Krav om lovligt ophold
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 31-03-2014Udlændingenævnet omgjorde i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en statsborger fra Irak, der i maj 2000 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra august 2011 til juli 2012 opholdt sig i Irak, hvor ansøgeren ifølge egne oplysninger gik i niende klasse. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet længden af ansøgerens ophold i Danmark regnedes fra tidspunktet for ansøgerens tilmelding til folkeregistret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2000. FAM/2014/24. -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 31-03-2014Udlændingenævnet hjemviste i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2013 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Peru. Den pågældende blev i juli 2002 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier. Denne opholdstilladelse blev forlænget gentagne gange og senest i november 2007 frem til april 2008. I marts 2009 blev den pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på grundlag af beskæftigelse. Den pågældende var i perioden fra september 2010 til juli 2013 udstationeret for den danske stat. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 den pågældende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark de sidste fem år. Det fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse, at Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at den pågældende havde været udstationeret i længere tid end to år, således at den pågældende efter Udlændingestyrelsens vurdering ikke havde boet lovligt i Danmark i perioden fra september 2012 til juli 2013.
Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ikke på det foreliggende grundlag skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke sås at have medregnet perioden forud for den pågældendes udstationering, og at den pågældendes opholdstilladelse i perioden fra september 2010 til juli 2013 ikke var blevet anset for bortfaldet af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke havde vurderet, om der kunne anses for at have været afbrydelser i den pågældendes opholdsgrundlag i perioden forud for den pågældendes udstationering, herunder om han havde haft lovligt ophold med opholdstilladelse i perioden fra april 2008 til marts 2009. FAM/2014/92.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 13-02-2014Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, der i juni 2003 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde i perioden fra september 2010 til august 2012 opholdt sig i sit hjemland for at for at blive repatrieret. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i september 2010 og efter indrejsen i august 2012 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2003. FAM/2014/19. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som blev forlænget frem til januar 2012. Den 11. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet hun ikke havde et gyldigt opholdsgrundlag. Den 22. marts 2013 meddelte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Ansøgeren påklagede på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2013 til Udlændingenævnet, som hjemviste styrelsens afgørelse til fornyet behandling. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke i mindst fem år forinden ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde haft lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra januar 2012 til marts 2013 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder vedrørende sagsbehandlingstiden, manglende overholdelse af vejledningsforpligtelsen eller mangelfuld partshøring, at ansøgeren burde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/128.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Laos, der i maj 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra juni 2009 til juli 2012 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle som arbejdede som uafhængig konsulent for en virksomhed med mindre end ti ansatte.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens lovlige ophold i Danmark både før udrejsen af Danmark i 2009 og efter indrejsen i 2012 kunne indgå ved beregningen af, hvorvidt ansøgeren kunne anses for at have boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da Udlændingestyrelsen løbende havde meddelt ansøgeren dispensation for bortfald i forbindelse med udlandsopholdet, og at ansøgerens ophold i udlandet ikke kunne indgå ved beregningen af om ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i fem år i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet lagde vægt på i forhold til opholdet i udlandet, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 572 af 18. juni 2012, at der stilles krav om, at virksomheder for at været omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 4, skal have mindst ti ansatte som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på et år, og at den virksomhed, som ansøgerens ægtefælle havde været beskæftiget i, ikke på noget tidspunkt havde haft mindst ti ansatte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelser om dispensation for bortfald var begrundet med netop ansøgerens ægtefælles arbejde som uafhængig konsulent. FAM/2014/17. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Brasilien, der i december 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra februar 2013 til december 2013 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle, som arbejdede i udlandet. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i februar 2013 og efter indrejsen i december 2013 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2006. FAM/2014/18.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 10-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i juni 2006 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og denne opholdstilladelse blev inddraget i april 2009. Ansøgeren blev i august 2010 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som udløb i juli 2012. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og Udlændingestyrelsen meddelte i august 2013 afslag på ansøgningen under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, idet ansøgeren på dette tidspunkt alene havde haft opholdstilladelse og boet lovligt i Danmark i fire år og fire måneder forud for afgørelsen. I juli 2012 havde ansøgeren endvidere ansøgt om forlængelse af sin opholdstilladelse, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering afviste i maj 2013 ansøgningen grundet manglende gebyrbetaling. Ansøgeren klagede i september 2013 over Udlændingestyrelsens afgørelse fra august 2013, og i den forbindelse indgav ansøgeren en klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings sagsbehandling. Ansøgeren blev i oktober 2013 meddelt afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, og ansøgeren havde således ikke siden juli 2012 haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i den efterfølgende periode opholdt sig på processuelt ophold i forbindelse med Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af ansøgningen. Det fremgik endvidere af CPR, at ansøgeren i november 2013 udrejste af Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte betingelsen for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat havde opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse udløb i juli 2012, og at ansøgeren ikke derefter havde været meddelt opholdstilladelse her i landet, men alene havde haft processuelt ophold under Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at ansøgerens klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings vejledning og sagsbehandling ikke kunne føre til en ændret vurdering. FAM/2014/172.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark
Dato: 17-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i april 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i maj 2007 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, frem til december 2007. I januar 2008 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til sin ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i april 2008 meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, frem til april 2009. I december 2009 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, samt afslag på opholdstilladelse som tilkaldevikar i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. I januar 2010 indgav ansøgeren på ny en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, hvorefter han i februar 2010 blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Denne opholdstilladelse var gyldig til februar 2011. Ansøgeren blev i december 2010 meddelt opholdstilladelse i medfør at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som senest blev forlænget til august 2015.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2009 til januar 2010 ikke havde gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra januar 2010, hvor ansøgeren indgav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens tidligere opholdstilladelse udløb i april 2009, og at opholdstilladelsen blev nægtet forlænget i december 2009, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at have haft opholdstilladelse i Danmark i perioden fra april 2009 til januar 2010, hvor den nye ansøgning om opholdstilladelse blev indgivet. FAM/2014/20.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark
Dato: 17-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i perioden fra september 2005 til juli 2010 havde opholdstilladelse i Danmark i medfør af henholdsvis udlændingelovens dagældende § 9, c, stk. 1, udlændingelovens § 9 a, stk. 1, og udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i maj 2011 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i september 2010. Ansøgeren blev i juli 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i juni 2011.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til juni 2011 ikke havde haft gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet be-mærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra juni 2011, hvor ansøgeren ind-gav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. FAM/2014/21.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet