Offentlig hjælp
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 29-07-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren indgav i maj 2014 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren havde i perioden fra maj 2011 til maj 2015 adskillige gange modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ansøgerens læge havde oplyst, at ansøgeren led af slidgigt i ryggen, hovedpine med migrænoide træk og posttraumatisk belastningsreaktion, at lidelserne var kroniske, og at hun grundet sin helbredsmæssige tilstand ikke var i stand til at kunne varetage arbejde hverken på kort eller lang sigt og ej heller selv, om der var skånemæssige hensyn, og at hun vurderedes uden arbejdsevne permanent. Ansøgeren havde fremsendt en udtalelse fra et jobcenter, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var bevilliget et ressourceforløb på fem år, idet det blev vurderet, at ansøgeren over tid og med den rette hjælp i form af en tværfaglig, håndholdt og langvarig indsats kunne opnå en forbedring af funktionsevnen. Til støtte for klagen var det anført, at ansøgeren opfyldte alle betingelserne for at være omfattet af den særregel, der gælder for flygtninge med mindst otte års lovligt ophold i Danmark, idet ansøgeren måtte betragtes som havende udvist vilje til integration ved en række integrationsfremmende aktiviteter, herunder praktik i en genbrugsbutik i et halvt år i 2003, at hun havde bestået prøve i Dansk 2 i 2007, og at hun havde gået på VUC og i 9. klasse i tre måneder i 2010.
Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt, idet ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste tre år, og at dette understøttedes af oplysninger fra e-Indkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra maj 2011 og senest i maj 2015 adskillige gange havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap). Det forhold, at det fremgik af en lægeerklæring fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af slidgigt i ryggen, hovedpine med migrænoide træk og posttraumatisk belastningsreaktion, at lidelserne havde været til stede i cirka ti år og var kroniske, at lidelserne ikke havde kunnet bedres, men at lidelserne alene havde kunnet stabiliseres, at ansøgerens prognose var dårlig, at ansøgeren grundet sin helbredsmæssige tilstand ikke var i stand til at kunne varetage arbejde hverken på kort eller lang sigt og ej heller, selv om der var skånemæssige hensyn, og at ansøgeren vurderedes uden arbejdsevne permanent, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af en afgørelse om ressourceforløb fra et jobcenter, at ansøgeren var blevet visiteret til et ressourceforløb i en periode på fem år fra juni 2014, idet det var rehabiliteringsteamets vurdering, at ansøgerens arbejdsevne kunne udvikles yderligere. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af en udtalelse fra jobcenteret, at ansøgeren over tid og med den rette hjælp i form af en tværfaglig, håndholdt og langvarig indsats kunne opnå bedring af funktionsevnen, samt at hvis ansøgerens funktionsevne på sigt blev bedret, burde det vurderes, om ansøgeren kunne deltage i en yderst skånsom arbejdsprøvning med rette skånehensyn og mentortilknytning. Udlændingenævnet fandt derfor, at det på den baggrund ikke var godtgjort eller sandsynliggjort at være udelukket, at ansøgeren på et senere tidspunkt ikke ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren havde anført, at hun havde været i praktik i en genbrugsbutik i et halvt år i 2003, at hun havde bestået prøve i Dansk 2 i 2007, og at hun havde gået på VUC og i 9. klasse i tre måneder i 2010. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse oplysninger ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren i perioden fra 2003 til 2010 alene havde deltaget i begrænset omfang i integrationsfremmende aktiviteter, og idet hun siden 2010 ikke sås at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund via deltagelse i undervisning eller andre aktiviteter. FAM/2015/144.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 13-07-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en serbisk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra januar 2011 til april 2015 havde modtaget ydelser efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, at der var mulighed for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere vilkår end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at hun ikke led af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at hun i perioden fra februar 2011 til marts 2013 havde været i beskæftigelse 20 timer om ugen, og at hun siden marts 2013 efter egne oplysninger havde været i beskæftigelse 30 timer om ugen. Det forhold, at det fremgik af udtalelse fra juni 2011 fra Middelfart Rygcenter, at ansøgeren havde langvarige og tilsyneladende forværrende lænderygsmerter ledsaget af regelmæssige episoder med fuldstændig symptomfravær, at hendes ryglidelse vurderedes stationær med varigt skånebehov, og at det fremgik af udtalelse fra marts 2014 fra Jobcenter Kolding, at ansøgeren havde modtaget ydelserne efter lov om aktiv socialpolitik, fordi hun på grund af ryggenerne ikke var i stand til at varetage en fuldtidsstilling, og at hun på grund af disse ryggener samt hendes ægtefælles pasningsbehov ej heller havde været forsøgt reaktiveret, kunne ikke føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det ligeledes fremgik af udtalelse fra juni 2011 fra Middelfart Rygcenter, at der var mulighed for forbedring, hvis der iværksattes et kontinuerligt træningsforløb, og at ansøgeren angiveligt ikke var forsøgt behandlet konservativt for lænderygproblematikken. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens helbredsmæssige tilstand ikke på afgørelsestidspunktet var af en sådan karakter og omfang, at kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp kunne fraviges henset til, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2015/84.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 13-07-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Kosovo. Ansøgeren havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i form af kontanthjælp som supplement til sin lønindtægt, idet beløbet blev udbetalt efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioderne fra januar 2014 til april 2014 og fra juni 2014 til september 2014 havde modtaget ydelser efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han ikke inden for de sidste syv år forud for klagetidspunktet havde ansøgt om at modtage offentlig hjælp, at han ikke kunne nægte at modtage supplerende kontanthjælp fra kommunen, der blev udbetalt uden, at han havde ansøgt herom, og at han anså det for urimeligt, hvis han på baggrund heraf ansås for ikke at opfylde betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde i forbindelse vægt på, at ydelserne, som ansøgeren havde modtaget i perioderne fra januar 2014 til april 2014 og fra juni 2014 til september 2014, var ydelser udbetalt til forsørgelse, at kommunen siden april 2014 havde udbetalt i alt 9.586 kr. til ansøgeren, og at han var oplyst om, at han – så længe hans ægtefælle modtog kontanthjælp – ville få udbetalt supplerende kontanthjælp, når hans indtægter lå under to gange kontanthjælpstaksten. Udlændingenævnet bemærkede, at udbetaling af supplerende kontanthjælp til ansøgeren var begrundet i reglerne om ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt, hvorefter enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for blandt andet at forsørge sig selv og sin ægtefælle, jf. § 2 a i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde skrevet under på sin ægtefælles ansøgning om kontanthjælp, og at han på den baggrund – henset til reglerne om gensidig forsørgelsespligt – ansås for at være medansøgende i forhold til sin ægtefælles sag om udbetaling af sociale ydelser. Det forhold, at kommunen havde oplyst, at ansøgeren ikke havde modtaget vejledning om modtagelse af sociale ydelser, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle ansøgte om kontanthjælp i januar 2012, og at det ikke fremgik af kommunens journal, at ansøgeren havde oplyst kommunen om en forestående sag om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne personlige, herunder helbredsmæssige, forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere vilkår end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. FAM/2015/85.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp – Sygdom
Dato: 18-11-2014Udlændingenævnet omgjorde i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Yemen. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i oktober 2003 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i april 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt således, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at fravige kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp som betingelse for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af aggressiv grøn stær, som hun fik som 37-årig, at hun var blind på det højre øje og havde svær synsnedsættelse på det venstre øje, og at hun led af svær hovedpine/migræne og reaktiv depression. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det fremgik af ansøgerens bopælskommunes vurdering, at det ikke var muligt at pege på, hvilke beskæftigelses- eller uddannelsesmål rehabiliteringsplanen skulle sigte mod, henset til den komplekse situation ansøgeren befandt sig i, og at det planlagte ressourceforløb blandt andet skulle hjælpe ansøgeren til at bedre hendes livskvalitet og accept af livssituation, og Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det fremgik af kommunens undersøgelse, at ansøgeren havde svært ved at navigere i eget hjem på grund af manglende syn. Udlændingenævnet fandt derfor efter en samlet vurdering, at der heller ikke for fremtiden var udsigt til, at ansøgeren ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2014/181.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 04-08-2014Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Congo. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juni 2004 i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I juli 2012 søgte ansøgeren om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen havde i april 2014 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i januar 2011 modtog 2.250 kr. i offentlig hjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse havde modtaget offentlig hjælp, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, og at der ikke fandtes grundlag for at fravige bestemmelsen. FAM/2014/116.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 16-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Tyrkiet. Den pågældende indgav i maj 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde med undtagelse af juni og juli 2013 modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden februar 2012. Ansøgerens læge havde oplyst, at ansøgeren havde været på kontanthjælp i perioder på grund af psykisk lidelse, og at hun i slutningen af 2013 havde været indlagt på psykiatrisk afdeling blandt andet med henblik på udredning af akut psykose.
Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap). Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der var udfærdiget en behandlingsplan for ansøgeren, at hun påbegyndte antipsykotisk behandling med en ny medicin, og at hun snart ville færdiggøre en uddannelse til tandklinikassistent. På den baggrund kunne det ikke på afgørelsestidspunktet udelukkes, at ansøgeren senere ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2014/83.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 14-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Rusland. Den pågældende var oprindeligt meddelt midlertidig opholdstilladelse i Danmark i marts 2005 i en alder af 65 år. Ansøgeren indgav i marts 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren havde i perioderne fra maj 2011 til maj 2012 og fra oktober 2012 og frem modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens alder på indrejsetidspunktet svarede til den danske folkepensionsalder, og at hun havde været afskåret fra at oppebære dansk folkepension, da hun ikke havde haft fast bopæl her i landet i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at kommunen havde oplyst, at begrundelsen for at yde ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 27 var, at hun var 74 år gammel, uden formue og indtægter, og at ansøgeren opfyldte betingelserne i lov om aktiv socialpolitiks § 27 om at have nået efterlønsalderen og ikke kunne få folkepension på grund af optjeningsreglerne. På den baggrund og under hensyn til, at ansøgeren var 74 år, fandt Udlændingenævnet, at den af ansøgeren modtagne kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 27 måtte sidestilles med folkepension, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, sidste led. Udlændingenævnet henviste herved til, at det fremgik af bemærkningerne til lov nr. 301 af 19. april 2006, afsnit 6.2., at ”Førtidspensionister, der ikke kan få fuld pension på grund af betingelserne om optjening, kan efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003 få supplerende hjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik. Hjælp ydes efter en behovsmæssig vurdering og kan både gives som et fast løbende tillæg af forsørgelsesmæssig karakter og som enkeltydelser. En folkepensionist vil imidlertid få tilsvarende supplerende hjælp til en tilkendt brøk-folkepension udbetalt efter pensionsloven eller anden lovgivning. Ved at undtage ydelser, der må sidestilles med pension, fra 1-års-karensperioden stilles modtagere af supplerende ydelser til en brøk-førtidspension ikke ringere end brøkfolkepensionister, som modtager supplerende ydelser. Regeringen finder derfor, at modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, der må sidestilles med pension eller løn, ikke skal være til hinder for ægtefællesammenføring.” FAM/2014/81.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget offentlig hjælp, og at hun led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Under sagens behandling blev det af ansøgerens kommune endvidere oplyst, at ansøgeren var i aktivering i en mentorordning, og at ansøgeren fortsat forventedes at komme i beskæftigelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun var syg og led af PTSD henset til, at det ikke fandtes dokumenteret, at ansøgeren ikke på sigt ville kunne komme i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgerens tvillingebroder led af PTSD og var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på det til sagen oplyste om, at ansøgerens funktionsniveau ville kunne bedres over tid, hvorfor Udlændingenævnet ikke fandt det uforholdsmæssigt at henvise ansøgeren til at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, på et senere tidspunkt. Udlændingenævnet fandt ydermere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, herunder såfremt Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige det. FAM/2014/94.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. april 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 07-04-2014Udlændingenævnet omgjorde i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Eritrea. Ansøgeren, der i november 2012 havde indgivet en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, havde i april 2012 og marts 2013 modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv social politik. Ansøgeren havde i henholdsvis maj 2012 og oktober 2013 gjort kommunen opmærksom på, at han ikke var berettiget til kontanthjælp i de pågældende måneder, og at udbetalingerne skyldtes forhold ved kommunen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde modtaget offentlig hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv social politik, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde ansøgt om kontanthjælp, og at den fejlagtige udbetaling af kontanthjælp skyldtes forhold ved kommunen. FAM/2014/56.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. april 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp – 3-årig karens
Dato: 03-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra det tidligere Jugoslavien. Ansøgeren, der i februar 2013 indgav en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, havde til sagen oplyst, at han frem til december 2010 havde modtaget starthjælp efter integrationsloven. Det fremgik endvidere af sagen, at ansøgeren i januar 2011 havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv social politiks § 25.
Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at han på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at han siden februar 2011 havde været i fuldtidsbeskæftigelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at det er tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er afgørende for den 3-årige periode. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren led af blandt andet PTSD, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren siden februar 2011 havde varetaget et fuldtidsarbejde og således måtte antages at kunne opfylde de grundlæggende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/55.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet