Ægtefællesammenføring
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet hjemviste i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en somalisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 9. Udlændingestyrelsen meddelte afslag under henvisning til, at det afgørende formål med ansøgeren og den herboendes ægtefælles ægteskab var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansøgerens ansøgningsskema og den herboende ægtefælles oplysningsskema, at ansøgeren var født i maj 1992 og dermed var 22 år. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage fornyet stilling til sagen, herunder hvorvidt de grundlæggende betingelser for at meddele opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. Udlændingenævnet bemærkede, at Udlændingenævnet ikke herved havde taget stilling til, om det afgørende formål med ægteskabets indgåelse mellem parret var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. FAM/2015/58.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. januar 2014 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet – Ledighedsydelse
Dato: 15-01-2015Udlændingenævnet omgjorde i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5, til en ansøger fra Kosovo. Den herboende ægtefælle blev i 2009 bevilget fleksjob efter at have modtaget ledighedsydelse grundet varig funktionsnedsættelse, hvorefter den herboende ægtefælle i en periode fra 2010 til 2012 igen modtog ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, inden ægtefællen på ny påbegyndte et fleksjob.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at en person, der er visiteret til fleksjob, er afskåret fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge, uanset at den pågældende måtte være medlem af en A-kasse, at ledighedsydelsen har et beskæftigelsesfremmende sigte, og at reglerne om familiesammenføring derfor modvirker hensynet til beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at det vil være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser ikke at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab under henvisning til, at ansøgerens herboende ægtefælle har modtaget ledighedsydelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. FAM/2014/2.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. december 2014 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 16-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Somalia efter udlændingelovens § 9, stk. 5, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Den herboende ægtefælle havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, idet han i januar 2012 afsluttede sin uddannelse og anmodede kommunen om kontanthjælp (forsørgelse). Den herboende ægtefælle havde til støtte for klagen anført, at han efterfølgende havde tilbagebetalt pengene, at kommunen ikke havde vejledt ham om konsekvenserne ved modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i forhold til senere ansøgninger om ægtefællesammenføring, og at ansøgeren og den herboende ægtefælle var blevet forældre til to børn henholdsvis i april 2011 og januar 2013.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle inden for de seneste tre år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og at betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, derfor ikke var opfyldt, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af en udtalelse fra bopælskommunen, at den herboende ægtefælle havde modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i februar 2012, at ydelserne havde været udbetalt til underhold, at den herboende ægtefælle var uden forsørgerpligt, og at han boede sammen med sin bror. Den herboende ægtefælle sås ikke at have oplyst overfor kommunen, at han havde planer om at søge familiesammenføring, hvorfor Udlændingenævnet lagde til grund, at bopælskommunen ikke havde overtrådt sin vejledningspligt. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at den herboende ægtefælle efterfølgende havde tilbagebetalt pengene, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at parret havde to fællesbørn, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at fællesbørnene på grund af deres alder og den omstændighed, at børnene kun havde opholdt sig i Danmark siden februar 2014, ikke kunne anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at dette kunne føre til en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. Udlændingenævnet henviste herved til, at børn – uanset at de har opholdstilladelse i Danmark – efter praksis først anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv års ophold her i landet, hvor børnene har været tilknyttet en dansk institution eller skole. FAM/2014/241.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Sygdom hos herboende ægtefælle
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse til en bosnisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag under henvisning til, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte kravet om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, og idet der ikke forelå ganske særlige grunde. Det var oplyst til sagen, at den herboende ægtefælle ikke var flygtning, at parret havde et fællesbarn født i juli 2013, og at den herboende ægtefælle led af bindevævssygdommen lupus.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren kunne derfor ikke gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælle alene havde haft tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark senest forlænget til december 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke, at der forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at han skulle gives opholdstilladelse. Det forhold, at parret havde fået et fællesbarn, født i juli 2013, som var statsborger i Bosnien-Hercegovina, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at det følger af fast praksis, at børn først antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv år her i landet, hvor børnene har gået i dansk institution eller skole. Parrets barn kunne således ikke anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse under henvisning hertil. Det forhold, at den herboende ægtefælle på grund af sin sygdom efter det oplyste ikke kunne klare sig selv og passe parrets barn alene, kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og hans herboende ægtefælle indgik ægteskab og fik et fællesbarn på et tidspunkt, hvor parret ikke havde en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke var noget til hinder for, at parret, såfremt de ønskede det, kunne udøve familielivet i Bosnien-Hercegovina, hvor parret og deres fællesbarn alle var statsborgere, og hvor ansøgeren og hans herboende ægtefælle var født og opvokset, hvor parret havde mødt hinanden i 2011, og hvor både ansøgerens forældre og søskende samt den herboende ægtefælles fader opholdt sig. Udlændingenævnet fandt, at parret alternativt kunne vælge at udøve familielivet som hidtil via besøgsophold i henholdsvis Danmark og Bosnien-Hercegovina. Det forhold, at den herboende ægtefælle led af bindevævssygdommen systematisk lupus erythematosus og SLE, at hun havde anført, at hun ikke havde råd til at betale for sin medicin og behandling i Bosnien-Hercegovina, og at hun ville dø, hvis hun ikke fik sin medicin, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der i Bosnien-Hercegovina var adgang til ambulant behandling og kontrolundersøgelser for den herboende ægtefælle foretaget af en reumatolog, at indlæggelse og behandling endvidere var mulig, samt at hendes medicin var tilgængelig i Bosnien-Hercegovina. Det forhold, at den herboende ægtefælle havde anført, at hun på grund af sin sygdom ikke kunne finde arbejde og forsørge sin familie, samt at hendes ægtefælle var arbejdsløs og ikke kunne finde arbejde, hvorfor han ikke kunne forsørge hende og fællesbarnet, kunne ikke føre til et andet resultat. Udlændingenævnet fandt, at disse forhold ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der herved ikke var oplyst om sådanne omstændigheder, som kunne føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet bemærkede, at der alene meddeltes opholdstilladelse, hvis der forelå ganske særlige grunde, og at sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter bestemmelsen. FAM/2014/206.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. december 2014 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl – Ej ganske særlige grunde
Dato: 03-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk.1, til en ansøger, som var statsborger i Sri Lanka, og som søgte ægtefællesammenføring med en herboende dansk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke havde til hensigt at leve sammen på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af sagen, at ansøgeren fraflyttede den fælles bopæl i november 2013, at parret i april 2014 blev skilt, og at ansøgeren på klagetidspunktet boede på et krisecenter. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var hindringer for, at ansøgeren kunne rejse tilbage til sit hjemland, hvor hun var født, opvokset og havde levet hele sit liv. Det forhold, at ansøgeren frygtede, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland ville blive udsat for overgreb eller lignende fra familien, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da hun havde mulighed for at søge beskyttelse ved myndighederne i sit hjemland, eller hvis hun frygtede, at myndighederne i hjemlandet ikke ville kunne beskytte hende imod familiens overgreb, havde hun mulighed for at søge asyl i Danmark. Udlændingenævnet fandt derudover, at der i øvrigt ikke forelå oplysninger om, at ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, kunne begrunde, at hun skulle gives opholdstilladelse efter bestemmelsen. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste led af PTSD og havde været under behandling for mavesår, samt at hun efter det oplyste havde været udsat for vold af den herboende tidligere ægtefælle, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke herved var oplyst om omstændigheder, der kunne føre til opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. FAM/2014/175.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2014 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold
Dato: 01-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en somalisk statsborger under henvisning til, at det af ansøgeren og den herboende reference indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Den herboende reference, der også var somalisk statsborger, indrejste i Danmark i november 2012 og blev i februar 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Under asylsagen oplyste referencen, at han og ansøgeren indgik ægteskab i Somalia i februar 2010, at han og ansøgeren ikke flyttede sammen efter ægteskabets indgåelse, da han ikke kunne forsørge hende, at han på grund af ægteskabet blev udstødt af sin familie, som truede med at slå ham ihjel, hvis han ikke lod sig skille fra ansøgeren, at han derfor flygtede fra Somalia, og at han siden flugten ikke havde kontakt med ansøgeren. I ansøgningen oplyste den herboende reference imidlertid, at han og ansøgeren boede sammen i Somalia i ca. tre måneder, indtil han flygtede fra landet.
Udlændingenævnet fandt, at det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, idet parret efter det oplyste blev gift i Somalia i februar 2010, og idet de danske udlændingemyndigheder ikke tillægger somaliske dokumenter, herunder vielsesattester, sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia, hvor der ikke eksisterer en central myndighed med en dermed manglende legitimitet til udøvelse af myndighed. Udlændingenævnet fandt endvidere, at parret ikke havde dokumenteret at have etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, eftersom de kun kunne have boet sammen i højst tre måneder, hvorfor parret ikke havde etableret et samlivsforhold af en sådan fast og varig karakter, at det kunne anses for beskyttelsesværdigt i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det forhold, at det til støtte for klagen var anført, at det ikke havde været muligt for ansøgeren og referencen at etablere et samlivsforhold af længere varighed, idet referencen måtte flygte fra Somalia for at beskytte sit og ansøgerens liv, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet asylretlige forhold ikke kan begrunde opholdstilladelse i Danmark efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i øvrigt forelå oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at hun kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/220.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. november 2014 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 24-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Thailand, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik i november 2009 ægteskab. I juni 2010 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at det ægteskab, ansøgeren havde indgået med den herboende ægtefælle, var et proformaægteskab. Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse fra juni 2010. I november 2010 meddelte Udlændingestyrelsen på ny afslag til ansøgeren under henvisning til, at det ægteskab, ansøgeren havde indgået med den herboende ægtefælle, var et proformaægteskab. Justitsministeriet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingeservices afgørelse fra november 2010. I januar 2012 afslog Justitsministeriet at genoptage sagen. I maj 2014 indgav ansøgeren på ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Det fremgik af sagen, at ansøgeren og den herboende ægtefælle mødtes i maj 2009 og besluttede at indgå ægteskab i august 2009, hvorefter parret i november 2009 indgik ægteskab. Parret havde i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse i 2010 været indkaldt til et møde i Udlændingeservice, hvor parret svarede divergerende på en række spørgsmål om hinandens personlige forhold, herunder vedrørende hinandens fødselsdatoer, familieforhold og parrets fællesaktiviteter. Under mødet blev det desuden oplyst, at parret kommunikerede via ordbøger, og at ansøgeren alene forstod enkelte sætninger på dansk. Den herboende ægtefælle havde efter ansøgerens hjemrejse i 2010 angiveligt besøgt ansøgeren en til flere gange hvert år, ligesom ansøgeren og den herboende ægtefælle angiveligt skulle have bevaret telefonisk kontakt med hinanden til trods for, at den herboende ægtefælle kun beherskede dansk, og ansøgeren beherskede thailandsk og engelsk.
Udlændingenævnet fandt, at der fortsat var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9. Ansøgeren kunne derfor ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var fremkommet nye afgørende oplysninger, siden det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juli 2010 traf afgørelse og siden Justitsministeriets afgørelser fra oktober 2011 og januar 2012. Udlændingenævnet tillagde det vægt, at ansøgeren og den herboende ægtefælle traf beslutning om at indgå ægteskab efter et kort personligt bekendtskab, at ansøgeren og den herboende ægtefælle fortsat ikke sås at kunne kommunikere sammen på fælles sprog, og at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke trods besøg og telefonsamtaler sås at have opbygget et interessefællesskab, som ægtefæller må forventes at have. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren første gang indrejste i Danmark med henblik på at besøge sin herboende søster, og at to af ansøgerens søskende var familiesammenført til Danmark. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at ansøgeren og den herboende ægtefælle nu havde været gift i fem år, idet der ikke herved forelå et sådant samliv, der kunne afkræfte, at det ægteskab, ansøgeren og den herboende ægtefælle havde indgået, måtte anses for at være et proformaægteskab. Udlændingenævnet bemærkede, at der efter praksis kan gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkert grundlag for at antage, at ansøgeren har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne meddeles afslag efter udlændingelovens § 9, stk. 9, uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle har et tilsvarende motiv til ægteskabet. FAM/2014/184.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2014 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet
Dato: 14-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Jordan, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, idet ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om fortsat at måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse ville kunne meddeles. Ansøgerens herboende ægtefælle blev i 1998 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Den herboende ægtefælle havde oplyst, at han tidligere havde været selvstændig erhvervsdrivende, og at virksomheden ophørte i april 2014, men at han ikke aktuelt var i beskæftigelse, og at han modtog arbejdsløshedsdagpenge. Ansøgeren og den herboende ægtefælle havde to fællesbørn, der var født i henholdsvis 2010 og 2011, hvor de også blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren og den herboende ægtefælle ventede på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse endnu et fællesbarn.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om fortsat at måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, 2. led, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af dokumenter fra SKAT, at den herboende ægtefælles selvstændige virksomhed ophørte i april 2014, og at det fremgik af det elektroniske indkomstregister eIndkomst, at den herboende ægtefælle siden maj 2014 havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke kunne bortses fra kravet om, at den herboende ægtefælle skulle opfylde en del af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, henset til at ansøgerens og den herboende ægtefælles fællesbørn blot havde opholdt sig i Danmark i henholdsvis cirka tre og fire år. Udlændingenævnet bemærkede, at fællesbørn, der bor hos den herboende ægtefælle/forælder, efter praksis først efter mindst seks til syv års uafbrudt ophold i Danmark anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning her til landet, at meddelelse af afslag på opholdstilladelse til ansøgeren vil have så alvorlige konsekvenser for barnet/børnene, at der kan bortses fra kravet om, at den herboende ægtefælle skal opfylde en del af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne omstændigheder, der bevirkede, at ansøgeren, den herboende ægtefælle og fællesbørnene ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Jordan, hvor de alle var statsborgere, hvor ansøgeren og den herboende ægtefælle mødte hinanden og indgik ægteskab, og hvor den herboende ægtefælle flere gange havde besøgt ansøgeren, for dér at udøve familielivet, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. FAM/2014/165.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. november 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet – Ej ganske særlige grunde – Positivlisten
Dato: 12-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. til en ansøger fra Ukraine. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningen ikke fyldt 24 år. Den herboende ægtefælle drev sit eget IT-konsulent firma.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke var fyldt 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde, der kunne begrunde, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at den herboende ægtefælle drev et IT-konsulent firma, ikke kunne føre til, at han var omfattet af Positivlisten, som er en liste over en række stillingsbetegnelser inden for forskellige erhvervsområder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på denne baggrund. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælle ikke sås at have gennemført tre års relevant IT-uddannelse, som blandt andet er et krav førend en stilling som IT-konsulent kan anses for omfattet af Positivlisten. Den herboende ægtefælle sås alene at have gennemført en erhvervsfaglig IT-uddannelse samt enkeltfag på datamatikeruddannelsen, hvilket Udlændingenævnet ikke anså for at være tilstrækkeligt til at være særligt erhvervskvalificerende, hvorfor 24-års-kravet af den grund ikke kunne fraviges. FAM/2014/225.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Ej længerevarende samliv – Ej ganske særlige grunde
Dato: 27-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 c, stk. 1, til en venezuelansk statsborger. Ansøgeren havde samlevet med den herboende reference i Danmark i henholdsvis fem og seks måneder i 2012 og 2013, og ansøgeren havde til klagesagen oplyst, at ansøgeren og den herboende reference havde samlevet i Venezuela i cirka tre måneder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse under henvisning til samlivet med den herboende reference, idet ansøgeren og den herboende reference ikke havde dokumenteret at have samlevet i et fast samlivsforhold af længere varighed, og idet der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren og den herboende reference var registreret på samme bopæl i to perioder på henholdsvis fem og seks måneder i Danmark og at den herboende reference ikke var registreret som værende udrejst eller med bopæl i udlandet, hvorfor det oplyste om samlivet i Venezuela ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at samvær under ferieophold og besøgsophold ikke efter praksis kunne anses for at være egentligt samliv, og at samlivet som udgangspunkt skulle være uafbrudt. Udlændingenævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren og den herboende reference ikke havde etableret et samliv af den fornødne varighed, og at der derfor ikke var etableret et familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8’s forstand. Udlændingenævnet bemærkede, at det forhold, at ansøgeren havde to børn, som boede i Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet børnene var myndige og derfor måtte antages at kunne klare sig selv. Det forhold, at den herboende reference havde anført, at ansøgeren havde en virksomhed i Danmark, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgerens selvstændige virksomhed i Danmark ikke i sig selv kunne begrunde en opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. På den baggrund fandt Udlændingenævnet, at det ikke ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. FAM/2014/224.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet