Tidsubegrænset opholdstilladelse

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Beskæftigelseskravet

    Dato: 22-10-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet under henvisning til, at ansøgeren ikke siden afslutningen af folkeskolen havde været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, frem til ansøgeren fyldte 18 år. Ansøgeren bestod folkeskolens 10. klasse i juni 2012. Under sagens behandling ved Udlændingenævnet fremsendte ansøgeren dokumentation for, at ansøgeren i februar 2012 havde søgt om optagelse på en videregående uddannelse, at ansøgeren i september 2012 blev optaget på den videregående uddannelse, og at uddannelsen startede i oktober 2012.

    Udlændingenævnet fandt, at henset til den korte tidsmæssige periode fra ansøgerens afslutning af folkeskolens 10. klasse i juni 2012 til påbegyndelsen af en ny uddannelse i oktober 2012, herunder afholdt sommerferie, var ansøgeren fortsat omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 10, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2014/216.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 18-09-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en armensk statsborger, der i maj 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 (ægtefællesammenføring). Udlændingestyrelsen modtog i august 2012 ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I den forbindelse havde ansøgeren vedlagt en erklæring om beskæftigelse, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i perioden fra januar 2008 til december 2010 som selvstændig og igen i perioden fra september 2011 og frem. Ansøgeren havde vedlagt bilag såsom registreringsbevis for virksomheden, momsindberetninger, årsopgørelser fra SKAT og årsregnskaber.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde indsendt yderligere dokumentation for, at ansøgeren siden september 2011 havde drevet en enkeltmandsvirksomhed, herunder blandt andet et påtegnet årsregnskab for 2012 og dokumentation for løbende indberetninger af moms til SKAT fra 2010 og frem, hvoraf det fremgik, at indberetningerne for moms havde været konstante og af ikke uvæsentligt omfang, at virksomheden havde åbent fra kl. 08.00 til 16.00 fem dage om ugen, og at ansøgeren efter det oplyste ingen ansatte havde eller havde haft i virksomheden. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i over tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse svarende til mindst 30 timers ordinær beskæftigelse om ugen, og at virksomheden kunne anses for at have karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, hvorfor sagen blev sendt tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2014/230.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 08-09-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en nigeriansk statsborger. Den pågældende var uddannet læge i Nigeria og var i Danmark i gang med at videreuddanne sig til speciallæge.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, og at ansøgeren burde ligestilles med personer, der havde et egentligt eksamensbevis for en dansk videregående uddannelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i 2010 havde fået dansk autorisation som læge, at ansøgeren i den forbindelse havde bestået en række elementer på dansk på Københavns Universitet, at ansøgeren efter den gamle autorisationsordning som et led i at få dansk lægeautorisation blev vurderet i blandt andet kommunikation i ansøgerens prøveansættelser, at ansøgeren siden havde virket som reservelæge, og at ansøgeren var i gang med at uddanne sig til speciallæge, hvor ansøgeren også havde bestået en eksamen, hvor det var et krav for at kunne bestå, at man skulle kunne tale et forståeligt dansk. FAM/2014/188.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Afbrud i uddannelse grundet barsel

    Dato: 04-09-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Rusland, idet hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i december 2004 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren oplyste, at hun i perioden fra marts 2010 til maj 2010 gik på social- og sundhedsuddannelse, at hun i perioden fra maj 2010 til august 2011 var på barsel, at hun i august 2011 genoptog sin uddannelse til social- og sundhedsassistent, som hun afsluttede i maj 2013, og at hun siden juni 2013 havde haft sit eget firma, hvor hun i en periode arbejdede 20 timer om ugen og siden september 2013 på fuld tid.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren påbegyndte sin uddannelse som social- og sundhedsassistent i marts 2010, at hun i april 2010 gik på barsel frem til august 2011, og at hun herefter i august 2011 genoptog sin uddannelse, som hun afsluttede endeligt i maj 2013. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet Udlændingenævnet henviste til ordlyden af bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at det alene er afsluttede erhvervsuddannelser, der kan indgå i vurderingen og højst med den normerede tid, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. § 11, stk. 3, nr. 8. En barselsperiode under en erhvervsuddannelse kunne således efter bestemmelsen ikke tillægges den normerede tid efterfølgende. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgerens uddannelse som social- og sundhedsassistent var normeret til et år og otte måneder og fandt på den baggrund, at ansøgeren havde været under uddannelse i et år og otte måneder inden for de sidste fem år som social- og sundhedsassistent. Det forhold, at det var oplyst, at ansøgeren i perioden fra juni 2013 til september 2013 havde arbejdet på deltid som selvstændig i sin virksomhed, og at hun siden september 2013 havde arbejdet på fuld tid i virksomheden, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på baggrund af de fremsendte oplysninger til Udlændingenævnet i form af årsopgørelser og regnskaber for perioderne fra juli 2013 til december 2013 og fra januar 2014 til juni 2014 kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at uanset om Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren i perioden fra september 2013 havde arbejdet på fuld tid i sin virksomhed, ville beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, ikke kunne anses for opfyldt. FAM/2014/167.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 27-08-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en statsborger fra Irak. Den pågældende blev født i 1943 og blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2004 som ægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Det fremgik af sagen, at den pågældende aldrig havde gået i skole, og at han alene havde arbejdet i en kort periode som chauffør, inden han kom til Danmark. I 2009 søgte han om tidsubegrænset opholdstilladelse, og han oplyste i den forbindelse, at han havde deltaget i et introduktionstilbud, men stoppede efter otte måneder, fordi han blev syg med hjerteproblemer. Han oplyste endvidere, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, fordi han var en gammel mand. Han blev i 2009 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte det dagældende krav om at skulle have haft lovligt ophold i syv år. I 2012 indgav han en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgik af hans ansøgningsskema, at han havde modtaget kontanthjælp siden 2004, at han fik en blodprop i hjernen i 2010, at han havde haft problemer med sin korttidshukommelse siden blodproppen i 2010, og at han led af PTSD.

    Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det efter en vurdering af sagens konkrete omstændigheder, herunder den pågældendes alder og helbredsmæssige forhold – han var 71 år og havde efter det oplyste blandt andet haft en blodprop i hjernen og havde ringe skolemæssige kundskaber fra hjemlandet – måtte anses for bedst stemmende overens med Danmarks internationale forpligtelser, at han ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14. FAM/2014/153.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet – Karensperiode

    Dato: 13-08-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Iran. Ansøgeren var i 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark som kvoteflygtning. Den pågældende blev ved dom afsagt af Østre Landsret i april 2011 idømt en delvis betinget dom på et år og tre måneders fængsel, hvoraf ni måneder blev gjort betinget. Den pågældende var blevet løsladt i april 2012.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ved Østre Landsrets dom i april 2011 var blevet idømt fængsel i et år og tre måneder, hvoraf ni måneder var betinget, og at han var blevet løsladt i april 2012. Ansøgeren fandtes således omfattet af udlændingelovens karensperiode på 12 år fra tidspunktet for løsladelsen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 2, og ville således ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før april 2024. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens dom var endelig, og at han var blevet meddelt afslag på anke til Højesteret. Ansøgerens henvisning til sin baggrund, sin uddannelse i Danmark, sit arbejde i Danmark, sine fremtidsmuligheder i Danmark, og det forhold, at han følte sig uskyldigt dømt, samt at han havde fået en psykisk sygdom, kunne ikke føre til en ændret vurdering. FAM/2014/221.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 04-08-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Congo. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juni 2004 i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I juli 2012 søgte ansøgeren om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen havde i april 2014 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i januar 2011 modtog 2.250 kr. i offentlig hjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse havde modtaget offentlig hjælp, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, og at der ikke fandtes grundlag for at fravige bestemmelsen. FAM/2014/116.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 14-07-2014

    Udlændingenævnet afslog i juli 2014 at genoptage sin afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstil-ladelse i Danmark til en statsborger fra Egypten. I maj 2013 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ud-lændingenævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse. Det indgik i Udlændinge-nævnets vurdering, at ansøgeren i perioden fra januar 2008 til maj 2012 var optaget på to forskellige uddan-nelser, at ansøgeren i maj 2012 gennemførte en erhvervsuddannelse, og at ansøgeren i perioden fra sep-tember 2009 til marts 2010 var på barselsorlov. Udlændingenævnet henviste i afgørelsen til blandt andet, at erhvervsuddannelsen, som ansøgeren havde gennemført, var normeret til to år og ni og en halv måned in-klusive et grundforløb, og at uddannelsesforløb her i landet, hvor en ansøger har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, højst kan indgå med den periode, som uddannelsen er normeret til, i beregningen af, om betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. I september 2013 anmodede ansøgeren Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet ansøgeren henviste til, at grundforløbet i erhvervsuddannelsen var et særligt tilrettelagt grundforløb for tosprogede på i alt 14 måneder, og at ansøgeren gennemførte hovedforløbet af erhvervsuddannelsen på normeret tid (to år og tre måneder).

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det kun var den del af uddannelsen, som an-søgeren havde deltaget i inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse fra september 2013, som kunne tælle med i beregningen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren under erhvervsuddan-nelsen havde været på barselsorlov i seks måneder, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændinge-nævnet henviste i den forbindelse til ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, hvoraf det fremgår, at det alene er afsluttede erhvervsuddannelser, der kan indgå i vurderingen og højst med den normerede tid. En barselsperiode under en erhvervsuddannelse kan således efter bestem-melsen ikke tillægges den normerede tid efterfølgende. Udlændingenævnet fandt endelig, at afslaget på genoptagelse af sagen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser – herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). FAM/2014/117.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse

    Dato: 18-06-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren indgav ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2013, og at ansøgeren i marts 2013 fyldte 18 år. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren kunne anses for at være omfattet af de særlige regler i udlændingelovens § 11, stk. 10, (lempeligere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge udlændinge, der indgiver en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for det fyldte 19. år, såfremt udlændingen har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen) i forhold til fritagelse fra beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde ansøgt om optagelse på en videregående uddannelse i marts 2013, hvor hun fortsat var i gang med folkeskolen, at hun fik tilsendt bekræftelse på optagelse på uddannelsen i juni 2013 i forbindelse med, at hun afsluttede folkeskolens 10. klasse, og at hun i umiddelbar forlængelse heraf påbegyndte uddannelsen i september 2013. Udlændingenævnet fandt, at det henset til den korte tidsmæssige periode fra ansøgerens afslutning af folkeskolens 10. klasse i juni 2013 til hendes opstart på uddannelsen i september 2013 ikke burde stilles som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren havde været i beskæftigelse i den mellemliggende periode. FAM/2014/84.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Irak. Ansøgeren var i september 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse været i ordinær beskæftigelse i cirka 32 måneder. Af de lægelige oplysninger i sagen fremgik det, at ansøgeren led af en diskursprolaps i nakken og havde været i behandling herfor, at hun aktuelt var blevet set af en fysioterapeut med henblik på udarbejdelse af en genoptræningsplan, og at hun på klagetidspunktet havde nedsat arbejdsevne.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne konkrete forhold, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren aktuelt var i et behandlingsforløb ved en fysioterapeut med henblik på udarbejdelse af en genoptræningsplan, og at det således ikke kunne udelukkes, at ansøgeren på et senere tidspunkt vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/82.

Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen