Tidsubegrænset opholdstilladelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 24-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en tyrkisk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin niendeklasses afgangsprøve i danskdisciplinerne ”læsning”, ”retskrivning”, ”skriftlig fremstilling” og ”mundtlig” fik karaktererne 00, 00, 02 og 02. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke sås at have aflagt tiendeklasses afgangsprøve i dansk. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at det forhold, at ansøgeren i forbindelse med grundforløbet på SOSU Sjælland var blevet tildelt standpunktskarakteren 7 i faget Dansk F, der var blevet overført til prøvekarakter, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet alene karakter for aflagt prøve i dansk kan føre til, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, kan anses for opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at det fremgik af en udtalelse fra oktober 2014 fra ansøgerens folkeskole, at ansøgeren igennem hele skoleforløbet fra 0. til 9. klasse havde haft indlæringsvanskeligheder i dansk, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det ikke kunne udelukkes, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. FAM/2015/126.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 26-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 til en jordansk statsborger. Ansøgeren oplyste, at hun ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse inden for de seneste fem år på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Center for Psykiatrisk og Psykoterapeutisk Behandling havde udtalt, at ansøgeren var blevet henvist til centret af sin egen læge på grund af indikationer for udtalte sorg- og krisereaktioner, at ansøgerens ægtefælle havde været udsat for en ulykke, at ansøgeren var midt i en barselsorlov, da ulykken skete, at ægtefællens helbred forværredes betragteligt i 2008, og at ansøgeren siden havde passet ægtefællen og børnene. Det fremgik endvidere af udtalelsen, at ansøgeren ikke havde haft lønnet arbejde i Danmark, og at ansøgeren ikke havde modtaget kontanthjælp. Til støtte for klagen til Udlændingenævnet anførte ansøgeren, at hendes ægtefælle var førtidspensionist, at hun på fuldtid havde passet ægtefællen og børnene, og at hun havde svært ved at se sig selv som udearbejdende arbejdstager.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ifølge sine egne oplysninger ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for at give opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, herunder såfremt Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige det. De forhold, at ansøgerens ægtefælle var kronisk syg og førtidspensionist, at ansøgeren passede ægtefællen og børnene siden ægtefællens ulykke, og at ansøgeren havde svært ved at se sig selv som udearbejdende arbejdstager, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da disse forhold ikke var af en sådan karakter og omfang, at ansøgeren ikke havde haft og ikke fremadrettet havde mulighed for at opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet. FAM/2015/19.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsdrivende
Dato: 23-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Thailand. Ansøgeren havde været selvstændig erhvervsdrivende i perioden fra juni 2007 til og med juni 2010 og igen fra august 2010 til ansøgningstidspunktet i april 2014.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller været selvstændig erhvervsdrivende i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af ansøgerens virksomheds regnskaber fremgik, at ansøgeren i 2010 havde en omsætning på 152.440 kr., i 2011 havde en omsætning på 106.240 kr., i 2012 havde en omsætning på 90.640 kr., og i 2013 havde en omsætning på 97.840 kr., samt at det af virksomhedens hjemmeside fremgik, at en times traditionel thaimassage koster 400 kr. Udlændingenævnet fandt, at uanset at beregningen af ansøgerens arbejdstid ikke alene kunne ske på baggrund af en timeløn på 400 kr., så havde ansøgeren ikke godtgjort, at ansøgeren i den pågældende periode havde haft beskæftigelse i et sådant omfang, at det kunne sidestilles med tre års ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde fremlagt årsregnskab for 2014. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke ud fra de foreliggende oplysninger i perioden fra marts 2010 til og med december 2013 på noget tidspunkt havde opfyldt timeantallet for ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at indhente oplysninger om virksomheden for 2014, da ansøgeren alligevel ikke ville kunne opfylde kravet om mindst tre års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste fem år. FAM/2015/81.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 23-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kosovo. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark første gang i maj 2000 efter den dagældende Kosovo-nødlov, og opholdstilladelsen blev senest forlænget til juni 2015 efter udlændingelovens tidligere § 9, stk. 2, nr. 5. Ansøgeren mente at lide af et handicap der forhindrede ham i at opfylde kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Ansøgeren havde siden april 2006 arbejdet 37 timer om ugen som servicemedarbejder. Desuden fremgik det af ansøgningen, at ansøgeren havde fulgt undervisning på et sprogcenter, men at ansøgeren på grund af sine traumer ikke havde mulighed for at afslutte det normale undervisningsforløb på Danskuddannelse 2, hvilket det blev vurderet, at ansøgeren heller ikke kunne i fremtiden. Ansøgeren bestod i juni 2008 nogle vejledende modultests i nogle discipliner på Danskuddannelse 2 og 3. Det fremgik af en udtalelse fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af posttraumatisk stress syndrom (PTSD), at ansøgeren havde svære mareridt og flash-backs, at han uden forbedringsresultat havde deltaget i behandlingsforløb hos en psykiater og en psykolog, at tilstanden blev vurderet, som varig og at han på den baggrund ikke havde kunnet opfylde kravet om at bestå Prøve i Dansk 1. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at han havde opholdt sig i Danmark i næsten 15 år, at han havde fire børn, hvoraf tre var født i Danmark, og at hans ægtefælle og børn var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren siden juli 2004 havde opholdt sig lovligt i Danmark med opholdstilladelse efter udlændingelovens tidligere § 9, stk. 2, nr. 5 og dermed opfyldte den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke fandtes sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde fulgt undervisningen på et sprogcenter og at ansøgeren på grund af traumer ikke havde haft mulighed for at afslutte det normale undervisningsforløb på Danskuddannelse 2, hvilket det blev vurderet, at ansøgeren heller ikke ville kunne i fremtiden. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens læge havde udtalt, at ansøgeren led af PTSD, at han havde svære mareridt og flashbacks, at han uden forbedringsresultat havde deltaget i behandlingsforløb hos en psykiater og en psykolog, at tilstanden ansås for at være varig, og at han på baggrund heraf ikke kunne opfylde kravet om at bestå Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne bestå en Prøve i Dansk 1 eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden april 2006 havde arbejdet 37 timer om ugen som servicemedarbejder, hvor han efter sine egne oplysninger talte dansk med kolleger og kunder, og at han i juni 2008 havde bestået vejledende modultests i nogle discipliner på Danskuddannelse 2 og 3. Udlændingenævnet fandt således ikke, at det var uproportionalt at stille betingelsen i udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 7, overfor ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke er et krav om forudgående deltagelse i danskundervisning for at bestå Prøve i Dansk 1. Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren efter 15 år i Danmark havde mange danske venner og følte sig integreret i det danske samfund, og der efter ansøgerens opfattelse måtte være mulighed for at dispensere for danskprøvekravet i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 15, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 11, stk. 15, som efter bestemmelsens ordlyd alene omhandler udlændinge, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste otte år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8. FAM/2015/130.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 23-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en kosovosk statsborger, som i 2006 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen oplyst, at han havde bestået Prøve i Dansk 1, at han siden 2007 havde arbejdet 37 timer pr. uge, og at han ikke led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Vedlagt ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse var ansøgerens bevis for Prøve i Dansk 2, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden november 2009 til december 2009 havde aflagt Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 1,3. Det fremgik af bevisets side 2, at der for at bestå Prøve i Dansk 2 skal være opnået et karaktergennemsnit på minimum 2,0. Ansøgeren sendte i november 2014 under klagesagen hos Udlændingenævnet en udskrift fra egen læge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren tidligere havde været i et langvarigt samtaleforløb hos en psykiater, som på afgørelsestidspunktet var afsluttet, da det blev vurderet, at der ikke var yderligere effekt af samtaleforløbet, og at lægen vurderede – efter konsultationsbesøg i november 2014 – at ansøgeren led af PTSD, psykotisk kropsopfattelse, fortsatte natlige mareridt og flash-backs.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren alene havde fremlagt dokumentation for at have aflagt Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 1,3, og at det forudsatte et karaktergennemsnit på minimum 02 at bestå danskprøven. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der i sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, der kunne give ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at ansøgeren ikke led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgerens egen læge havde vurderet, at ansøgeren led af PTSD, psykotisk kropsopfattelse, fortsatte natlige mareridt og flash-backs, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet ikke fandt det dokumenteret, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ansøgeren i november-december 2009 havde aflagt Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 1,3, men at ansøgeren ikke siden sås at have været tilmeldt Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende niveau, hvorfor det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at bestå Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke var uproportionalt at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, overfor ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at der ikke er krav til forudgående deltagelse i danskundervisning for at bestå en Prøve i Dansk 1. FAM/2015/74.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 19-03-2015Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger, som var meddelt afslag under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var døv, og at ansøgerens advokat havde fremsendt en kopi af ansøgerens bevis for skriftlig Prøve i Dansk 1 samt tilhørende erklæring fra Undervisningsministeriet, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var fritaget for at gå til prøven i mundtlig kommunikation, og at prøvebeviset var fuldt ud gyldigt. FAM/2015/79.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 19-03-2015Udlændingenævnet hjemviste i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en ukrainsk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var døv, og at ansøgerens advokat i januar 2015 havde fremsendt ansøgerens bevis for bestået skriftlig Prøve i Dansk 1 samt tilhørende erklæring fra december 2014 fra Undervisningsministeriet, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var fritaget for at gå til prøven i mundtlig kommunikation, og at prøvebeviset var fuldt gyldigt. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2015/88.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Erklæring om integration og aktivt medborgerskab
Dato: 17-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs palæstinenser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, under henvisning til, at han ikke ønskede at underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i Danmark af religiøse årsager. Ansøgeren indgav i juli 2013 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren oplyste i august 2013 til Udlændingestyrelsen, at han ikke kunne underskrive erklæringen, da indholdet stred imod hans religion, og at han var uenig i de overordnede principper, herunder i forhold til kvinders og homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren anførte endvidere, at han kendte flere, der ikke havde underskrevet erklæringen, men som alligevel havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse. I november 2013 anførte ansøgeren blandt andet, at det skabte ulighed mellem forskellige indbyggere, at nogle havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse, før kravet om underskrift på erklæringen blev indført.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have underskrevet erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse, idet ansøgeren ikke af fysiske grunde eller handicap var afskåret fra at kunne underskrive erklæringen, men at han gerne ville kunne acceptere den, ligesom han heller ikke efter det oplyste led af psykisk sygdom eller et psykisk handicap, der bevirkede, at han end ikke forstod betydningen af erklæringen. Udlændingenævnet fandt således ikke, at ansøgeren var omfattet af den persongruppe, som af ganske særlige omstændigheder ikke skulle underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det forhold, at ansøgeren af religiøse årsager ikke ønskede at underskrive erklæringen, herunder at han ikke støttede rettigheder for kvinder og homoseksuelle, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede herved, at det alene er fysiske hindringer eller psykisk sygdom, der kan føre til en fravigelse af kravet om, at udlændinge skal underskrive en erklæring om integration og medborgerskab, men at der derudover som udgangspunkt fortsat gælder et krav om udtrykkelig accept af denne. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at kravet om en underskrift skabte ulighed mellem udlændinge, der havde søgt henholdsvis før og efter at kravet blev indført, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede herved, at det er de gældende regler på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, hvilke betingelser en udlænding skal opfylde for at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2015/47.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 16-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en georgisk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Ansøgeren havde til støtte for klagen over afgørelsen anført, at hun havde opholdt sig i Danmark i næsten 11 år, at hun under sit ophold i Danmark havde deltaget aktivt i arbejds- og uddannelsestilbud i videst muligt omfang, at hun i 2011 opfyldte beskæftigelseskravet, men at hun primo 2011 var uheldig at få konstateret slidgigt i skulder og knæ, og at dette var årsagen til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra marts 2010 til december 2010 havde modtaget sygedagpenge, at ansøgeren i perioden fra august 2010 til september 2010 havde arbejdet under 60 timer pr. måned, og at ansøgeren siden december 2013 havde været beskæftiget i en fleksjobordning.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret at have været i fleksjob siden december 2013, og at det følger af Udlændingenævnets praksis, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i december 2010 havde været i deltidsbeskæftigelse, hvortil Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren i ansøgningen havde angivet, at hun i perioden fra maj 2010 til marts 2011 havde arbejdet 37 timer pr. uge, men at det alene fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet mere end 60 timer pr. måned i december 2010. Udlændingenævnet fandt, da ansøgeren ikke på anden måde havde dokumenteret sin beskæftigelse i den angivne periode, at alene december 2010 kunne medregnes. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 15 måneder og i deltidsbeskæftigelse i én måned svarende til ca. 0,6 måneders fuldtidsbeskæftigelse, i alt 15,6 måneders ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun i 2011 opfyldte betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det kun er beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende femårig periode. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun primo 2011 var uheldig at få konstateret slidgigt i skulder og knæ, og at dette var årsagen til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde en lidelse, som udelukkede hende fra at opfylde beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var i en fleksjobordning, hvor hun arbejdede 12,5 timer pr. uge, og at det således ikke på afgørelsestidspunktet kunne anses for udelukket, at hun på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8., idet det blev bemærket, at beskæftigelse i fleksjob sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/28.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 13-03-2015Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i maj 2006 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at der skete en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han var døvstum, at han ikke kunne opnå hørelse med høreapparater, og at han var afhængig af tegnsprogstolk i kommunikationen med hørende. Udlændingenævnet tillagde det endvidere afgørende betydning, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgik af eIndkomst om ansøgerens beskæftigelse i perioden fra juli 2010 til datoen for Udlændingenævnets afgørelse, kunne lægges til grund, at ansøgeren havde udfoldet betydelige bestræbelser på at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at Danske Døves Landsforbund i en erklæring havde anført, at ansøgerens muligheder for beskæftigelse var stærkt indskrænkede, at ansøgeren havde søgt flere jobs, og at ansøgeren ønskede et arbejde, hvis det var muligt. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/67.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet