Visum
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. april 2023 – Visum – Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder
Dato: 14-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende to søstre fra Libanon, som havde indgivet ansøgning om Schengenvisum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav i juni 2022 ansøgning om visum med henblik på at besøge deres mor, og henviste i ansøgningen til, at formålet også var at besøge deres far, som var var kritisk syg. De havde ikke tidligere fået visum til Schengenområdet.
I juli 2022 meddelte Udlændingestyrelsen begge ansøgere afslag på visum, idet at der ikke meddeles visum til at besøge forældre i hovedgruppe 4, når ansøgeren ikke er mindreårige. I afgørelserne vurderede Udlændingestyrelsen, at der ikke var tale om ekstraordinære omstændigheder, idet der ikke var fremlagt lægefaglig dokumentation for, at faren led af en aktuel livstruende sygdom.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse til den ene ansøger fremgik bl.a. følgende:
” […]
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 4, at der som udgangspunkt kun gives visum til ægtefæller/faste samlevere, forældre til herboende børn, og til mindreårige børn af herboende forældre.
Du er ikke mindreårig, og du er derfor ikke omfattet af den gruppe af statsborgere fra Libanon, der efter praksis som udgangspunkt kan få visum til Danmark.
Vi har vurderet, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder hos dig eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at du kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [din far] lider af flere kroniske sygdomme, som han er i ambulant behandling for. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lægefaglig dokumentation for, at [din far] lider af en aktuelt livstruende sygdom.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af juli 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
[…]
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøger 1] og [ansøger 2] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Det forhold, at [ansøger 1] og [ansøger 2] ønsker at se deres far, inden han dør, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er foreligger dokumentation for, at [han] lider af en aktuelt livstruende sygdom.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelser." -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2023 – Visum - Afslag på Schengenvisum – Ej Ekstraordinære omstændigheder
Dato: 23-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en syrisk statsborger, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i august 2023 en ansøgning om visum med henblik på at besøge sin 80-årge bror i Danmark. Det var i ansøgningen oplyst, at broren var terminalt syg pga. leversvigt.
Ansøgeren havde sidst været i Schengenområdet i 1994, og de to brødre havde ifølge det oplyste sidst set hinanden i 1997-1998.
I september 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum under henvisning til, at der ikke var tale om et nærtstående familiemedlem.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe [hovedgruppe 5], at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
Vi vurderer, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.
Det forhold, at [referencen] er syg, kan ikke føre til, at du får visum. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, […] at du [ikke] er et nærtstående familiemedlem til [referencen].
Vi vurderer i øvrigt, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at du har rejst og opholdt dig i Schengen tidligere, idet det ligger tilbage i tid.
[…]"
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da der ikke består en særlig tæt og mangeårig tilknytning mellem [referencen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgerens tilknytning til det herboende familiemedlem indgår som et væsentligt moment i vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum. Der vil således kunne meddeles Schengenvisum, hvis der mellem ansøgeren og det herboende familiemedlem, som er syg, består en særlig tæt tilknytning, der kan dokumenteres.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [referencen] og [ansøgeren] ifølge det oplyste sidst har set hinanden for 24 år siden i Syrien, hvorfor [ansøgeren] på den baggrund ikke kan anses for at have haft en særlig tæt tilknytning til [referencen], udover hvad der følger af familieforholdet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til ambassaden har oplyst, at han sidst har set [referencen] i Syrien i 1997-1998, hvor [referencen] deltog i [deres] forældres begravelse.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at [referencen] er 80 år, at [han] ifølge de lægelige oplysninger i sagen lider af nyresvigt, at [han] modtager behandling i form af hæmodialyse, at [referencen] har en forventet levetid på mindre end 1 år, og at [han] som følge af [sin] sygdom ikke kan rejse udenlands.
Det forhold, at [ansøgeren] har besøgt [referencen] i Danmark to gange tidligere, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der som udgangspunkt lægges vægt på ophold, der ligger op til fem år tilbage i tiden." -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. marts 2022 – visum – overstay – karens
Dato: 13-03-2023Udlændingenævnets afgørelse af 18. marts 2022 – visum – overstay – karens
Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en tyrkisk statsborger og tildelte ansøgeren karens i 3 år som følge af overstay på 27 dage i 2019.
Sagens faktiske oplysninger:
Ansøgeren havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin kæreste. Ansøgeren havde i forbindelse med indgivelsen af sin visumansøgning oplyst, at hans kæreste var meget syg, og at hun afventede en levertransplantation, hvorfor hun havde brug for hans støtte. Udlændingestyrelsen meddelte imidlertid ansøgeren afslag på Schengenvisum under henvisning til, at ansøgeren ikke var udrejst af Danmark i overensstemmelse med betingelserne i sit senest meddelte visum i 2019. Da ansøgeren under dette besøg havde opholdt sig ulovligt i 27 dage i Danmark, ifaldt han en karens på 3 år.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af juli 2019. Ansøgeren kan således ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, stk. 1 og 3, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ved sit seneste meddelte Schengenvisum, meddelt for 88 dage, indrejste i Danmark i april 2019 og søgte om forlængelse af sit visumophold i maj 2019, og at Udlændingestyrelsen i maj 2019 meddelte ham afslag herpå og pålagde ham at udrejse ultimo maj 2019. Det fremgår dog af sagens oplysninger, at ansøgeren først udrejste af Schengenlandene via Danmark ultimo juni 2019.
Ansøgeren har således i forbindelse med det senest meddelte visum opholdt sig i Schengenlandene uden fornøden tilladelse i Danmark eller de øvrige Schengenlande i 27 dage ud over visummets gyldighed, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 2.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles visum i en periode på 3 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 1, 2. pkt.
Udlændingenævnet finder, at overskridelsen af visummets gyldighed ikke skyldes omstændigheder, som ikke kan lægges ansøgeren til last, som har gjort det umuligt for denne at forlade Danmark eller Schengenlandene inden den af Udlændingestyrelsen fastsatte udrejsefrist, ligesom Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel ikke bør meddeles en karensperiode, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 2.
Det forhold, at det til støtte for klagen er oplyst, at Udlændingestyrelsen skulle have vejledt ansøgerens kæreste om, at han kunne opholde sig i Danmark under klagesagens behandling i Udlændingenævnet, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret afgørelse, idet Udlændingestyrelsen pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark ultimo maj 2019, og idet Udlændingestyrelsen vejledte ansøgeren om, at en klage til Udlændingenævnet ikke ville give ham ret til at blive i Danmark under klagesagens behandling.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgerens kæreste har en livstruende leversygdom, og at denne har gennemgået en levertransplantation, hvorfor ansøgerens kæreste har brug for fysisk og psykisk støtte fra ansøgeren. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgerens kæreste ikke aktuelt lider af en livstruende sygdom, og idet der ikke foreligger et nærtstående familieforhold mellem ansøgeren og hans kæreste.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til ansøgerens kærestes e-mail fra oktober 2019, hvorved hun har oplyst, at hendes helbred er forbedret efter hendes levertransplantation.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren på nuværende tidspunkt kan få Schengenvisum til Danmark.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Ansøgeren kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst i juni 2022 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2022 – Visum – hensigt om at forlade Schengenlandene – ægtefæller skal rejse hver for sig
Dato: 01-12-2022Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Iran, der var blevet meddelt Schengenvisum til Danmark på betingelse af, at han og ægtefællen, der ligeledes var blevet meddelt Schengenvisum, rejste hver for sig til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren havde sammen med sin ægtefælle ansøgt om et Schengenvisum med henblik på at besøge deres herboende datter. Begge ægtefæller blev af Udlændingestyrelsen meddelt Schengenvisum for 89 dage, men med den betingelse, at de rejste hver for sig til Danmark, således at den ene ægtefælle rejste først, og den anden først rejste, når den første ægtefælle var vendt hjem igen.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2021, hvorved ansøgeren og hans ægtefælle blev meddelt Schengenvisum til Danmark, betinget af, at parret rejser hver for sig til Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse er truffet i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om parrets hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum, hvis de rejser sammen her til landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle begge er statsborgere i Iran og dermed fra et land, hvis statsborgere i stor udstrækning søger videregående ophold i Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Udlændingenævnet finder, at der er en høj grad af risiko for, at ansøgeren og hans ægtefælle vil benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, hvis de rejser samtidigt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle er iranske statsborgere, at ingen af dem er i beskæftigelse i deres hjemland, og at to af parrets i alt tre børn bor uden for hjemlandet, Iran, i henholdsvis Danmark og USA.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at udlændingemyndighederne af hensyn til immigrationsrisikoen – eksempelvis hvor der ikke er nogen børn i hjemlandet, og hvor ægtefællerne udgør hinandens tilknytning til hjemlandet – betinge et visum af, at den ene ægtefælle forbliver i hjemlandet. Denne mulighed kan anvendes i tilfælde, hvor alternativet ville være at meddele jer begge afslag på visum. Udlændingenævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at de fleste af ansøgerens og hans ægtefælles børn ikke længere bor i Iran, og at parret derfor udgør hinandens væsentligste tilknytning til Iran.
Det forhold, at ansøgeren har haft visum til Belgien i 2010, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ligger langt tilbage i tid.
Udlændingenævnet finder i øvrigt, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, uden at der stilles betingelse om, at parret rejser hver for sig, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder bl.a. ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Visum – Karensperiode – multiple visum – Delvis stadfæstelse
Dato: 28-09-2022I september 2022 stadfæstede Udlændingenævnet delvist Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Thailand, der tidligere var meddelt et 1-årigt multiple Schengenvisum. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på Schengenvisum til Danmark på baggrund af et overstay på 45 dage i forbindelse med ansøgers tidligere visumophold fra 2019 til 2020.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde ansøgt om et Schengenvisum gældende for 90 dage med henblik på at besøge sin herboende kæreste. Ansøger var tidligere meddelt Schengenvisum til Danmark for 90 dage i perioden fra primo februar 2019 til primo februar 2020.
Ansøgeren havde i forbindelse med sit tidligere visumophold haft et overstay på hhv. 4 dage, 38 dage og 4 dage. Udlændingestyrelsen havde i beregningen af ansøgerens overstay sammenlagt samtlige overstay, hun havde haft under flere 180-dages perioder og nåede frem til, at hun samlet set havde haft et overstay på 45 dage. Udlændingestyrelsen meddelte på baggrund heraf ansøgeren en karensperiode på 5 år.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra september 2020, dog således at karenstiden nedsættes fra 5 år til 3 år. Ansøgeren kan således ikke gives Schengenvisum til Danmark, jf. vi-sumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, udlændingelovens § 4 c, stk. 1, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, stk. 1 og 3, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Ansøgeren har ved sit seneste meddelte Schengenvisum, meddelt for 90 dage i perioden fra den 5. februar 2019 til den 4. februar 2020, haft følgende ophold i Danmark:
• Fra februar 2019 til marts 2019: ophold på 45 dage
• Fra maj 2019 til juli 2019: ophold på 45 dage
• Fra august 2019 til september 2019: ophold på 49 dage
• Fra november 2019 til januar 2020: ophold på 38 dage
• Fra januar til januar 2020: ophold på 4 dage
Da opholdets varighed skal beregnes på baggrund af ansøgerens ophold inden for en periode på de sidste 180 dage, skal opholdet på højst 90 dage beregnes for perioden fra medio juli 2019 til medio januar 2020, hvor ansøgeren sidst udrejste af Schengenområdet.
Ansøgeren har i denne 180-dages periode opholdt sig i Schengenområdet i en samlet periode på i alt 91 dage, som fordeler sig på følgende måde:
• Medio juli 2019: ophold på 1 dag
• Fra medio august 2019 til ultimo september 2019: ophold på 49 dage
• Fra ultimo november 2019 til primo januar 2020: ophold på 38 dage
• Fra ultimo januar til medio januar 2020: ophold på 4 dage
Udlændingenævnet bemærker hertil, at en dato i januar 2020 alene er medregnet én gang.
Udlændingenævnet har på baggrund heraf lagt til grund, at ansøgeren har haft et overstay på én dag, idet ansøgeren har opholdt sig i Schengenområdet i 91 dage i den sidste 180-dags periode fra medio juli 2019 til medio januar 2020.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøger ikke kan meddeles visum i en periode på 3 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 1, 2. pkt.
Udlændingenævnet finder, at der ved beregning af et eventuelt overstay ved et tidligere visumophold, ikke er hjemmel til at sammenlægge samtlige perioder med overstay inden for samme Schengenvisums gyldighedsperiode, der i dette tilfælde er på l år. Udlændingenævnet finder endvidere, at der som følge heraf, skal tages udgangspunkt i den seneste periode på 180 dage, som beregnes bagudrettet fra den sidste dag, hvor udlændingen udrejser af Schengenområdet.
Udlændingenævnet finder endvidere, at overskridelsen af visummets gyldighed ikke skyldes omstændigheder, som ikke kan lægges ansøger til last, og som har gjort det umuligt for ansøgeren at forlade Danmark eller Schengenlandene inden for visummets gyldighedsperiode, ligesom Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel ikke bør meddeles en karensperiode, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 2.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det er visumindehaverens eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser der er knyttet til et visum, herunder at sikre sig, at visummets gyldighed ikke overskrides.
Det forhold, at ansøgerens kæreste har anført, at hun ikke nåede sit fly på grund af en tidskrævende paskontrol, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, eftersom det er ansøgers eget ansvar at sikre, at vedkommende udrejser rettidigt af Schengenområdet.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan godtgøre, at overskridelsen af visummets gyldighed beror på en undskyldelig misforståelse, der konkret kan begrunde en fravigelse af karensreglerne.
Udlændingenævnet har dertil lagt vægt på, at det er fast praksis på de danske repræsentationer, at en vi-sumansøger modtager en vejledning "Information sheet to visa holders" fra repræsentationen, som udsteder Schengenvisummet om, hvordan visumstickeren skal læses, herunder hvor mange dage det meddelte visum er gyldigt til.
Det forhold, at ansøgerens kæreste ved en fejl havde regnet forkert i forhold til udrejsefristen, kan tilsvarende ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder heller ikke, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles visum til Danmark.
Det forhold, at ansøgerens kæreste havde dårligt helbred, herunder var hjertepatient og havde problemer med brystet, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller in-ternationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Ansøger kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst medio januar 2023 med-deles Schengenvisum til Danmark, såfremt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2022 – visum – hensigt om at forlade Schengenlandene (karens) – EU-regler
Dato: 10-06-2022Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en tyrkisk statsborger, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende datter og svigersøn. Ansøgeren ifaldt 5 års karens, da hun under sit visumophold havde søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren var en ældre enke og led af en række sygdomme, herunder demens og hjertesvigt. Hun havde under sit visumophold i 2018 søgt om familiesammenføring med sin herboende datter, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som hun fik afslag på i maj 2018. Denne afgørelse blev stadfæstet af Udlændingenævnet i marts 2019.
Ansøgers svigersøn, der var dansk statsborger, havde i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af nærværende visumansøgning oplyst, at svigersønnen var EU-borger og havde udøvet sin ret til fri bevægelighed, idet svigersønnen havde boet i Schweiz i 2014, og at ansøgeren som følge heraf var omfattet af EU-reglerne.
Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke var omfattet af de særlige EU-regler om udstedelse af visum til familiemedlemmer til EU-borgere, da hendes svigersøn, ikke havde anvendt retten til fri bevægelighed efter EU-reglerne i 6 år. Udlændingestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ansøgning om visum ikke var indgivet umiddelbart efter hendes svigersøns tilbagevenden til Danmark og derfor ikke var indgivet i naturlig forlængelse af hans hjemvenden.
Udlændingenævnets afgørelse:
”EU-retlige regler
Udlændingenævnet har indledningsvist konstateret, at ansøgers ansøgning om Schengenvisum til Danmark ikke er omfattet af EU-reglerne.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke efter EU-opholdsdirektivet kan anses som "familiemedlem" til en unionsborger, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 2, og EUopholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgers svigersøn boede i Schweiz indtil 2014, og at det dermed er 8 år siden, at svigersønnen har benyttet sig af retten til fri bevægelighed som EU-borger. Ansøgerens ansøgning om Schengenvisum til Danmark er som følge heraf ikke indgivet i naturlig forlængelse af svigersønnens tilbagevenden til Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke forsørges af sin svigersøn eller datter, samt at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har været optaget i svigersønnens husstand.
Da ansøgeren ikke kan få meddelt Schengenvisum efter EU-reglerne, finder Udlændingenævnet, at Udlændingestyrelsen med rette tillige vurderede ansøgningen efter de almindelige regler om Schengenvisum til Danmark.
Danske regler om Schengenvisum
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo august 2020. Ansøgeren kan således ikke gives Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, stk. 1 og 3, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ved sit seneste meddelte Schengenvisum, meddelt for 90 dage i perioden fra ultimo oktober 2017 til primo februar 2018, medio januar 2018 indgav ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med sin herboende datter. Ansøgeren har dermed under sit visumophold indgivet en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke er omfattet af undtagelsestilfældene oplistet i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 2, idet ansøgeren har ansøgt om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og den familiemæssige tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren har søgt om en af de typer opholdstilladelse, der efter udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 2, medfører en karensperiode på 5 år.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren misbrugte sit seneste visumophold til at indgive en ansøgning om familiesammenføring og på den baggrund få processuelt ophold i Danmark. Ansøgeren har således haft til hensigt at forlænge opholdet i Danmark ud over perioden for det udstedte visums gyldighed.
Det forhold, at ansøgeren udrejste af Danmark ultimo januar 2018 efter 85 dages ophold, kan ikke føre til et andet resultat, idet ansøgeren på ny indrejste i Danmark ultimo januar 2018 på baggrund af det processuelle ophold og først udrejste af Danmark medio august 2018.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at ansøgeren ikke er udrejst af Schengenlandene i overensstemmelse med sit visums gyldighed, jf. udlændingelovens § 4 e, stk. 4, nr. 8.
Udlændingenævnet bemærker desuden, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om familiesammenføring i ansøgningsskemaet modtog vejledning om, at ansøgeren ved indgivelse af ansøgning om familiesammenføring ville kunne blive udelukket fra at få visum til Danmark i en periode på 5 år.
Udlændingenævnet finder heller ikke, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles visum til Danmark.
Det forhold, at ansøgeren er enke, og at ansøgeren lider af bl.a. demens og hjertesvigt, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 e, stk. 3, nr. 3. Ansøgeren kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst medio januar 2023 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022 – visum – proformaægteskab – afslag på familiesammenføring under henvisning til proforma
Dato: 05-05-2022Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kina, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren og referencen, der var dansk statsborger, var blevet gift i 2016 i Kina og kommunikerede udelukkende ved hjælp af oversættelses-software, da ingen af dem talte tilstrækkeligt engelsk.
Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på Schengenvisum under henvisning til, at ansøgeren i 2017 havde fået afslag på opholdstilladelse med den begrundelse, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse (proforma), og at der som udgangspunkt ikke gives visum til Danmark på baggrund af ægteskabet, så længe ansøgeren er meddelt
afslag på opholdstilladelse under henvisning til proforma-reglerne.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at der er bestemte grunde til at antage, at referencens og ansøgerens ægteskab må anses for at være et proformaægteskab, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til ansøgeren, og at hensynet til den offentlige orden eller indre sikkerhed derfor taler imod at meddele ansøgeren visum, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.
I vurderingen af referencens og ansøgerens ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i 2017 meddelte ansøgeren afslag på familiesammenføring, idet Udlændingestyrelsen fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet var at opnå opholdstilladelse (proforma), jf. udlændingelovens § 9, stk. 12. Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ikke har et fælles sprog, men de derimod kommunikerer via oversættelser af deres korrespondancer på internettet eller gennem en veninde, samt det forhold at referencen og ansøgeren har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt personligt bekendtskab.
Det forhold, at referencen finder, at ansøgeren og referencen på baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse er udsat for diskrimination, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der efter fast praksis ikke gives Schengenvisum med henblik på besøg hos den herboende ægtefælle eller samlever, uanset hvilket land ansøgeren kommer fra, såfremt en ansøger tidligere er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring i Danmark under henvisning til, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse (proforma).
Af samme grund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Heller ikke det forhold, at referencen har anført, at ansøgeren og referencen næsten dagligt gennem mere end 4 år har talt sammen via elektroniske kommunikationsmidler, og referencen har besøgt ansøgeren i Kina, kan føre til et andet udfald, da der er tale om efterfølgende omstændigheder.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum, jf. visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. april 2022 – visum – COVID-19 stadfæstelse
Dato: 20-04-2022Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Botswana, der havde søgt om Schengenvisum med henblik på besøg hos sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren var statsborger i Botswana, som på ansøgningstidspunktet var kategoriseret som et land med bekymrende COVID-19 virusvarianter, hvorfor meddelelse af visum var betinget af, at ansøgeren havde et anerkendelsesværdigt formål med besøget i Danmark. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at an-søgeren var gift med referencen, som boede i Danmark, og at de blev gift i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af december 2021. Ansøgeren kan således ikke få visum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 8, under hensyn til Schengenlandenes offentlige folkesundhed, som er defineret i Schengengræn-sekodeksens artikel 2, nr. 21.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Botswana, og at ansøge-ren har fast bopæl i Botswana, der på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse var kategoriseret som et land med bekymrende Covid-19 virusvarianter.
Ansøgeren har ved indgivelsen af sin visumansøgning ikke oplyst et anerkendelsesværdigt formål med sin indrejse i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke er undtaget fra visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 8, der giver de danske udlændingemyndigheder mulighed for at give afslag på visum, hvis udlændingen udgør en trussel mod Schengenlandenes offentlige folkesundhed.
Det forhold, at ansøgeren skal besøge sin ægtefælle, udgør ikke et særligt anerkendelsesværdigt formål, der kan medføre meddelelse af visum til Danmark.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. april 2022 – visum – kærestebesøg – hovedgruppe 4 – ej længerevarende ophold i et tredjeland
Dato: 20-04-2022Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Nigeria, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var statsborger i Nigeria, men var bosiddende og arbejdede i Ghana, hvor ansøger havde opholdt sig i sammenlagt 20 måneder. Ansøger søgte om Schengenvisum med henblik på at besøge sin herboende kæreste, som var gravid med ansøgers og referencens fællesbarn, og ansøgeren ønskede at deltage ved deres fællesbarns fødsel i Danmark. Referencen og ansøger mødte hinanden primo oktober 2019 i Ghana, og referencen havde boet hos ansøger i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder blandt andet fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige, kortvarige besøg.
Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, og det forhold, at ansøgeren har haft opholdstilladelse i Ghana siden november 2021, ikke kan føre til, at han får visum efter praksis for statsborgere i hovedgruppe 3, da han ikke har haft fast, lovligt ophold i Ghana i en længere årrække.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af primo januar 2022. Ansøgeren kan således ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der på ansøgningstidspunktet var placeret i hovedgruppe 4, der omfatter personer, som vurderes at udgøre en høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøger og referencen er kærester, og at der som udgangspunkt ikke meddeles visum til ansøgere fra hovedgruppe 4 med henblik på at besøge en herboende kæreste.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren bor og arbejder i Ghana, som er i hovedgruppe 3. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan medføre, at ansøgerens visumansøgning kan behandles efter praksis for statsborgere fra Ghana, idet ansøger alene har opholdt sig i Ghana i sammenlagt ca. 20 måneder siden juni 2018.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke har haft fast ophold i en længere årrække i Ghana, samt at ansøgerens opholdstilladelse til Ghana er erhvervsmæssigt betinget, og opholdet således ikke kan anses for at udgøre en fast tilknytning til Ghana, som vil kunne begrunde en vurdering af ansøgerens visumansøgning efter praksis for statsborgere fra Ghana.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde visum til Danmark.
Det forhold, at ansøger ønskede at være til stede ved ansøgerens og referencens fællesbarns fødsel i Danmark, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke udgør en ekstraordinær omstændighed efter dansk visumpraksis, som kan begrunde meddelelse af visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ifølge oplysningerne i sagen mødte hinanden den primo oktober 2019 i Ghana, og at referencen har boet hos ansøgeren i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder bl.a. fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige besøg i Ghana.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det følger af Udlændingenævnets praksis, at der almindeligvis først efter 1½-2 års samliv på fælles bopæl, kan antages at være etableret et fast samlivsforhold af længere varighed.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at ansøgeren og referencen har haft et fast samlivsforhold af længere varighed.
Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
Beskyttelsen efter EMRK artikel 8 medfører dog, at visum kan meddeles i tilfælde, hvor der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, og hvor det vil være uproportionalt, herunder være forbundet med uoverstigelige hindringer, at henvise familiemedlemmerne til at udøve familielivet i et andet land.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøger og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8, som Danmark er nærmest til at beskytte.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at der alene bør meddeles visum, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder, f.eks. i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnet afgørelse af 5. april 2022 – visum – hovedgruppe 5 – ekstraordinære omstændigheder
Dato: 05-04-2022Udlændingenævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om vedrørende en statsborger fra Syrien, som havde søgt om Schengenvisum til sin kræftsyge far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde søgt om visum til Danmark med henblik på at besøge sin far, som var syg af kræft og var ifølge de lægelige oplysninger i sagen uhelbredeligt syg og havde en kort restlevetid tilbage.
Udlændingestyrelsen gav afslag på Schengenvisum, idet ansøgeren ikke havde tilstrækkelige midler til hele den forventede opholdsperiode.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på Schengenvisum under henvisning til, at ansøgeren ikke har dokumenteret at have tilstrækkelige midler til hele den forventede opholdsperiode og returrejse til hjemlandet eller transit til et tredjeland, hvortil ansøgeren har adgang, jf. artikel 32, stk. 1, litra a), iii) i visumkodeks og § 8, stk. 2, nr. 3 og nr. 4 i visumbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren kan meddeles et visum til Danmark med begrænset territorial gyldighed, således at visummet kun gælder til indrejse og ophold i Danmark, med en enkelt indrejse til ophold i 31 i dage i en 90-dages periode, jf. visumbekendtgørelsens § 19, stk. 1, og Visumkodeksets artikel 25, litra a, nr. i.
Udlændingenævnet ligger særlig vægt på den lægefaglige dokumentation i sagen fra, hvoraf det fremgår, at ansøgerens far er uhelbredeligt syg, og at hendes far almentilstand er så svækket, at yderligere medicinsk kræftbehandling ikke længere kan tilbydes. Det fremgår endelig af lægeerklæringen, at ansøgerens far forventede restlevetid er kort.”
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet