Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Laos, der i maj 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra juni 2009 til juli 2012 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle som arbejdede som uafhængig konsulent for en virksomhed med mindre end ti ansatte.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens lovlige ophold i Danmark både før udrejsen af Danmark i 2009 og efter indrejsen i 2012 kunne indgå ved beregningen af, hvorvidt ansøgeren kunne anses for at have boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da Udlændingestyrelsen løbende havde meddelt ansøgeren dispensation for bortfald i forbindelse med udlandsopholdet, og at ansøgerens ophold i udlandet ikke kunne indgå ved beregningen af om ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i fem år i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet lagde vægt på i forhold til opholdet i udlandet, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 572 af 18. juni 2012, at der stilles krav om, at virksomheder for at været omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 4, skal have mindst ti ansatte som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på et år, og at den virksomhed, som ansøgerens ægtefælle havde været beskæftiget i, ikke på noget tidspunkt havde haft mindst ti ansatte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelser om dispensation for bortfald var begrundet med netop ansøgerens ægtefælles arbejde som uafhængig konsulent. FAM/2014/17.
Senest opdateret: 11-02-2014
Udgiver: Udlændingenævnet