Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp – Sygdom

Udlændingenævnet omgjorde i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Yemen. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i oktober 2003 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i april 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt således, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at fravige kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp som betingelse for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af aggressiv grøn stær, som hun fik som 37-årig, at hun var blind på det højre øje og havde svær synsnedsættelse på det venstre øje, og at hun led af svær hovedpine/migræne og reaktiv depression. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det fremgik af ansøgerens bopælskommunes vurdering, at det ikke var muligt at pege på, hvilke beskæftigelses- eller uddannelsesmål rehabiliteringsplanen skulle sigte mod, henset til den komplekse situation ansøgeren befandt sig i, og at det planlagte ressourceforløb blandt andet skulle hjælpe ansøgeren til at bedre hendes livskvalitet og accept af livssituation, og Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det fremgik af kommunens undersøgelse, at ansøgeren havde svært ved at navigere i eget hjem på grund af manglende syn. Udlændingenævnet fandt derfor efter en samlet vurdering, at der heller ikke for fremtiden var udsigt til, at ansøgeren ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2014/181.

Senest opdateret: 18-11-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen