Tidsubegrænset opholdstilladelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en marokkansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde indsendt dokumentation for at have været under uddannelse i et år og syv måneder som social- og sundhedshjælper. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet fra februar 2013 til december 2014, idet han var ansat som social- og sundhedshjælper på to plejehjem, hvor han havde et timetal på mellem 12 og 276 timer om måneden. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var ansøgeren under uddannelse som social- og sundhedsassistent.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet det alene var dokumenteret, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i seks måneder. Ansøgeren havde arbejdet deltid i 11 måneder, som svarede til godt seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at ansættelse med over 30 timer per uge anses som ordinær beskæftigelse, mens en ugentlig ansættelse med 15-30 timer anses som deltidsbeskæftigelse, som omregnes til ordinær fuldtidsbeskæftigelse med 3/5. Det bemærkedes, at ansøgerens arbejde på de to plejehjem under hans endnu ikke afsluttede social- og sundhedsassistent uddannelse indgik i denne beregning. Udlændingenævnet oplyste samtidig, at deltidsarbejde udført under en afsluttet uddannelse ikke kan indgå ved beregningen af, hvorvidt udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 er opfyldt, da det alene er afsluttede uddannelser, der indgår i beregningen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens beskæftigelse, hvor han arbejdede mindre end 15 timer ugentligt ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kunne anses for opfyldt, idet det alene er beskæftigelse med mindst 15 timer ugentligt, der kan indgå i denne beregning. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren samlet set havde været under uddannelse i et år og syv måneder, idet hans samlede danskuddannelser ikke indgik i beregningen af, hvorvidt han havde været under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, da alene gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser eller lignende kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren havde haft deltidsbeskæftigelse samtidig med sine studier (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent), og at ansøgeren derfor samlet set havde været under uddannelse og fuldtidsbeskæftiget i godt to år og syv måneder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i tre år inden for de sidste fem år, og at ansøgeren således ikke på afgørelsestidspunktet opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/13.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed – Støtte til handicappet barn
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, da ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren drev selvstændig erhvervsvirksomhed fra april 2011 til september 2013. Ansøgeren havde desuden en datter, der var forsinket i sin motoriske udvikling, led af krampeanfald, og gentagne gange var blevet undersøgt og havde været indlagt på hospitalet, og ansøgeren var selv diagnosticeret med PTSD. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget sygedagpenge i perioden fra juni 2014 til november 2014. Om ansøgerens datters forhold var det endvidere oplyst, at hun var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 32, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe deres datter i hjemmet. Bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren på baggrund af datterens forhold ville kunne have søgt om kompensation efter servicelovens § 42, dog ikke i omfanget af 30 timer om ugen, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed. Derudover oplyste kommenen, at hvis kommunen havde modtaget en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ville ansøgeren med al sandsynlighed kunne have fået bevilliget støtte efter servicelovens § 42 i mindre omfang for at kompensere for børnehavens korte åbningstider. Kommunen vurderede dog, at støtten ikke ville kunne være i omfanget af 30 timer ugentligt, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun siden april 2011 havde arbejdet fuldtid i sin selvstændige erhvervsvirksomhed og senere havde stiftet et nyt selskab sammen med sin ægtefælle, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet fandt desuden, at den indsendte dokumentation i form af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgerens virksomhed startede i april 2011, urevideret regnskab for regnskabsåret 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde haft rene salg inklusiv eget forbrug for ca. 300.000 kr., en kopi af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i oktober 2013 startede en ny virksomhed sammen med sin ægtefælle, samt en udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvoraf det fremgik, at den første virksomhed ophørte i september 2013, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hendes beskæftigelse i virksomheden kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens datter led af massive funktionsnedsættelser, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at bopælskommunen havde oplyst, at datteren var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe hende i hjemmet. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren ville være berettiget til støtte efter servicelovens § 42, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ville kunne have fået hjælp i et sådant omfang, at det ville kunne sidestilles med ordinært deltidsarbejde eller ordinært fuldtidsarbejde. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det forhold, at ansøgeren og dennes ægtefælle i maj 2013 tog deres datter ud af børnehaven for at passe hende i hjemmet på grund af mistanke om overgreb, ikke kunne føre til en ændret vurdering af samme grunde. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst at lide af angst og PTSD, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/31.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, til en egyptisk statsborger. Ansøgeren indgav i marts 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, hvorved der var vedlagt kopi af en ansættelseskontrakt mellem ansøgeren og en international organisation fra august 2013 til april 2014. Udlændingestyrelsen meddelte afslag i februar 2014. Til støtte for klagen blev det anført, at der ikke var direkte lovhjemmel til at stille krav om, at en ansøger skulle have ophold i Danmark på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at ansøgeren havde beholdt sin folkeregisteradresse i Danmark. I september 2014 udtalte Udlændingestyrelsen overfor Udlændingenævnet, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at en ansøger skal have afsluttet et eventuelt udlandsophold, inden det kan regnes med ved beregningen af ansøgerens lovlige ophold i Danmark. I september 2014 blev det af ansøgerens partsrepræsentant oplyst, at ansøgeren befandt sig i Egypten, og at ansøgeren i september 2014 var ansat på en ni måneders kontrakt i en menneskerettighedsorganisation. Denne ansættelse forventedes afsluttet i marts 2015.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, da han ikke på afgørelsestidspunktet havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren efter det oplyste var bosat i Egypten, hvor han skulle opholde sig indtil marts 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at han indrejste til Danmark inden juli 2015, hvorfor det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark endeligt vil kunne fastlægges, at hans opholdstilladelse ikke er bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Ansøgeren kunne således ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, idet forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages, var, at han indrejste til Danmark igen inden juli 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og i beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention. Udlændingenævnt lagde herved vægt på, at ansøgeren efter egne oplysninger ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/6.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet hjemviste i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse vedrørende en cubansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller at være under uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelsen om at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling, da hun var ansat som sosu-hjælper i en tidsbegrænset stilling.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ansættelse som social- og sundhedshjælper blev forlænget til og med august 2015, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen på ny kunne tage stilling til, om hun opfyldte betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/189.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3. nr. 9, til en indonesisk statsborger, der i juni 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 8.
Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse. Ansøgeren havde til Udlændingenævnet fremsendt lønsedler, hvoraf det fremgik af den seneste, at han havde fået løn fra et vikarbureau, hvor han fortsat var ansat, i første halvdel af juni 2014. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at alene vikaransættelse, der har karakter af fastansættelse, kan føre til en dispensation fra kravet om aktuelt at være tilknyttet arbejdsmarkedet, og at ansøgerens vikaransættelse ikke var af en sådan karakter. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af det elektroniske indkomstregister eIndkomst fremgik, at ansøgeren senest i november 2014 havde modtaget kontanthjælp. Udlændingenævnet tog ved afgørelsen endvidere stilling til, at ansøgeren var meddelt opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1, og at der derfor var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på lempeligere vilkår end normalt, såfremt ansøgeren havde udvist vilje til integration i det danske samfund. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det forhold, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet havde haft opholdstilladelse som flygtning i Danmark i mere end ni år, at ansøgeren havde deltaget i diverse AMU-kurser, og at ansøgeren periodevis havde været tilknyttet det danske arbejdsmarked, ikke kunne føre til, at ansøgeren kunne anses for at have udvist en sådan vilje til integration, at ansøgeren ikke skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15 (Lovforslag nr. L 180 fremsat den 26. april 2012, side 14), at baggrunden for, at en ansøger ikke har kunnet opfylde betingelserne nævnt i bestemmelsen, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at baggrunden for, at ansøgeren ikke var fast tilknyttet til arbejdsmarkedet eller var under uddannelse havde sammenhæng med ansøgerens flygtningestatus. FAM/2014/237.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en afghansk statsborger. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde været udsat for en bilulykke i december 2010 og som følge heraf havde fået en senhjerneskade.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det forhold, at ansøgeren have afsluttet faget Dansk F med karakteren 7, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da det fremgik, at prøvekarakteren i Dansk F var en overført standpunktskarakter, og at ansøgeren således ikke havde aflagt prøve i faget. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren ved ansøgningen havde fremsendt sit afgangsbevis for 10. klasse, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren i faget Dansk ikke havde et karaktergennemsnit på minimum 02, idet ansøgeren havde fået karakteren 00 i skriftlig fremstilling og 02 i mundtligt dansk. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at ansøgeren havde en senhjerneskade som følge af en bilulykke i december 2010, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke var tilkendt førtidspension, og at ansøgeren var tilmeldt et STU-forløb, som er et særligt tilrettelagt ungdomsforløb. Udlændingenævnet kunne på baggrund heraf ikke på afgørelsestidspunktet lægge til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. FAM/2014/200.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december måned 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en tyrkisk statsborger. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde diagnosen infantil autisme, og at ansøgeren var mentalt retarderet i lettere grad.
Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren havde diagnosen infantil autisme, og at ansøgeren var mentalt retarderet i lettere grad, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1, idet der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var tilmeldt et Særlig Tilrettelagt Uddannelsesforløb, at det fremgik af sagens dokumenter, at ansøgeren befandt sig i en positiv sproglig udvikling, og at Udlændingenævnet på baggrund heraf ikke på afgørelsestidspunktet kunne lægge til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. FAM/2014/201.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en ansøger fra USA. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at han var stærkt hørehæmmet som følge af skader pådraget i tjeneste for det amerikanske militær.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddelelses tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren var stærkt hørehæmmet, og at ansøgeren af sin læge var blevet vurderet til ikke at ville kunne gennemføre Prøve i Dansk 1, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren ikke på baggrund af sine helbredsmæssige forhold kunne anses for at være afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Prøve i Dansk 1 kan bestås, uden at den mundtlige del af prøven gennemføres, men hvor alene en prøve i læseforståelse og en prøve i skriftlig fremstilling skal gennemføres. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens kommune i 2010 fritog ansøgeren fra danskundervisning i forhold til gennemførelse af et introduktionsprogram, jf. de tidligere gældende regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse havde ændret sig ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, og at der således siden ændringen i reglerne lægges vægt på, hvorvidt prøve i Dansk 1 eller en anden prøve på tilsvarende eller højere niveau er bestået. FAM/2014/236.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed
Dato: 03-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. til en statsborger fra Rusland. Ansøgeren var i januar 2007 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og hun indrejste herefter i Danmark i februar 2007, I september 2007 var ansøgeren blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, og i december 2010 var hun blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse anført, at hun havde arbejdet fuldtid som grafiker i perioden fra marts 2009 til marts 2010 og fra oktober 2010 til juli 2011, og at hun siden december 2010 havde ejet en selvstædig grafikervirksomhed. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning indsendt beskrivelse af et projekt, ansøgeren havde stået for, registreringsbevis for ansøgerens virksomhed og personlige skatteoplysninger for årene 2009 til 2012. Ansøgeren eftersendte efterfølgende kopi af en række fakturaer udstedt i forbindelse med ansøgerens virksomhed. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra november 2009 til maj 2010 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, at ansøgeren i februar 2013, oktober 2013, og i marts 2014 indtjente 10.000 kr., og at ansøgeren i september 2014 indtjente 400 kr.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke på det foreliggende grundlag havde dokumenteret, at ansøgeren havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der er tale om et løbende femårigt krav, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og at de fem år derfor regnes op til det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne træffer afgørelse, det vil i denne sag sige fra december 2009 og frem. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret omfanget og karakteren af ansøgerens arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på baggrund af den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger og oplysninger om vekslende arbejdstider – ikke havde dokumenteret, at ansøgerens beskæftigelse i perioden fra december 2010 og frem kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren samlet højst havde været i ordinær beskæftigelse i 11,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet tog i forbindelse med afgørelsen ikke stilling til, i hvilket omfang ansøgerens fakturerede arbejdsopgaver ville kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, idet dette sammenlagt højst ville kunne medregnes med yderligere samlet 15 måneders beskæftigelse, og at dette således ikke ville kunne føre til, at ansøgeren hermed opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet havde ikke herved taget stilling til, at hvorvidt der var tale om deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse. FAM/2014/240.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 24-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran. I november 2013 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde siden juni 2008 haft opholdstilladelse i Danmark på forskellige grundlag, og han var senest i februar 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a stk. 2, nr. 1, og i maj 2013 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet anmodede i forbindelse med sagsbehandlingen Udlændingestyrelsen om en udtalelse vedrørende Udlændingestyrelsens praksis for udregning af beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, når en person har haft fuldtidsstudium og deltidsbeskæftigelse inden for den samme periode. Udlændingestyrelsen oplyste ved udtalelser i marts 2014 og juli 2014, at en ansøger godt kan kombinere uddannelse og deltidsarbejde, så længe perioderne med beskæftigelse og uddannelse ikke er udført i samme periode, medmindre beskæftigelsen er en del af uddannelsesforløbet.
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgeren i januar 2010 gennemførte uddannelsen til diplomingeniør, at der kun kunne medregnes de tre måneder heraf, der lå indenfor de eneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren i forbindelse med sin udannelse havde arbejdet ordinær fuldtid hos en dansk virksomhed i perioden mellem september 2009 og marts 2010, og at ansøgeren havde været i deltidsbeskæftigelse med 19 timer om ugen på et universitet i perioden mellem september 2010 og januar 2011. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren samlet set havde været i beskæftigelse eller uddannelse i ni måneder indenfor de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse - det vil sige i perioden fra november 2010 og frem. Udlændingenævnet fandt endvidere, at såfremt alene ansøgerens beskæftigelse – og ikke ansøgerens uddannelse – blev lagt til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet, havde ansøgeren efter oplysningerne i eIndkomst været beskæftiget på fuld tid i i alt 14 måneder, hvorved ansøgeren heller ikke opfyldte kravet om at være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste frem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/239.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet