Tidsubegrænset opholdstilladelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 16-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Tyrkiet. Den pågældende indgav i maj 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde med undtagelse af juni og juli 2013 modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden februar 2012. Ansøgerens læge havde oplyst, at ansøgeren havde været på kontanthjælp i perioder på grund af psykisk lidelse, og at hun i slutningen af 2013 havde været indlagt på psykiatrisk afdeling blandt andet med henblik på udredning af akut psykose.
Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap). Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der var udfærdiget en behandlingsplan for ansøgeren, at hun påbegyndte antipsykotisk behandling med en ny medicin, og at hun snart ville færdiggøre en uddannelse til tandklinikassistent. På den baggrund kunne det ikke på afgørelsestidspunktet udelukkes, at ansøgeren senere ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2014/83.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse
Dato: 15-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsløs palæstinenser. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke aktuelt kunne antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet havde ansøgeren indsendt en udtalelse fra sin arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i to år uafbrudt havde været ansat i tidsbegrænsede fuldtidsstillinger, og at ansøgeren netop havde fået forlænget sin kontrakt med yderligere 11 måneder.
Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at uanset, at ansøgeren ikke var ansat i en tidsubegrænset stilling, måtte ansøgeren antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde været ansat uafbrudt samme sted i flere år, at der var tale om en fuldtidsstilling, og at ansøgerens kontrakt på ny blev forlænget for en længere periode, hvorfor kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, i denne sag fandtes opfyldt. FAM/2014/53.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse
Dato: 15-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en kenyansk statsborger. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke aktuelt kunne antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. Ansøgeren var i juli 2013 blevet færdiguddannet som social- og sundhedshjælper, og hun var i umiddelbar forlængelse heraf blevet ansat som tilkaldevikar ved to institutioner. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet havde ansøgeren indsendt en udtalelse fra hver af sine arbejdsgivere, hvoraf det fremgik, at hun ved den ene institution hver weekend fast havde 15 arbejdstimer, og at hun ved den anden institution havde haft en gennemsnitlig arbejdstid på minimum 15 timer om ugen de forudgående ni måneder.
Udlændingenævnet fandt, at uanset at ansøgeren i ansættelseskontrakterne alene var ansat som tilkaldevikar, måtte ansøgeren antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren blev færdiguddannet som social- og sundhedshjælper i juli 2013 og umiddelbart herefter fik beskæftigelse inden for det fag, hvor hun havde taget en uddannelse, og at hun på baggrund af den indsendte dokumentation måtte antages at have fast beskæftigelse på mere end 15 timer om ugen, hvorfor kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, i denne sag måtte anses for opfyldt. FAM/2014/54.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 14-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Rusland. Den pågældende var oprindeligt meddelt midlertidig opholdstilladelse i Danmark i marts 2005 i en alder af 65 år. Ansøgeren indgav i marts 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren havde i perioderne fra maj 2011 til maj 2012 og fra oktober 2012 og frem modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens alder på indrejsetidspunktet svarede til den danske folkepensionsalder, og at hun havde været afskåret fra at oppebære dansk folkepension, da hun ikke havde haft fast bopæl her i landet i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at kommunen havde oplyst, at begrundelsen for at yde ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 27 var, at hun var 74 år gammel, uden formue og indtægter, og at ansøgeren opfyldte betingelserne i lov om aktiv socialpolitiks § 27 om at have nået efterlønsalderen og ikke kunne få folkepension på grund af optjeningsreglerne. På den baggrund og under hensyn til, at ansøgeren var 74 år, fandt Udlændingenævnet, at den af ansøgeren modtagne kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 27 måtte sidestilles med folkepension, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, sidste led. Udlændingenævnet henviste herved til, at det fremgik af bemærkningerne til lov nr. 301 af 19. april 2006, afsnit 6.2., at ”Førtidspensionister, der ikke kan få fuld pension på grund af betingelserne om optjening, kan efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003 få supplerende hjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik. Hjælp ydes efter en behovsmæssig vurdering og kan både gives som et fast løbende tillæg af forsørgelsesmæssig karakter og som enkeltydelser. En folkepensionist vil imidlertid få tilsvarende supplerende hjælp til en tilkendt brøk-folkepension udbetalt efter pensionsloven eller anden lovgivning. Ved at undtage ydelser, der må sidestilles med pension, fra 1-års-karensperioden stilles modtagere af supplerende ydelser til en brøk-førtidspension ikke ringere end brøkfolkepensionister, som modtager supplerende ydelser. Regeringen finder derfor, at modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, der må sidestilles med pension eller løn, ikke skal være til hinder for ægtefællesammenføring.” FAM/2014/81.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse
Dato: 13-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Irak. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke aktuelt kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet indsendte ansøgeren en ansættelseskontakt fra april 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var blevet ansat i en deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Det fremgik endvidere af indberetning til eIndkomst, at ansøgeren i april 2014 havde været beskæftiget i 63 timer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om aktuelt at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, idet ansøgeren havde indsendt dokumentation for, at han var ansat i en deltidsstilling med mere end 15 timer om ugen, og at det ligeledes fremgik af sagen, at ansøgeren havde arbejdet mere end 60 timer i den seneste måned forud for Udlændingenævnets afgørelse. FAM/2014/49.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Argentina. Ansøgeren var i april 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst blandt andet, at hun i perioden fra maj 2006 til maj 2008 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, at hun i perioden fra februar 2010 til februar 2013 havde været under uddannelse som datamatiker, og at hun havde et barn født i 2007 med autisme og specialpædagogiske behov. Ansøgeren havde til Udlændingestyrelsen indsendt dokumentation for, at hun i perioden fra september 2010 til november 2013 havde optjent 135 ECTS-point. Ansøgeren havde i forbindelse med sin klage til Udlændingenævnet oplyst blandt andet, at hun grundet sit barns handicap var blevet forsinket på sin uddannelse, at hun først havde fået en plads til barnet i en specialinstitution i september 2012, og at hun kunne have oppebåret støtte efter lov om social service til pasning af barnet, såfremt hun havde søgt herom. I forbindelse med sagens behandling anmodede Udlændingenævnet ansøgeren om at indsende yderligere oplysninger og dokumentation til sagen, herunder for hvornår og i hvilke perioder ansøgeren var blevet forsinket på sin uddannelse udover den normerede tid, og om hvorvidt ansøgeren kunne have modtaget støtte efter lov om social service på baggrund af sit barns handicap, såfremt ansøgeren havde ansøgt kommunen herom.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at alene ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse kan indgå i beregningen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, hvorfor ansøgerens ansættelser forud for maj 2009 ikke kunne medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til til et andet resultat, at ansøgeren i perioden fra september 2010 til november 2013 havde optjent 135 ECTS-point, idet 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium, hvorfor ansøgerens uddannelse blev opgjort til to år og tre måneder. Udlændingenævnet fandt derudover, at det ikke kunne føre til ændret vurdering, at ansøgeren havde oplyst, at hun grundet sit barns handicap var blevet forsinket på sin uddannelse, og at hun først fik en plads i en specialinstitution i september 2012, idet ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for den angivelige forsinkelse af uddannelsen. FAM/2014/52.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en 78-årig afghansk statsborger. Ansøgeren led af aldersbetingede hukommelsesproblemer, migrænelignende hovedpine, knogleskørhed, mavesår, forhøjet blodtryk og slidgigt, og hendes generelle funktionsniveau var lavt. Ansøgeren blev første gang i 2000 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 4, og i 2001 startede hun på et daghøjskoleforløb, der blandt andet indeholdt danskundervisning. Ansøgeren var i perioden fra november 2002 til april 2008 registreret udrejst til Afghanistan. I marts 2008 blev ansøgeren meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde ikke deltaget i danskundervisning, efter at hun på ny blev meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, idet hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt derudover, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, ikke kunne tilsige, at ansøgeren skulle meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke var af en sådan karakter, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, kunne fraviges under henvisning hertil, og at aldersbetinget svækkelse ikke i sig selv kunne føre til en fravigelse af bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren efter i 2008 på ny at være blevet meddelt opholdstilladelse ikke kunne anses for at have udvist vilje til at tilegne sig de tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, hvorfor det ikke kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne tilegne sig de tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne opfylde danskprøvekravet. FAM/2014/36.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, til en statsborger fra Kina, der i september 2007 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende på en videregående uddannelse. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen gældende frem til september 2014. Opholdstilladelse blev imidlertid inddraget den 8. april 2013. Forud for inddragelsen havde ansøgeren indgivet en ansøgning om opholdtilladelse i Danmark som jobsøgende. Denne ansøgning blev afvist den 12. juni 2013 under henvisning til, at ansøgeren ikke havde betalt gebyr i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. Den 13. maj 2013 havde ansøgeren indgivet endnu en ansøgning om opholdstilladelse. Denne gang under henvisning til et nyt arbejde, og ansøgeren blev den 4. juli 2013 meddelt opholdtilladelse i Danmark under henvisning hertil.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft uafbrudt opholdstilledelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i perioden fra den 8. april 2013 til den 13. maj 2013 ikke havde haft opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som jobsøgende den 12. juni 2013 blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling, og da ansøgerens opholdstilladelse af 4. juli 2013 således alene kunne anses for at være gældende fra indgivelsen af ansøgningen den 13. maj 2013, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 2. led. FAM/2014/47.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget offentlig hjælp, og at hun led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Under sagens behandling blev det af ansøgerens kommune endvidere oplyst, at ansøgeren var i aktivering i en mentorordning, og at ansøgeren fortsat forventedes at komme i beskæftigelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun var syg og led af PTSD henset til, at det ikke fandtes dokumenteret, at ansøgeren ikke på sigt ville kunne komme i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgerens tvillingebroder led af PTSD og var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på det til sagen oplyste om, at ansøgerens funktionsniveau ville kunne bedres over tid, hvorfor Udlændingenævnet ikke fandt det uforholdsmæssigt at henvise ansøgeren til at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, på et senere tidspunkt. Udlændingenævnet fandt ydermere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, herunder såfremt Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige det. FAM/2014/94.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 05-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren var i november 2005 meddelt humanitær opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdtilladelse oplyst, at han ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet han led af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og derfor ikke var i stand til at arbejde. Ansøgerens kommune havde i marts 2011 fritaget ansøgeren fra at deltage i jobsamtaler og fra at skulle stå til rådighed for aktivering og beskæftigelsestilbud, ligesom kommunen havde oplyst, ansøgeren alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af PTSD, at han var fritaget fra at deltage i jobsamtaler, aktivering og beskæftigelsestilbud, og at han alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension, hvorfor det ikke kunne anses for sandsynligt, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/51.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet