Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet. 

Sagens faktiske omstændigheder: 
Udlændingestyrelsen meddelte i november 2023 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingestyrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde været i arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der kunne sidestilles med ordinært fuldtidsarbejde med henblik på at opnå selvforsørgelse. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren i 2020 havde haft en personlig indkomst på 65.000 kr., og at der i ansøgerens virksomhed ikke var blevet foretaget ekstraordinære dispositioner, som kunne begrunde det lave resultat. 

Udlændingenævnets afgørelse: 

”Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger grundlag for at hjemvise sagen til en fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen. 

Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til, at [ansøgeren] ikke opfylder kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. 

Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af […] november 2023 vurderede, at [ansøgeren] ikke havde dokumenteret, at [ansøgerens] virksomhed, [virksomhedens navn], CVR-nr. […], havde karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse, idet [ansøgerens] virksomheds resultat i 2020 alene udgjorde 65.033 kr. Videre har Udlændingenævnet lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen på baggrund af det lave resultat i 2020 ikke fandt anledning til at tage stilling til de øvrige perioder. 

Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen ved alene at tage stilling til [virksomhedens navn] resultat i 2020 ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om virksomheden drives med henblik på at opnå selvforsørgelse.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, fremgår, at selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse, og at der ved vurderingen af, om en selvstændig erhvervsvirksomhed drives med henblik på at opnå selvforsørgelse, skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, priser m.v., hvorfor en virksomheds resultat ikke kan stå alene ved vurderingen af, om en virksomhed drives med henblik på at opnå selvforsørgelse. 

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at en selvstændig erhvervsvirksomhed stadig kan drives med henblik på at opnå selvforsørgelse, selvom virksomheden i perioder oplever dårlige konjunkturer eller foretager ændringer i driften, som ikke nødvendigvis har en positiv indvirkning på virksomhedens årsregnskab i et igangværende år, men først vil kunne ses i det efterfølgende år.   

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det ved gennemgang af [virksomhedens navn] årsregnskaber fra 2019, 2020 og 2021 fremgår, at der er sket en væsentlig stigning i kapacitetsomkostningerne, hvilket bl.a. skyldtes øgede personale- og lokaleomkostninger, som kan have betydning for årets samlede resultat. De øgede personaleomkostninger i årsrapporterne understøttes af oplysningerne fra CVR-registreret, hvoraf det fremgår, at [virksomhedens navn] er gået fra 0,6 årsværk i december 2019 til 2 årsværk i december 2020.  

Udlændingenævnet finder således, at der ved vurderingen af om en virksomhed drives med henblik på at opnå selvforsørgelse skal foretages en samlet vurdering af virksomheden de seneste 4 år. 

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.”


 ERH/2024/111

Til toppen