Tilknytningskravet
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. maj 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet – Oprindeligt familieliv
Dato: 07-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 7. Ansøgeren og den herboende ægtefælle mødtes i 1996 og fik i 1997 og 2000 to fællesbørn. Familien indrettede sig enten således, at de boede sammen, eller at den nu herboende ægtefælle løbende besøgte ansøgeren og fællesbørnene i årene 1996 til ultimo 2000. I 2001 indrejste den herboende ægtefælle i Danmark og blev meddelt opholdstilladelse under henvisning til sit ægteskab med en herboende dansk statsborger. I 2005 blev den herboende ægtefælle meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og blev i 2006 skilt fra sin herboende danske ægtefælle. I 2007 indgik ansøgeren og den herboende ægtefælle ægteskab, og parret blev i 2009 forældre til endnu et fællesbarn. I 2009 og 2010 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7. I 2011 afviste Udlændingestyrelsen, at ansøgeren kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 18 (nu § 9, stk. 21), idet forholdene, der begrundede afslagene i 2009 og 2010, ikke havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens og den herboende ægtefælles samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Tyrkiet. Udlændingenævnet lagde vægt på, ansøgeren og den herboende ægtefælle var født og opvokset i Tyrkiet, hvor parret havde haft deres skolegang og tilknytning til arbejdsmarkedet, og at den herboende ægtefælle først i en alder af 27 år var indrejst i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren udover den herboende ægtefælle og de tre fællesbørn ingen tilknytning havde til Danmark, og uanset at ansøgeren havde været på visumophold i Danmark tre gange forud for den seneste indrejse i 2013, kunne dette ikke føre til en anden vurdering, idet parret ikke herved havde opnået en større tilknytning til Danmark end til Tyrkiet. Udlændingenævnet bemærkede, at det taler med betydelig vægt imod at anse tilknytningskravet for opfyldt i tilfælde, hvor ansøgeren og den herboende ægtefælle tidligere har været gift eller har levet sammen i deres fælles hjemland inden den herboende ægtefælles indrejse i Danmark, og parret senere indgiver ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet på baggrund af nyt ægteskab indgået efter den herboende ægtefælles indrejse i Danmark, idet indgåelse af ægteskab på ny indikerer, at den herboende ægtefælle har bevaret en væsentlig tilknytning til ansøgeren og hjemlandet. Udlændingenævnet fandt ud fra tilsvarende betragtninger, at den herboende ægtefælle gennem den måde, som den herboende ægtefælle havde udøvet familielivet med ansøgeren på forud for og efter sin indrejse i Danmark, måtte anses for at have bevaret en meget betydelig tilknytning til Tyrkiet. Udlændingenævnet tillagde det betydelig vægt, at ansøgeren og den herboende ægtefælle forud for den herboende ægtefælles indrejse i Danmark havde indrettet sig således, at parret enten boede sammen, eller at den herboende ægtefælle besøgte ansøgeren og fællesbørnene, og at ansøgeren og den herboende ægtefælle forud for den herboende ægtefælles indrejse i Danmark havde fået to fællesbørn. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at parret talte kurdisk og tyrkisk sammen, og at parrets forældre og søskende stadig boede i Tyrkiet. Det forhold, at parrets tre fællesbørn henholdsvis i oktober 2010 i en alder af ét år og i 2012 i en alder af henholdsvis 12 og 15 år var meddelt opholdstilladelse i Danmark, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet børnene ikke havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at dette kunne føre til en fravigelse af de almindelige betingelser for familiesammenføring, da fællesbørnene ikke havde boet i Danmark fast og sammenhængende i seks til syv år og herunder gået i danske institutioner og/eller skoler. FAM/2014/40.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. maj 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 01-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytningskravet) til en serbisk statsborger. Den herboende ægtefælle indrejste i Danmark i 1988 som 6-årig. Hans moder var bosiddende i Danmark. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at han var udrejst til Serbien fra marts 2001 til august 2002 og fra september 2005 til november 2012, hvor han havde uddannet sig, og hvor parret var mødtes og var blevet gift. Ansøgeren havde haft fire besøgsophold i Danmark i perioden fra januar 2011 til november 2012, og hun var på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse gravid. Det var til sagen oplyst, at den herboende ægtefælle var ansat på et hospital som kontorassistent, mens han ventede på at få sin autorisation som læge i Danmark. Den herboende ægtefælle havde været udrejst af Danmark til Serbien i samlet ca. otte år.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Serbien, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens herboende ægtefælle – uanset at han var indrejst i Danmark som mindreårig og var blevet dansk statsborger – fortsat havde en betydelig tilknytning til ansøgerens hjemland. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at både den herboende ægtefælle og ansøgeren var født i Serbien og havde familie dér, ligesom de kommunikerede på serbisk, og at den herboende ægtefælle havde opholdt sig i mere end otte år i Serbien, hvor han dels var gået på gymnasiet og dels havde uddannet sig til læge, og hvor parret var blevet gift. Det oplyste om den herboende ægtefælles familiemæssige tilknytning til Danmark og hans tidligere beskæftigelse, herunder at han i perioden fra april 2004 til juli 2005 havde arbejdet som postbud, at han i perioden fra februar 2005 til maj 2005 havde gennemført hærens basisuddannelse som værnepligtig, at han i perioden fra august 2007 til oktober 2007 havde arbejdet som vikar med pleje af udviklingshæmmede børn og voksne, og at han i perioden fra november 2013 til februar 2014 havde arbejdet som frivillig læge på Frederiksberg Hospital, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Ansøgerens fire besøgsophold i Danmark og det forhold, at hun var gravid, kunne heller ikke føre til en ændret vurdering. FAM/2014/43.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. april 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 29-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytningskravet) til en statsborger i Sri Lanka. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i september 2010 i Frankrig, hvor ansøgeren var asylsøger og havde fået afslag på asyl. Ansøgeren havde aldrig været i Danmark. Ansøgerens herboende ægtefælle var dansk statsborger og havde haft opholdstilladelse i Danmark siden 1996. I maj 2012 fik parret et fællesbarn.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Sri Lanka, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Det er en betingelse for at anse ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark for større end ægtefællernes samlede tilknytning til deres hjemland, at begge ægtefæller – hver især – har opnået en vis selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgerens herboende ægtefælle havde opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, idet denne havde boet i Danmark med opholdstilladelse i mere end 12 år, og idet denne var tilknyttet arbejdsmarkedet. Samtidig lagde Udlændingenævnet til grund, at ansøgeren aldrig havde været i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Det forhold, at parret havde et fællesbarn, der var dansk statsborger, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at barnet som følge af dets unge alder ikke kunne antages at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøgeren burde gives opholdstilladelse under henvisning hertil. FAM/2014/46.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 24-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytningskravet) til en serbisk statsborger. Ansøgerens herboende ægtefælle blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 1998, og han fik dansk indfødsret i juni 2004. Den herboende ægtefælle havde oplyst at have arbejdet i Danmark fra 2007 til 2010 og at have boet sammenlagt i Danmark i over 12 år. Den herboende ægtefælle havde haft størstedelen af sin skolegang i det tidligere Jugoslavien (nu Bosnien-Hercegovina). Ansøgeren og den herboende ægtefælle mødte hinanden i juli 2001 i Serbien. Ansøgeren var født i Beograd i 1981, og hun opholdt sig i Danmark i 2009 og 2012 på visumophold. Ansøgerens forældre og søskende boede i Serbien. Den herboende ægtefælle udrejste af Danmark til Bosnien-Hercegovina i februar 2011, og ansøgeren og den herboende ægtefælle blev kort tid efter gift i Serbien. Den herboende ægtefælle rejste til Dubai i april 2011, hvortil ansøgeren indrejste måneden efter. Parret boede herefter sammen i De Forenede Arabiske Emirater fra maj 2011 til maj 2012. I samme periode var den herboende ægtefælle i Det Centrale Personregister registreret som bosat i Bosnien-Hercegovina.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens og den herboende ægtefælles samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Serbien. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælle var født og opvokset i Jugoslavien og fik opholdstilladelse i Danmark i 1998 som 23-årig, og at Bosnien-Hercegovina geografisk og kulturelt er tæt tilknyttet Serbien, hvor ansøgeren var statsborger. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren var født, opvokset og havde haft sin skolegang i Serbien, at ansøgeren havde familie og venner i Serbien, og at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle blev gift i Serbien i 2011. Udlændingenævnet lagde herved betydelig vægt på, at ansøgerens ægtefælle valgte at rejse ud af Danmark i 2011 og ifølge Det Centrale Personregister bosatte sig i Bosnien-Hercegovina, hvor ansøgeren og ansøgerens ægtefælle valgte at stifte familie, for derefter at flytte sammen til Dubai fra Bosnien-Hercegovina/Serbien. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren kun havde opnået en begrænset tilknytning til Danmark ved ansøgerens visumophold i 2009 og 2012. Det var indgået i grundlaget for afgørelsen, at den herboende ægtefælle efter det oplyste havde gennemført en styrmandsuddannelse og pilotuddannelse i Danmark og efter det oplyste havde arbejdet i Danmark i perioden fra 2007 til 2010. Udlændingenævnet havde ikke modtaget dokumentation for dette. Udlændingenævnet bemærkede dog hertil, at det oplyste arbejde i perioden fra 2007 til 2010 ikke i sig selv kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Det indgik i vurderingen, at den herboende ægtefælle havde været beskæftiget i Danmark siden november 2012, og at han erhvervede dansk indfødsret i 2004. Dette fandt Udlændingenævnet imidlertid ikke kunne føre til en ændret vurdering. Det kunne samtidig ikke føre til en ændret vurdering, at den herboende ægtefælle havde boet i Danmark i mere end 12 år, idet de 12 år i Danmark ikke havde været sammenhængende, og idet parret havde etableret familieliv på et tidspunkt, hvor ægteparret var udrejst af Danmark. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle havde fremsendt dokumentation for at have været ansat som pilot i Dubai i en del af den periode, hvor ægtefællen ifølge Det Centrale Personregister havde opholdt sig i Bosnien-Hercegovina, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. FAM/2014/141.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 23-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab til en statsborger fra Pakistan efter udlændingelovens § 9, stk. 7. Ansøgeren og ansøgerens ægtefælle var begge født og opvokset i Pakistan og var pakistanske statsborgere. Det var til sagen oplyst, at ansøgerens ægtefælle var født i april 1970, at han indgik ægteskab i Danmark med en herboende person i maj 1995, at han i juni 1996 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af dette ægteskab, at han i marts 1999 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, at han i marts 2000 blev skilt fra sin herboende ægtefælle, at han i maj 2000 indgik ægteskab med ansøgeren i Pakistan, og at parret senest i september 2013 indgav ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab. I den forbindelse havde ansøgeren oplyst, at parrets ægteskab var arrangeret af deres familier, og at ægteskabet blev arrangeret fem år forud for ægteskabets indgåelse, ligesom parret selv havde accepteret ægteskabet fem år forud for ægteskabets indgåelse. Parret havde tre børn, født i henholdsvis september 2004, november 2006 og december 2010, som alle tre havde opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren og ansøgerens ægtefælle havde efter ægteskabets indgåelse haft kontakt via besøgsophold og telefon, hvor parret talte urdu og punjabi sammen, og ansøgeren havde opholdt sig i Danmark på visum og processuelt ophold i 2007, 2012 og 2013.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til Pakistan, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at både ansøgeren og ansøgerens ægtefælle var født og opvokset i Pakistan, hvor de også havde haft deres skolegang, hvorfor parret måtte antages at have en stærkere tilknytning dertil end til Danmark, hvor ansøgerens ægtefælle først kom til i juni 1996 i en alder af 26 år, og hvor ansøgerens ægtefælle havde haft ophold i cirka 18 år. Udlændingenævnet havde i den forbindelse lagt betydelig vægt på, at parret blev forlovet i Pakistan i 1995, hvor der blev truffet aftale om indgåelse af ægteskab, og at ansøgerens ægtefælle således blev gift med en herboende filippinsk statsborger, da han var forlovet og vidste, at han skulle giftes i Pakistan med ansøgeren. Det bemærkedes, at ansøgerens ægtefælle blev skilt fra sin tidligere ægtefælle kort tid efter, at han blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og at han dernæst kort tid efter blev gift med ansøgeren. Udlændingenævnet fandt, at parrets forhold – henset til den måde parret valgte at etablere familielivet på – havde karakter af et oprindeligt familieliv. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at familielivet blev etableret i Pakistan og fortsat havde været udøvet med udgangspunkt i Pakistan. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at parrets fællesbørn var født og til dels opvokset i Pakistan, og at parret i perioden 2001-2012 ikke havde søgt familiesammenføring i Danmark, hvilket understøttede parrets væsentlige tilknytning til Pakistan. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren ikke udover ansøgerens ægtefælle og parrets tre fællesbørn havde nogen familiemæssig tilknytning til Danmark. Det forhold, at ansøgeren havde været i Danmark på visumophold i 2007, 2012 og 2013, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da ansøgeren på baggrund af de nævnte ophold ikke kunne antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at parrets samlede tilknytning til Danmark af den grund måtte anses for større end til Pakistan. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at parret talte urdu og punjabi sammen, at ansøgerens søskende var bosiddende i Pakistan, at ansøgerens ægtefælles forældre og søskende ligeledes var bosiddende i Pakistan, og at ansøgerens ægtefælle flere gange havde været på besøgsophold i Pakistan. FAM/2014/26.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. marts 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet – Oprindeligt familieliv
Dato: 26-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7, til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren og den herboende ægtefælle havde i årene fra 1986 til 1999 etableret et familieliv i Tyrkiet, herunder var alle parrets fire fællesbørn født i Tyrkiet forud for referencens indrejse i Danmark i 1999. Den herboende ægtefælle blev i 1999 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herboende tysk statsborger. Den herboende ægtefælle fik i 2006 tidsubegrænset opholdstilladelse, hvorefter han i 2007 blev skilt fra sin tidligere herboende ægtefælle og på ny blev gift med ansøgeren.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet lagde vægt på, at både ansøgeren og referencen var født og opvokset i Tyrkiet, hvor begge havde haft deres skolegang og en stor del af deres voksenliv, hvorfor de begge måtte antages at have en stærkere tilknytning til Tyrkiet end til Danmark, hvor den herboende reference først kom til i 1999 i en alder af 37 år, og hvor ansøgeren kun havde haft ophold på henholdsvis visum og processuelt ophold. Udlændingenævnet havde endvidere lagt betydelig vægt på, at parret i årene fra 1986-1999 havde etableret et oprindeligt familieliv i Tyrkiet, herunder at alle parrets fire fællesbørn var født i Tyrkiet forud for den herboende references indrejse i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at referencen havde bevaret en meget væsentlig tilknytning til Tyrkiet. Udlændingenævnet henviste til, at det med betydelig vægt vil tale imod at anse tilknytningskravet for opfyldt, hvis den herboende ægtefælle og ansøgeren tidligere har været gift eller levet sammen – har haft et oprindeligt familieliv – i deres fælles hjemland inden den herboendes indrejse i Danmark, og ægtefællerne senere indgiver ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet på baggrund af (et nyt) ægteskab indgået efter den herboendes indrejse i Danmark, og at det også ville være tilfældet, uanset at den herboende ægtefælle f.eks. har haft opholdstilladelse i Danmark i over 12 år og har haft arbejdsmarkedstilknytning, da indgåelse af et ægteskab på ny med den tidligere ægtefælle/samlever indikerer en væsentlig tilknytning til ansøgeren og hjemlandet, hvorfor det oplyste om den herboende ægtefælles fire-årige tilknytning til arbejdsmarkedet under hans 15 årigt ophold i Danmark ikke kunne føre til en ændret vurdering. FAM/2014/103.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 20-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab efter udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytningskravet), til en statsborger fra Libanon.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens samtlige omstændigheder, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgerens og ansøgerens herboende ægtefælles samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Libanon. Udlændingenævnet lagde herved vægt på karakteren og varigheden af ansøgerens herboende ægtefælles tilknytning til Danmark, herunder at ansøgerens herboende ægtefælle havde haft opholdstilladelse i Danmark siden 1986, at han havde været dansk statsborger siden 1992 og efter det oplyste, inden han blev førtidspensionist, havde været tilknyttet det danske arbejdsmarked, samt at han siden sin indrejse i Danmark ikke sås at have boet i udlandet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i perioden fra 1995 til 2008 havde boet i Danmark, samt at parret i denne periode havde fået tre fællesbørn, som alle sammen var danske statsborgere. Udlændingenævnet lagde derudover vægt på, at ansøgeren var født i Libanon, mens ansøgerens herboende ægtefælle var født i Irak, og at ansøgerens herboende ægtefælle udover ferieophold i Libanon ikke sås at have haft længerevarende ophold i Libanon. FAM/2014/115.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 20-03-2014Udlændingenævnet omgjorde i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab efter udlændingelovens § 9, stk. 7, til en statsborger fra Libanon.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens samtlige omstændigheder, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælles samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Libanon. Udlændingenævnet lagde herved vægt på karakteren og varigheden af ansøgerens ægtefælles tilknytning til Danmark, herunder at ansøgerens ægtefælle havde haft opholdstilladelse i Danmark siden 1986, at han havde været dansk statsborger siden 1992 og efter det oplyste, inden han blev førtidspensionist, havde været tilknyttet det danske arbejdsmarked, samt at han siden sin indrejse i Danmark ikke sås at have boet i udlandet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i perioden fra 1995 til 2008 havde boet i Danmark, samt at parret i denne periode havde fået tre fællesbørn, som alle sammen var danske statsborgere. Udlændingenævnet lagde derudover vægt på, at ansøgeren var født i Libanon, mens ansøgerens ægtefælle var født i Irak, og at ansøgerens ægtefælle udover ferieophold i Libanon ikke sås at have haft længerevarende ophold i Libanon. FAM/2014/14.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 20-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet efter udlændingelovens § 9, stk. 7. Ansøgerens ægtefælle blev i marts 1992 meddelt opholdstilladelse i Danmark og blev i august 1998 meddelt dansk statsborgerskab. Ansøgeren blev i september 1998 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende ægtefælle og blev i juni 2001 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Parret havde fået tre børn, født i september 1998, i februar 2002 i Danmark samt i november 2006 i Tyrkiet. Alle tre børn var danske statsborgere. Det var til sagen oplyst, at parret og parrets på daværende tidspunkt to børn i perioden fra september 2003 til september 2004 havde boet i Tyrkiet, at de herefter havde opholdt sig i Danmark frem til april 2005, hvor parret og parrets to børn igen udrejste til Tyrkiet, at parret og deres fællesbørn indrejste på ny i Danmark i april 2013, at parret talte tyrkisk sammen, at ansøgerens forældre og søskende var bosiddende i Tyrkiet, og at ansøgerens ægtefælles søskende var bosiddende i Tyrkiet.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at selvom ansøgerens ægtefælle havde opholdt sig i Danmark i perioden fra 1992 til september 2003 og fra september 2004 og frem til sin udrejse i 2005, og uanset at han i 1998 var blevet meddelt dansk indfødsret, opfyldte parret ikke tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, idet de havde opholdt sig udenfor Danmark i otte år, og idet de tog ophold i Tyrkiet, hvor de begge var født og opvokset. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at parret blev gift i Tyrkiet i 1997, hvor de senest i perioden fra 2005 til 2013 havde boet sammen med deres fællesbørn, at parret kommunikerede sammen på tyrkisk, at parret og deres fællesbørn havde været udrejst af Danmark i knap otte år, og at parret således havde valgt et etablere og opretholde familieliv i Tyrkiet i otte år forud for ansøgerens seneste indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens ægtefælle, uanset at han i 1998 erhvervede dansk statsborgerskab, fortsat havde en betydelig tilknytning til Tyrkiet. Det forhold, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælles fællesbørn var danske statsborgere, og at parret og fællesbørnene siden april 2013 havde boet i Danmark, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til, at tilknytningskravet var opfyldt og lagde til grund, at parret og fællesbørnene ville kunne fortsætte med at udøve familielivet i Tyrkiet. FAM/2014/25.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 17-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7, til en somalisk statsborger. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i juli 2013 i Etiopien. Ansøgeren havde aldrig været i Danmark. Ansøgerens herboende ægtefælle havde haft opholdstilladelse i Danmark siden 1996, var blevet dansk statsborger og havde været tilknyttet arbejdsmarkedet siden 2004.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Somalia, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgerens herboende ægtefælle havde opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, idet denne havde boet i Danmark med opholdstilladelse i mere end 12 år, og idet denne var tilknyttet arbejdsmarkedet og havde været det i mere end syv til otte år. Udlændingenævnet lagde dog samtidig til grund, at ansøgeren aldrig havde været i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at tilknyt-ningskravet derfor ikke kunne anses for opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne særlige personlige grunde, der talte for fravigelse af kravet og lagde til grund, at den herboende ægtefælle som dansk statsborger ville kunne indrejse og tage ophold i Somalia for dér at udøve familielivet med ansøgeren, henset til at den herboende ægtefælle og ansøgeren begge var født og opvokset i Somalia, at ansøgeren havde boet hele livet i Somalia, og at ansøgeren var somalisk statsborger. FAM/2014/34.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet