Tidsubegrænset opholdstilladelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse
Dato: 10-06-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger. Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden december 2005 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til en herboende flygtning i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det fremgik desuden, at ansøgeren i perioden fra oktober 2013 til juni 2014 havde været i beskæftigelse 37 timer ugentligt, at han fra oktober 2013 til april 2015 havde været under uddannelse som smed, og at han i maj 2015 ikke havde været i lønnet beskæftigelse. Det fremgik endvidere, at ansøgeren var stærkt ordblind.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indtil april 2015 havde været under uddannelse som smed og efter det oplyste ikke på afgørelsestidspunktet var under videregående uddannelse, ligesom ansøgeren ikke var i lønnet beskæftigelse i maj 2015. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en igangværende erhvervsuddannelse ikke opfylder udlændingelovens betingelse om, at ansøgeren skal være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse, da sidstnævnte alene omfatter videregående uddannelser. Udlændingenævnet fandt i øvrigt, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke sås dokumenteret, at omfanget af ansøgerens ordblindhed var af en sådan karakter, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, burde fraviges under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren efter de foreliggende oplysninger havde gennemført et uddannelsesforløb som smed. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren efter advokatens opfattelse ville få meget svært ved at få et arbejde, idet ansøgeren ikke var i stand til at læse hverken vejledninger, SMS’er eller e-mails, og at han ikke havde mulighed for at tage en uddannelse, der krævede nogen form for boglighed, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at det forhold, at ansøgeren efter endt uddannelse ikke havde fundet et job, ikke i sig selv kunne føre til, at det måtte anses for uforholdsmæssigt at stille krav om, at ansøgeren skulle opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, idet alle typer af lønnet arbejde i en uopsagt stilling er tilstrækkelige til at opfylde kravet, og idet ansøgeren tidligere havde været i beskæftigelse i længere perioder. FAM/2015/106.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 27-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2004 som kvoteflygtning, og havde i perioden frem til afgørelsestidspunktet været beskæftiget flere steder, primært som lagermedarbejder, servicemedarbejder og chauffør. Ansøgeren havde desuden gennemført enkelte kurser i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren alene havde været i beskæftigelse i 11 måneder indenfor de seneste fem år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at de kurser, ansøgeren havde gennemført, ikke kunne indgå i vurderingen, da alene afsluttede gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at kravet om mindst tre års uddannelse eller beskæftigelse inden for de seneste fem år ikke kunne fraviges på baggrund af udlændingelovens § 11, stk. 15, uanset at ansøgeren havde haft lovligt ophold i mere end otte år i medfør af udlændingelovens § 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15, at baggrunden for, at den pågældende ikke har kunnet opfylde betingelserne, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ansøgeren havde været i beskæftigelse, men at han blot ikke havde været i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/44.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Repatriering
Dato: 21-05-2015Udlændingenævnet genoptog sin afgørelse fra april 2013 og omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger under henvisning til, at hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i juni 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og udrejste i perioden fra september 2010 til august 2012 til Rusland i forbindelse med forsøg på repatriering. Udlændingestyrelsen forlængede i november 2012 ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Udlændingenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Udlændingenævnet i februar 2014 traf afgørelse vedrørende ansøgerens tidligere ægtefælles ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvormed Udlændingenævnet samtidig tilkendegav en ændret praksis for vurdering af kriteriet ”fem års lovligt ophold”, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet omgjorde således i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til ansøgerens tidligere ægtefælle under henvisning til, at han samlet set havde haft fem års lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at forholdene vedrørende udrejse, ophold i Rusland samt efterfølgende indrejse på ny i Danmark i henholdsvis ansøgerens og ansøgerens tidligere ægtefælles sager var identiske. FAM/2015/57.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 13-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Ukraine. Ansøgeren blev første gang meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2008. Ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse flere steder som landbrugsmedhjælper og havde herudover haft en barselsperiode.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst og ansøgerens lønsedler, at hun alene sås at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra april 2011 til og med november 2011, i januar måned 2012, i perioden fra oktober 2012 til maj 2013, i perioden fra december 2013 til marts 2014, og i perioden fra september 2014 til maj 2015, i alt 28 måneder. Ansøgeren sås ikke på noget tidspunkt inden for de seneste fem år yderligere at have været i ordinær deltidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens angivne barselsperiode fra maj 2010 til november 2010 ikke kunne indgå i beregningen, idet hendes barselsperiode ikke sås at være afholdt inden for samme ansættelsesforhold. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren – efter sine egne oplysninger – efter sin barsel havde indgået en ny ansættelseskontrakt med sin tidligere arbejdsgiver, ligesom hendes barselsperiode afsluttedes i november 2010, og hendes nye ansættelse hos hendes tidligere arbejdsgiver først påbegyndtes i februar 2012. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens barselsperiode ikke kunne anses som værende inden for rammerne af ét ansættelsesforhold og dermed ikke kunne medregnes i hendes beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været fuldtidsbeskæftiget i to år og fire måneder i de seneste fem år forud for afgørelsen, og at hun dermed ikke opfyldte betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år i de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/50.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Alder – Sygdom
Dato: 13-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en kinesisk statsborger. Ansøgeren var 76 år, havde ringe skolemæssige kundskaber fra hjemlandet og havde gennemgået operationer for sin nyre og for grå stær. Ansøgeren havde endvidere – trods flere forsøg på at tilegne sig danskkundskaber – ikke udvist progression, idet hun grundet de helbredsmæssige forhold havde været nødt til at afbryde danskundervisningsforløbet gentagne gange.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder den pågældendes alder og helbredsmæssige forhold, måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, at hun ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14. FAM/2015/71.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Selvforsørgel-seskravet
Dato: 13-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en irakisk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og at ansøgeren således ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra april 2011 og senest i maj 2015 havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningen ikke havde oplyst at lide af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at det fremgik af udskrifter fra november 2010 fra et jobcenter, at ansøgeren var blevet tilmeldt et traumecenter i 2005 på grund af svære PTSD-symptomer, at hendes PTSD-symptomer blev stærkt forværret, efter at hun i 2009 blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, at hun efter jobcenterets opfattelse var meget langt fra arbejdsmarkedet, ligesom yderligere forsøg på arbejdsprøvning på daværende tidspunkt skønnedes udsigtsløse og unødvendigt belastende, og at hvis der skulle iværksættes yderligere tiltag, ville det kræve, at hun havde god tid til at tilvænne sig tanken herom, at der ikke skulle stilles for store krav til hende, og at arbejdspladsen skulle kunne rumme hendes massive vanskeligheder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Udlændingenævnet i marts 2015 anmodede ansøgeren om at oplyse, hvorvidt hun var kommunalt afklaret i et beskæftigelsesmæssigt sigte, og at Udlændingenævnet ikke sås at have modtaget yderligere oplysninger om ansøgerens status i kommunen. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgik af udskrift fra april 2015 fra ansøgerens læge, at ansøgeren i februar 2015 og i marts 2015 var til lægekonsultation på grund af frygt for brystkræft, og at hun i april 2015 var til lægekonsultation for muskelsmerter og spændinger. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at oplysningerne herom ikke kunne føre til en anden vurdering, da der ikke herved var oplyst om omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 15, uanset at hun siden november 1999 havde haft opholdstilladelse i Danmark, og uanset at hun siden november 2000 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hun ikke vurderedes at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren i perioden fra 2000 til 2003 modtog sprogundervisning på en sprogskole, at hun i 2003 gennemførte kurser om samfundsforståelse, at hun i 2007 erhvervede et dansk kørekort med henblik på at blive en del af det danske arbejdsmarked, at hun i perioden fra 2005 til 2008 var 25 timer om ugen på et traumecenter, at hun i perioden fra 2007 til 2008 var tilmeldt danskuddannelse 2 og bestod Prøve i Dansk 2, at hun havde deltaget i aktiveringsforløb ved traumecenteret, og at hun havde underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ovennævnte oplysninger ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren i perioden fra 2000 til 2008 alene i begrænset omfang havde deltaget i integrationsfremmende aktiviteter, og idet hun siden 2008 ikke sås at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund via deltagelse i undervisning eller andre aktiviteter. FAM/2015/55.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige
Dato: 12-05-2015Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdtilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Irak. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, da han på styrelsens afgørelsestidspunkt havde gæld til SKAT på 622,05 kr.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet ikke fandt, at ansøgeren burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at SKAT ved telefonisk henvendelse i april 2015 havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke længere havde nogen gæld, og at han som følge af rentetilskrivninger nu blot skyldte 19 øre. FAM/2015/91.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse – Jobrotation
Dato: 08-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger, der siden december 2004 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren anmodede efterfølgende Udlændingestyrelsen om at genoptage sagen på baggrund af, at ansøgeren i september 2013 var påbegyndt en videregående uddannelse, hvilket ikke var indgået i grundlaget for styrelsens afgørelse. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2014 ansøgeren, at styrelsen havde genoptaget sagen og meddelte samtidig på ny ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, da ansøgeren fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse. I forbindelse med påklage af Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2014 til Udlændingenævnet anførte ansøgerens advokat, at ansøgeren aktuelt var i beskæftigelse som kontorassistent i jobrotation, og at Udlændingestyrelsen i øvrigt efter hans opfattelse burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne anses for at være i ordinær beskæftigelse i en tidsubegrænset stilling, da ansættelse i jobrotation ikke kan anses for aktuel beskæftigelse i henhold til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at Udlændingestyrelsen burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen, at ansøgeren på daværende tidspunkt var studerende, og at ansøgeren efter ansøgerens advokats vurdering i december 2013 opfyldte alle betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det indgik ligeledes i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at hun fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse, ikke burde tillægges vægt, og at ansøgeren rettelig skulle være meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, er en løbende betingelse, der skal være opfyldt på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, og at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse fra december 2013 alene havde taget stilling til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, og ikke herved havde vurderet, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2015/62.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom
Dato: 06-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en libanesisk statsborger. Ansøgeren, som blev behandlet med blandt andet 10 mg morfin seks gange om dagen, led af blandt andet kroniske skulderforandringer, kroniske forandringer i højre hofteled og kroniske forandringer af artrosemæssig karakter. Ansøgerens sygdom og medicinske behandling påvirkede hendes kognitive evne, herunder hendes koncentrations- og indlæringsevne.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens helbredsmæssige forhold, herunder at hun havde en væsentligt nedsat stand- og gangfunktion, at hun var bevilget personlig pleje i form af hjælp til bad og toiletbesøg, at hendes ægtefælle var ansat som plejer for hende, og at hun led af depression i moderat til svær grad. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det fremgik af kommunens journalrapport, at ansøgeren ikke havde kunnet deltage i danskundervisningen grundet sygdom, og at kommunen løbende havde fulgt op på muligheden for danskundervisning, men at det på intet tidspunkt havde været muligt for hende at deltage på grund af hendes sygdom. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet af persongruppen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan dispenseres fra nogle af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen), tilsiger det. FAM/2015/61.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 24-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Peru, der i december 2006 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var under uddannelse eller i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9.
Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ægtefælle til Udlændingenævnet selv havde oplyst, at ansøgeren ikke aktuelt var i beskæftigelse, da ansøgeren afventede en praktikplads. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgerens ægtefælle til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren, såfremt Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen inden april 2014, havde opfyldt betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke herved var oplyst om sådanne omstændigheder, som kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det er ansøgerens forhold på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, og at længden af sagsbehandlingstiden hos Udlændingestyrelsen ikke i sig selv kunne danne grundlag for dispensation fra kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde mulighed for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, på et senere tidspunkt. FAM/2015/100.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet