Forældre til herboende voksne børn

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. november 2014 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 07-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en moder og fader født i henholdsvis 1940 og 1938, som begge var statsborgere i Syrien, og som søgte om opholdstilladelse med deres herboende voksne barn. Det var til sagen oplyst, at ansøgerne ikke havde noget familie tilbage i Syrien, og at situationen i Syrien gjorde, at forældrene fandt, at deres sikkerhed var truet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem den herboende og forældrene, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at den herboende i 1997 havde indgået ægteskab og derved havde stiftet selvstændig familie, at den herboende i 2000 indrejste og blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og i 2002 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at moderen havde boet hos den herboende i 2002, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Det forhold, at den herboende eventuelt havde ydet økonomisk tilskud til forældrene, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at det forhold, at der sendes penge til forsørgelse til forældrene i hjemlandet, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at etablere et beskyttelsesværdigt familieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at generelle sociale eller økonomiske forhold i ansøgernes hjemland eller opholdsland samt almindelig alderssvækkelse og dertil hørende følgesygdomme ikke kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet fandt desuden, at krigen i Syrien, og det forhold, at det til sagen er oplyst, at Islamisk Stat befandt sig mindre end en kilometer fra det område, hvor ansøgerne levede, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet der herved var tale om forhold af asylretlig karakter, hvilket ikke kunne føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. FAM/2014/193.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2014 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 25-06-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en ansøger fra Afghanistan, som søgte om familiesammenføring med sin herboende voksne søn. Den herboende reference blev i april 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning.

    Udlændingenævnet fandt, at der mellem ansøgeren og den herboende reference forelå en helt særligt tilknytning, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, og Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende reference konsekvent i forbindelse med sin asylsag havde oplyst, at hans familie og husstand bestod af tre personer udover ham, herunder ansøgeren, at den herboende reference og ansøgeren havde boet uafbrudt sammen, samt at ansøgeren havde boet hos den herboende reference og hans familie, som den herboende reference havde stiftet i 2006. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren efter den herboende references flugt fra Afghanistan i 2010 fortsat boede sammen med den herboende references ægtefælle og barn, og at ansøgeren i juli 2013 ansøgte om familiesammenføring sammen med både den herboende references ægtefælle og parrets barn. FAM/2014/108.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. marts 2014 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn/søskende

    Dato: 24-03-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en moder og tre søskende til en herboende reference, som alle var statsborgere i Afghanistan. Det var til sagen oplyst, at ansøgerne levede i skjul i Afghanistan på grund af referencens tidligere arbejde i Afghanistan, at ansøgernes ægtefælle/fader var forsvundet, og at referencen var ansøgernes eneste forsørger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgerne og referencen, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet henviste til, at referencen havde stiftet selvstændig familie, at referencens fader fortsat var en del af den fælles husstand frem til kort tid før referencens udrejse fra Afghanistan, hvorfor ansøgerne måtte anses for at være en del af referencens forældres husstand snarere end en del af referencens husstand, og at det måtte lægges til grund, at referencen ikke havde boet fast sammen med ansøgerne siden januar 2009. Det forhold, at referencen siden 2008 skulle have forsørget ansøgerne, kunne ikke føre til en ændret vurdering, og der forelå således ikke på den baggrund et beskyttelsesværdigt familieliv, der i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 kunne begrunde en opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne opholdt sig sammen i Afghanistan, og at referencens søskende således var under moderens omsorg. Udlændingenævnet bemærkede i øvrigt, at generelt dårlige sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter bestemmelsen. FAM/2014/78.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. januar 2014 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 27-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilla-delse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en israelsk ansøger, der havde søgt om opholdstilladelse i Dan-mark under henvisning til sine herboende voksne døtre. Ansøgeren havde i 1990’erne haft opholdstilladelse i Danmark, men udrejste frivilligt til Israel i 1997. I september 2005 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og denne afgørelse blev stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juni 2006. De herboende døtre havde efter det til sagen oplyste ikke delt husstand med ansøgeren siden hans udrejse i 1997.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og de herboende døtre ikke havde delt husstand siden 1997. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og de herboende døtre, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren frivilligt udrejste af Danmark og ikke søgte om dispensation til at udrejse af Danmark i en længere periode, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at de herboende døtre nu var myndige og dermed måtte formodes at kunne klare sig selv. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at der ikke til sagen var fremlagt dokumentation for, at ansøgeren ikke kunne bo i Israel, hvor han var født, opvokset og havde levet det meste af sit liv. FAM/2014/29.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. januar 2014 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 27-01-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en afghansk ansøger på 73 år, der havde ansøgt om opholdstilladelse med henvisning til sin herboende voksne søn. Den herboende søn havde efter det oplyste delt husstand med ansøgeren i ca. 38 år, og ansøgeren havde efter sønnens flugt i november 2011 fra Afghanistan fortsat boet sammen med sønnens ægtefælle og børn.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende søn konsekvent i forbindelse med sin asylsag havde oplyst, at hans hustand og familie består af seks personer udover ham selv, herunder ansøgeren, at ansøgeren efter det oplyste havde boet sammen med den herboende søn og hans familie siden ansøgerens ægtefælles død ca. 38 år forud for Udlændingenævnets afgørelse, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 73 år gammel. Udlændingenævnet lade tillige vægt på, at ansøgeren efter sønnens flugt til Danmark fortsat boede sammen med sønnens ægtefælle og børn, og at sønnen, efter at han i juli 2012 blev meddelt asyl i Danmark, ansøgte om familiesammenføring med både ansøgeren, ægtefællen og børnene i oktober 2012. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der mellem den herboende søn og ansøgeren foreligger en helt særlig tilknytning, der ligger ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. FAM/2014/5.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. november 2013 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 11-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en statsborger fra Argentina. Ansøgeren var født i 1933 i Argentina, hvor hun ligeledes var statsborger. Det var til sagen oplyst, at ansøgerens søn indrejste i Danmark i august 1995, at sønnen blev gift i Danmark i januar 1996, at sønnen har tre døtre født i februar 1999, juli 2003 og august 2006, at sønnen blev dansk statsborger i juni 2001, at ansøgeren var blevet forsørget af sin søn siden 1995, at ansøgeren ikke havde nogen bopæl i Argentina, at ansøgeren boede hos veninder, at sønnen ville være i stand til at tage sig af ansøgeren i Danmark, at sønnen flere gange havde besøgt moderen i Argentina, at ansøgeren ofte havde besøgt sin søn i Danmark, og at ansøgeren led af diabetes type 2, forhøjet blodtryk, forhøjet fedt i blodet, depression og slidgigt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og ansøgerens herboende søn, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgerens søn indrejste i Danmark i august 1995, at han i januar 1996 indgik ægteskab med sin ægtefælle og således havde stiftet selvstændig familie, at ansøgeren efter det oplyste ikke havde været en del af sønnens husstand efter hans indrejse i Danmark, og at ansøgeren først i 2013 - cirka 18 år efter sin søns indrejse i Danmark - søgte om opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at ansøgeren havde boet hos sin søn under sine besøgsophold i Danmark, og at han havde bidraget til hendes forsørgelse siden 1995, kunne ikke føre til en ændret vurdering, og der forelå således ikke på den baggrund et beskyttelsesværdigt familieliv, der i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 kunne begrunde en opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede, at beskyttelsen af familielivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 tager sigte på den almindelige traditionelle europæiske kernefamilie, hvilket vil sige far, mor og mindreårige børn. Således vil Danmark kun i helt særlige tilfælde være forpligtet til at tillade familiesammenføring mellem eksempelvis forældre og voksne børn. Udlændingenævnet bemærkede i øvrigt, at svækkelse på grund af alder samt generelt dårlige sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter bestemmelsen. FAM/2013/106.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2013 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 28-05-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en somalisk ansøger, der havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til hendes herboende voksne datter. Den herboende datter havde efter det til sagen oplyste ikke delt husstand med ansøgeren siden 1991 og de pågældende havde efterfølgende alene haft kontakt én gang telefonisk i 1997 og cirka to til tre år forud for afgørelsen i Ethiopien i forbindelse med den herboende datters indgåelse af ægteskab med sin ægtefælle. Ansøgeren oplyste herudover, at den herboende datter sendte 200 US $ om måneden til ansøgeren til forsørgelse, mens den herboende datter oplyste, at hun ikke har forsørget ansøgeren.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå de i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og den herboende datter ikke havde delt husstand siden 1991, og at parterne først den 29. juni 2012 havde ansøgt om at blive familiesammenført, samt at parterne siden 1991 havde haft yderst begrænset kontakt. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende datter, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde ved vurderingen endvidere vægt på, at ansøgeren efter det oplyste blev forsørget i Somalia af den herboende datters øvrige søskende, ligesom Udlændingenævnet fandt, at der ikke mellem ansøgeren og den herboende datter forelå et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8, som Danmark måtte anses for nærmest til at beskytte, uanset at den herboende datter måtte have sendt 200 US $ om måneden til ansøgerens forsørgelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke ville være i strid med proportionalitetsprincippet at henvise ansøgeren og dennes datter til at udøve familielivet som hidtil. FAM/2013/21.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2013 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 28-01-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren blev i 1977 meddelt opholdstilladelse her i landet, hvor ansøgeren havde haft fast ophold frem til 2006, hvor ansøgeren og dennes ægtefælle udrejste frivilligt til Tyrkiet. Ansøgeren har fem herboende voksne børn, som alle er danske statsborgere. Ansøgeren havde siden sin ægtefælles død i februar 2011 modtaget penge til forsørgelse, bolig og transport fra den ene søn, ligesom ansøgeren modtog dansk folkepension. Ansøgeren havde endvidere gjort gældende, at hun havde en helt særlig tilknytning, der rækker ud over slægtskabet i sig selv, til den ene af sønnerne, som er spastisk lammet, idet ansøgeren frem til 1996, på hvilket tidspunkt sønnen stiftede selvstændig familie, havde fungeret som primær omsorgsperson for denne, og at ansøgeren fra 1996 til udrejsen i 2006 havde hjulpet og aflastet sønnens ægtefælle i forbindelse med sønnens handicap.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og dennes to sønner eller øvrige voksne børn i Danmark, der ligger ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde blandt andet vægt på, at samtlige ansøgerens børn havde stiftet selvstændig familie, at det sidste af ansøgerens børn fraflyttede ansøgerens adresse i 2006, at ansøgeren siden 2006 havde haft fast bopæl i Tyrkiet, hvortil ansøgeren frivilligt var udrejst med sin ægtefælle efter at have haft opholdstilladelse her i landet i cirka 29 år, at ansøgerens ophold hos den ene søn under visumbesøg her i landet ikke medførte, at ansøgeren havde været en del af dennes husstand, og at der - uanset at ansøgeren frem til 2006 havde fungeret som den primære omsorgsperson for sin handicappede søn - ikke forelå en helt særlig tilknytning, der rækker ud over slægtskabet i sig selv, idet sønnen i 1996 stiftede selvstændig familie, hvorefter dennes ægtefælle havde fungeret som den primære omsorgsperson. FAM/2013/99.

Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen