et engelsk universitet, mens uddannelsen blev gennemført på et dansk uddannelsessted beliggende her i landet. Det fremgik af uddannelsespapirerne for denne uddannelse, at uddannelsen var tilrettelagt over et år og seks måneder svarende til 90 ECTS-point. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet anmodede under behandlingen af ansøgerens klage Styrelsen for Videregående Uddannelser om at oplyse, om styrelsen anså uddannelsen som værende en dansk eller en udenlandsk uddannelse samt i sidstnævnte tilfælde at oplyse, hvilket niveau uddannelsen svarede til efter danske standarder, herunder antallet af ECTS-point, som uddannelsen svarede til efter danske standarder. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste, at styrelsen betragtede uddannelsen som en udenlandsk uddannelse, da det endelige eksamensbevis var udstedt af det engelske universitet, der endvidere havde ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste endvidere, at uddannelsen anvendte en normeringsangivelse i det engelske credit system CATS, som anvendtes i Storbritannien i stedet for ECTS-systemet, at en typisk engelsk masteruddannelse svarede til 180 CATS-point, at visse engelske universiteter af egen drift omregnede 180 CATS-point til 90 ECTS-point, og at der ikke var sikkerhed for, at denne omregning var i fuld overensstemmelse med EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide. Styrelsen for Videregående Uddannelser udtalte endelig på grundlag af forskellen i studiebelastningen af et engelsk studieår sammenlignet med et dansk studieår og under henvisning til EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide, at den typiske engelske masteruddannelse svarede til et dansk studieår og dermed 60 ECTS-point. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderede således, at den forelagte masteruddannelse i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte den løbende betingelse om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og 6, nr. 2, 1. og 2. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens masteruddannelse betragtedes som værende en udenlandsk uddannelse, og at uddannelsen i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse svarende til 60 ECTS-point, hvilket således kunne indgå i beregningen med et års uddannelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at en tidligere i Danmark gennemført videregående uddannelse, der svarede til 90 ECTS-point, kunne indgå i beregningen med et år og to måneders uddannelse, idet Udlændingenævnet bemærkede, at kun uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i ti måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse på baggrund af oplysninger fra SKATs eIndkomst-register. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, og Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens stillingtagen til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse
Dato: 21-12-2015Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at han havde gennemført en HF-uddannelse i perioden fra august 2010 til august 2012, at han havde studeret på Aarhus Universitet i perioden fra januar 2013 til januar 2014, og at han siden december 2013 havde studeret på Aarhus Tech, Center for mad og gastronomi. Vedlagt ansøgningen var ansøgerens uddannelsesaftale hvoraf det fremgik, at han i perioden fra december 2013 til september 2017 skulle være i mesterlære som kok.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse anses for opfyldt, hvis man er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse, eller når man er optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet fandt endvidere, at uddannelsen som kok er en erhvervsuddannelse, og en erhvervsuddannelse anses efter praksis ikke for at være en videregående uddannelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke kunne anses for opfyldt. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en HF-uddannelse samt havde studeret et år på Aarhus Universitet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2015/237.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 09-12-2015Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Hviderusland, der i maj 2008 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til ikke at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde optjent 139 ECTS point på sin uddannelse, svarende til to år og cirka fire måneders fuldtidsstudium, og at ansøgeren derudover havde haft fuldtidsbeskæftigelse i 10,2 måneder, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/212.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 12-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at ansøgeren i perioden fra september 2013 til oktober 2015 havde studeret erhvervsøkonomi, Cand. Merc., ved et universitet, og at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få permanent opholdstilladelse. Ansøgeren fremsendte dokumentation fra en frivillig organisation, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2011 til juli 2012 havde været frivillig i organisationen samt sine lønsedler fra perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014. Ansøgeren fremsendte eksamensprotokol fra VUC, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtidsstuderende i skoleåret 2012-2013 svarende til 60 ECTS-point, samt en oversigt over opnåede ECTS-point fra uddannelsen ved universitetet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014 havde været i beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på oplysninger fra eIndkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden november 2010 havde været beskæftiget i 19 måneder under 60 timer om måneden, seks måneder mellem 60 og 119 timer om måneden og seks måneder over 120 timer om måneden. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beskæftigelse under 60 timer pr. måned ikke kan medregnes, og at deltidsbeskæftigelse (arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer om ugen) alene indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. De seks måneder, hvori ansøgeren havde arbejdet mellem 60 og 120 timer, kunne således medregnes med 3,6 måneder. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde været i beskæftigelse i 9,6 måneder. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for at have opnået 90 ECTS-point ved uddannelsen erhvervsøkonomi ved universitetet. Udlændingenævnet bemærkede, at det alene er uddannelse og beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at dette var en løbende femårig periode. Uddannelse og ansættelser forud for november 2010 indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning. Perioder med uddannelse, for så vidt angår beregningen af beskæftigelseskravet kan ikke suppleres med beskæftigelse (del- eller fuldtidsbeskæftigelse), såfremt uddannelsen og beskæftigelsen er udført i samme periode. En ansøger kan således ikke være optaget på fuldtidsstudium og samtidig være deltidsbeskæftiget og dermed få medregnet begge forhold i beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde været fuldtidskursist på VUC Roskilde. Udlændingenævnet bemærkede, at alene fuldførte uddannelser kunne indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Enkeltfag og kurser kunne således ikke indgå i beregningen. Ansøgerens studietid ved VUC indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning, idet ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for at have gennemført HF-uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at frivilligt arbejde ikke kan indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet alene lønnet beskæftigelse kan indgå i beregningen heraf. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/183.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet