Visum
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. april 2022 – visum – kærestebesøg – hovedgruppe 4 – ej længerevarende ophold i et tredjeland
Dato: 20-04-2022Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Nigeria, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var statsborger i Nigeria, men var bosiddende og arbejdede i Ghana, hvor ansøger havde opholdt sig i sammenlagt 20 måneder. Ansøger søgte om Schengenvisum med henblik på at besøge sin herboende kæreste, som var gravid med ansøgers og referencens fællesbarn, og ansøgeren ønskede at deltage ved deres fællesbarns fødsel i Danmark. Referencen og ansøger mødte hinanden primo oktober 2019 i Ghana, og referencen havde boet hos ansøger i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder blandt andet fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige, kortvarige besøg.
Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, og det forhold, at ansøgeren har haft opholdstilladelse i Ghana siden november 2021, ikke kan føre til, at han får visum efter praksis for statsborgere i hovedgruppe 3, da han ikke har haft fast, lovligt ophold i Ghana i en længere årrække.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af primo januar 2022. Ansøgeren kan således ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der på ansøgningstidspunktet var placeret i hovedgruppe 4, der omfatter personer, som vurderes at udgøre en høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøger og referencen er kærester, og at der som udgangspunkt ikke meddeles visum til ansøgere fra hovedgruppe 4 med henblik på at besøge en herboende kæreste.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren bor og arbejder i Ghana, som er i hovedgruppe 3. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan medføre, at ansøgerens visumansøgning kan behandles efter praksis for statsborgere fra Ghana, idet ansøger alene har opholdt sig i Ghana i sammenlagt ca. 20 måneder siden juni 2018.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke har haft fast ophold i en længere årrække i Ghana, samt at ansøgerens opholdstilladelse til Ghana er erhvervsmæssigt betinget, og opholdet således ikke kan anses for at udgøre en fast tilknytning til Ghana, som vil kunne begrunde en vurdering af ansøgerens visumansøgning efter praksis for statsborgere fra Ghana.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde visum til Danmark.
Det forhold, at ansøger ønskede at være til stede ved ansøgerens og referencens fællesbarns fødsel i Danmark, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke udgør en ekstraordinær omstændighed efter dansk visumpraksis, som kan begrunde meddelelse af visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ifølge oplysningerne i sagen mødte hinanden den primo oktober 2019 i Ghana, og at referencen har boet hos ansøgeren i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder bl.a. fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige besøg i Ghana.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det følger af Udlændingenævnets praksis, at der almindeligvis først efter 1½-2 års samliv på fælles bopæl, kan antages at være etableret et fast samlivsforhold af længere varighed.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at ansøgeren og referencen har haft et fast samlivsforhold af længere varighed.
Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
Beskyttelsen efter EMRK artikel 8 medfører dog, at visum kan meddeles i tilfælde, hvor der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, og hvor det vil være uproportionalt, herunder være forbundet med uoverstigelige hindringer, at henvise familiemedlemmerne til at udøve familielivet i et andet land.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøger og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8, som Danmark er nærmest til at beskytte.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at der alene bør meddeles visum, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder, f.eks. i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnet afgørelse af 5. april 2022 – visum – hovedgruppe 5 – ekstraordinære omstændigheder
Dato: 05-04-2022Udlændingenævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om vedrørende en statsborger fra Syrien, som havde søgt om Schengenvisum til sin kræftsyge far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde søgt om visum til Danmark med henblik på at besøge sin far, som var syg af kræft og var ifølge de lægelige oplysninger i sagen uhelbredeligt syg og havde en kort restlevetid tilbage.
Udlændingestyrelsen gav afslag på Schengenvisum, idet ansøgeren ikke havde tilstrækkelige midler til hele den forventede opholdsperiode.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på Schengenvisum under henvisning til, at ansøgeren ikke har dokumenteret at have tilstrækkelige midler til hele den forventede opholdsperiode og returrejse til hjemlandet eller transit til et tredjeland, hvortil ansøgeren har adgang, jf. artikel 32, stk. 1, litra a), iii) i visumkodeks og § 8, stk. 2, nr. 3 og nr. 4 i visumbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren kan meddeles et visum til Danmark med begrænset territorial gyldighed, således at visummet kun gælder til indrejse og ophold i Danmark, med en enkelt indrejse til ophold i 31 i dage i en 90-dages periode, jf. visumbekendtgørelsens § 19, stk. 1, og Visumkodeksets artikel 25, litra a, nr. i.
Udlændingenævnet ligger særlig vægt på den lægefaglige dokumentation i sagen fra, hvoraf det fremgår, at ansøgerens far er uhelbredeligt syg, og at hendes far almentilstand er så svækket, at yderligere medicinsk kræftbehandling ikke længere kan tilbydes. Det fremgår endelig af lægeerklæringen, at ansøgerens far forventede restlevetid er kort.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2022 – visum – direkte tilkendegivelse om at søge familie-sammenføring under visumopholdet
Dato: 31-03-2022Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Tunesien, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde ud over sin ægtefælle også et barn i Danmark. Ansøgeren havde under et tidligere vi-sumophold i Danmark i 2015 søgt om familiesammenføring med sin ægtefælle, hvilket hun fik afslag på under henvisning til, at der ikke blev stillet den påkrævede økonomiske sikkerhed. Ansøgeren havde endvi-dere under et visumophold i 2019 på ny søgt og fået afslag på familiesammenføring, idet ansøgeren og hendes ægtefælle ikke opfyldte integrationskravet. Ansøgeren havde i forbindelse med sin seneste visum-ansøgning i oktober 2021 tilkendegivet til Generalkonsulatet i Dubai, at hun muligvis ønskede at ansøge om familiesammenføring på ny under et eventuelt nyt visumophold, og at hun ville blive ved med at søge om familiesammenføring, indtil hun får opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2021. Ansøgeren får derfor ikke Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgers hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Tunesien og dermed fra et land, hvis statsborgere i stor udstrækning søger videregående ophold i Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Det indgår i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har ansøgt om visum med henblik på at besøge sin ægtefælle.
Hertil bemærker Udlændingenævnet, at ansøger som referencens ægtefælle er omfattet af den rubricering af nærmeste familiemedlemmer i hovedgruppe 4 nævnt i visumbekendtgørelsens bilag 2, der som ud-gangspunkt kan gives visum.
Udlændingenævnet lægger imidlertid til grund, at ansøger i forbindelse med sin visumansøgning i oktober 2021 oplyste Generalkonsulatet i Dubai, at ansøgeren måske ville benytte visumopholdet i Danmark til at søge familiesammenføring med sin ægtefælle, og at ansøgeren vil blive ved med at søge familiesammenfø-ring, indtil hun får det.
På den baggrund finder Udlændingenævnet, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt ansøgeren vil rejse hjem igen, såfremt hun meddeles Schengenvisum til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der som altovervejende udgangspunkt meddeles afslag på en visumansøgning, såfremt en ansøger direkte eller indirekte tilkendegiver, at vedkommende ikke har til hensigt at udrejse i overensstemmelse med et meddelt visum.
Det kan ikke ændre herved, at det er anført til klagen, at ansøger blev meddelt visum i 2015 og 2017, og at ansøger udrejste i overensstemmelse med det meddelte visums gyldighedsperiode, da ansøger i forbindel-se med begge visumbesøg indgav ansøgning om familiesammenføring.
Det kan udledes af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Det kan endvidere udledes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at der i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om adgang til at udøve et familieliv i Danmark, skal foreta-ges en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens omstændigheder er proportionalt - bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen - at meddele afslag.
Udlændingenævnet finder i den forbindelse ikke, at EMRK artikel 8 giver en selvstændig ret til besøgsop-hold.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren og referencen kan udøve familielivet gennem besøgsophold i Tunesien.
Udlændingenævnet finder ligeledes ikke, at der er uoverstigelige hindringer for, at referencen kan tage på besøgsophold i Tunesien og udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet finder således ikke, at et afslag på visum til ansøgeren vil stride mod hensynet til familiens enhed, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark efter visumbekendtgø-relsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnit-tet retsregler.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset vi-sum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. marts 2022 – visum – overstay – karens
Dato: 18-03-2022Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en tyrkisk statsborger og tildelte ansøgeren karens i 3 år som følge af overstay på 27 dage i 2019.
Sagens faktiske oplysninger:
Ansøgeren havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin kæreste. Ansøgeren havde i forbindelse med indgivelsen af sin visumansøgning oplyst, at hans kæreste var meget syg, og at hun afventede en levertransplantation, hvorfor hun havde brug for hans støtte. Udlændingestyrelsen meddelte imidlertid ansøgeren afslag på Schengenvisum under henvisning til, at ansøgeren ikke var udrejst af Danmark i overensstemmelse med betingelserne i sit senest meddelte visum i 2019. Da ansøgeren under dette besøg havde opholdt sig ulovligt i 27 dage i Danmark, ifaldt han en karens på 3 år.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af juli 2019. Ansøgeren kan således ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, stk. 1 og 3, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ved sit seneste meddelte Schengenvisum, meddelt for 88 dage, indrejste i Danmark i april 2019 og søgte om forlængelse af sit visumophold i maj 2019, og at Udlændingestyrelsen i maj 2019 meddelte ham afslag herpå og pålagde ham at udrejse ultimo maj 2019. Det fremgår dog af sagens oplysninger, at ansøgeren først udrejste af Schengenlandene via Danmark ultimo juni 2019.
Ansøgeren har således i forbindelse med det senest meddelte visum opholdt sig i Schengenlandene uden fornøden tilladelse i Danmark eller de øvrige Schengenlande i 27 dage ud over visummets gyldighed, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 2.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles visum i en periode på 3 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 1, 2. pkt.
Udlændingenævnet finder, at overskridelsen af visummets gyldighed ikke skyldes omstændigheder, som ikke kan lægges ansøgeren til last, som har gjort det umuligt for denne at forlade Danmark eller Schengenlandene inden den af Udlændingestyrelsen fastsatte udrejsefrist, ligesom Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel ikke bør meddeles en karensperiode, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 2.
Det forhold, at det til støtte for klagen er oplyst, at Udlændingestyrelsen skulle have vejledt ansøgerens kæreste om, at han kunne opholde sig i Danmark under klagesagens behandling i Udlændingenævnet, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret afgørelse, idet Udlændingestyrelsen pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark ultimo maj 2019, og idet Udlændingestyrelsen vejledte ansøgeren om, at en klage til Udlændingenævnet ikke ville give ham ret til at blive i Danmark under klagesagens behandling.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgerens kæreste har en livstruende leversygdom, og at denne har gennemgået en levertransplantation, hvorfor ansøgerens kæreste har brug for fysisk og psykisk støtte fra ansøgeren. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgerens kæreste ikke aktuelt lider af en livstruende sygdom, og idet der ikke foreligger et nærtstående familieforhold mellem ansøgeren og hans kæreste.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til ansøgerens kærestes e-mail fra oktober 2019, hvorved hun har oplyst, at hendes helbred er forbedret efter hendes levertransplantation.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren på nuværende tidspunkt kan få Schengenvisum til Danmark.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Ansøgeren kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst i juni 2022 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. februar 2022 – visum – proforma – EU-regler
Dato: 23-02-2022Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Gambia, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende æg-tefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde fremsendt en vielsesattest, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og referencen blev gift ulti-mo marts 2019 i Gambia. Ansøger havde endvidere fremlagt kopi af referencens pas, hvoraf det fremgik, at referencen indrejste i Gambia i marts 2019 og udrejste i april 2019, og at hun således var tilstede i forbindel-se med ægteskabets indgåelse i marts 2019. Ansøger gjorde gældende, at ægteskabet med referencen var omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed under henvisning til referencens polske statsborgerskab.
Til støtte for klagen havde ansøgeren blandt andet anført, at referencen og ansøgeren havde kendt hinanden i 5 år forud for ægteskabets indgåelse, at de efter at de mødte hinanden første gang i 2014 havde rejst på ferie sammen flere gange i perioden fra 2016-2018, at de i hele perioden havde daglig telefonisk kontakt med hinanden, og at ansøgeren var selvstændig erhvervsdrivende i Gambia.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at der er bestemte grunde til at antage, at ansøgers og referencens ægteskab må anses for at være et proformaægteskab, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til ansøger, og at hensynet til den offentlige orden eller indre sikkerhed derfor taler imod at meddele ansøger visum, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der efter praksis ikke gives Schengenvisum med henblik på besøg hos den herboende ægtefælle, uanset hvilket land ansøgeren kommer fra, såfremt det indgåede ægteskab vurderes at være proforma.
I vurderingen af ansøgers og referencens ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de indgik æg-teskab efter kort personligt kendskab, idet referencen besøgte ansøgeren i Gambia i marts 2019 og de ind-gik ægteskab marts 2019, hvor referencen udrejste igen i april 2019.
Det forhold, at parret skulle have mødt hinanden i 2014, kan ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke er dokumenteret.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøger og referencen har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt personligt bekendtskab, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der i vurderingen af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være et proformaægteskab, bl.a. lægges vægt på, hvorvidt parret har mødt hinanden flere gange og igennem længere tid forinden ægteskabets indgåelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet i længere tid, hvis de alene har haft et be-grænset personligt kendskab til hinanden forinden ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøger i forbindelse med visumansøgningen i november 2018 har oplyst bl.a., at referencen var hans kæreste, at de blev kærester inden hans ansøgning om visum i september, at de ønskede at blive gift i Danmark, og at han efter visumbesøget vil søge familiesammenfø-ring og bosætte sig i Danmark samt åbne sit eget rejsebureau.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved ansøgningens indgivelse i september 2018 havde en kæreste med på ambassaden, samt at han og referencen angiveligt indgik ægteskab, efter at han havde fået afslag på visum til Danmark 2 gange, hvor referencen var angivet som henholdsvis hans ven og kæreste.
Udlændingenævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at der er 24 års aldersforskel mellem ansøgeren og referencen.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgå-et med det af gørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøger.
Det kan ligeledes ikke føre til en anden vurdering, at referencen har besøgt ansøger i Gambia flere gange efter de indgik ægteskab i marts 2019, idet der er tale om efterfølgende omstændigheder, og at det afgø-rende for vurderingen er, at parret alene har haft et kortvarigt personligt kendskab til hinanden, inden de indgik ægteskab.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er grundlag for at antage, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Dan-mark til ansøgeren. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark omfattet af Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8.
Det forhold, at ansøgeren har fremlagt dokumentation for referencens tilstedeværelse i Gambia på vielses-tidspunktet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet dette ikke afkræfter formodningen om, at det afgøren-de formål med ægteskabets indgåelse er, at ansøger kan opnå opholdstilladelse eller længerevarende op-hold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at uanset om det måtte lægges til grund, at de har indgået et retsgyldigt ægteskab, vurderer nævnet, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med deres ægteskab er, at ansøgeren kan få Schengenvisum, og på denne baggrund opnå indrejse til Schengenlandene, og da deres ægteskab må anses for at være indgået proforma, er der grunde til at anta-ge, at ansøger vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller mod Schengenlandenes internationale interesser.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøger ikke efter EU-opholdsdirektivet kan anses som "familiemedlem" til en unionsborger, jf. EU-opholdsdirektivet artikel 2, og EUopholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, da deres ægteskab må anses for at være indgået proforma. Udlændingenævnet finder derfor på den baggrund, at ansøger ikke kan få behandlet sin ansøgning om Schengenvisum efter EU-reglerne, og at Udlændingestyrelsen med rette tillige vurderede ansøgningen efter de almindelige regler om Schengenvi-sum til Danmark.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller in-ternationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum, idet en situati-on vedrørende en formodning om proformaægteskab ikke ses oplistet som en situation, hvorved der, trods det oplyste, kan udstedes et nationalt begrænset, jf. visumvisumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2018 – Visum – Forlængelse
Dato: 01-10-2018Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et Schengenvisum til Danmark til en statsborger fra Tanzania i medfør af visumkodeks artikel 33, stk. 1 og 2, visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1 og 2, samt udlændingelovens § 4, stk. 1, og § 4 b. Ansøgeren var i september 2017 blevet meddelt et Schengenvisum til Danmark i 50 dage og var efterfølgende indrejst i Danmark. Ansøgeren havde i oktober 2017 søgt om forlængelse af det meddelte Schengenvisum under henvisning til at være sammen med sin ægtefælle og parrets fællesbarn og med henblik på at fejre jul sammen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens Schengenvisum ikke kunne forlænges, jf. visumkodeks artikel 33, stk. 1 og 2, visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1 og 2, samt udlændingelovens § 4, stk. 1, og § 4 b. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var oplyst om force majeure, humanitære hensyn, tungtvejende forretningsmæssige eller personlige grunde, der kunne medføre, at visummet skulle forlænges med gyldighed for de øvrige Schengenlande. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens ægtefælle og parrets fællesbarn boede i Danmark, at parrets fællesbarn på tidspunktet for ansøgningen var fem måneder gammel, og at ansøgeren på daværende tidspunkt ønskede at fejre jul med sin familie i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen, og at ansøgeren således ikke havde haft mulighed for at tilrettelægge sit visumophold herefter. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at parrets fællesbarn var unionsborger, og at der dermed skulle være en afledet opholdsret med henvisning til EU-Domstolens dom af 10. maj 2017, Chavez-Vilchez m.fl., ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet Chavez-Vilchez dommen ikke har betydning for ansøgninger om forlængelse af et visum, idet et visum – herunder forlængelse af et visum – alene udstedes med henblik på korttidsophold. Udlændingenævnet fandt således endelig, at der ikke i sagen forelå oplysninger om forhold, herunder hensynet til barnets tarv, som bevirkede, at det ville være uproportionalt som stridende imod Danmarks internationale forpligtelser at meddele ansøgeren afslag på forlængelse af sit visum. VIS/2018/72.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2018 – Visum – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 01-10-2018Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til to pakistanske statsborgere, der ønskede at komme til Danmark for at besøge deres barnebarn, som led af en livstruende immundefekt og som følge heraf skulle gennemgå en transplantation.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne skulle meddeles et Schengenvisum til Danmark for en indrejse og 30 dage. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at barnebarnet led af en livstruende immundefekt, at barnebarnet skulle gennemgå en livstruende transplantation, og at der ikke var sikkerhed for, at barnet ville overleve transplantationen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne var bedsteforældre til barnebarnet. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der kunne meddeles visum til ansøgerne med henblik på at besøge et nærtstående familiemedlem. VIS/2018/73.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. august 2018 – Visum – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 28-08-2018Udlændingenævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en iransk statsborger, som ønskede at komme til Danmark for at modtage medicinsk behandling, da der var begrundet tvivl om hans hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet lagde indledningsvis til grund, at ansøgeren ved supplerende oplysninger til sin klage havde godtgjort formålet med og vilkårene for det forventede ophold i Danmark, idet han havde fremlagt booking af den ønskede behandling samt dokumentation for den fulde betaling herfor, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, ii, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at den ønskede behandling ikke kunne danne grundlag for et Schengenvisum til Danmark, idet der var begrundet tvivl om hans hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum. Ansøgeren kunne derfor ikke gives Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 9, § 10, stk. 1, § 13, og § 16, samt bilag 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var iransk statsborger, var ugift og ikke havde nogen børn, at statsborgere fra Iran er placeret i hovedgruppe 4, og at ansøgeren dermed var fra et land, hvis statsborgere i stor udstrækning søger længerevarende ophold i Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2. Udlændingenævnet tillagde det endvidere en vis vægt, at den ønskede behandling var kortvarig og til en begrænset pris. Udlændingenævnet fandt derfor, at der var en høj grad af risiko for, at ansøgeren ville benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, selvom det var oplyst, at ansøgeren kun ønskede at rejse til Danmark med henblik på medicinsk behandling. Det forhold, at ansøgeren i 2014 var rejst til Schengenlandene, kunne derfor ikke føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren efterfølgende havde søgt om visum to gange i 2015, hvor han ikke havde fået udstedt visum, og idet ansøgerens personlige forhold havde ændret sig på baggrund af ansøgerens opståede sygdom i 2016. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen var oplyst, at ansøgerens sygdom var blevet forværret siden 2016. Udlændingenævnet fandt imidlertid ud fra sagens samlede oplysninger, at dette ikke kunne ændre på vurderingen af sagen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel kunne meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke var oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde et Schengenvisum. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå hensyn af humanitær karakter, hensyn til internationale interesser eller internationale forpligtelser, der talte for, at der i sagen blev meddelt et nationalt begrænset visum. VIS/2018/66.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. august 2018 – Visum – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 28-08-2018Udlændingenævnet omgjorde i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til Danmark til en thailandsk statsborger, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 9.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at hun havde en stærk tilknytning til sit hjemland, idet hun var indehaver af en cafe, flere ejendomme og motorkøretøjer samt havde et stort indestående på sin bankkonto. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren tidligere var meddelt adskillige Schengenvisa, og at det af ansøgerens sag fremgik, at hun var udrejst i overensstemmelse hermed. Udlændingenævnet fandt endelig, at den omstændighed, at ansøgerens formål med besøget var at besøge sin kusine, ikke kunne føre til, at det var sandsynliggjort, at hun havde til hensigt at opholde sig i Danmark ud over det meddelte visums gyldighedsperiode. VIS/2018/67.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2018 – Visum – Forlængelse
Dato: 22-08-2018Udlændingenævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et meddelt Schengenvisum til en libanesisk statsborger, jf. visumkodeks artikel 33, stk. 1 og 2, visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1 og 2, samt udlændingelovens § 4, stk. 1, og § 4 b.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens fødsel af et fællesbarn med en herboende reference ikke var en pludselig opstået hændelse, idet ansøgeren allerede ved ansøgningen om Schengenvisum til Danmark var gravid, og at det var ansøgerens ansvar at udrejse i overensstemmelse med det udstedte visum. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at ansøgeren var mere end halvvejs gennem sin graviditet, da ansøgeren valgte at søge om visum uden at oplyse om sin graviditet og derefter indrejse i Danmark. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgår af visumvejledningen, at det er visumindehaverens ansvar at sikre, at et påtænkt visumbesøg kan gennemføres inden for den meddelte visumperiode, således at udrejsen kan gennemføres i overensstemmelse med visummet. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at der ikke var tale om en pludselig opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen, og at ansøgeren således ikke havde haft mulighed for at tilrettelægge visumopholdet derefter. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at det ville være svært for den herboende reference at få udstedt pas og opholdskort, såfremt ansøgeren og deres fællesbarn udrejste, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og at der ikke var oplyst om ekstraordinære omstændigheder, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel kunne få forlænget sit ophold i Danmark. VIS/2018/64.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet