Krav om lovligt ophold
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 27-08-2015Udlændingenævnet omgjorde i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, under henvisning til at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år.
Udlændingenævnets flertal fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra marts 2014. Flertallet fandt således ud fra en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Flertallet lagde herved vægt på, at ansøgeren i august 2008 blev meddelt ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 13, på baggrund af, at den herboende reference fejlagtigt var registreret som dansk statsborger. Ansøgeren blev derfor i februar 2013 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Flertallet fandt, at ansøgeren derfor burde stilles, som om ansøgeren fra sin indrejse i Danmark havde haft ret til opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler, og at ansøgeren derfor skulle stilles, som om hun samlet havde haft mere end fem års lovligt ophold i Danmark. Flertallet henviste i den forbindelse også til en generel forvaltningsretlig grundsætning om berettigede forventninger. Det blev også tillagt betydning, at den herboende reference, som ansøgerens opholdstilladelse i Danmark siden 2008 havde beroet på, i maj 2013 blev meddelt statsborgerskab i Danmark. Tilsvarende havde parrets fællesbørn samme dag fået dansk statsborgerskab. FAM/2015/156.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 27-08-2015Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger fra Letland. Ansøgeren blev i juli 2008 meddelt opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2. I september 2013 indgav ansøgeren ansøgning til Statsforvaltning om EU-opholdsdokument i Danmark. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at han var statsborger i Letland. I september 2013 meddelte Statsforvaltningen ansøgeren, at ansøgningen om EU-opholdsdokument blev oversendt til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, idet Statsforvaltningen ikke havde kompetence til at behandle ansøgninger for ansøgere med et Aliens Passport. Udlændingestyrelsen anmodede i januar 2014 om ansøgerens bemærkninger til, at Udlændingestyrelsen ville lægge til grund, at ansøgeren ikke var lettisk statsborger og dermed ikke var EU-statsborger. Ansøgeren oplyste i januar 2014 over for Udlændingestyrelsen, at han kom fra Letland, at han fik hjælp til at udfylde ansøgningen i Statsforvaltningen, at han ikke havde lettisk statsborgerskab, at han var født i Letland, at han boede i Letland indtil 2008, hvorefter han indrejste i Danmark, og at han havde været i uafbrudt beskæftigelse i Danmark, siden han indrejste i 2008. I juli 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I juli 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I august 2014 klagede ansøgeren over Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren anførte til støtte for sin klage, at han efter at have fremvist sit lettiske pas til Statsforvaltningen blev henvist til at udfylde et ansøgningsskema om opholdstilladelse efter EU-bekendtgørelsen, at han fik hjælp til at udfylde ansøgningen af en medarbejder fra Statsforvaltningen, at han havde et lettisk pas, men at han ikke var statsborger i Letland, at han var født i Letland, at han boede i Letland indtil 2008, hvorefter han indrejste i Danmark, og at hans ægtefælle i december 2013 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Vedlagt klagen var blandt andet en skrivelse fra den lettiske ambassade i Danmark fra august 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren ikke var statsborger i Letland, og at han tilhørte det russiske mindretal i Letland.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da han ikke havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode havde været meddelt opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juli 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren havde således på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene haft opholdstilladelse i Danmark i cirka ni måneder regnet fra juli 2014, idet gyldigheden af ansøgerens opholdstilladelse skulle regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen var opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det forhold, at ansøgeren havde boet i Danmark siden juli 2008, hvor han fejlagtigt var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at en betingelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens almindelige regler i Danmark er, at ansøgeren skal have boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, at ansøgerens ret til ophold meddelt af Statsforvaltningen i juli 2008 var meddelt efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og dermed ikke i medfør af udlændingelovens almindelige regler, og derfor allerede af den grund ikke kunne medregnes ved opgørelse af længden af ansøgerens lovlige ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Det forhold, at ansøgeren havde haft uafbrudt beskæftigelse i Danmark siden hans indrejse i 2008, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke kunne føre til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at han ikke havde haft ret til ophold i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, før ansøgeren i juli 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, uanset om han havde været i god tro vedrørende sin ret til ophold i medfør af EU-reglerne. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på denne baggrund kunne have fået en mulig berettiget forventning om fortsat ret til ophold, men ikke en berettiget forventning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle i december 2013 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter EU-reglerne, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da det fremgik af UdlændingeInformationsPortalen, at ansøgerens ægtefælle var lettisk statsborger, hvorimod ansøgeren var russisk statsborger fra Letland. FAM/2015/202.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Repatriering
Dato: 21-05-2015Udlændingenævnet genoptog sin afgørelse fra april 2013 og omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger under henvisning til, at hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i juni 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og udrejste i perioden fra september 2010 til august 2012 til Rusland i forbindelse med forsøg på repatriering. Udlændingestyrelsen forlængede i november 2012 ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Udlændingenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Udlændingenævnet i februar 2014 traf afgørelse vedrørende ansøgerens tidligere ægtefælles ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvormed Udlændingenævnet samtidig tilkendegav en ændret praksis for vurdering af kriteriet ”fem års lovligt ophold”, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet omgjorde således i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til ansøgerens tidligere ægtefælle under henvisning til, at han samlet set havde haft fem års lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at forholdene vedrørende udrejse, ophold i Rusland samt efterfølgende indrejse på ny i Danmark i henholdsvis ansøgerens og ansøgerens tidligere ægtefælles sager var identiske. FAM/2015/57.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 18-02-2015Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en mexicansk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i maj 2008 meddelt opholdstilladelse, som senere blev forlænget til juli 2009. I maj 2010 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark via den danske ambassade i Mexico, som blev meddelt hende samme dag. I september 2013 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, som Udlændingestyrelsen meddelte endeligt afslag på i juli 2014. Ansøgeren påklagede afgørelsen til Udlændingenævnet i september 2014, hvorved hun blandt andet anførte, at hun fra juli 2009 til maj 2010 havde opholdt sig i Mexico, hvor hun havde studeret. Det fremgik af Det Centrale Personregister, at ansøgeren siden sin indrejse til Danmark i juli 2008 havde haft adresse i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren fra juli 2009 til maj 2010 ikke havde haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark og efter hendes egne oplysninger var udrejst af landet fra august 2009 til maj 2010. Udlændingenævnet bemærkede at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet i udlandet, regnes perioden fra udlændingens tilmelding til folkeregisteret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og da det hverken fremgik af Det Centrale Personregister eller UdlændingeInformationsPortalen, hvornår ansøgeren på ny indrejste i Danmark, fastsatte Udlændingenævnet perioden for lovligt ophold her i landet som løbende fra maj 2010, på hvilket tidspunkt ansøgeren af ambassaden i Mexico blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet oplyste i den forbindelse, at det fremgår af lov om Det Centrale Personregisters § 24, stk. 1, at enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i Det Centrale Personregister som udrejst, og at et ophold i udlandet over seks måneder altid skal anmeldes som en fraflytning til udlandet. Det kunne derfor ikke gøre nogen forskel, at ansøgeren ikke havde været frameldt folkeregisteret i forbindelse med hendes udrejse af Danmark. Udlændingenævnet fandt derfor, at det alene var den periode, der fulgte efter meddelelsen af opholdstilladelsen fra den danske ambassade i Mexico i maj 2010, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet her i landet i mindst fem år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse i Danmark udløb i juli 2009, og at det fremgik af en udskrift fra den danske ambassade i Mexicos sagssystem, at hun først i maj 2010 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark via ambassaden, og at ambassaden samme dag i maj 2010 meddelte hende opholdstilladelse i Danmark gældende til juni 2012. Ansøgeren sås således ikke inden sin udrejse til Mexico eller i forbindelse med udløbet af sin opholdstilladelse i juli 2009 at have kontaktet de danske udlændingemyndigheder med henblik på dispensation fra bortfald eller en eventuel forlængelse af sin opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse. FAM/2015/25.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, til en egyptisk statsborger. Ansøgeren indgav i marts 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, hvorved der var vedlagt kopi af en ansættelseskontrakt mellem ansøgeren og en international organisation fra august 2013 til april 2014. Udlændingestyrelsen meddelte afslag i februar 2014. Til støtte for klagen blev det anført, at der ikke var direkte lovhjemmel til at stille krav om, at en ansøger skulle have ophold i Danmark på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at ansøgeren havde beholdt sin folkeregisteradresse i Danmark. I september 2014 udtalte Udlændingestyrelsen overfor Udlændingenævnet, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at en ansøger skal have afsluttet et eventuelt udlandsophold, inden det kan regnes med ved beregningen af ansøgerens lovlige ophold i Danmark. I september 2014 blev det af ansøgerens partsrepræsentant oplyst, at ansøgeren befandt sig i Egypten, og at ansøgeren i september 2014 var ansat på en ni måneders kontrakt i en menneskerettighedsorganisation. Denne ansættelse forventedes afsluttet i marts 2015.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, da han ikke på afgørelsestidspunktet havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren efter det oplyste var bosat i Egypten, hvor han skulle opholde sig indtil marts 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at han indrejste til Danmark inden juli 2015, hvorfor det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark endeligt vil kunne fastlægges, at hans opholdstilladelse ikke er bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Ansøgeren kunne således ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, idet forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages, var, at han indrejste til Danmark igen inden juli 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og i beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention. Udlændingenævnt lagde herved vægt på, at ansøgeren efter egne oplysninger ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/6.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 07-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på henholdsvis opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., og afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, til en serbisk statsborger. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2008. Ansøgeren blev i juni 2008 meddelt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I november 2008 blev ansøgeren efter tidligere at have fået afslag herpå meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som efterfølgende blev forlænget frem til november 2012. Ansøgeren blev igen i april 2013 meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som udløb i november 2013. Ansøgeren indgav ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i september 2013. Ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b blev i marts 2014 nægtet forlænget af Justitsministeriet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke opfyldte den grundlæggende betingelse om at være i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerens humanitære opholdstilladelse udløb i november 2013, at ansøgeren i marts 2014 blev meddelt afslag på forlængelse af sin humanitære opholdstilladelse, og at ansøgeren i juni 2014 blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvilken afgørelse Udlændingenævnet stadfæstede samtidig med, at Udlændingenævnet stadfæstede afslaget på tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/242.
Resume af Udlændingenævnets afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan læses under Familiesammenføring, andre, immigrationsafslag.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Krav om bopæl i Danmark på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Dato: 27-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Marokko. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2005 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I december 2013 søgte ansøgeren om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren boede i Tunesien, hvor den herboende ægtefælle var udstationeret, og ansøgeren var meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse indtil august 2015. Udlændingestyrelsen havde i marts 2014 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet opholdt sig i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, at der kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt ud fra tilsvarende betragtninger, hvor ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at ansøgeren inden august 2015 på ny bosatte sig i Danmark, at det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark kunne endeligt fastlægges, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet – det vil sige ”indrejst inden august 2015” – skulle således være opfyldt forud for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, på tilsvarende vis som der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der måtte være grundlag for at inddrage en meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ligeledes måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 6, at der i forhold til uddannelsesforløb i udlandet henvises til ”afsluttede ophold”. FAM/2014/217.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 27-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en kinesisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2006 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i 2007 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, på baggrund af studier samt en arbejdstilladelse, og disse tilladelser blev i november 2008 forlænget til december 2009. Ansøgeren blev i april 2010 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som blev påklaget i maj 2010, hvor ansøgeren blev meddelt processuelt ophold, mens klagesagen blev behandlet. I december 2010 blev afgørelsen stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ansøgeren indgav i oktober 2010 en ny ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie, og i december 2010 blev ansøgeren meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som efterfølgende er forlænget frem til juli 2017.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2010 til oktober 2010 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøger på tidspunktet for afgørelsen i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene havde haft opholdstilladelse i Danmark på ansøgerens aktuelle grundlag i cirka fire år, regnet fra oktober 2010, idet gyldigheden af en opholdstilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i maj 2010 blev meddelt processuelt ophold af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration under ministeriets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, da denne afgørelse blev stadfæstet af ministeriet, hvorfor ansøgeren i perioden fra udløbets af ansøgerens opholdstilladelse i december 2009 til meddelelsen af en ny opholdstilladelse på et andet grundlag i oktober 2010 ikke havde haft en opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/231.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, til en statsborger fra Kina, der i september 2007 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende på en videregående uddannelse. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen gældende frem til september 2014. Opholdstilladelse blev imidlertid inddraget den 8. april 2013. Forud for inddragelsen havde ansøgeren indgivet en ansøgning om opholdtilladelse i Danmark som jobsøgende. Denne ansøgning blev afvist den 12. juni 2013 under henvisning til, at ansøgeren ikke havde betalt gebyr i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. Den 13. maj 2013 havde ansøgeren indgivet endnu en ansøgning om opholdstilladelse. Denne gang under henvisning til et nyt arbejde, og ansøgeren blev den 4. juli 2013 meddelt opholdtilladelse i Danmark under henvisning hertil.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft uafbrudt opholdstilledelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i perioden fra den 8. april 2013 til den 13. maj 2013 ikke havde haft opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som jobsøgende den 12. juni 2013 blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling, og da ansøgerens opholdstilladelse af 4. juli 2013 således alene kunne anses for at være gældende fra indgivelsen af ansøgningen den 13. maj 2013, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 2. led. FAM/2014/47.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Gyldig opholdstilladelse
Dato: 05-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en japansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingestyrelsen havde i maj 2012 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte det daværende krav om bestået Prøve i Dansk 2. Ansøgeren, der i december 2012 havde bestået Prøve i Dansk 1, blev i august 2013 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på genoptagelse af sagen. Ansøgerens opholdstilladelse udløb i juni 2013.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da ansøgerens seneste opholdstilladelse var gældende til den 23. juni 2013 og derfor var udløbet på denne dato, hvorfor ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. FAM/2014/48.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet