Familiesammenføring, andre
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – Ganske særlige grunde – Anden familie
Dato: 08-02-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – Ganske særlige grunde – Anden familie
I februar 2024 omgjorde Udlændingenævnet delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Afghanistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Udlændingestyrelsen meddelte i november 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring til sin herboende bror under henvisning til, at der ikke var ganske særlige grunde, som talte for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet ændrer delvist Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Du kan læse nærmere om Udlændingenævnets begrundelse herfor sidst i afgørelsen.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid Udlændingestyrelsens afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at meddele hende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] fra sin fødsel til august 2021 har været en del af [referencens] husstand, og at familielivet alene blev ufrivilligt afbrudt i august 2021 som konsekvens af Talibans magtovertagelse i Afghanistan og den dertil markant forværrede sikkerhedssituation, der medførte, at [referencen] og dennes husstand blev evakueret med henvisning til den særlige ordning for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, hvorefter lokalansatte ved ambassaden i Kabul, ambassadens og Forsvarets tidligere lokalansatte, særligt udsatte NGO-medarbejdere og et antal lokalansatte ved NATO, EU og FN samt de pågældendes nærmeste familie blev tilbudt evakuering til Danmark.
Udlændingenævnet har i forlængelse heraf lagt betydelig vægt på, at [ansøgerens mor og lillesøster], som også altid har været en del af [referencens] husstand, i august 2021 blev evakueret fra Afghanistan til Danmark sammen med [referencen], hans kone og børn, hvorfor alle medlemmer af [ansøgerens] husstand opholder sig i Danmark. Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at [referencen], [ansøgerens mor og lillesøster] siden februar 2023 har haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konventionsflygtninge fra Afghanistan, hvorfor familielivet mellem [ansøgeren] og medlemmerne af hendes husstand, herunder [referencen, ansøgerens mor og lillesøster], vil blive ufrivilligt afbrudt på ubestemt tid, hvis [ansøgeren] ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet de ikke kan henvises til at udøve familielivet i Afghanistan.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [referencen] gennem hele forløbet har tilkendegivet, at [ansøgeren] er hans yngre søster, og at han ønsker en genforening med hende i Danmark. Udlændingenævnet henviser bl.a. til referatet fra Udlændingestyrelsens samtale med [referencen], som blev afholdt i september 2021, kort tid efter evakueringen til Danmark.
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at [referencen] i januar 2022 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og at [referencen] i umiddelbar forlængelse heraf i marts 2022 søgte om opholdstilladelse i Danmark på vegne af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering, at der er ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som taler for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, såfremt slægtskab kan dokumenteres.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen indledningsvist iværksætter DNA-undersøgelser til brug for fastlæggelse af slægtskab mellem [ansøgeren] og [referencen], samt mellem [ansøgeren] og [ansøgerens mor] og, såfremt slægtskabet bekræftes, udsteder en opholdstilladelse til [ansøgeren] efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2023 af de grunde, som styrelsen har anført.
[Ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, idet hun var 18 år på tidspunktet, hvor [referencen] opfyldte bestemmelsens krav om rette opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. januar 2023 – Familiesammenføring, andre – Immigration
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en filippinsk statsborger efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henvisning til dansk afstamning.
Sagens faktiske omstændigheder:
I maj 2021 fik ansøgeren afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henvisning dansk afstamning, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, begrundet i, at kun én af ansøgerens forældre havde været dansk statsborger fra fødslen, og at det derfor ikke var dokumenteret, at enten begge ansøgerens forældre eller begge hendes forældres forældre (4 bedsteforældre) havde eller havde haft dansk indfødsret fra fødslen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgerens kan ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af dansk afstamning i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet der ikke foreligger ganske særlige grunde, der taler for at meddele hende opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Udlændingenævnet har efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder lagt vægt på, at kun én af ansøgerens forældre har været dansk statsborger fra fødslen, og at det derfor ikke er dokumenteret, at enten begge hendes forældre eller begge hendes forældres forældre har eller har haft dansk indfødsret fra fødslen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen, at ansøgerens far er født i Danmark, har været dansk statsborger fra fødslen, og at begge hans forældre havde haft dansk indfødsret fra fødslen, ligesom det fremgår af ansøgerens fødselsattest og ansøgningen, at hendes mor er og har været filippinsk statsborger fra fødslen, at ansøgerens forældre ikke var gift, da hun blev født, og de først blev gift i 2017 på Filippinerne, samt at det fremgår af udlændingeinformationsportalen, at ansøgerens mor siden 2018 har opholdt sig i Danmark på baggrund af ægtefællefamiliesammenføring.
Det til støtte for klagen anførte om, at der foreligger særlige grunde, bl.a. at ansøgeren har en sådan tilknytning til Danmark, herunder biologisk, at hun er berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren, som er født i 1981, aldrig har haft dansk indfødsret.
Udlændingenævnet finder på baggrund af det anførte, at ansøgerens biologiske tilknytning ikke indebærer, at hun er berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark gennem hyppige besøg (både hendes besøg hos hendes far i Danmark og hendes fars besøg hos hende på Filippinerne) og løbende kontakt, at hun kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af dansk afstamning som følge af kun én dansk forælder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren siden sin fødsel i 1981 til ansøgningstidspunktet i 2021 ifølge oplysninger i ansøgningen, CPR-registeret, ind- og udrejsestempler i hendes pas har haft ophold i Danmark under 7 måneder i perioden på ca. 40 år; ligesom ifølge ind- og udrejsestempler i ansøgerens fars pas var han på Filippinerne fra ansøgerens fødsel til ansøgningstidspunktet under 9 måneder i perioden på ca. 40 år.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgereb har en stærk tilknytning til sin herboende danske far, idet de har haft nær kontakt, ligesom de ad flere omgange har været på besøg hos hinanden, og at ansøgeren på trods af sine forpligtelser på Filippinerne i form af uddannelse, arbejde og hendes børns skolegang har opholdt sig i Danmark 3 gange i en samlet periode af over 6 måneder, at ansøgerens far har besøgt hende på Filippinerne hele 13 gange på trods af sit arbejde og sin rygskade, at de har haft hyppig og løbende kontakt med hinanden via telefon og e-mail, som er dokumenteret ved skærmbilleder fra Facebook og Messenger, hvor det tydeligt ses, at de pågældende har stærk tilknytning til hinanden og således har opretholdt den løbende kontakt via sociale medier, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det vedlagte uddrag af ansøgerens og hendes fars beskeder til hinanden samt billeder fra Facebook, hvoraf det er dokumenteret, at de har haft kontakt, hvor de sendte hilsner på farsdag, fødselsdage og nytårsdag i perioden fra 2010 til 2020, ligesom det ikke er dokumenteret, at ansøgerens far ikke kunne rejse på grund af sin rygskade, og at det kun er dokumenteret, at han var til MR-scanninger og røntgen, og at han skal til videre klinisk kontrol hos sin egen læge, og at han ikke var blevet opereret.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af de anførte oplysninger, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har opnået en sådan særlig stærk tilknytning til Danmark, som svarer til den tilknytning, som hun ville have opnået, hvis begge hendes forældre havde haft dansk indfødsret fra fødslen.
Det er til støtte for klagen anført, at det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at ganske særlige grunde foreligger, når ansøgeren har en nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, at EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv sætter rammerne for bestemmelsen, at formålet med EMRK artikel 8 er at beskytte det allerede etablerede familieliv, at Danmark derfor er forpligtet til at beskytte familier mod adskillelse, der allerede eksisterer som en enhed og således udøver faktisk familieliv her i landet, at EMRK artikel 8 i nogle tilfælde kan få betydning, selv om en herboende ikke faktisk udøver familieliv her i landet, jf. Abdulaziz, Cabales og Balkandali 28/5 1985, præmis 60 og 62-63, og at det i sagen skal føre til, at der skal meddeles opholdstilladelse til ansøgeren.
Udlændingenævnet henviser herved til, at relationen mellem et myndigt barn og des forælder ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv under henvisning til EMRK artikel 8, at ansøgeren har stiftet sin egen familie (har børn på Filippinerne), og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes far, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren elsker Danmark, idet hun føler sig nært knyttet til landet og sin herboende far, der har støttet hende økonomisk under hendes uddannelse på Filippinerne, ligesom han fortsat støtter hende økonomisk, at hun er blevet opdraget i danske værdier og den danske kultur, at hun taler og forstår dansk, samt at hun ønsker at lære mere dansk, så hun kan få et godt arbejde i Danmark og integrere sig i det danske samfund og således bidrage til fællesskabet, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret en sådan tilknytning til Danmark, at hun kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af kun én dansk forælder, uanset hendes ønske om at lære mere dansk, at få et arbejde i Danmark og integrere sig i det danske samfund.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at ansøgeren har været indkaldt til jobsamtale hos 2 virksomheder i Danmark, men det ikke har været muligt for hende at få ansættelse disse steder som led i manglende opholds- og arbejdstilladelse, såvel som CPR-registrering, og at Udlændingestyrelsens afgørelse har store konsekvenser for hende.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at en udlænding, som er statsborger i et land uden for EU/EØS eller Schweiz, som udgangspunkt først skal have opnået en opholds- og arbejdstilladelse, før hun/han kan arbejde lovligt i Danmark, og at det forhold, at ansøgeren var til jobsamtaler, før hun har fået en afgørelse om opholdstilladelse i landet fra udlændingemyndighederne, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1”.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2023 – Familiesammenføring, andre – Ganske særlige grunde
Dato: 05-06-2023Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Bahamas.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i marts 2021 ansøgning om opholdstilladelse efter særlig ganske grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren fik foretaget en nyretransplantation i september 2020 og var i omfattende medicinsk behandling mod afstødning af den transplanterede nyre. Udlændingestyrelsen gav i oktober 2021 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der foreligger ganske særlige grunde, som taler for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse er truffet på baggrund af en helt konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger. Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er lægeligt dokumenteret, at ansøgeren som følge af bilateral obstruktion af urinvejene, der har medført hyppige infektioner og gradvist tab af nyrefunktion, fik foretaget en nyretransplantation i september 2020, at ansøgeren er i omfattende medicinsk behandling mod afstødning af den transplanterede nyre, at det fremadrettet vil være nødvendigt med regelmæssig kontrol ved en afdeling med speciale inden for nefrologi eller transplantation, at en eventuel afbrydelse af den medicinske behandling med stor sikkerhed vil medføre afstødning af den transplanterede nyre, og at dette i givet fald vil være forbundet med livsfare.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Udlændingenævnets baggrundoplysninger fra uvildige nefrologer i ansøgerens hjemland, Bahamas, at prisen for den medicinske og lægelige behandling samt de nødvendige kontroller i hjemlandet vil udgøre minimum 200.000 kr. årligt, og at prisen vil være højere, såfremt helbredstilstanden ikke er stabil. Udlændingenævnet har i den forbindelse konstateret, at det senest i januar 2023 er oplyst, at tilstanden er stabil.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det endvidere fremgår af Udlændingenævnets baggrundsoplysninger fra uvildige nefrologer i ansøgerens hjemland, at hospitalsbaseret behandling, medicin og besøg hos specialister ikke er omfattet af den offentlige sygesikring i ansøgerens hjemland, at patienter mellem 18 og 65 år alene tilbydes specialistkonsultationer med nefrologer og urologer, herunder både ambulant og hospitalsbaseret behandling, ved egenbetaling, og at patienten selv skal betale for dialyse og medicin.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på det oplyste om, at ansøgeren har været i arbejdsprøvning, at ansøgeren intet netværk har i sit hjemland, at Rigspolitiet har oplyst, at det ikke har været muligt at udsende ansøgeren til Bahamas, og at det på denne baggrund - sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens dårlige heldbredstilstand – er Udlændingenævnets vurdering, at den medicinske og lægelige behandling samt de nødvendige kontroller ikke vil være reelt tilgængelig for ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland.
Udlændingenævnet finder herved, at ansøgeren risikerer at blive udsat for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i sit helbred, der vil resultere i intens lidelse eller en væsentlig reduktion i forventet restlevetid ved en tilbagevenden til sit hjemland.
På baggrund af det anførte finder Udlændingenævnet derfor, at der forligger sådan ganske særlige grunde, at opholdstilladelse bør meddeles, da dette vurderes at være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Udlændingenævnet har på denne baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan træffe en afgørelse om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til ansøgeren. Udlændingestyrelsen vil den forbindelse vurdere, om de grundlæggende betingelser for at give ansøgeren opholdstilladelse er opfyldt. Ansøgeren vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet giver samtidig ansøgeren tilladelse til at opholde sig her i landet under Udlændingestyrelsen fornyede behandling af sagen. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Familiesammenføring, andre – Søskende til herboende myndig bror
Dato: 22-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingenævnets afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende bror
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen blev i august 2009 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde siden referencens flugt fra Afghanistan i 2008 boet hos sin mor i Kabul, indtil morens død i 2015. Ansøgeren flygtede herefter til Iran og tog ophold hos nogle bekendte. Ansøgeren var senere vendt tilbage til Afghanistan, og tog ophold på gaden. Referencen og ansøgeren havde ikke set hinanden siden referencens flugt 13 år tidligere, og ansøgeren havde aldrig været i Danmark. Referencen ansøgte på vegne af sin bror om familiesammenføring i juli 2015. Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensyn til barnets tarv, som talte for at tildele opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo september 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke mellem ansøgeren og referencen består et sådant beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK artikel 8, at et afslag på opholdstilladelse til ansøger vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder hensynet til familiens enhed, så Danmark vil være forpligtiget til at tillade familiesammenføring.
Udlændingenævnet henviser til, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 primært vedrører den traditionelle europæiske kernefamilie det vil sige far, mor og mindreårige børn. Kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold mellem 2 myndige søskende, vil et land være forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke ses at være en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og referencen, der er ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen og ansøgeren efter det oplyste ikke har boet sammen på fælles bopæl eller set hinanden, siden referencen flygtede fra Afghanistan og indrejste i Danmark den medio januar 2009. Referencen og ansøgeren har således ikke boet sammen eller set hinanden i over 13 år.
Det oplyste om, at referencen og ansøgeren boede sammen, inden referencen flygtede fra Afghanistan, og at referencen har fungeret som storebror og som en erstatning for deres far over for ansøger, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen til sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen primo juni 2009 har oplyst, at referencen og ansøgeren boede sammen med deres mor og søster efter deres fars død, og at referencen og sine søskende således har været under deres mors omsorg, hvorfor referencen ikke kan antages at være trådt i forældremyndighedsindehaverens sted over for ansøgeren. Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at referencen på tidspunktet for sin flugt fra Afghanistan formodentlig i slutningen af 2008 var ca. 14 år, mens referencens bror var ca. 11 år.
Det forhold, at referencen og ansøgerens adskillelse ikke har været frivillig, at referencen ledte efter ansøger i Iran i 2012, at de genetablerede kontakten i 2015, at ansøgeren ikke har noget sted at bo i Afghanistan, at ansøgeren ikke har anden familie end referencen, at de er tæt knyttet, og at referencen har bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse siden 2015, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i den mellemliggende periode fra 2008, hvor referencen flygtede fra Afghanistan, til 2015, hvor de genetablerede kontakten, har klaret sig uden referencens hjælp og støtte, at ansøgeren nu er ca. 25 år og derfor også må formodes at kunne klare sig, at der ikke ses at være noget til hinder for, at referencen ikke fortsat kan bidrage økonomisk til ansøgerens forsørgelse fra Danmark, og at manglende familienetværk i hjemlandet ikke i sig selv kan medføre, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at referencen og ansøgeren ikke har etableret et sådant ganske særligt kvalificeret afhængigheds-eller tilknytningsforhold, udover hvad der følger af slægtsskabet i sig selv, at det kan betyde, at ansøgeren kan få opholdstilladelse som familiesammenført.
Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at referencen har oplyst, at ansøgeren har et større tilhørsforhold til Danmark end til Afghanistan.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren aldrig har været i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer desuden, at der ikke foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at han gives opholdstilladelse.
Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren er psykisk syg, at han ikke er følelsesmæssig og kognitiv normalt udviklet, at han er stærkt traumatiseret og har brug for referencens støtte, og at han derfor ikke kan klare sig selv i Afghanistan, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der efter praksis som udgangspunkt ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark med henblik på medicinsk behandling. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold ikke er dokumenterede.
Det til støtte for klagen oplyste om, at ansøgeren ikke har en chance for at tage arbejde og forsørge sig selv, at han opholder sig sammen med hjemløse og stofmisbrugere, at han er uegnet til et liv på gaden, og at han er i fare for at dø af kulde eller sygdom, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at dårlige sociale og økonomiske forhold i ansøgerens hjemland ikke kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. l.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at det til sagen oplyste om, at ansøgeren er gået under jorden, at hans liv er i fare, da han er etnisk hazara, at han risikerer at blive tvangsrekrutteret af Taliban eller evt. slået ihjel af Taliban som følge af hans ophold i Iran, og at han frygter at blive genkendt og slået ihjel af deres farbror, der står bag drabet på deres mor og søster, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring.
På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøger afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 15-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en amerikansk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin voksne datter og svigersøn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er født i november 1936, og som er amerikansk statsborger, søgte i marts 2021 Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse under henvisning til sin datter og svigersøn. Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2020 sammen med datteren, svigersønnen og børnebørnene. Inden indrejsen boede ansøgeren på et værelse i datterens hus i USA. Svigersønnen og børnebørnene er danske statsborgere, og familien rejste til Danmark i forbindelse med, at svigersønnen havde fået et nyt jo i Danmark. Efter indrejsen i Danmark boede ansøgeren fortsat hos datteren, svigersønnen og børnebørnene, og ansøgeren og datteren søgte begge om opholdstilladelse i Danmark i marts 2021. Datteren fik i april 2021 opholdstilladelse som ægtefællesammenført, mens Udlændingestyrelsen i juni 2021 meddelte ansøgeren afslag på familiesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren fra 2013 til 2020 har boet størstedelen af tiden hos sin datter, svigersøn og børnebørn i USA, at ansøgeren siden 2020 har haft permanent bopæl hos sin datter og svigersøn, at ansøgeren er indrejst i Danmark i december 2020 sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn, at hun fortsat har boet sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn i Danmark, at hun i marts 2021 har søgt om opholdstilladelse i Danmark samtidig med sin datter, og at hun ikke har anden familie i USA.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 84 år, at hun lider af forhøjet blodtryk og kostbehandlet diabetes, at hun ikke selvstændigt kan klare sine dagligdags gøremål, hvorfor hun er afhængig af hjælp fra sin datter og svigersøn til indkøb, madlavning, rengøring, varetagelse af økonomi og kontakt/transport til læge.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren allerede inden indrejsen i Danmark havde etableret et familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, som involverede mere end, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv, da datteren og svigersønnen har taget sig af hende grundet hendes helbred, og at familien har fastholdt denne familierelation efter, at de sammen flyttede til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således efter en samlet, konkret og individuel vurdering af varigheden, fastheden og intensiteten af ansøgerens familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, at ansøgeren må anses for at have været en sådan integreret del af sin datter og svigersøns husstand i USA, at hun må anses for at være en del af en familiær enhed med dem, og at der dermed foreligger en fast og varig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at ansøgeren ikke meddeles afslag på sin ansøgning om familiesammenføring under henvisning til, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, der taler for at give opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2023 – Medfølgende familiemedlem – til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – adoptivbarn
Dato: 09-03-2023Udlændingenævnet stadfæstelse i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en statsborger fra Egypten.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren er et mindreårigt barn, der er født i december 2021. I marts 2022 indgav ansøgerens adoptivforældre, på vegne af ansøgeren, en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende barn til ansøgerens mor. SIRI traf i juni 2022 afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet Ankestyrelsen ikke havde anerkendt adoptionen efter dansk ret, fordi forældrene var domicilleret i Danmark på tidspunktet for adoptionen.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af [dato] juni 2022. [Ansøgeren] får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til [referencen], jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [referencens] adoption af [ansøgeren] ikke kan anerkendes efter dansk ret, jf. Ankestyrelsens afgørelse af […] juni 2022.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at der ikke er oplyst om særlige grunde til, at [ansøgeren] skal meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at [ansøgeren] ikke har andre familiemedlemmer end [referencen].
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde til, at [referencen] ikke kan vende tilbage til Egypten, hvor [referencen] og [referencens] ægtefælle er statsborgere, for dér at udøve familielivet.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [referencen] i klagen har oplyst, at [referencen] forud for indgivelsen af [referencens] adoptionsansøgning kontaktede SIRI med henblik på vejledning, at [referencen] herunder søgte råd til adoptionsmulighederne fra Egypten, at SIRI i februar 2021 vejledte [referencen] om, hvordan [referencen] på vegne af [ansøgeren] kunne søge om opholdstilladelse som medfølgende familie til [referencen], og at SIRI efter [referencens] opfattelse oplyste [referencen] om, at [referencens] fremtidige adoptivbarn vil kunne indrejse i Danmark som medfølgende familiemedlem til [referencen].
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [referencen] i klagen har oplyst, at SIRI’s afgørelse efter [referencens] opfattelse er truffet på baggrund af et ukorrekt sagsforløb, at de danske myndigheder har lavet en forbrydelse i [referencens] sag, ligesom de har løjet over for [referencen] og manipuleret [referencen], herunder at SIRI ikke har vejledt [referencen] korrekt om, at [referencen] skulle søge om anerkendelse af adoption efter dansk ret.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI ved e-mail af […] februar 2021 til [referencen] sendte et link til nyidanmark.dk, hvor [referencen] kunne læse nærmere om, hvordan [referencen] på vegne af [ansøgeren] kunne søge om opholdstilladelse som medfølgende familie, og at Udlændingenævnet ikke vurderer, at denne vejledning gav [referencen] en berettiget forventning om, at [ansøgeren] ville blive meddelt opholdstilladelse som medfølgende barn.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset at SIRI den […] februar 2021 gav [referencen] en mangelfuld vejledning, finder Udlændingenævnet ikke at kunne lægge til grund, at styrelsens vejledning afgivet den […] februar 2021 var fejlagtig. Udlændingenævnet konstaterer, at [referencen] ikke er fremkommet med oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at [referencen] i øvrigt har modtaget fejlagtig vejledning af SIRI.
Det forhold, at [referencen] i klagen har oplyst, at SIRI i sin afgørelse har vurderet barnets tarv i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, men at SIRI efter [referencens] opfattelse ikke har efterlevet Danmarks internationale forpligtelser, og at dette skal betragtes som en forbrydelse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Ankestyrelsen den […] juni 2022 traf afgørelse af om, at [referencens] adoption af [ansøgeren] ikke kan anerkendes efter dansk ret, idet [referencen] og [referencens] ægtefælle på tidspunktet for adoptionen havde domicil i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingenævnets vurdering er fastlagt ud fra betragtninger om barnets tarv og for at sikre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, når der adopteres børn i andre lande, som skal bo og tage ophold i Danmark.
Henset til, at [referencen] og [referencens] ægtefælle i Egypten har adopteret [ansøgeren] da han var 2 dage gammel, og siden da har draget omsorg for [ansøgeren], der i dag er 1 år og 3 måneder gammel, vurderer Udlændingenævnet, at der er holdepunkter for at antage, at der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem [referencen], [referencens] ægtefælle og [ansøgeren], som er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet finder imidlertid samtidig, at Danmark ikke er nærmest til at beskytte dette familieliv, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde til, at I ikke kan udøve familielivet i Egypten.
Udlændingenævnet finder således ikke, at et afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] som medfølgende familiemedlem til [referencen] vil stride imod hensynet til familiens enhed, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13.februar 2023 – familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 13-02-2023Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2023 – familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Udlændingenævnet stadfæstede i februar måned 2023 Udlændingestyrelsen afgørelse fra maj 2021 der omhandlede afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Eritrea, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende mindreårige datter efter udlændingelovens § 9 c, stk.1, 1.pkt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen indrejste i juni 2019 sammen med sin stedmor og sine to brødre og søgte asyl. I august 2020 fik referencen opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren søgte herefter om familiesammenføring med referencen i november 2020. Til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i november 2019 havde referencen bl.a. oplyst, at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, da ansøgeren havde forladt referencen og hendes 2 år ældre brødre, da de var små, at de ikke havde meget kontakt, fordi ansøgeren ikke ringede så tit, at de først efter referencens indrejse i Danmark var begyndt at have kontakt med hinanden, at de havde talt kort sammen i telefon en enkelt gang for 4 måneder siden, men at referencen ikke vidste hvor ansøgeren befandt sig, ikke havde ansøgerens telefonnummer, og ikke vidste om ansøgeren var blevet gift igen, om ansøgeren havde fået flere børn eller hvad ansøgeren havde arbejdet med.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Det er således Udlændingenævnets vurdering, at der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og referencen, der går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ikke har haft fælles husstand siden 2017, hvor ansøgeren efterlod referencen hos naboen i Saudi Arabien, idet ansøgeren ikke længere havde opholdstilladelse i Saudi Arabien og frygtede deportation.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i november 2019 oplyste bl.a., at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, herunder om ansøgeren havde stiftet ny familie, at ansøgeren og referencen ikke havde meget kontakt, fordi ansøgeren ikke ringede så tit, og at ansøgeren og referencen først efter referencens indrejse i Danmark var begyndt at have kontakt med hinanden.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen var 13 år, hvilket har betydning for, hvilken vægt oplysningerne heri kan tillægges.
Udlændingenævnet har dog i den forbindelse også inddraget det forhold, at referencen blev vurderet moden til at gennemgå asylproceduren, og Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at referencen oplyste, at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, og at referencen og ansøgeren ikke havde så meget kontakt forud for indrejsen i Danmark.
Udlændingenævnet finder, at ovenstående bør tillægges betydning i forhold til vurderingen af, i hvilket omfang der kan siges, at bestå en sådan relation mellem ansøgeren og referencen, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført med referencen. Udlændingenævnet vurderer således, at oplysningerne om ansøgerens og referencens relation forud for ansøgerens indrejse i Danmark i ansøgningen om familiesammenføring fremstår utroværdige og udbyggende med det formål, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse til Danmark.
Det er indgået i vurderingen heraf, at det til klagen er oplyst, at ansøgeren blev ufrivilligt adskilt fra referencen og den øvrige familie i 2017, idet ansøgeren ikke længere havde opholdstilladelse i Saudi Arabien, og at ansøgeren er kritiker af regimet i Eritrea, og derfor ikke turde risikere at blive sendt tilbage til Eritrea, hvorfor ansøgeren så sig nødsaget til at gå under jorden
Udlændingenævnet finder ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den omstændighed, at ansøgeren mistede sit daværende opholdsgrundlag i Saudi Arabien ikke bevirker, at familielivets afbrydelse kan anses for ufrivillig.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren selv valgte at udrejse af Saudi Arabien uden referencen, og at ansøgeren på den baggrund må anses for at have accepteret, at omsorgen for referencen ikke længere blev varetaget af hende.
Udlændingenævnet finder endvidere, at forhold af eventuel asylretlig karakter, for så vidt angår ansøgerens ophold i Etiopien, ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som familiesammenført til referencen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det er endvidere indgået i vurderingen heraf, at det til klagen er oplyst, at referencens relation til sin stedmor ikke er af en familiemæssig karakter, men derimod et praktisk arrangement for at skabe tryghed og sikkerhed for referencen under rejsen til Danmark, ligesom at referencens stedmor efter det oplyste ikke er en del af referencens fars husstand, da referencens far har stiftet familie med en ny kvinde, og at det altid har været planen, at referencen skulle genforenes med ansøgeren via familiesammenføring.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen indrejste sammen med sin stedmor i Danmark, at referencen ifølge klagen i forbindelse med asylsagen oplyste, at referencens stedmor gerne ville blive sammen med bl.a. referencen, at referencens stedmor og referencen har boet sammen under deres hidtidige ophold i Danmark, og at referencens stedmor har forældremyndigheden over referencen.
Udlændingenævnet lægger herefter til grund, at referencens stedmor er referencens primære omsorgsperson, og at referencens stedmor har været dette også forud for deres fælles indrejse i Danmark, hvorfor referencen ikke vil være uden omsorgspersoner eller generel omsorg i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har boet sammen med referencen i hvert fald siden 2017. Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide samvær med et herboende barn.
Udlændingenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren og referencen kan udøve familielivet, således som det har været udøvet hidtil, efter at ansøgeren forlod referencen i Saudi Arabien, via telefonopkald, og at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke vil udgøre et disproportionalt indgreb i referencens ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8.
På den baggrund kan det til klagen anførte om, at det er disproportionalt at give afslag på familiesammenføring i henhold til den EMRK artikel 8, ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at ansøgeren gives opholdstilladelse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. december 2022 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 12-12-2022Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en egyptisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende voksne datter.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen, der tidligere var statsløs palæstinenser, indrejste i Danmark i 1994 i en alder af 20 år med henblik på familiesammenføring med sin herboende ægtefælle og fik i 2002 dansk indfødsret. Ansøgeren, der er født i september 1953 og statsborger i Egypten, indrejste i oktober 2019 i Danmark fra Libanon, hvor hun havde boet med sin nu afdøde ægtefælle og parrets 4 fællesbørn siden 1980, og indgav i november 2019 ansøgning om familiesammenføring med referencen. Det fremgik af ansøgningsskemaet, at ansøgeren forinden havde besøgt referencen i Danmark mere end 16 gange, at referencen havde forsørget ansøgeren med kost og logi under besøgsopholdene, at ansøgeren ikke længere kunne få forlænget sin opholdstilladelse i Libanon, og at hun ved en tilbagevenden til Egypten frygtede for sit liv. I august 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at give dig opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Vi bemærker, at artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) omhandler retten for enhver til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance.
Begrebet familieliv omfatter ifølge teori og praksis ægtefæller og deres mindreårige børn. En konventionsstat vil derfor kun i helt særlige tilfælde, hvor der mellem personer udenfor kernefamiliebegrebet eksisterer en helt særlig tilknytning, der ligger udover selve slægtskabet, være forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du ikke hidtil har været en del af [referencens] husstand.
Vi har i den forbindelse tillagt det vægt, at [referencen] har boet i Danmark siden 1994, og at [referencen] har oplyst, at du aldrig har boet hos hende, bortset fra når du har været på besøg i Danmark.
Vi kan herefter ikke lægge til grund, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem dig og [referencen], der ligger ud over, hvad der følger af selve slægtskabet.
Det forhold, at du har besøgt [referencen] adskillige gange i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering.
Vi bemærker, at I må henvises til muligheden for at udøve personlig kontakt gennem besøgsophold som hidtil.
Det forhold, at du ikke har familie i Libanon, og at du ikke har kontakt til din familie i Egypten, bortset fra din søster, som du har mødtes med i skjul få gange, kan ikke føre til en ændret vurdering, da det manglende familienetværk ikke i selv kan begrunde en opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at du efter det oplyste ikke kan få forlænget din opholdstilladelse i Libanon, og at du frygter for dit liv ved en tilbagevenden til dit hjemland, Egypten, da din familie har forsøgt at forfølge dig og truet med at slå dig ihjel, siden du valgte at blive gift med din nu afdøde ægtefælle og flygte til Libanon.
Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold af asylretlig karakter, som ikke kan føre til, at du meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Vi bemærker, at vi må henvise dig til at søge beskyttelse hos dit hjemlands myndigheder, såfremt du føler dig truet af din familie.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2020 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
[Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at Udlændingestyrelsens fortolkning af begrebet familieliv i EMRK artikel 8 er ukorrekt, og at styrelsens vurdering af, at [ansøgeren] ikke er beskyttet af bestemmelsen, fordi hun ikke har boet sammen med sine herboende børn, som følge heraf også er ukorrekt, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet vurderer, at relationen mellem [ansøgeren] og [referencen] ikke er et beskyttelsesværdigt familieliv, som er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Afslaget på opholdstilladelse til [ansøgeren] er derfor ikke i strid med hensynet til familiens enhed, og Danmark er ikke forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, og at det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 primært vedrører den traditionelle europæiske kernefamilie – det vil sige far, mor og mindreårige børn. Kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forældre, vil et land være forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at landene i Mellemøsten og Nordafrika ikke er såkaldte ”velfærdsstater”, og at det i disse lande er almindeligt, at opgaven med at drage omsorg for og tage sig af ældre medborgere tilfalder deres børn. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at generelle sociale og økonomiske forhold i ansøgerens hjemland eller opholdsland ikke kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ligesom disse forhold i sig selv ikke kan bevirke, at relationen mellem en forælder og dennes voksne barn må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, som er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Heller ikke det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] ikke har mulighed for at tage tilbage til sit hjemland, Egypten, at hun ved en tilbagevenden frygter for sit liv, og at sagens asylretlige karakter bør inddrages i helhedsvurderingen, finder Udlændingenævnet kan føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet henviser herved til, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring. Udlændingenævnet henviser i tillæg hertil til, at ansøgerens ansøgning om asyl i Danmark ses at være under behandling i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Familiesammenføring, andre - Immigration
Dato: 28-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Familiesammenføring, andre - Immigration
Udlændingenævnet omgjorde i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i medfør af ganske særlige grunde efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik første gang opholdstilladelse i Danmark i 2009 i en alder af 14 år som medfølgende familie til sin far, og hun har siden sin indrejse i landet gennemført 10. klasse og HF samt påbegyndt en videregående uddannelse. Ansøgeren har herudover periodevis haft fritidsarbejde, frivilligt arbejde og fuldtidsarbejde i Danmark. Primo maj 2021 stadfæstede Udlændingenævnet Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 m. Udlændingestyrelsen gav herefter ultimo maj 2021 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo maj 2021.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, som taler for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse er truffet på baggrund af en helt konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger. Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark siden 2009, hvorved hun har opholdt sig i Danmark i en del af sine formative år, at hun således indrejste i Danmark som mindreårig sammen med sine forældre, der begge har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og at ansøgeren kun har meget begrænset tilknytning til Kina.
Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det er oplyst, at ansøgeren behersker dansk fuldt ud i skrift og tale, at hun har gennemført både 10. klasse og HF i Danmark og er i gang med en videregående uddannelse.
På baggrund af det anførte finder Udlændingenævnet, at ansøgeren har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at der foreligger sådanne særlige grunde, at opholdstilladelse bør meddeles.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan træffe en afgørelse om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til ansøgeren.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10.02.2022 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 10-02-2022Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2022 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Udlændingenævnet omgjorde i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en somalisk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin mindreårige datter.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i februar 2012 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I april 2017 inddrog Udlændingestyrelsen ansøgerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse og pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark senest i april 2018. Ansøgeren udrejste imidlertid ikke og opholdt sig herefter ulovligt i Danmark. Ansøgeren fik i maj 2020 en datter, der er dansk statsborger og bosiddende i Danmark. Ansøgeren boede hos datterens mor sammen med datteren fra datterens fødsel og indtil hun var ca. 4 måneder, og ansøgeren havde herefter regelmæssigt samvær med datteren 3 gange om ugen af 2 timers varighed. Ansøgeren og datterens mors forhold ophørte i efteråret 2020. I juni 2021 søgte ansøgeren om familiesammenføring med datteren. I oktober 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2021.
Udlændingenævnet vurderer således, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele ansøgeren opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet lægger til grund, at der består et beskyttelsesværdigt familieliv mellem ansøgeren og hans datter, som er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på oplysningerne om, at ansøgeren har boet sammen med sin datter, siden hendes fødsel og indtil hun var ca. 4 måneder, at ansøgeren herefter har haft regelmæssigt samvær med datteren, at ansøgeren ifølge samværsaftale fra april 2021 har samvær med datteren 3 gange om ugen af 2 timers varighed, at samværsaftalen er underskrevet af ansøgeren og moderen til datteren og er forsynet med en tvangsfuldbyrdelsesklausul, og at samværsaftalen er anmeldt til Familieretshuset ved e-mail fra juni 2021.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at datteren er født i maj 2020, og at der henset til hendes alder må antages at være tale om sædvanligt samvær. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af Familieretshusets samværsguide til forældre bl.a., at det for et barn i alderen 0-1 år er optimalt, at barnet har en fast base, og at den anden forælder kan være sammen med barnet flere gange om ugen, mens det for et barn i alderen 1-3 år fremgår, at samværet kan udvides, når barnet bliver ældre, og at overnatning efterhånden også kan være en god løsning, men at barnet skal være modent nok til dette. Familieretshusets samværsguide til forældre kan læses via dette link: https://familieretshuset.dk/media/1576/samvaersguide_170321.pdf
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at oplysningerne om ansøgerens samvær med datteren er bekræftet af datterens mor, og at datterens mor og ansøgeren ikke har fælles bopæl.
Det fremgår imidlertid af sagen, at Flygtningenævnet i marts 2018 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og i den forbindelse pålagde ham at udrejse af Danmark senest i april 2018. Ansøgeren har ikke efterfølgende haft opholdstilladelse i Danmark, og han opholdt sig således ulovligt i Danmark på tidspunktet for datterens fødsel.
Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, om det vil være proportionalt og i overensstemmelse med EMRK artikel 8, stk. 2, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse.
Reglerne om opholdstilladelse har hjemmel i udlændingeloven og varetager et anerkendelsesværdigt formål, herunder hensynet til immigrationskontrol og håndhævelse af udlændingemyndighedernes afgørelser, der kan begrunde indgreb i retten til familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke vil være proportionalt i forhold til vurderingen efter EMRK artikel 8, stk. 2. Det fremgår i den forbindelse af dommen Nunez mod Norge, afsagt i juni 2011 af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, præmis 70, at
”Another important consideration is whether family life was created at a time when the persons involved were aware that the immigration status of one of them was such that the persistence of that family life within the host State would from the outset be precarious … Where this is the case the removal of the non-national family member would be incompatible with Article 8 only in exceptional circumstances…”
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Somalia, og at det på baggrund af den geografiske afstand fra Danmark til Somalia vil være vanskeligt for ansøgeren at opretholde samværet med datteren.
Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at Somalia er placeret i landegruppe 5 i forhold til udstedelse af visum, jf. visumbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr.1287 af 14. juni 2021 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum) bilag 2, hvorefter en person i landegruppe 5 som udgangspunkt kun kan gives visum i ekstraordinære situationer.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på datterens unge alder, og at det som følge heraf ikke vil være muligt at udøve samværet via digitale medier, ligesom datteren heller ikke vil have mulighed for at rejse til Somalia for at besøge ansøgeren.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren reelt vil afskære familielivet mellem ansøgeren og datteren.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en samlet vurdering af disse konkrete forhold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet