Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Iran. Den pågældende var oprindeligt meddelt midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3. Den pågældende indgav i september 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen modtog i januar 2013 oplysninger fra kommunen om, at den pågældende havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden oktober 2012.

Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af nogle af undtagelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 11, stk. 11 (stærkt tilknytningsforhold), § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap), eller § 11, stk. 15 (udlændinge, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste otte år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund. FAM/2013/43.

Senest opdateret: 15-08-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen