Ægtefællesammenføring
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. maj 2022 – Ægtefællesammenføring - Selvforsørgelseskrav
Dato: 17-08-2022Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger i Kosovo, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
I januar 2019 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Kosovo, hvor de begge er statsborgere. I januar 2021 søgte ansøgeren om opholdstilladelse på baggrund af sit ægteskab med referencen. Referencen og ansøgeren fik i september 2021 et fællesbarn, der også er statsborger i Kosovo. I november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik senest i maj 2019. I februar 2022 blev parrets fællesbarn meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Referencen har inden for de seneste 3 år modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, er derfor ikke opfyldt, og ansøgeren kan således ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på oplysningerne i det elektroniske indkomstregister eIndkomst, hvoraf det fremgår, at referencen har modtaget kontanthjælp, udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik § 25, senest i maj 2019.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er oplyst om særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet vurderer ikke, at der til sagen er oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at ansøgeren, referencen og deres fællesbarn ikke vil kunne udrejse og tage ophold i Kosovo, hvor ansøgeren, referencen og parrets fællesbarn er statsborgere, hvor parret mødtes og indgik ægteskab, og hvor parret taler sproget for at udøve familielivet dér.
Udlændingenævnet henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land familielivet skal udøves.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og referencen har et fællesbarn, som er født i september 2021, og som i februar 2022 blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført barn i Danmark, og at der med klagen er fremsendt et dokument om opskrivning til dagpleje, integreret institution og børnehave kommunen for barnet.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, idet barnet ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at børn efter fast praksis først efter 6-7 års fast lovligt ophold her i landet, hvor børnene har været tilknyttet en institution eller skole anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at der kan ske fravigelse af udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at ansøgeren og referencen selv valgte at stifte familie på et tidspunkt, hvor ansøgerens opholdsgrundlag ikke var fastlagt.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Ægtefællesammenføring – proforma
Dato: 14-07-2022Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Ægtefællesammenføring – proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Syrien, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen, der er statsborger i Syrien, fik i juni 2012 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I januar 2019 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Sudan, og i februar 2019 søgte ansøgeren om opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret mødte hinanden tilfældigt i Tyrkiet i 2015, at de efterfølgende havde holdt kontakten over diverse internet- og telefonudbydere og at de besluttede sig for at indgå ægteskab i oktober 2018. Det fremgik endeligt af ansøgningen, at ansøgeren og referencen sidst havde set hinanden i Sudan i februar 2019. Til sagen var der indsendt dokumentation for chatkorrespondance for diverse perioder efter februar 2019 og det var oplyst, at det ikke havde været muligt at dokumentere kommunikationen forud for februar 2019, da begge parter havde udskiftet deres telefon. I januar 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af januar 2020. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, idet Udlændingenævnet vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse til ansøger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det alene er dokumenteret, at ansøgeren og referencen mødte hinanden personligt i Sudan, hvor begge indrejste i januar 2019, at parret blev viet i januar 2019 i Sudan og at parret har opholdt sig sammen der indtil februar 2019, hvor referencen ifølge stemplerne i sit pas udrejste af Sudan.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ansøgeren referencen har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt bekendtskab, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab. Udlændingenævnet har herved særligt lagt vægt på, at parret kun tilbragte 7 dage sammen, inden de blev viet i januar 2019.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det indgår som et centralt og vægtigt kriterium i afvejningen af, om der foreligger et proformaægteskab, at parret har haft et længerevarende og indgående, personligt bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningen om familiesammenføring modtaget i Udlændingestyrelsen i februar 2019 er oplyst, at parret mødte hinanden for første gang i Tyrkiet i 2015, hvor de blev forelskede.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har været i Tyrkiet i 2015.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om parrets møde i Tyrkiet i 2015. Det er således i ansøgningsskemaet oplyst, at ansøgeren og referencen mødtes tilfældigt i Tyrkiet i april 2015, hvor de blev forelskede.
Du har imidlertid oplyst i henvendelse af april 2020, at ansøgerens og referencens familie er nære venner, at parret mødtes i Tyrkiet i 2015, hvor begge var på ferie med deres familier, og at ansøgeren og referencen på ferien udviklede en tæt relation, som mundede ud i en forlovelse i april 2015.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at oplysningerne om parrets forlovelse først er fremkommet under klagesagen, efter at ansøgeren var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af stemplerne i referencens pas, at han indrejste i Tyrkiet i marts 2015 og udrejste af Tyrkiet i april 2015, og at parret således, såfremt det måtte lægges til grund, at ansøgeren var i Tyrkiet i 2015, skulle have udviklet en tæt relation på 4 dage, inden de blev forlovet i april 2015.
Ligeledes har Udlændingenævnet også lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for parrets kontakt via sociale medier forud for ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen ved sin henvendelse af september 2019 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at parret ikke er i besiddelse af dokumentation for deres kontakt med hinanden forud for februar 2019, fordi samtalerne er gået tabt, efter både ansøgeren og referencen har skiftet telefoner, og at du til klagen har anført, at dette ikke bør komme ansøgeren til skade.
Udlændingenævnet vurderer, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen om familiesammenføring, at parret har kommunikeret ved hjælp af en række af forskellige kommunikationsudbydere, som kan tilgås både via telefon og via computer, hvorfor parret bør kunne tilgå eventuel korrespondance for den ovenfor anførte periode. Udlændingenævnet bemærker hertil, at det påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Ligeledes er det indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du til Udlændingenævnet i april 2020 har indsendt 3 udtalelser fra ansøgerens nuværende og forhenværende arbejdsgivere samt ansøgeren, ansøgerens mor, svigermor og advokat vedrørende ansøgerens kontakt til referencen forud for ægteskabets indgåelse i Sudan i januar 2019. Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om ansøgerens ansættelsesforhold.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet, som hun har underskrevet i februar 2019, har oplyst, at hun på daværende tidspunkt havde et arbejde på sin egen klinik, hvor hun havde været ansat siden januar 2014. Hun oplyste derudover, at hun ikke tidligere havde haft et arbejde med en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af udtalelserne, at ansøgeren i perioden fra oktober 2013 til marts 2015, hvor hun tog på ferie, har arbejdet hos A i Syrien, og at hun siden april 2015 har arbejdet på B. Oplysningerne i erklæringerne stemmer således ikke overens med ansøgers oplysninger i ansøgningsskemaet, som ansøger har underskrevet på tro og love.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udtalelserne hverken er underskrevne eller på anden vis er certificerede, og at der ikke er vedlagt udtalelser på originalsproget på trods af, at erklæringerne fremstår som oversættelser af andre dokumenter, hvilket ses på, at der under de personer, der efter det oplyste har afgivet erklæringerne, står eksempelvis ”(Signature)” på trods af, at der ikke er en underskrift. Det fremgår imidlertid ikke, hvem der har oversat de pågældende dokumenter. Udlændingenævnet har hertil tillige lagt vægt på, at der gennem alle 3 udtalelser fremgår flere stave- og grammatikfejl. Det fremgår således af 2 af udtalelserne – fra hhv. A og fra ansøgeren – at udtalelserne var ”Organized on” (organiseret/tilrettelagt den) i forbindelse med dateringen af udtalelsen. Derudover fremgår det samme afsnit i de to udtalelser fra ansøgers arbejdsgivere, idet der i begge udtalelser er anført: ”We appreciate the capapbilities of [Ansøgers navn] and the medical staff certify her competence and working quality with politness in communication with the others and the patients.”. Ligeledes har Udlændingenævnet lagt vægt på, at alle 3 udtalelser er dateret samme dato – februar 2020 – på trods af, at ansøgeren stoppede med at arbejde hos A i Syrien i marts 2015.
Udlændingenævnet kan på ovenstående baggrund ikke lægge dokumenterne til grund, idet de vurderes at være konstrueret til lejligheden med henblik på at opnå opholdstilladelse til ansøgeren.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til klagen har anført, at parret taler samme sprog, at de kommer fra det samme område i Syrien, at ingen af parterne har været gift forud for deres ægteskab med hinanden samt at både ansøgeren og referencen er arbejdsomme mennesker, idet ansøgerens arbejde som XX på et X i Syrien bør tillægges vægt i vurderingen heraf. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet disse forhold ikke opvejer ansøger og referencens manglende personlige bekendtskab og de divergerende oplysninger i sagen, som efter Udlændingenævnets vurdering bevirker, at ansøgeren og referencens ægteskab må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til ansøger.
Af samme årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at du til klagen har anført, at årsagen til, at ansøgeren og referencen ikke har samlevet skyldes, at ansøgeren ikke har haft mulighed for at komme til Danmark og referencens opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der alene ses at have været meget begrænset kontakt mellem ansøgeren og referencen, efter at de indgik ægteskab, idet ansøgeren og referencen sidst så hinanden personligt omkring februar 2019, at parret højst har tilbragt 11 dage sammen efter, at de blev viet, og at der alene er sendt dokumentation for kontakt i en begrænset periode, idet referencen til Udlændingestyrelsen i september 2019 har indsendt, hvad der angiveligt er korrespondance mellem ansøgeren og referencen i form af udskrifter af online chats for perioden august 2019 til september 2019 på originalsprog, skærmprint af online chat fra februar 2019, marts, april, maj, juni og juli (årstal fremgår kun eksplicit februar 2019) på originalsprog samt skærmprint af opkaldsoversigt, hvor det fremgår, at der er foretaget en række kortere videoopkald til ”[Ansøgers fornavn]” omkring september 2019.
Udlændingenævnet har endelig tillagt det en vis vægt, at der er mere en 14 års aldersforskel mellem ansøger og reference, idet det ikke kan føre til en ændret vurdering, at du til klagen har anført, at aldersforskellen er normal.
Det bemærkes hertil, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men at det indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøger.
Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at ægteskabet mellem ansøger og reference er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark til ansøger. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at parret ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Ægtefællesammenføring – proforma
Dato: 14-07-2022Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Ægtefællesammenføring – proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Syrien, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen, der er statsborger i Syrien, fik i juni 2012 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I januar 2019 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Sudan, og i februar 2019 søgte ansøgeren om opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret mødte hinanden tilfældigt i Tyrkiet i 2015, at de efterfølgende havde holdt kontakten over diverse internet- og telefonudbydere og at de besluttede sig for at indgå ægteskab i oktober 2018. Det fremgik endeligt af ansøgningen, at ansøgeren og referencen sidst havde set hinanden i Sudan i februar 2019. Til sagen var der indsendt dokumentation for chatkorrespondance for diverse perioder efter februar 2019 og det var oplyst, at det ikke havde været muligt at dokumentere kommunikationen forud for februar 2019, da begge parter havde udskiftet deres telefon. I januar 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af januar 2020. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, idet Udlændingenævnet vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse til ansøger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det alene er dokumenteret, at ansøgeren og referencen mødte hinanden personligt i Sudan, hvor begge indrejste i januar 2019, at parret blev viet i januar 2019 i Sudan og at parret har opholdt sig sammen der indtil februar 2019, hvor referencen ifølge stemplerne i sit pas udrejste af Sudan.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ansøgeren referencen har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt bekendtskab, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab. Udlændingenævnet har herved særligt lagt vægt på, at parret kun tilbragte 7 dage sammen, inden de blev viet i januar 2019.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det indgår som et centralt og vægtigt kriterium i afvejningen af, om der foreligger et proformaægteskab, at parret har haft et længerevarende og indgående, personligt bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningen om familiesammenføring modtaget i Udlændingestyrelsen i februar 2019 er oplyst, at parret mødte hinanden for første gang i Tyrkiet i 2015, hvor de blev forelskede.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har været i Tyrkiet i 2015.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om parrets møde i Tyrkiet i 2015. Det er således i ansøgningsskemaet oplyst, at ansøgeren og referencen mødtes tilfældigt i Tyrkiet i april 2015, hvor de blev forelskede.
Du har imidlertid oplyst i henvendelse af april 2020, at ansøgerens og referencens familie er nære venner, at parret mødtes i Tyrkiet i 2015, hvor begge var på ferie med deres familier, og at ansøgeren og referencen på ferien udviklede en tæt relation, som mundede ud i en forlovelse i april 2015.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at oplysningerne om parrets forlovelse først er fremkommet under klagesagen, efter at ansøgeren var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af stemplerne i referencens pas, at han indrejste i Tyrkiet i marts 2015 og udrejste af Tyrkiet i april 2015, og at parret således, såfremt det måtte lægges til grund, at ansøgeren var i Tyrkiet i 2015, skulle have udviklet en tæt relation på 4 dage, inden de blev forlovet i april 2015.
Ligeledes har Udlændingenævnet også lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for parrets kontakt via sociale medier forud for ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen ved sin henvendelse af september 2019 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at parret ikke er i besiddelse af dokumentation for deres kontakt med hinanden forud for februar 2019, fordi samtalerne er gået tabt, efter både ansøgeren og referencen har skiftet telefoner, og at du til klagen har anført, at dette ikke bør komme ansøgeren til skade.
Udlændingenævnet vurderer, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen om familiesammenføring, at parret har kommunikeret ved hjælp af en række af forskellige kommunikationsudbydere, som kan tilgås både via telefon og via computer, hvorfor parret bør kunne tilgå eventuel korrespondance for den ovenfor anførte periode. Udlændingenævnet bemærker hertil, at det påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Ligeledes er det indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du til Udlændingenævnet i april 2020 har indsendt 3 udtalelser fra ansøgerens nuværende og forhenværende arbejdsgivere samt ansøgeren, ansøgerens mor, svigermor og advokat vedrørende ansøgerens kontakt til referencen forud for ægteskabets indgåelse i Sudan i januar 2019. Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om ansøgerens ansættelsesforhold.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet, som hun har underskrevet i februar 2019, har oplyst, at hun på daværende tidspunkt havde et arbejde på sin egen klinik, hvor hun havde været ansat siden januar 2014. Hun oplyste derudover, at hun ikke tidligere havde haft et arbejde med en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af udtalelserne, at ansøgeren i perioden fra oktober 2013 til marts 2015, hvor hun tog på ferie, har arbejdet hos A i Syrien, og at hun siden april 2015 har arbejdet på B. Oplysningerne i erklæringerne stemmer således ikke overens med ansøgers oplysninger i ansøgningsskemaet, som ansøger har underskrevet på tro og love.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udtalelserne hverken er underskrevne eller på anden vis er certificerede, og at der ikke er vedlagt udtalelser på originalsproget på trods af, at erklæringerne fremstår som oversættelser af andre dokumenter, hvilket ses på, at der under de personer, der efter det oplyste har afgivet erklæringerne, står eksempelvis ”(Signature)” på trods af, at der ikke er en underskrift. Det fremgår imidlertid ikke, hvem der har oversat de pågældende dokumenter. Udlændingenævnet har hertil tillige lagt vægt på, at der gennem alle 3 udtalelser fremgår flere stave- og grammatikfejl. Det fremgår således af 2 af udtalelserne – fra hhv. A og fra ansøgeren – at udtalelserne var ”Organized on” (organiseret/tilrettelagt den) i forbindelse med dateringen af udtalelsen. Derudover fremgår det samme afsnit i de to udtalelser fra ansøgers arbejdsgivere, idet der i begge udtalelser er anført: ”We appreciate the capapbilities of [Ansøgers navn] and the medical staff certify her competence and working quality with politness in communication with the others and the patients.”. Ligeledes har Udlændingenævnet lagt vægt på, at alle 3 udtalelser er dateret samme dato – februar 2020 – på trods af, at ansøgeren stoppede med at arbejde hos A i Syrien i marts 2015.
Udlændingenævnet kan på ovenstående baggrund ikke lægge dokumenterne til grund, idet de vurderes at være konstrueret til lejligheden med henblik på at opnå opholdstilladelse til ansøgeren.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til klagen har anført, at parret taler samme sprog, at de kommer fra det samme område i Syrien, at ingen af parterne har været gift forud for deres ægteskab med hinanden samt at både ansøgeren og referencen er arbejdsomme mennesker, idet ansøgerens arbejde som XX på et X i Syrien bør tillægges vægt i vurderingen heraf. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet disse forhold ikke opvejer ansøger og referencens manglende personlige bekendtskab og de divergerende oplysninger i sagen, som efter Udlændingenævnets vurdering bevirker, at ansøgeren og referencens ægteskab må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til ansøger.
Af samme årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at du til klagen har anført, at årsagen til, at ansøgeren og referencen ikke har samlevet skyldes, at ansøgeren ikke har haft mulighed for at komme til Danmark og referencens opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der alene ses at have været meget begrænset kontakt mellem ansøgeren og referencen, efter at de indgik ægteskab, idet ansøgeren og referencen sidst så hinanden personligt omkring februar 2019, at parret højst har tilbragt 11 dage sammen efter, at de blev viet, og at der alene er sendt dokumentation for kontakt i en begrænset periode, idet referencen til Udlændingestyrelsen i september 2019 har indsendt, hvad der angiveligt er korrespondance mellem ansøgeren og referencen i form af udskrifter af online chats for perioden august 2019 til september 2019 på originalsprog, skærmprint af online chat fra februar 2019, marts, april, maj, juni og juli (årstal fremgår kun eksplicit februar 2019) på originalsprog samt skærmprint af opkaldsoversigt, hvor det fremgår, at der er foretaget en række kortere videoopkald til ”[Ansøgers fornavn]” omkring september 2019.
Udlændingenævnet har endelig tillagt det en vis vægt, at der er mere en 14 års aldersforskel mellem ansøger og reference, idet det ikke kan føre til en ændret vurdering, at du til klagen har anført, at aldersforskellen er normal.
Det bemærkes hertil, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men at det indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøger.
Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at ægteskabet mellem ansøger og reference er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark til ansøger. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at parret ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. maj 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Retsgyldigt ægteskab
Dato: 17-05-2022Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Syrien, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen, der er statsborger i Syrien, fik opholdstilladelse med henblik på midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark i november 2016. Han udrejste efterfølgende til Tyrkiet i august 2017. Som følge af hans udrejse foretog Udlændingestyrelsen efterfølgende en vurdering af, hvorvidt hans opholdstilladelse i Danmark var bortfaldet, og som et led i sagsbehandlingen deltog referencen i februar 2020 i et interview på Den Danske Ambassade i Tyrkiet. Under interviewet oplyste referencen, at han under sin udlandsrejse havde indgået et ægteskab, samt at han alene havde opholdt sig i Tyrkiet. Referencen sendte senere i februar 2020 til Udlændingestyrelsen en vielsesattest, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og referencen havde indgået ægteskab i Syrien i marts 2018, og at referencen havde været til stede ved vielsen. I maj 2020 oplyste referencen imidlertid til Udlændingestyrelsen, at han ikke havde været i Syrien under sit ophold i Tyrkiet. Han oplyste endvidere, at han ikke havde været til stede ved vielsen, og at et familiemedlem havde skrevet under på vielsesattesten på hans vegne. Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om ægtefællesammenføring under henvisning til sit ægteskab med referencen. I forbindelse med ansøgningen oplyste referencen og ansøgeren, at de havde indgået ægteskab i Tyrkiet i oktober 2018. Udlændingestyrelsen meddelte i februar 2021 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren har indgået et ægteskab, der kan anerkendes efter dansk ret. Ansøgeren kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i forbindelse med sin bortfaldssag i februar 2020 på Den Danske Ambassade i Tyrkiet oplyste, at han var blevet gift under sit ophold i Tyrkiet, og at han som dokumentation herfor fremsendte et dokument med titlen Marriage Instrument, udstedt i marts 2018 af Shariadomstolen i en by i Syrien, hvoraf det fremgår, at referencen og ansøgeren indgik ægteskab i marts 2018.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen i klagen har bekræftet, at den fremsendte vielsesattest er den officielle vielsesattest.
Udlændingenævnet har endeligt lagt vægt på, at referencen ligeledes i forbindelse med sin bortfaldssag i maj 2020 oplyste, at han ikke havde været i Syrien under sit udenlandsophold, idet de havde lavet en aftale med dommeren om, at familiemedlemmer i Syrien i stedet kunne underskrive ægteskabskontrakten. I ansøgningsskemaet indgivet i oktober 2020, der er udfyldt af referencen, er der svaret afkræftende til, at de begge var til stede ved vielsen i ansøgerens del af skemaet, mens det af referencens del fremgår, at de begge var til stede.
Udlændingenævnet vurderer på denne baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen har været fysisk til stede ved vielsen, og at deres ægteskab derfor ikke kan anerkendes efter dansk ret, jf. § 22 b, stk. 2, nr. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, hvorefter det er et krav, at begge parter skal være fysisk til stede ved vielsen, for at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret.
Udlændingenævnet har med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt den fremlagte vielsesattest må antages at være ægte, idet der også er oplyst divergerende omkring ægteskabets indgåelse.
Det fremgår således af den syriske vielsesattest, udstedt ultimo marts 2018 af Shariadomstolen i en by i Syrien, at referencen og ansøgeren indgik ægteskab primo marts 2018. Det bemærkes, at både referencen og ansøgeren står som værende ”husband” (ægtemand) på dokumentet.
Ligeledes har referencen i november 2020 til Udlændingestyrelsen indgivet en håndskrevet arabisk ægteskabskontrakt samt en engelsk oversat version af denne kontrakt dateret samme dag i primo marts 2018, som ægteskabet ifølge den syriske vielsesattest skulle være indgået, hvoraf det fremgår, at deres ægteskab er indgået (”concluded”). I referencens klage har han dog oplyst, at dette dokument er en forlovelseskontrakt.
Det fremgår imidlertid af ansøgerens del af ansøgningen om ægtefællesammenføring, at de blev gift ultimo oktober 2018 i Tyrkiet. Af referencens del fremgår det, at de blev gift medio oktober 2018 i Tyrkiet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen har anført, at fejl i datoerne på vielsesattesten skyldes en fejl fra udstederens side, og at referencen grundet sin analfabetisme ikke har været opmærksom på fejlen. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke ændrer ved, at referencen ikke har været til stede ved vielsen, og at oplysningerne i ansøgningsskemaet heller ikke stemmer overens med oplysningerne på den efter det oplyste officielt udstedte vielsesattest.
Udlændingenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren skulle være gift i Tyrkiet, da referencen selv har henvist til den syriske vielsesattest, som den officielle vielsesattest. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der heller ikke er fremlagt en officiel tyrkisk vielsesattest.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om, hvordan referencen og ansøgeren mødte hinanden.
Det fremgår således af ansøgerens del af ansøgningsskemaet, at parret fik kontakt med hinanden en specifik dato i juli 2018 over internettet. Af referencens del af ansøgningsskemaet fremgår imidlertid, at de mødte hinanden i juli 2018 gennem referencens søster. Af henvendelsen af februar 2022 til Udlændingenævnet fremgår det, at de lærte hinanden at kende gennem referencens søster, og at ansøgerens onkel er referencens svoger.
Det fremgår i øvrigt af Det Centrale Personregister (CPR), at referencen er gift med en anden kvinde, der ifølge referencens ansøgning er hans tidligere ægtefælle.
Udlændingenævnet kan derudover ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren har haft et fast samlivsforhold af længere varighed.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at de ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at de har været i et fast længerevarende samlivsforhold.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er afgivet divergerende oplysninger om referencens og ansøgerens samliv og kontakt efter vielsen, idet det er oplyst i ansøgerens del af ansøgningsskemaet, at de ikke har boet sammen på noget tidspunkt, at de har haft kontakt næsten hver dag via internet og telefon siden vielsen, og at de sidst så hinanden i juni 2020. I referencens del af ansøgningsskemaet samt i referencens klage oplyser han imidlertid, at de har boet sammen siden vielsen - fra oktober 2018 til juni 2020 - og at de sidst så hinanden medio juli 2020.
Den til støtte for klagen indsendte dokumentation for deres samliv kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke var muligt for Udlændingenævnet at læse dokumenterne, og da de indsendte billeder ikke i sig selv kan danne grundlag for, at de har haft et samliv af længere varighed.
Udlændingenævnet har dog lagt vægt på, at der blandt den indsendte dokumentation er et dokument med titlen ”Lease contract”, der også ses at være indsendt i forbindelse med referencens bortfaldssag. Ud fra dokumentet på bortfaldssagen ses det at være en lejekontrakt, indgået med en navngiven lejer, der ikke er hverken ansøgeren eller referencen, for et år fra april 2018. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at dokumentet ikke dokumenterer, at referencen og ansøgeren har boet sammen i Tyrkiet.
Der er endvidere til bortfaldssagen indsendt et dokument med titlen ”Rental contract”, der også er en lejekontrakt indgået med en anden navngiven lejer, der heller ikke er hverken ansøgeren eller referencen, for et år fra januar 2017. Udlændingenævnet finder heller ikke, at dette dokument dokumenterer, at referencen og ansøgeren har boet sammen i Tyrkiet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af Udlændingenævnets praksis, at der almindeligvis først efter 1½-2 års samliv på fælles bopæl kan antages at være etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, samt at det påhviler parterne at dokumentere samlivet. Den henvises i øvrigt til afsnittet Retsregler ovenfor.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke foreligger særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke kan anses for godtgjort, at referencen og ansøgeren har etableret et familieliv, som er omfattet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det angivne ægteskab mellem referencen og ansøgeren ikke kan anerkendes efter dansk ret, og at der ikke er etableret et fast samliv af længere varighed. Udlændingenævnet henviser til den ovenfor anførte begrundelse herom.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at referencen og ansøgeren ikke kan anses for at have forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EMRK artikel 8 alene pålægger medlemsstaterne at beskytte et eksisterende familieliv.
Det forhold, at referencen efter det oplyste lider af forhøjet blodtryk og diskusprolaps i lænderyggen med tryk på nerveroden, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet har vurderet, at referencen og ansøgeren ikke har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv.
Det til støtte for klagen anførte om, at referencens familie truer ansøgeren og vil tvinge hende tilbage til Syrien, kan endvidere ikke føre til en anden vurdering, idet Udlændingenævnet herved bemærker, at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring. -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. april 2022 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 27-04-2022Udlændingenævnets afgørelse af 27. april 2022 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Udlændingenævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Sri Lanka, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgik i september 2007 ægteskab med referencen. Referencen blev i 2016 dansk statsborger, men havde tidligere været statsborger i Sri Lanka. Referencen havde i perioden fra juni 1996 til april 2001 været gift med en anden srilankansk statsborger, der opnåede opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med referencen. Referencen og den tidligere ægtefælle var blevet skilt kort tid efter, at den tidligere ægtefælle havde opnået tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren søgte i oktober 2007 om ægtefællesammenføring med referencen. I marts 2009 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ægtefællesammenføring, da Udlændingestyrelsen vurderede, at der var tale om et proformaægteskab. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (nu Udlændingenævnet) stadfæstede i juni 2009 Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren søgte efterfølgende flere gange om ægtefællesammenføring, og Udlændingestyrelsen meddelte afslag på alle ansøgninger under henvisning til proforma. Den seneste ansøgning blev indgivet i februar 2021, og Udlændingestyrelsen meddelte afslag herpå i oktober 2021. I november 2021 påklagede partsrepræsentanten Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet, og Udlændingenævnet besluttede efterfølgende at indkalde referencen til at afgive forklaring på et mundtligt nævnsmøde. Under nævnsmødet forklarede referencen bl.a., at han og ansøgeren mødte hinanden som børn, hvor de boede tæt på hinanden, og at de mødte hinanden igen i 2005 i et tempel under referencens ferie i Sri Lanka. Referencen besøgte herefter ansøgeren på ferier af 4 ugers varighed i 2006, i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet i 2007, i 2009, 2011, 2016, 2017 og 2018, og ansøgeren kom til Danmark primo 2020, hvorefter de boede sammen. Referencen forklarede også under nævnsmødet, at han siden ægteskabets indgåelse havde forsørget sin hustru ved kontante overførsler på ca. 1.000 kr. månedligt til støtte for hvilket han foreviste udskrifter af sin bankkonto.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2021.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke længere er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem referencen og ansøgeren har det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencens forklaring på nævnsmødet i april 2022 har været troværdig, herunder for så vidt angår hans oplysninger om, at han siden ægteskabets indgåelse har forsørget sin hustru ved kontante overførsler på ca. 1.000 kr. månedligt, til støtte for hvilket han har forevist udskrifter af sin bankkonto.
Udlændingenævnet har i den samlede afvejning af, hvorvidt der fortsat er et sikkert grundlag for antagelsen om proforma, således inddraget de forhold, der er indtrådt over en længere årrække efter indgåelsen af ægteskabet.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse tillagt det vægt, at ansøgeren og referencen indgik ægteskab i september 2007, hvormed ansøgeren og referencen således på nuværende tidspunkt har været gift i over 14 år.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren og referencen var sammen i Sri Lanka i ca. 4 uger i forbindelse med ægteskabets indgåelse i september 2007, at ansøgeren og referencen efterfølgende har besøgt hinanden i det omfang, det har været muligt i perioden fra 2007 til 2020, herunder i 2016, 2017 og 2018, jf. referencens foreviste pas på nævnsmødet i april 2022, at parret efter det oplyste har holdt kontakten ved daglige telefonopkald i de perioder, de ikke har været sammen, at ansøgeren i januar 2020 indrejste i Danmark for at søge asyl, hvorefter hun har opholdt sig så meget hos referencen, som Udlændingestyrelsen har tilladt, og at ansøgeren i perioden fra marts 2021 til november 2021 har haft processuelt ophold og bopæl hos referencen.
Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af sagens samlede forhold, at antagelsen om, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen har det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til ansøgeren, på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt bestyrket.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17.02.2022 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 17-02-2022Udlændingenævnet genoptog i februar 2022 Udlændingenævnets afgørelse fra februar 2019 om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring fra november 2017 til en tyrkisk statsborger, da hendes herboende ægtefælle inden for de seneste 3 år havde modtaget offentlig hjælp til forsørgelse. Udlændingenævnet omgjorde herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i juni 2017 om ægtefællesammenføring med referencen, der er tyrkisk statsborger. Det fremgik af sagen, at referencen havde haft arbejde i Danmark fra 2004 til 2006 som kassemedarbejder, fra 2006 til 2009 som chauffør og fra 2009 til 2011 som p-vagt. I 2011 havde referencen været ude for en arbejdsulykke, og han modtog herefter fra 2011 til 2014 sygedagpenge, og siden 2014 kontanthjælp, der udbetales efter lov om aktiv socialpolitik. Referencen havde i perioden fra oktober 2016 til januar 2017 supplerende arbejdet 20 timer månedligt hos en fastfood restaurant. Efter arbejdsulykken blev referencen diagnosticeret med whip lash læsion og følger efter hjernekvæstelse, og Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 2017, at han havde et erhvervsevnetab på 50 %, samt at hans erhvervsevnetab fortsat var uafklaret. Referencen var løbende i arbejdsprøvning i samarbejde med bopælskommunen med henblik på en afklaring af hans arbejdsevne. Udlændingestyrelsen meddelte i november 2017 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen inden for de seneste 3 år forud for afgørelsen havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5. Afslaget blev påklaget til Udlændingenævnet, som i februar 2019 stadfæstede Udlændingestyrelsen afgørelse, da referencens arbejdsevne ikke var endelig udredt i kommunalt regi, og det ikke kunne afvises, at referencen senere kunne komme i arbejde eller få fleksydelse og på den baggrund kunne opfylde selvforsørgelseskravet. Udlændingenævnet vurderede i den forbindelse, at referencen var handicappet, og dermed omfattet af FN’s Handicapkonvention, men at referencen hverken direkte eller indirekte blev diskrimineret i forhold til andre referencer i ægtefællesammenføringssager, som ikke var handicappede, og som modtog ydelser til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet vurderede endvidere, at afslaget på ægtefællesammenføring ikke var i strid med stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Udlændingenævnets afgørelse blev i september 2018 indbragt for byretten, og sagen blev i april 2020 henvist til behandling i Østre Landsret.
Østre Landsret ophævede ved dom i januar 2022 Udlændingenævnets afgørelse fra februar 2019. Østre Landsret fandt, at referencens erhvervsevne ikke var endeligt afklaret, men at en håndhævelse af selvforsørgelseskravet kunne udgøre indirekte forskelsbehandling i strid med FN’s Handicapkonventions artikel 5, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, hvis en stillingtagen til ansøgningen om ægtefællesammenføring skulle afvente et meget langvarigt afklaringsforløb. Østre Landsret fandt, at dette skøn ikke var foretaget af Udlændingenævnet, hvorfor landsretten hjemviste sagen til Udlændingenævnet. Østre Landsret vurderede endvidere, at selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, udgjorde en ny begrænsning i forhold til stand still-klausulen i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, men at denne begrænsning var begrundet i et alment tvingende hensyn, var egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål, og ikke gik videre end nødvendigt for at opnå formålet. På baggrund af Østre Landsret dom genoptog Udlændingenævnet i februar 2022 sagen.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2017.
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at referencen inden for de sidste 3 år har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af FN’s Handicapkonvention, at konventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen i maj 2011 var ude for en arbejdsulykke, at referencen efter ulykken blev diagnosticeret med whip lash læsion og følger efter hjernekvæstelse, og at Arbejdsskadestyrelsen i oktober 2017 vurderede, at han havde et aktuelt erhvervsevnetab på 50 %, samt at referencens erhvervsevnetab fortsat var uafklaret. Udlændingenævnet har på den baggrund lagt til grund, at referencen lider af et handicap og er omfattet af FN’s Handicapkonvention.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at det ikke kan udelukkes, at referencen på et senere tidspunkt kan blive selvforsørgende via eksempelvis tilkendelse af fleksjob eller førtidspension og herigennem opfylde selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen forud for ulykken i maj 2011 var i arbejde, at referencen efter sin arbejdsulykke har deltaget i et afklaringsforløb i sine bopælskommuner med arbejdsprøvning ad flere omgange, og at der fortsat ikke er kommet en endelig afklaring på referencens muligheder for beskæftigelse.
Udlændingenævnet konstaterer herefter, at det i referencens sag vil udgøre indirekte diskrimination i strid med FN’s Handicapkonventions artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 23, såfremt selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, stilles.
Udlændingenævnet har i den forbindelse bemærket, at referencen siden februar 2014 har modtaget kontanthjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik som følge af arbejdsulykken i maj 2011, at referencen i det væsentligste har medvirket til og deltaget i et afklaringsforløb i flere bopælskommuner, at der på trods af dette endnu ikke foreligger en endelig afklaring af referencens fremtidige muligheder for beskæftigelse, og at den manglende afklaring i det væsentligste synes at bero på bopælskommunens forhold.
Udlændingenævnet har endvidere bemærket, at ansøgeren indgav ansøgningen om familiesammenføring i juni 2017, og at parret fra det tidspunkt, hvor kommunen måtte visitere referencen til fleksjob eller tilkende ham førtidspension, ville skulle vente yderligere 3 år, før betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, er opfyldt.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er opfyldt."
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. januar 2022 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 27-01-2022
Udlændingenævnets afgørelse af 27. januar 2022 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Storbritannien, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
I juni 2021 indgik ansøgeren ægteskab med referencen, der er dansk statsborger, og samme måned søgte ansøgeren om opholdstilladelse på baggrund af sit ægteskab med referencen. I juli 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i oktober 2019 på ca. 5.500 kr.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5, at den herboende ægtefælle ikke inden for de sidste 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Udlændingenævnet lægger til grund, at referencen inden for de sidste 3 år har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen selv har oplyst i sin del af ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen i juni 2021, at han har modtaget 5.527 kr. i kontanthjælp i perioden fra medio oktober 2019 til ultimo oktober 2019.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i eIndkomstregistret, at referencen har modtaget 5.527,26 kr. i kontanthjælp i perioden fra medio oktober 2019 til ultimo oktober 2019. Udlændingenævnet bemærker, at det endvidere fremgår af eIndkomstregistret, at referencen også har modtaget 1.142,30 kr. i kontanthjælp for 3 dage primo oktober 2019.
Det forhold, at det i klagen er oplyst, at der er tale om et beskedent engangsbeløb, som skulle betragtes som et lån, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at selvom der er tale om et engangsbeløb, overstiger det udbetalte beløb på 5.527,26 kr. bagatelgrænsen. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det udbetalte beløb væsentligt overstiger den bagatelgrænse (900 kr.), som fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 5 (lovforslag nr. L 94 fremsat den 30. november 2005, side 29 og 30). Udlændingenævnet bemærker, at det afgørende ikke er, hvor længe den herboende ægtefælle har modtaget offentlige ydelser, og at selv en kort periode med kontanthjælp kan betyde, at der gives afslag.
Det i klagen oplyste om, at referencen ønsker at tilbagebetale den udbetalte kontanthjælp for oktober 2019, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, idet dette forhold ikke ændrer ved, at referencen har fået udbetalt kontanthjælp for oktober 2019.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen efter det oplyste ikke lider af handicap eller anden alvorlig sygdom, og at han på sigt må forventes at kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. Dette understøttes af, at referencen ifølge oplysningerne fra eIndkomstregistret både før og efter perioden med kontanthjælp i oktober 2019 har været i arbejde.
Udlændingenævnet vurderer i forlængelse heraf, at nærværende sag ikke er sammenlignelig med den afgørelse, der refereres til i klagen, der blev truffet af Udlændingenævnet i oktober 2015, da sagen fra oktober 2015 vedrørte en herboende ægtefælle, der havde modtaget ressourceforløbsydelse i 10 måneder, og hvis arbejdsevne var begrænset i et sådant omfang, at ægtefællen efterfølgende blev tilkendt førtidspension.
Det i klagen anførte om, at det var kommunen, der opfordrede referencen til at modtage kontanthjælpen, kan ikke føre til en ændret vurdering, da kommunen har pligt at vejlede en borger, der er uden midler til forsørgelse, og som retter henvendelse til kommunen, om muligheden for at søge om hjælp efter lovgivningen, og da referencen selv valgte at rette henvendelse til kommunen og efterfølgende at modtage hjælpen.
Det forhold, at referencen i klagen har oplyst, at kommunen ikke havde vejledt ham om, at det ville kunne få betydning for muligheden for at opnå familiesammenføring, hvis han modtog kontanthjælp, og at han ikke ville have modtaget kontanthjælpen, såfremt han var blevet vejledt herom, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen ikke har dokumenteret, at han i forbindelse med kommunikationen med kommunen omkring kontanthjælpen for oktober 2019 har oplyst om forhold, der kunne medføre en pligt for kommunen til at vejlede omkring konsekvenserne af at modtage kontanthjælp i forhold til familiesammenføring. Der foreligger således ikke oplysninger om, at kommunen i oktober 2019 var bekendt med, at referencen havde en kæreste, der ikke var dansk statsborger, eller at han ville søge om familiesammenføring med hende på et senere tidspunkt. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgeren og referencen mødte hinanden på en ferie i Spanien i august 2019, og at parret først blev gift og indgav ansøgning om familiesammenføring i juni 2021.
Det forhold, at referencen i oktober 2019 havde mødt ansøgeren og efter det oplyste allerede godt kunne se hende som hustru, hvorfor han ville have fundet en anden økonomisk løsning, hvis kommunen havde vejledt ham om konsekvenserne, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet kommunen efter det oplyste ikke var bekendt med referencens forhold til ansøgeren, og idet parret endvidere først blev gift i juni 2021 næsten 2 år efter modtagelsen af kontanthjælpen for oktober 2019.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen desuden lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at ansøgeren og referencen ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Storbritannien, hvor ansøgeren er statsborger, for dér at udøve familielivet.
Det er indgået i udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og referencen begge er højtuddannede, kan forsørge sig selv og ønsker at bidrage til det danske samfund, at referencen er i arbejde, at ansøgeren har opgivet bolig, job, familie og tilknytning til Skotland, og at hun er i gang med at integrere sig i Danmark gennem danskuddannelse og engagement i lokalsamfundet. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke kan dispenseres fra kravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, som følge af ansøgerens eller den herboende ægtefælles uddannelse, arbejde og integration.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren og referencen selv har valgt at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret på den baggrund ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2021 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Krav om at herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år
Dato: 11-10-2021Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Kosovo, som havde søgt om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i oktober 2015 gift med sin herboende ægtefælle (referencen), som også er statsborger i Kosovo. Referencen havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren søgte i november 2017 om familiesammenføring i Danmark. Parret havde 2 fællesbørn, som er statsborgere i Kosovo, og som er født i henholdsvis i maj 2016 i Kosovo og i marts 2018 i Danmark. Referencen led af PTSD og var i medicinsk behandling herfor. I januar 2019 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring, idet referencen ikke opfyldte kravet om, at den herboende ægtefælle de seneste 3 år skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, og idet der ikke forelå ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse til en ægtefælle, at den herboende de seneste 3 år har haft tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at referencen senest i september 2016 er meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, og at referencens nuværende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i juli 2020 blev forlænget til juli 2024. Referencen opfylder dermed ikke betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som betyder, at referencen og parrets fælles børn ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kosovo for der at udøve familielivet med ansøgeren.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at både referencen, ansøgeren og parrets 2 fælles børn er statsborgere i Kosovo, hvor referencen og ansøgeren mødte hinanden og i oktober 2015 blev gift, hvor parret begge taler sproget, hvor ansøgeren har gennemført en universitetsuddannelse, og hvor referencens datter er født i maj 2016.
Udlændingenævnet henviser til, at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om retten til familieliv ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da man ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori man ønsker at udøve sit familieliv.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen lider af PTSD og er i behandling med præparaterne Olanzapin, Lyrica og Mirtazepin og muligvis på ny har brug for psykiatrisk behandling.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, da medicinen ifølge de oplysninger fra MedCOI , som Udlændingenævnet har indhentet i forbindelse med sagen, er tilgængelig i Kosovo.
Det forhold, at referencens familie efter det oplyste har undersøgt forholdene i Kosovo og meldt tilbage, at referencens medicin ikke forefindes i Kosovo, at referencens sagsbehandler har henvist til, at referencens medicinbehov kan opfyldes gennem det sorte marked, at referencen har behov for korrekt behandling af sine posttraumatiske stresssymptomer, hvilket efter det oplyste alene kan opnås i Danmark, og at referencen har anført, at indlæggelse i psykiatrien i Kosovo alene er delvist tilgængelig ifølge Udlændingestyrelsens tidligere indhentede oplysninger, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet har indhentet nye oplysninger om tilgængeligheden af referencens behandling i august 2021, at der således er tale om aktuelle oplysninger, og at indlæggelse i psykiatrien ifølge de nye oplysninger fra MedCOI er tilgængelig i Kosovo.
Det er endelig indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen og ansøgeren har 2 fællesbørn, som er født i henholdsvis maj 2016 og marts 2018, som begge er statsborgere i Kosovo og bosiddende i Danmark. Dette finder Udlændingenævnet dog heller ikke kan føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ældste barn er født i Kosovo, at hun først i januar 2019 blev meddelt opholdstilladelse og indrejse i Danmark, at det yngste barn er født i marts 2018 i Danmark, at begge børnene i Det Centrale Personregister er registreret udrejst af Danmark i perioden fra primo februar 2020 til ultimo december 2020, og at børnene derfor ikke kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøgeren af den grund bør meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at børn efter fast praksis først efter 6-7 års fast, lovligt og sammenhængende ophold her i landet, hvor børnene kontinuerligt har været tilknyttet en dansk institution eller skole, anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at børnene har brug for deres mors nærvær og omsorg, kan i sig selv ikke føre til en ændret vurdering, da det var referencens og ansøgerens eget valg at stifte familie på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde en opholdstilladelse i Danmark, og at parret således ikke kan have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet i Danmark.
De forhold, at referencen fra juli 2020 har fået arbejde i Danmark, at referencen mangler et sted at bo i Kosovo, og at ansøgerens far aldrig har anerkendt ansøgerens ægteskab med referencen, kan endelig ikke føre til en anden vurdering, da generelle sociale og økonomiske forhold i en ansøgers hjemland ikke kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.
På den baggrund, og da der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”.
MedCOI is a European Refugee Fund financed project to obtain medical country of origin information. The project allows 11 European Union member states plus Norway and Switzerland to make use of the services of the ‘MedCOI’ team in the Netherlands and Belgium. The MedCOI team makes enquiries with qualified doctors and other experts working in countries of origin. The information obtained is reviewed by the MedCOI project team, which includes af medical doctor, before it is forwarded to the relevant COI Service.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. juli 2021 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 08-07-2021Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Albanien, der havde søgt om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle, der var dansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i januar 2020 om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Det fremgik af ansøgningen, at parret etablerede kontakt med hinanden over internettet primo august 2019, at de mødtes personligt første gang umiddelbart herefter, og at de ikke kunne kommunikere på dansk eller engelsk, hvorfor de brugte bl.a. Google Translate til at kommunikere. Parret indgik ægteskab i oktober 2019. I oktober 2020 gav Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført til referencen i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren og referencen etablerede kontakt via internettet primo august 2019, at de mødtes personligt umiddelbart efterfølgende, at parret besluttede at blive gift primo oktober, hvorefter ansøgeren udrejste og efterfølgende indrejste igen umiddelbart forud for vielsen medio oktober 2019, og at parret ikke kunne kommunikere på dansk eller engelsk i starten af forholdet, og at de derfor var nødsaget til at gøre brug af bl.a. Google Translate.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ansøgeren og referencen har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt personligt bekendtskab, og at parret derfor ikke kan anses for at have opnået et sådan sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der for at blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen som udgangspunkt kræves, at der foreligger et indgående og forudgående bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og referencen traf beslutningen om at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor parret var sprogligt begrænset i deres kommunikation, hvorfor det må antages at parret også af den grund har haft en meget begrænset mulighed for at lære hinanden at kende forud for indgåelsen af ægteskabet.
Det forhold, at det til sagen er oplyst, at parret giftede sig hurtigt, da de klikkede og ønskede at give forholdet en reel chance, og at dette ikke var realistisk, såfremt parret kun kunne ses i 3 måneder af gangen, vurderer Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, henset til parrets meget begrænsede personlige kendskab og manglende evne til at kommunikere.
Det forhold, at parret har boet sammen, og at partsrepræsentanten har oplyst, at parret ikke har problemer med at kommunikere, da de kender hinandens mimik og bruger teknologiske hjælpemidler, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det er en grundlæggende forudsætning for at lære et andet menneske at kende, at man kan kommunikere på et fælles sprog, og at ansøgerens engelskkundskaber under Udlændingestyrelsens interview ikke var tilstrækkelige til at kunne forstå spørgsmålene på engelsk, hvorfor spørgsmålene i stedet måtte tolkes til albansk. Udlændingenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at parret ikke har problemer med at kommunikere med hinanden.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forhold at parret efter ægteskabets indgåelse har boet sammen, ikke ændrer ved det forhold, at parret på vielsestidspunktet ikke kan antages at have et sådan sædvanligt kendskab til hinanden, som må forventes forud for indgåelsen af ægteskab.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren og referencen har givet divergerende oplysninger om centrale, personlige forhold under parrets interviews med repræsentanter fra Udlændingestyrelsen:
• Referencen oplyste, at ansøgeren indledte kontakten til ham på en datingplatform, hvor hun havde en profil på dansk, hvorimod ansøgeren oplyste, at referencen indledte kontakten til hende på en datingplatform, hvor hun havde en profil på albansk.
• Referencen oplyste, at ansøgeren foreslog og insisterede på, at parret skulle mødes dagen efter de først fik kontakt til hinanden, og at de mødtes igen dagen efter deres første personlige møde, hvorimod ansøgeren oplyste, at der gik to uger fra parret første gang fik kontakt og til deres første personlige møde.
• Referencen oplyste, at parret blev kærester efter 2-3 måneders bekendtskab, hvorimod ansøgeren oplyste, at der gik lidt over en måned fra parrets første møde og til de blev kærester.
• Referencen oplyste, at parret var til et møde om familiesammenføring hos deres partsrepræsentant i ugen efter vielsen (som var i medio oktober 2019) og derefter løbende indsendte dokumenter til brug for ansøgningen, men at ansøgningen først blev indgivet primo januar 2020 pga. partsrepræsentantens langsommelighed, hvorimod ansøgeren oplyste, at parret besluttede sig for at søge om familiesammenføring i januar 2020.
• Referencen oplyste, at ansøgeren havde været gravid, men at hun tabte barnet ved en ufrivillig (spontan) abort, hvorimod ansøgeren oplyste, at aborten var frivillig (provokeret) og besluttet af parret i fællesskab.
• Referencen oplyste, at ansøgeren er uddannet som laborant, hvorimod ansøgeren oplyste, at hun alene har gået 8 år i grundskole.
• Referencen oplyste, at ansøgeren ikke havde haft arbejde under et ophold i Grækenland, hvorimod ansøgeren oplyste, at hun i en periode på 12-13 år har boet i Grækenland og der har arbejdet på restauranter med opvask og madlavning samt som tjener.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ansøgeren og referencen har forklaret divergerende om væsentlige personlige forhold, som et ægtepar med et indgående kendskab til hinanden må forventes at kunne oplyse samstemmende om.
Det forhold, at parret efterfølgende har forklaret divergenserne med bl.a. misforståelser og hukommelsesbesvær, og at det til klagen er oplyst, at parret elsker hinanden, og at ansøgeren ikke ville flytte med sit barn til Danmark, hvis ikke forholdet til referencen var reelt, kan ikke føre til en ændret vurdering, henset til parrets korte bekendtskab forud for vielsen, parrets manglende evne til at kommunikere, og parrets manglende kendskab til hinandens personlige forhold.
Det forhold, at referencen ikke kan fraflytte Danmark, da han skal tage sig af sine 3 særbørn, og at ansøgeren er vigtig for referencens særbørn, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke mellem ansøgeren og referencen kan antages at være et beskyttelsesværdigt familieliv.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er grundlag for at antage, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark til ansøgeren. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Det forhold, at det til sagen er oplyst, at ansøgerens særbarn har gået i skole i Danmark, at hun klarer sig godt, og at barnets tarv bør blive tillagt højest prioritet og udgør en særlig omstændighed, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet konstaterer, at ansøgerens særbarn medio december 2020 blev meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark, at hun i forbindelse med afslaget blev pålagt at udrejse af Danmark senest i medio januar 2021, og at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse ikke ses at være blevet påklaget til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2021 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 15-06-2021Udlændingenævnet hjemviste i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Eritrea, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen, der er statsborger i Eritrea, fik i 2015 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I januar 2020 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Etiopien, og i februar 2020 søgte ansøgeren om ægtefællesammenføring under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at referencen og ansøgeren fik kontakt med hinanden via internettet i januar 2019, at de i februar 2019 besluttede at indgå ægteskab, at de mødte hinanden personligt første gang i december 2019, og at de senest havde set hinanden i februar 2020. I oktober 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12. I juni 2021 modtog Udlændingenævnet kopi af en dåbsattest for parrets første fællesbarn, der var født i oktober 2020. Udlændingenævnet indkaldte referencen til at afgive mundtlig forklaring for nævnet. Under nævnsmødet i juni 2021 forklarede referencen supplerende, at han havde kendt ansøgeren i Eritrea i 2008, da ansøgeren var teenager, og at han i 2019 havde fået kontakt med hende via et familiemedlem, der var i kontakt med hende via internettet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagens til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i juni 2021 har afgivet en troværdig forklaring for nævnet, samt at hans partsrepræsentant i januar 2021 fremsendte kopi af en dåbsattest, hvoraf det fremgår, at referencen og ansøgeren i oktober 2020 blev forældre til en pige.
Dette er nye oplysninger, der ikke er indgået i Udlændingestyrelsens vurdering, hvorfor Udlændingenævnet finder det rettest, at Udlændingestyrelsen vurderer sagen på ny.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage fornyet stilling til sagen, herunder om ægteskabet mellem referencen og ansøgeren kan anses for retsgyldigt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til dette.”
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet