Beskæftigelseskravet
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Udenlandsk uddannelse
Dato: 07-01-2016Udlændingenævnet omgjorde i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en nepalesisk statsborger. Ansøgeren indgav i maj 2014 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde i ansøgningsskemaet under beskæftigelse og uddannelse anført tre uddannelser. Den seneste uddannelse var en masteruddannelse udbudt af et engelsk universitet, mens uddannelsen blev gennemført på et dansk uddannelsessted beliggende her i landet. Det fremgik af uddannelsespapirerne for denne uddannelse, at uddannelsen var tilrettelagt over et år og seks måneder svarende til 90 ECTS-point. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet anmodede under behandlingen af ansøgerens klage Styrelsen for Videregående Uddannelser om at oplyse, om styrelsen anså uddannelsen som værende en dansk eller en udenlandsk uddannelse samt i sidstnævnte tilfælde at oplyse, hvilket niveau uddannelsen svarede til efter danske standarder, herunder antallet af ECTS-point, som uddannelsen svarede til efter danske standarder. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste, at styrelsen betragtede uddannelsen som en udenlandsk uddannelse, da det endelige eksamensbevis var udstedt af det engelske universitet, der endvidere havde ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste endvidere, at uddannelsen anvendte en normeringsangivelse i det engelske credit system CATS, som anvendtes i Storbritannien i stedet for ECTS-systemet, at en typisk engelsk masteruddannelse svarede til 180 CATS-point, at visse engelske universiteter af egen drift omregnede 180 CATS-point til 90 ECTS-point, og at der ikke var sikkerhed for, at denne omregning var i fuld overensstemmelse med EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide. Styrelsen for Videregående Uddannelser udtalte endelig på grundlag af forskellen i studiebelastningen af et engelsk studieår sammenlignet med et dansk studieår og under henvisning til EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide, at den typiske engelske masteruddannelse svarede til et dansk studieår og dermed 60 ECTS-point. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderede således, at den forelagte masteruddannelse i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte den løbende betingelse om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og 6, nr. 2, 1. og 2. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens masteruddannelse betragtedes som værende en udenlandsk uddannelse, og at uddannelsen i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse svarende til 60 ECTS-point, hvilket således kunne indgå i beregningen med et års uddannelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at en tidligere i Danmark gennemført videregående uddannelse, der svarede til 90 ECTS-point, kunne indgå i beregningen med et år og to måneders uddannelse, idet Udlændingenævnet bemærkede, at kun uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i ti måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse på baggrund af oplysninger fra SKATs eIndkomst-register. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, og Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens stillingtagen til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse
Dato: 21-12-2015Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at han havde gennemført en HF-uddannelse i perioden fra august 2010 til august 2012, at han havde studeret på Aarhus Universitet i perioden fra januar 2013 til januar 2014, og at han siden december 2013 havde studeret på Aarhus Tech, Center for mad og gastronomi. Vedlagt ansøgningen var ansøgerens uddannelsesaftale hvoraf det fremgik, at han i perioden fra december 2013 til september 2017 skulle være i mesterlære som kok.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse anses for opfyldt, hvis man er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse, eller når man er optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet fandt endvidere, at uddannelsen som kok er en erhvervsuddannelse, og en erhvervsuddannelse anses efter praksis ikke for at være en videregående uddannelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke kunne anses for opfyldt. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en HF-uddannelse samt havde studeret et år på Aarhus Universitet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2015/237.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 09-12-2015Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Hviderusland, der i maj 2008 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til ikke at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde optjent 139 ECTS point på sin uddannelse, svarende til to år og cirka fire måneders fuldtidsstudium, og at ansøgeren derudover havde haft fuldtidsbeskæftigelse i 10,2 måneder, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/212.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 12-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at ansøgeren i perioden fra september 2013 til oktober 2015 havde studeret erhvervsøkonomi, Cand. Merc., ved et universitet, og at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få permanent opholdstilladelse. Ansøgeren fremsendte dokumentation fra en frivillig organisation, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2011 til juli 2012 havde været frivillig i organisationen samt sine lønsedler fra perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014. Ansøgeren fremsendte eksamensprotokol fra VUC, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtidsstuderende i skoleåret 2012-2013 svarende til 60 ECTS-point, samt en oversigt over opnåede ECTS-point fra uddannelsen ved universitetet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014 havde været i beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på oplysninger fra eIndkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden november 2010 havde været beskæftiget i 19 måneder under 60 timer om måneden, seks måneder mellem 60 og 119 timer om måneden og seks måneder over 120 timer om måneden. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beskæftigelse under 60 timer pr. måned ikke kan medregnes, og at deltidsbeskæftigelse (arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer om ugen) alene indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. De seks måneder, hvori ansøgeren havde arbejdet mellem 60 og 120 timer, kunne således medregnes med 3,6 måneder. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde været i beskæftigelse i 9,6 måneder. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for at have opnået 90 ECTS-point ved uddannelsen erhvervsøkonomi ved universitetet. Udlændingenævnet bemærkede, at det alene er uddannelse og beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at dette var en løbende femårig periode. Uddannelse og ansættelser forud for november 2010 indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning. Perioder med uddannelse, for så vidt angår beregningen af beskæftigelseskravet kan ikke suppleres med beskæftigelse (del- eller fuldtidsbeskæftigelse), såfremt uddannelsen og beskæftigelsen er udført i samme periode. En ansøger kan således ikke være optaget på fuldtidsstudium og samtidig være deltidsbeskæftiget og dermed få medregnet begge forhold i beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde været fuldtidskursist på VUC Roskilde. Udlændingenævnet bemærkede, at alene fuldførte uddannelser kunne indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Enkeltfag og kurser kunne således ikke indgå i beregningen. Ansøgerens studietid ved VUC indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning, idet ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for at have gennemført HF-uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at frivilligt arbejde ikke kan indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet alene lønnet beskæftigelse kan indgå i beregningen heraf. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/183.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Privat børnepasser
Dato: 05-11-2015Udlændingenævnet omgjorde i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der i marts 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, c, stk. 1. Ansøgeren var i oktober 2012 blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, m, stk.1. Udlændingestyrelsen havde i september 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år indenfor de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde indsendt dokumentation i form af godkendte kontrakter fra en kommune og kvitteringer for privat børnepasning for, at hun i perioden fra april 2010 til og med december 2010 havde passet et barn som privat børnepasser 30 timer ugentligt, at hun i perioden fra marts 2011 til og med maj 2011 havde passet et barn i 30 timer ugentligt som privat børnepasser, og at hun tillige i perioden fra marts 2012 til og med april 2015 havde passet mindst et barn ad gangen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at privat børnepasning måtte anses for at være ansøgerens hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse. Udlændingenævnet bemærkede herved, at ansøgeren ikke sås at have modtaget andre former for ydelser i de pågældende perioder. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren måtte anses for at have været i beskæftigelse i over 30 timer ugentligt i tre år og fire måneder, og at hun således opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/180.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 16-09-2015Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Hviderusland, der i februar 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren var i perioden mellem oktober 2014 og oktober 2015 under uddannelse som serviceassistent. Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden august 2010 og frem til påbegyndelsen af uddannelsen havde været i et fast ansættelsesforhold i en kommune, at ansøgeren fortsat var ansat hos den samme arbejdsgiver, og at ansøgeren efter endt uddannelse ville vende tilbage til den samme afdeling hos den samme arbejdsgiver. Der blev under sagens behandling ved Udlændingenævnet fremlagt dokumentation for, at uddannelsen var påbegyndt på arbejdsgiverens foranledning.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ville være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgerens uddannelse ville blive afsluttet i oktober 2015, og ansøgeren ville på det tidspunkt vende tilbage til og fortsat være ansat i en tidsubegrænset stilling, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/78.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 04-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, til en statsborger fra Peru. Ansøgeren blev i februar 2010 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren var i perioden fra september 2009 til april 2013 optaget på en videregående uddannelse normeret til 120 ECTS-point, og ansøgeren havde siden september 2010 optjent 65 ECTS-point. Under uddannelsesforløbet afholdt ansøgeren et års barsel i forbindelse med sin datters fødsel i januar 2011.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden september 2010 havde optjent 65 ECTS-point svarende til 13 måneders uddannelse. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgeren under sin videregående uddannelse havde været på barsel. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2, hvoraf det fremgår, at et uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der i forarbejderne til bestemmelsen vedrørende uddannelse ikke er anført noget om fravær, som det er tilfældet vedrørende fravær i forbindelse med ordinær beskæftigelse, herunder fravær som følge af blandt andet sygdom, ferie eller barsel. En barselsperiode under et uddannelsesforløb kan således efter bestemmelsen ikke efterfølgende tillægges den normerede uddannelsestid. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder CEDAW-konventionen. FAM/2015/191.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 03-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Elfenbenskysten. Ansøgeren var i oktober 2006 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde oplyst, at hun havde været i deltidsbeskæftigelse i perioden fra februar 2007 til februar 2012, at hun i perioden fra januar 2004 til juni 2013 havde gennemført uddannelsen BA Hospitality Management ved University of West London som fjernstudie, og at hun på ansøgningstidspunktet var selvstændig erhvervsdrivende. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at hun under sin deltidsansættelse havde været på barsel og været sygemeldt grundet graviditet. Ansøgeren havde endvidere anført, at hun havde arbejdet mere end fuldtid i sin egen virksomhed, men at hun ikke havde tjent nok til at give sig selv løn.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær beskæftigelse i cirka et år og syv måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de perioder, hvor ansøgeren havde været sygemeldt, havde haft barsel og haft orlov med løn, kunne medregnes i beskæftigelsesperioden, da hun i disse tilfælde havde været ansat i samme virksomhed både før og efter perioderne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den periode, hvor ansøgeren havde haft orlov uden løn, ikke kunne medregnes, da hun ikke var vendt tilbage til ansættelsesforholdet efterfølgende, eftersom hun ikke fik sin tidsbegrænsede ansættelse forlænget. Udlændingenævnet fandt desuden, at den periode, hvor ansøgeren havde gennemført uddannelsen BA Hospitality Management som fjernstudie, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 180 af 26. april 2012 side 35, at såfremt en uddannelse gennemført i udlandet skal kunne indgå i beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse, har været i ordinær beskæftigelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, forudsættes det blandt andet, at udlændingen har været i beskæftigelse her i landet på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbegyndes, samt at udlændingen har orlov fra sin arbejdsplads her i landet, og at udlændingen således forventes at genoptage sit arbejde efterfølgende. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren havde påbegyndt sin uddannelse, før hun påbegyndte sin beskæftigelse, og at hun ikke havde haft orlov til at gennemføre uddannelsen, der var gennemført som fjernstudie. Udlændingenævnet fandt endelig, at den periode, hvor ansøgeren havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, ikke kunne medregnes i beskæftigelsen, da ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation for virksomheden i form af for eksempel momsangivelser og regnskaber. FAM/2015/189.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse – Fleksjob
Dato: 03-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en bosnisk statsborger, som havde humanitær opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde været ansat i fleksjob i perioden fra april 2009 til januar 2010 og igen fra maj 2010 til april 2012. Det fremgik af sagen, at ansøgeren led af posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression, samt at han var i behandling herfor. Til støtte for klagen var det anført, at ansøgerens tilstand blev forværret over tid, og at tilstanden derfor blev vurderet som værende uden mulighed for forbedring. Endelig blev det til sagen oplyst af kommunen, at ansøgeren var omfattet af fleksjobbestemmelserne, at han ikke var i fleksjob på tidspunktet for afgørelsen, da han var i behandling hos Rehabiliteringscenter for torturofre, Jylland (RCT-Jylland), samt at han var under udredning for, om han eventuelt skulle modtage førtidspension.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne fra kommunen om, at ansøgeren var omfattet af fleksjobbestemmelserne, men ikke aktuelt var i fleksjob, da han var i behandling hos RCT-Jylland. Det forhold, at der ikke var nogen bedring, der gjorde, at han kunne genoptage sit fleksjob, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da ansøgerens status på afgørelsestidspunktet var uafklaret, idet han var under udredning med henblik på stillingtagen til førtidspension. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse eller under uddannelse, eller at der var grundlag for at dispensere fra bestemmelsen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at ansøgeren havde været omfattet af fleksjobbestemmelserne siden november 2010. Udlændingenævnet fandt det derfor ikke uproportionalt at stille betingelsen om, at ansøgeren skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, da det ikke var dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen, om end det eventuelt ikke lod sig gøre med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, vil således kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2015/190.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 12-08-2015Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger, der i juni 2009 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren, der led af dissemineret sclerose, PTSD og personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, påbegyndte en pædagoguddannelse i september 2012 og havde opnået 60 ECTS-point på ansøgningstidspunktet, hvilket svarer til et års gennemført uddannelse. Ansøgeren havde ifølge de lægelige oplysninger i sagen været sygemeldt i lange perioder under sit studium.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra august 2010. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det forhold, at ansøgeren led af dissemineret sclerose og psykiske symptomer som følge deraf, PTSD, personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, mareridt, flashbacks, koncentrationsbesvær samt hukommelsesbesvær og var begyndt at isolere sig socialt, da han havde tiltagende svært ved at være sammen med andre mennesker, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at uanset at ansøgeren måtte anses for omfattet af FN’s handicapkonvention, var det ikke dokumenteret, at ansøgeren ikke ville være i stand til at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Der blev her henvist til, at det forhold, at ansøgeren havde et handicap, ikke i sig selv kunne føre til, at samtlige almindeligt gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse burde fraviges. Udlændingenævnet lagde herved blandt andet afgørende vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret, at han efter studiestart i september 2012 havde gennemført første og andet semester på pædagoguddannelsen, og at han derved havde opnået 60 ECTS-point. Det forhold, at det fremgik af lægelige udtalelser fra henholdsvis december 2014 og juni 2015 fra ansøgerens praktiserende læge, at ansøgerens prognose på længere sigt var usikker på grund af flere langvarige sygemeldinger siden januar 2013, at han ikke på noget tidspunkt i perioden havde været i stand til at varetage sit studium på relevant vis, at det på daværende tidspunkt var urealistisk, at han ville kunne færdiggøre sit studium, og at det heller ikke var realistisk, at han ville kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at ansøgeren efter det oplyste – til trods for de lægelige oplysninger om det modsatte – efter studiestart i september 2012 havde været i stand til at gennemføre første og andet semester på pædagoguddannelsen, og at han derved havde opnået 60 ECTS-point. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at ansøgerens praktiserende læge i juni 2015 havde udtalt, at ansøgeren fortsat havde behov for sygemelding for en længere periode, men at en prognose ikke kunne afgives på dette tidspunkt. Udlændingenævnet fandt således, at det forhold, at ansøgeren aktuelt måtte være stoppet på studiet på grund af sygemelding, ikke kunne anses som dokumentation for, at ansøgeren ikke kunne vende tilbage til studiet på et senere tidspunkt og opnå yderligere ECTS-point. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke kunne afvises, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelseskravet – eventuelt i form af et fleksjob – eller uddannelseskravet, henset til at han havde fuldført et års studium på trods af sine helbredsforhold. FAM/2015/173.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet