Beskæftigelseskravet
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 18-02-2015Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs palæstinenser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af en udtalelse fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af svær PTSD og en deraf følgende kronisk depressiv tilstand, at ansøgeren led af slidgigt i lænden, nakken og begge tommelgrundled, at lidelserne vurderedes at medføre en meget nedsat funktionsevne på både kort og lang sigt, og at ansøgeren ikke havde været i arbejdsprøvning siden 2007. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af akterne i ansøgerens kontanthjælpssag hos ansøgerens kommune, at ansøgeren efter kommunens opfattelse forsøgte at yde det, som han reelt kunne, men at ansøgeren grundet massive fysiske og psykiske helbredsproblematikker havde en meget nedsat funktionsevne, at der ikke sås at være nogen behandling, der kunne forbedre ansøgerens helbredsforhold, og at det i december 2014 blev anbefalet at afslutte afprøvningsaktivitet i forhold til arbejdsmarkedet for at undgå øget pres på ansøgeren. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/12.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 16-02-2015Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Elfenbenskysten, der siden marts 2007 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren påklagede efterfølgende afgørelsen til Udlændingenævnet og anførte til støtte for klagen, at ansøgeren havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende, og at den lave omsætning skyldtes, at det tog lang tid at skaffe stamkunder til en nyopstartet virksomhed.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på det foreliggende grundlag ikke havde dokumenteret, at hun havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre af de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at der var tale om en løbende femårig periode. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgerens lønsedler, at hun havde været fuldtidsbeskæftiget fra februar 2010 til og med juni 2011, og at ansøgeren i den samme periode endvidere havde været deltidsbeskæftiget i fire måneder. Dette indgik med 15,4 måneders fuldtidsbeskæftigelse i den samlede beregning. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren efter egne oplysninger havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende siden juni 2011. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne indgå i den samlede beregning, da ansøgeren ikke havde dokumenteret sin beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende med det fremsendte materiale – herunder registreringsbevis, kvitteringer for momsindberetning og årsregnskaber for 2011, 2012 og 2013 – og at dette ikke kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet henviste derved til, at det fremgik af årsregnskabet for 2011, at virksomheden i perioden fra juni 2011 til december 2011 havde en omsætning på 25.866 kr., at det fremgik af årsregnskabet for 2012, at virksomheden i 2012 havde en omsætning på 77.247 kr., og at det fremgik af årsregnskabet for 2013, at virksomheden i 2013 havde en omsætning på 69.679 kr. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var deltidsbeskæftiget i perioden april 2014 til januar 2015, hvilket blev omregnet til tre måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet beskæftigelse med et ugentligt timetal mellem 15 og 29 timer indgik med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 18,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at ansøgeren ikke led af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/113.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 16-02-2015Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina.
Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år indenfor de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden april 2011 havde været ansat i en fleksjobstilling, og at et fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde på den baggrund til grund, at ansøgeren inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – hvilket vil sige siden februar 2010 – havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 46 måneder og således opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/9.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 04-02-2015Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i august 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvilken senest blev forlænget i juli 2014 frem til juli 2017. Ansøgeren havde senest søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2013 og havde ikke i ansøgningsskemaet udfyldt erklæringen om beskæftigelse eller uddannelse og havde heller ikke indsendt dokumentation herfor. Ansøgeren havde imidlertid anført, at hun havde et handicap, som forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og havde i den forbindelse indsendt lægelig dokumentation.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde oplyst om eller dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det ved opslag i eIndkomst fremgik, at ansøgeren i perioden fra januar 2008 til september 2014 havde modtaget SU, da ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet en uddannelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. De forhold, at ansøgeren havde problemer med sin venstre skulder og havde smerter som følge heraf, at hun var tilknyttet en psykiatrisk klinik, og at ansøgerens yngste søn var i behandling for leukæmi, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at disse forhold ikke var af en sådan karakter og omfang, at ansøgeren ikke havde haft mulighed for og ikke fremadrettet havde mulighed for at opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet bemærkede i denne forbindelse, at ansøgeren havde modtaget SU siden januar 2008, og at hun aktuelt ifølge eIndkomst var i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke til sagen var oplyst om forhold, der forhindrede ansøgeren i at opfylde beskæftigelseskravet på et senere tidspunkt. FAM/2015/21.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en marokkansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde indsendt dokumentation for at have været under uddannelse i et år og syv måneder som social- og sundhedshjælper. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet fra februar 2013 til december 2014, idet han var ansat som social- og sundhedshjælper på to plejehjem, hvor han havde et timetal på mellem 12 og 276 timer om måneden. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var ansøgeren under uddannelse som social- og sundhedsassistent.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet det alene var dokumenteret, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i seks måneder. Ansøgeren havde arbejdet deltid i 11 måneder, som svarede til godt seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at ansættelse med over 30 timer per uge anses som ordinær beskæftigelse, mens en ugentlig ansættelse med 15-30 timer anses som deltidsbeskæftigelse, som omregnes til ordinær fuldtidsbeskæftigelse med 3/5. Det bemærkedes, at ansøgerens arbejde på de to plejehjem under hans endnu ikke afsluttede social- og sundhedsassistent uddannelse indgik i denne beregning. Udlændingenævnet oplyste samtidig, at deltidsarbejde udført under en afsluttet uddannelse ikke kan indgå ved beregningen af, hvorvidt udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 er opfyldt, da det alene er afsluttede uddannelser, der indgår i beregningen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens beskæftigelse, hvor han arbejdede mindre end 15 timer ugentligt ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kunne anses for opfyldt, idet det alene er beskæftigelse med mindst 15 timer ugentligt, der kan indgå i denne beregning. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren samlet set havde været under uddannelse i et år og syv måneder, idet hans samlede danskuddannelser ikke indgik i beregningen af, hvorvidt han havde været under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, da alene gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser eller lignende kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren havde haft deltidsbeskæftigelse samtidig med sine studier (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent), og at ansøgeren derfor samlet set havde været under uddannelse og fuldtidsbeskæftiget i godt to år og syv måneder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i tre år inden for de sidste fem år, og at ansøgeren således ikke på afgørelsestidspunktet opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/13.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed – Støtte til handicappet barn
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, da ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren drev selvstændig erhvervsvirksomhed fra april 2011 til september 2013. Ansøgeren havde desuden en datter, der var forsinket i sin motoriske udvikling, led af krampeanfald, og gentagne gange var blevet undersøgt og havde været indlagt på hospitalet, og ansøgeren var selv diagnosticeret med PTSD. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget sygedagpenge i perioden fra juni 2014 til november 2014. Om ansøgerens datters forhold var det endvidere oplyst, at hun var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 32, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe deres datter i hjemmet. Bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren på baggrund af datterens forhold ville kunne have søgt om kompensation efter servicelovens § 42, dog ikke i omfanget af 30 timer om ugen, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed. Derudover oplyste kommenen, at hvis kommunen havde modtaget en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ville ansøgeren med al sandsynlighed kunne have fået bevilliget støtte efter servicelovens § 42 i mindre omfang for at kompensere for børnehavens korte åbningstider. Kommunen vurderede dog, at støtten ikke ville kunne være i omfanget af 30 timer ugentligt, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun siden april 2011 havde arbejdet fuldtid i sin selvstændige erhvervsvirksomhed og senere havde stiftet et nyt selskab sammen med sin ægtefælle, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet fandt desuden, at den indsendte dokumentation i form af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgerens virksomhed startede i april 2011, urevideret regnskab for regnskabsåret 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde haft rene salg inklusiv eget forbrug for ca. 300.000 kr., en kopi af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i oktober 2013 startede en ny virksomhed sammen med sin ægtefælle, samt en udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvoraf det fremgik, at den første virksomhed ophørte i september 2013, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hendes beskæftigelse i virksomheden kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens datter led af massive funktionsnedsættelser, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at bopælskommunen havde oplyst, at datteren var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe hende i hjemmet. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren ville være berettiget til støtte efter servicelovens § 42, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ville kunne have fået hjælp i et sådant omfang, at det ville kunne sidestilles med ordinært deltidsarbejde eller ordinært fuldtidsarbejde. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det forhold, at ansøgeren og dennes ægtefælle i maj 2013 tog deres datter ud af børnehaven for at passe hende i hjemmet på grund af mistanke om overgreb, ikke kunne føre til en ændret vurdering af samme grunde. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst at lide af angst og PTSD, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/31.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet hjemviste i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse vedrørende en cubansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller at være under uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelsen om at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling, da hun var ansat som sosu-hjælper i en tidsbegrænset stilling.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ansættelse som social- og sundhedshjælper blev forlænget til og med august 2015, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen på ny kunne tage stilling til, om hun opfyldte betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/189.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3. nr. 9, til en indonesisk statsborger, der i juni 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 8.
Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse. Ansøgeren havde til Udlændingenævnet fremsendt lønsedler, hvoraf det fremgik af den seneste, at han havde fået løn fra et vikarbureau, hvor han fortsat var ansat, i første halvdel af juni 2014. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at alene vikaransættelse, der har karakter af fastansættelse, kan føre til en dispensation fra kravet om aktuelt at være tilknyttet arbejdsmarkedet, og at ansøgerens vikaransættelse ikke var af en sådan karakter. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af det elektroniske indkomstregister eIndkomst fremgik, at ansøgeren senest i november 2014 havde modtaget kontanthjælp. Udlændingenævnet tog ved afgørelsen endvidere stilling til, at ansøgeren var meddelt opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1, og at der derfor var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på lempeligere vilkår end normalt, såfremt ansøgeren havde udvist vilje til integration i det danske samfund. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det forhold, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet havde haft opholdstilladelse som flygtning i Danmark i mere end ni år, at ansøgeren havde deltaget i diverse AMU-kurser, og at ansøgeren periodevis havde været tilknyttet det danske arbejdsmarked, ikke kunne føre til, at ansøgeren kunne anses for at have udvist en sådan vilje til integration, at ansøgeren ikke skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15 (Lovforslag nr. L 180 fremsat den 26. april 2012, side 14), at baggrunden for, at en ansøger ikke har kunnet opfylde betingelserne nævnt i bestemmelsen, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at baggrunden for, at ansøgeren ikke var fast tilknyttet til arbejdsmarkedet eller var under uddannelse havde sammenhæng med ansøgerens flygtningestatus. FAM/2014/237.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed
Dato: 03-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. til en statsborger fra Rusland. Ansøgeren var i januar 2007 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og hun indrejste herefter i Danmark i februar 2007, I september 2007 var ansøgeren blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, og i december 2010 var hun blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse anført, at hun havde arbejdet fuldtid som grafiker i perioden fra marts 2009 til marts 2010 og fra oktober 2010 til juli 2011, og at hun siden december 2010 havde ejet en selvstædig grafikervirksomhed. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning indsendt beskrivelse af et projekt, ansøgeren havde stået for, registreringsbevis for ansøgerens virksomhed og personlige skatteoplysninger for årene 2009 til 2012. Ansøgeren eftersendte efterfølgende kopi af en række fakturaer udstedt i forbindelse med ansøgerens virksomhed. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra november 2009 til maj 2010 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, at ansøgeren i februar 2013, oktober 2013, og i marts 2014 indtjente 10.000 kr., og at ansøgeren i september 2014 indtjente 400 kr.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke på det foreliggende grundlag havde dokumenteret, at ansøgeren havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der er tale om et løbende femårigt krav, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og at de fem år derfor regnes op til det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne træffer afgørelse, det vil i denne sag sige fra december 2009 og frem. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret omfanget og karakteren af ansøgerens arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på baggrund af den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger og oplysninger om vekslende arbejdstider – ikke havde dokumenteret, at ansøgerens beskæftigelse i perioden fra december 2010 og frem kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren samlet højst havde været i ordinær beskæftigelse i 11,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet tog i forbindelse med afgørelsen ikke stilling til, i hvilket omfang ansøgerens fakturerede arbejdsopgaver ville kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, idet dette sammenlagt højst ville kunne medregnes med yderligere samlet 15 måneders beskæftigelse, og at dette således ikke ville kunne føre til, at ansøgeren hermed opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet havde ikke herved taget stilling til, at hvorvidt der var tale om deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse. FAM/2014/240.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 24-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran. I november 2013 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde siden juni 2008 haft opholdstilladelse i Danmark på forskellige grundlag, og han var senest i februar 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a stk. 2, nr. 1, og i maj 2013 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet anmodede i forbindelse med sagsbehandlingen Udlændingestyrelsen om en udtalelse vedrørende Udlændingestyrelsens praksis for udregning af beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, når en person har haft fuldtidsstudium og deltidsbeskæftigelse inden for den samme periode. Udlændingestyrelsen oplyste ved udtalelser i marts 2014 og juli 2014, at en ansøger godt kan kombinere uddannelse og deltidsarbejde, så længe perioderne med beskæftigelse og uddannelse ikke er udført i samme periode, medmindre beskæftigelsen er en del af uddannelsesforløbet.
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgeren i januar 2010 gennemførte uddannelsen til diplomingeniør, at der kun kunne medregnes de tre måneder heraf, der lå indenfor de eneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren i forbindelse med sin udannelse havde arbejdet ordinær fuldtid hos en dansk virksomhed i perioden mellem september 2009 og marts 2010, og at ansøgeren havde været i deltidsbeskæftigelse med 19 timer om ugen på et universitet i perioden mellem september 2010 og januar 2011. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren samlet set havde været i beskæftigelse eller uddannelse i ni måneder indenfor de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse - det vil sige i perioden fra november 2010 og frem. Udlændingenævnet fandt endvidere, at såfremt alene ansøgerens beskæftigelse – og ikke ansøgerens uddannelse – blev lagt til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet, havde ansøgeren efter oplysningerne i eIndkomst været beskæftiget på fuld tid i i alt 14 måneder, hvorved ansøgeren heller ikke opfyldte kravet om at være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste frem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/239.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet