Tidsubegrænset opholdstilladelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. august 2020 - Tidsubegrænset opholdstilladelse – Supplerende betingelser
Dato: 19-08-2020Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Iran.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i august 2016 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren var tilkendt førtidspension og skulle derfor opfylde mindst en af de to supplerende betingelser om medborgerskab eller særligt gode danskkundskaber for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens opholdstilladelse regnes fra medio december 2006, hvor ansøgeren indrejste i Danmark med opholdstilladelse. Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren får tildelt førtidspension i Danmark.
Ansøgeren vil herefter kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 6, er opfyldte.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren mangler at opfylde mindst en af de to supplerende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, jf. § 11, stk. 6.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, om at have bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst et års deltagelse i bestyrelser, organisationer, mv.
Det forhold, at ansøgeren har deltaget aktivt i organisationsarbejde i form af frivilligt arbejde hos en forening, at ansøgeren har været aktiv og kontinuerlig i sit frivillige arbejde hos foreningen i omtrent et år og otte måneder, og at ansøgeren har været ansvarlig for et radioprogram på arabisk, hvor han blandt andet har foretaget journalistisk research og dermed bidraget til foreningens drift, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret, at han har deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, jf. afsnittet ovenfor om Retsregler, idet frivilligt arbejde som ansvarlig for et radioprogram på arabisk hos en forening, en time ugentligt, ikke kan anses for at være en del af foreningens drift, da de udførte aktiviteter nærmere udgør en almindelig del af det at være et aktivt medlem af foreningen omkring radiostationen.
Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke har forholdt sig til, hvorvidt foreningen i det hele taget har et sådant almennyttigt formål, at den falder ind under de foreninger, der efter forarbejderne til udlændingelovens § 11, stk. 4, kan begrunde, at betingelsen om aktivt medborgerskab er opfyldt.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet, hvori ansøgeren har oplyst, at han ikke har bestået medborgerskabsprøven, ligesom ansøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at han har bestået en medborgerskabsprøve på et senere tidspunkt.
Udlændingenævnet finder på baggrund af det anførte, at ansøgeren ikke opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at han ikke har bestået Prøve i Dansk 3, og at ansøgeren ikke har fremlagt dokumentation for en bestået danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Ansøgeren opfylder derfor heller ikke betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at yderligere tests eller undervisning ikke vil have nogen effekt på ansøgeren grundet hans sygdomshistorik, herunder at hans PTSD forårsager manglende indlæringsevne.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren bestod Prøve i Dansk 2 den 21. juni 2011, og at det på den baggrund ikke kan anses for udelukket, at ansøgeren eventuelt på baggrund af de allerede opnåede danskkundskaber eller på baggrund af yderligere danskundervisning kan bestå Prøve i Dansk 3. Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det ikke ses dokumenteret, at ansøgeren har forsøgt at bestå Prøve i Dansk 3.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke opfylder mindst en af de to supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, og at ansøgeren derfor ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 4, jf. § 11, stk. 6.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 16, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har PTSD, iskæmisk hjertesygdom, DM (multisystem sygdom), benlængde forskel, poly artrose (hænder og hofter) nedsat hørelse og funktionsnedsættelse, samt at ansøgerens tilstand er kompliceret af massive somatiske problemer, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at han ikke har et handicap, der forhindrer ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren har deltaget i frivilligt arbejde hos en forening i en længere periode indtil ultimo december 2017, at ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 2, og at ansøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at han ikke på et senere tidspunkt vil være i stand til at opfylde enten den supplerende betingelse om særligt gode danskkundskaber eller betingelsen om medborgerskab.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juni 2019 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 07-06-2019Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en pakistansk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 5. Ansøgeren blev i november 2001 meddelt opholdstilladelse som studerende, som senest blev forlænget til oktober 2010. I oktober 2012 blev ansøgeren meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse som studerende, hvilket blev stadfæstet af Udlændingenævnet i september 2013. I november 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige grunde med virkning fra indgivelsestidspunktet i februar 2013. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2018.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse skulle regnes fra februar 2013, hvor ansøgeren indgav sin ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige grunde. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at hvis ansøgningen om opholdstilladelse bliver indgivet her i landet, regnes tidsrummet fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i perioden fra oktober 2010, efter hans opholdstilladelse som studerende udløb, og til februar 2013, da ansøgeren indgav en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige grunde, ikke havde haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren i perioden fra oktober 2010 til februar 2013 periodevis opholdt sig i Danmark på baggrund af processuelt ophold i forbindelse med behandlingen af sin forlængelsesansøgning på baggrund af studier, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren i september 2013 blev meddelt endeligt afslag på forlængelsesansøgningen. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde boet i Danmark i 16 år. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet beregningen af de i § 27, stk. 1, nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter fire års lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om en årlig skattepligtig indkomst af en vis størrelse inden for de seneste to år på 270.000 kr. (2016-niveau), jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3. Udlændingenævnet bemærkede, at indkomstkravet i 2019 var 286.526,16 kr. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde oplyst, at han inden for de seneste to år ikke havde haft en gennemsnitlig årlig skattepligtig indkomst på 275.400 kr., og at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren inden for de seneste to år havde haft en gennemsnitlig årlig indkomst på 261.939,93 kr. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 3, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4. FAM/2019/6. -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 20-09-2018Udlændingenævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 5, til en elitesportsdanser fra Rusland. Ansøgeren var i september 2011 blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af ansættelse hos en sportsdanserforening, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgerens opholdstilladelse var senest i februar 2018 blevet forlænget til februar 2021. I august 2017 havde ansøgeren indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I februar 2018 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 5.
Udlændingenævnet lagde indledningsvis til grund, at ansøgeren ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, idet ansøgeren kun havde haft lovligt ophold i Danmark i cirka syv år. Udlændingenævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter fire års lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, da ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren alene havde dokumenteret, at han siden september 2011 havde arbejdet 20 timer om ugen hos en sportsdanserforening. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det kun er ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at han ikke havde haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 275.400 kr. (2017-niveau) eller derover inden for de seneste to år. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af fire års lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. § 11, stk. 3 og 4, da der var to af de supplerende betingelser, som ansøgeren ikke opfyldte. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen var oplyst, at ansøgeren ikke kunne opfylde betingelsen om at have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 280.908 kr. (2018-niveau) eller derover, da ansøgerens nuværende opholdstilladelse ikke tillod dette, og at det ikke havde været muligt for ansøgeren at arbejde over 30 timer om ugen grundet den lovgivning, der regulerede hans opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren under hele sit ophold i Danmark havde haft opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, og at en sådan opholds- og arbejdstilladelse er stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver og meddelt under forudsætning af, at ansættelsesaftalen efterleves, herunder løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde boet i Danmark hele sin ungdom, at ansøgeren inden for et år ville have boet i Danmark i otte år, og at ansøgeren var på en Team Danmark ordning og repræsenterede Danmark i forbindelse med VM, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingeloven § 11, stk. 17, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at han ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2018/70.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. august 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Supplerende betingelser – Aktivt medborgerskab
Dato: 02-08-2018Udlændingenævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en nigeriansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, som var blevet meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte mindst to af de fire supplerende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte mindst to af de fire supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, om at have bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst et års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke ved sine medlemskaber af to foreninger opfyldte betingelsen om at have udvist aktivt medborgerskab gennem mindst et års medlemskab af en bestyrelse eller en organisation, som kunne opfylde betingelsen om aktivt medborgerskab. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at de opgaver, som ansøgeren havde udført for foreningerne, ikke efter deres karakter kunne sidestilles med et aktivt medborgerskab som beskrevet i forarbejderne til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, om en årlig skattepligtig indkomst af en vis størrelse inden for de seneste to år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren til sagen havde vedlagt et ansættelsesbevis og sine personlige skatteoplysninger for 2013 og 2014, men at ansøgeren ikke herved havde dokumenteret, at han opfyldte betingelsen for indkomst af en vis størrelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på oplysningerne i det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren ikke inden for de seneste to år havde haft en gennemsnitlig årlig indkomst på cirka 203.134 kr. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, om en bestået Prøve i Dansk 3, da ansøgeren alene havde fremlagt dokumentation for en bestået Prøve i Dansk 2. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgerne kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 16, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at ansøgeren i en periode havde været uarbejdsdygtig som følge af en arbejdsskade, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det af sagen fremgik, at ansøgeren med fysioterapeutisk behandling havde fået bedre funktionsevne, at han var arbejdsfør, og at prognosen for, at ansøgeren vendte tilbage til arbejdsmarkedet, var god. FAM/2018/87.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Unaturlig afbrydelse af uddannelsesforløb
Dato: 12-07-2018Udlændingenævnet omgjorde i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en somalisk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse frem til det fyldte 18. år, jf. § udlændingelovens § 11, stk. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter en konkret vurdering ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 11, stk. 12. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juni 2015 havde fået afslag på optagelse til en konkret ungdomsuddannelse, at ansøgeren allerede to dage efter havde indgivet dispensationsansøgning til opkvalificerende undervisning i 10. klasse, at ansøgeren ultimo september 2015 var påbegyndt 10. klasse, og at ansøgeren efter afslutningen heraf i 2016 var blevet optaget på en ungdomsuddannelse og siden havde fulgt undervisningen. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at afslaget fra ungdomsuddannelsen kan anses som en unaturlig afbrydelse af ansøgerens uddannelsesforløb, at ansøgeren i forlængelse af afslaget har været opsøgende i forhold til en ansøgning om opkvalificerende undervisning i 10. klasse, og at ansøgeren derfor med henvisning hertil – og den korte tidsmæssige periode, hvor det måtte lægges til grund, at ansøgeren havde afventet svar på dispensationsansøgningen midt i en sommerferieperiode – måtte anses for omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 12. FAM/2018/86.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. juni 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse
Dato: 06-06-2018Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, der i februar 2004 havde fået opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, idet han ikke havde været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse frem til det fyldte 18. år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12. Ansøgeren havde dokumenteret en uafbrudt skolegang, indtil han i november 2016 var blevet bortvist fra sin HF uddannelse. Ansøgeren havde kort tid efter kontaktet VUC og var i januar 2017 begyndt at læse enkeltfag på VUC.
Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge mellem 18 og 19 år, idet han ikke havde været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse fra afslutningen af folkeskolen og frem til det tidspunkt, hvor han havde indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juni 2015 havde afsluttet sin 9. klasse, at han herefter og indtil oktober 2015 havde læst på HTX, at han herefter havde skiftet studie, og at han i perioden fra oktober 2015 til juni 2016 havde læst på Lyngby Gymnasium, at han i august 2016 igen havde skiftet studie og var påbegyndt en HF uddannelse, men at han i november 2016 var blevet bortvist fra sin HF uddannelse, og først i januar 2017 var påbegyndt at læse enkeltfag på VUC. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren i november 2016 havde afbrudt sit studieforløb, idet der ved skiftet fra HF til VUC ikke var tale om et forudgående tilrettelagt studieskift med en naturlig overgangsperiode, uanset at han indenfor en uge efter, at han var blevet bortvist fra HF, havde kontaktet VUC med henblik på en ny studieopstart. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren ikke havde forstået grunden for sin bortvisning, og at årsagen til bortvisningen muligvis skyldtes, at han var blevet forvekslet med en anden, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en uddannelsesinstitutions afgørelse om bortvisning og en eventuel klage herover falder uden for Udlændingenævnets myndighedskompetence. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren ikke sås at have klaget over sin bortvisning fra sin HF uddannelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren i den mellemliggende periode ikke havde opfyldt kravet om i stedet at have været i fuldtidsbeskæftigelse, idet det ved opslag i det elektroniske indkomstregister eIndkomst fremgik, at ansøgeren ikke havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med minimum 120 timer om måneden. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst to år og seks måneder inden for de seneste tre år forud for Udlændingenævnets afgørelse, idet ansøgeren efter sine egne oplysninger alene havde været deltidsbeskæftiget i sin fritid ved siden af sine studier. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 16, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at han ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2018/69.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Supplerende betingelser
Dato: 25-04-2018Udlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en marokkansk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 4, under henvisning til, at ansøgeren manglede at opfylde mindst to ud af fire supplerende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren manglede at opfylde mindst to ud af fire supplerende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, om at have bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst et års deltagelse i bestyrelser, organisationer, mv. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det forhold, at ansøgeren i forbindelse med klagen havde indsendt dokumentation for, at ansøgeren siden 2013 havde fungeret som hjælpetræner i en fodboldklub for de yngre medlemmer på ugentlig basis på nær skoleferieperioder, ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse alene havde fremlagt dokumentation for, at han havde været medlem af den pågældende fodboldklub fra februar 2011, og at ansøgeren deltog i både sociale og sportslige aktiviteter, herunder i fodboldklubben, hvor der blev spillet turnerings- og træningskampe. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde oplyst, at ansøgeren ikke havde haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 270.000 kr. eller derover de seneste to år, hvilket bekræftedes ved opslag i eIndkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 149.742,64 kr. de sidste to år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde oplyst, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 3, og at ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for en bestået danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgeren havde fire børn, der var født og opvokset i Danmark, at ansøgeren havde arbejdet, siden ansøgeren havde modtaget sin opholdstilladelse og aldrig havde modtaget offentlige ydelser, ikke kunne føre til en anden vurdering, henset til at ansøgeren ikke herved sås at opfylde mindst to ud af de fire supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 16, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2018/52.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. januar 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse
Dato: 15-01-2018Udlændingenævnet omgjorde i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en bangladeshisk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse frem til det fyldte 18. år, jf. § udlændingelovens § 11, stk. 12, jf. stk. 16.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 11, stk. 12. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren søgte om tidsubegrænset opholdstilladelse den 15. juni 2016, at han fyldte 18 år den 24. juni 2016, at han var diagnosticeret med blandet obsessiv-kompulsiv tilstand og kroniske, motoriske og vokale tics, at han havde afbrudt sin gymnasiale uddannelse ganske kort tid inden, at han fyldte 18 år, og at afbrydelsen skyldtes hans psykiske sygdom, som førte til indlæggelse op til hans 18 års fødselsdag. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund det bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicap-konvention, ikke at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været i uafbrudt uddannelse frem til det fyldte 18. år, jf. § udlændingelovens § 11, stk. 12, jf. stk. 16. FAM/2018/10.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. januar 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 09-01-2018Udlændingenævnet omgjorde i januar 2018 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Thailand, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, som var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingenævnet fandt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, herunder at ansøgeren på grund af sit handicap (lettere mental retardering og atypisk autisme) ikke ville være i stand til at bestå Folkeskolens Afgangsprøve i dansk eller tilsvarende prøver, fordi ansøgerens danskfaglige niveau var for lavt, og progressionen i ansøgerens danskfaglige kompetence var minimal, og fordi prøvesituationen indebar en kravstilling, som ansøgeren ikke kunne honorere, og som ville udgøre en stressfaktor for ansøgeren. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at betingelsen om, at ansøgeren skulle bestå Prøve i Dansk 1 eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau, ikke burde kræves opfyldt, jf. Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, jf. udlændingelovens tidligere § 11, stk. 14. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2018/1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 18-12-2017Udlændingenævnet omgjorde i december 2017 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, som var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst to år og seks måneder.
Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret, at hun havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst to år og seks måneder, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 16. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, herunder at ansøgeren var mentalretarderet, at det ville være urealistisk, at ansøgeren for eksempel ville kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve, og at ansøgeren ikke havde nogen reel arbejdsevne, idet ansøgeren i arbejdslignende situationer skulle have 1-1 relation og alligevel højst kunne arbejde i under tre timer om ugen. Udlændingenævnet fandt på den konkrete baggrund, at betingelsen om, at ansøgeren skulle være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, ikke burde kræves opfyldt, jf. Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2017/125.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet